Renere teknologi på fjerkræslagterier - Projektrapport 

6. Fast affald

Typer

Slagterierne har en lang række kategorier af fast affald:

Gødning fra transportkasser i vogne.
Går de fleste steder med andre biprodukter til kødfoder/minkfoder, men det er her en uønsket ingrediens, og den miljømæssigt set optimale bortskaffelsesmetode er som råvare til et biogasanlæg.

Sigtegods fra sier etc.
Indeholder kød-, fedtrester etc. fra produktionen, men visse steder går al gødning ud via spildevandet, og her indeholder sigtegodset også gødning. Sigtegods sendes normalt til oparbejdning som foder.

Materiale fra fedt og sandfang.
Går ofte til biogasanlæg. Nogle steder er anvendelsen uoplyst, og et enkelt sted sendes fedt fra fedtfang på losseplads. Det er en dyr og miljømæssigt set yderst uheldig bortskaffelsesmetode. Det bør ubetinget anvendes som biogasråvare.

Flotationsslam.
Det går alle steder til et biogasanlæg, hvilket også er den miljømæssigt set optimale bortskaffelsesmåde.

Papir, pap.
Normalt sendes det til genanvendelse.

Plast.
Normalt forbrændes det, men genanvendelse burde overvejes.

Forureret emballage (karton, plast)
Forbrænding (forurenet med kødsaft).

Kemikalie- og olieaffald.
Kommunekemi.

Dagrenovation

Bygningsaffald, storskrald m.v.

Mængder etc.

Oplysningerne om såvel mængder som bortskaffelse er yderst mangelfulde, og opgørelser dækker ofte ikke det samme.

Følgende spredte oplysninger kan nævnes:

Fast organisk affald i form af gødning etc. og materiale fra fedt- og sandfang ligger på 3 til 8 g pr. kylling.

Flotationsslammet indeholder fra 9 til 22% tørstof (TS) og mellem 15 og 30 g TS pr. kylling (på et "blandet" slagteri - også høns og ændre - ligger mængden på ca. 50 g TS pr. slagtet enhed). Et sted opgives sammensætningen af TS til ca. 1/3 protein og 2/3 fedt, en anden virksomhed oplyser, at slam-tørstoffet indeholder 6.100 mg total N og 1.400 mg total P pr. kg.

Brugt emballage (plast, pap etc.) udgør ca. 15 g pr. kylling.