| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere teknologi på fjerkræslagterier - Projektrapport 

4. Energi

Generelt

Det ligger udenfor rammerne af nærværende projekt at gå i dybden med forhold vedrørende energi og dermed fremkomme med mere principielle forslag til energibesparelser. Varmeanlæg og køleanlæg er derfor ikke undersøgt i detaljer ved besøgsrunden. Nærværende notat omhandler således kun mere overordnede punkter vedrørende nævnte områder.

Der er ved besøgene indsamlet data for energiforbrug (el, varme). Ingen af virksomhederne registrerer forbrugsdata regelmæssigt for enkelte processer/afdelinger. I nogle tilfælde findes data fra gennemførte energikortlægninger, og disse tal danner grundlag for de opgivne tal for fordeling af energiforbrug over døgnet eller på processer. Alle opgør - af hensyn til CO₂-afgiften - fordeling på let proces og rumvarme.

Der er to virksomheder, som har en egentlig forædlingsafdeling. Det ene sted opgøres energiforbrug separat for forædlingsafdelingen undtagen for efterfølgende indfrysning af forædlede produkter. Det andet sted kan forbrugene ikke opgøres enkeltvis.

Det har ikke været muligt ud fra det indsamlede materiale at finde sammenhænge mellem energiforbrug (el) og grad af partering eller indfrysning.

Fem virksomheder anvender naturgas som energikilde, 6 bruger olie. En af virksomhederne har eget kraft-varmeanlæg, som forsyner slagteriet med varme og leverer fjernvarme til den nærliggende by. Der produceres damp på to virksomheder, hvoraf den ene har forædling, som kræver damp.

Langt de fleste har 2 trins køleanlæg (ammoniak) med 1 trin på -5 til -10EC og 1 trin på -35 til -45EC. Afrimning sker langt overvejende med varmgas, men nogle få steder afrimes hele (eller dele af) anlægget med vand. Freonanlæg findes på to af virksomhederne, det ene sted som eneste form for køleanlæg.

Energiforbrug (pr. stk. og pr. kg levende vægt) for de enkelte virksomheder vil fremgå af tabel 1.

Forbrugsdata

En sammenstilling af resultaterne fra slagterier, der kun slagter kyllinger eller ænder, vil fremgå af efterfølgende. Udeladt er også tal for den virksomhed, hvor tallene også dækker forædlingen:

Der er store forskelle i energiforbrug mellem de enkelte virksomheder. De kan ikke forklares ud fra produktionsafhængige forskelle. Som for vand gælder, at forbrugene er klart lavest, hvor maskin-/elmester er bevidst om energiforbrugene, følger dem nøje i dagligdagen og gennemfører besparelsestiltag. Der er således en vis sammenhæng mellem specifikke vand- og energiforbrug: Højt vandforbrug svarer til højt energiforbrug. Sammenhængen er dog ikke signifikant.

Nøgletal

Følgende nøgletal for energiforbrug kan udledes heraf:

Tal for energifordeling

Tre slagterier ogiver en fordeling af el-forbrugene på enkeltprocesser. Disse tal er sammenskrevet i efterfølgende oversigt.

Forbrug af el til indfrysning afhænger i høj grad af produktets emballering, som følgende opstilling fra et slagteri viser:

Nogle steder anvendes indfrysning med CO₂ og N₂. Omkostningerne hertil anslås til ca. 2 kr./kg mod 10-20 øre/kg ved traditionel indfrysning med ammoniakkøleanlæg.

Et slagteri angiver følgende fordeling af varmeforbrug:

Tabel 4 giver en opdeling af energiforbrug på hhv. let proces/rumvarme og på varme/el. Det ses, atden gennemsnitlige fordeling af energien til slagtning af fjerkræ på varmeenergi og el er:

Nøgletal:

Tabellen viser også, at der er store forskelle slagterierne imellem hvad angår opdelingen mellem let proces og rumvarme (let proces dækker fra 78 til 100% af det totale energiforbrug).

Fordeling over døgn

El-forbrugets fordeling over døgnet er angivet på et enkelt slagteri. Fordelingsnøglen er:

Da indfrysning dækker en stor del af det totale el-forbrug på et fjerkræslagteri, vil fordeling af forbrug over døgnet selvfølgelig i høj grad afhænge af, hvornår indfrysning foretages.

Genvunden varme

De fleste slagterier genvinder varme fra køleanlæg, trykluftanlæg m.v. Varmen anvendes hovedsageligt til opvarmning af en del af brugsvandet. Et slagteri angiver, at køleanlægget kan dække hele virksomhedens forbrug af varmt vand. Der sker imidlertid ikke nogetsteds en egentlig registrering af de genvundne mængder energi. For et slagteri kunne den genvundne energimængde beregnes til ca. 10% af det totale forbrug.

Det er således heller ikke muligt at opgøre de totale energibehov på fjerkræslagterierne. Det skal bemærkes, at de ovenfor beskrevne totale energiforbrug kun dækker indkøbt energi.

Trykluft

Der anvendes en del trykluft på alle slagterierne. Trykluftsystemerne arbejder med stærkt varierende driftstryk på de forskellige virksomheder, fra 5,8 til 11 bar. Det skal pointeres, at energiforbruget til fremstilling af trykluft falder med 6% for hver bar, trykket nedsættes. Nogle steder anvendes færre kompressorer uden for den egentlige driftstid, eller trykket nedsættes.

Tre slagterier har opgivet ældre tal på lækagetabets størrelse:

I et velholdt trykluftssystem bør lækagetabet ikke overstige 7-8%.

Lækageundersøgelser foretages generelt ikke. Da trykluft er en dyr energikilde, burde lækagetab og driftstryk være mere i fokus. Lækagetab er stærkt stigende med stigende tryk. Eksempelvis stiger tabene med næsten 60%, hvis trykket øges fra 6 til 10 bar.