Vandforsyning

Det bør vurderes, om spild af desinfektionsmiddel fra lastbiler kan forurene område med vandboringer.

Vandforbrug

	Måling af vandforbrug i de enkelte afdelinger/- produktionsafsnit bør overvejes.
	Forbrugstal fra egenkontrolsystemet bør indgå i forbrugsregistreringen og omvendt.
	Varmtvandsforbrug og is-vandsforbrug bør kunne måles.
	Forbrugsopgørelser bør - som et minimum - udarbejdes pr. uge, men helst pr. skift (skift 1, skift 2, rengøring samt weekends/"stille-perioder").
	Opgørelser med aktuelt forbrug og forbrugsudviklingen bør distribueres til personale og mestre.
	Der bør udarbejdes forbrugsopgørelser til personalet.
	Gradvis indførelse af elektronisk dataopsamling fra vandmålere bør overvejes. Nye målere bør være af type med elektronisk aftastning.
	Det bør overvejes at inddrage personale/sikkerhedsudvalg i virksomhedens miljøgruppe.
	Der bør foreligge klare aftaler om, hvem der aflæser vandmålere, og hvem der afløser ved ferie etc. Årsag til højt weekend-/natforbrug bør undersøges.

Spildevandsforhold

	Spildevandsafledningen bør søges nedbragt gennem renere teknologi, inden der ansøges om tilladelse til øget spildevandsafledning.
	Flotationsanlæggets effektivitet bør lejlighedsvist kontrolleres ved udtagning af prøver før og efter anlægget.
	Muligheden for udførelse af udligningstank før flotationsanlæg bør undersøges.
	Materiale fra buesi bør ikke opblandes i afløbsvandet for herefter ved pumpning at blive frasigtet over container. Materialet bør transporteres direkte til container.
	Hvis fedtindholdet i spildevandet kræves nedsat, bør det undersøges, hvor meget en mere konsekvent opsamling af blødt affald ved kilden kan nedsætte dette. Hvis det viser sig, at dette tiltag ikke er tilstrækkeligt, bør passende spildevandsbehandling overvejes.
	Afdræning af blod , kødsaft etc. fra container med blødt affald bør undgås.

Fast affald

	Når der etableres indsamling af papir til genbrug, bør affald sorteres.
	Der bør føres kontrol med mængden af fast affald. Dette kan evt. gøres ved hjælp af opgørelser fra vognmand.

Fast organisk affald

	Der bør føres kontrol med affaldsmængden af fast organisk affald. Dette kan evt. gøres ved hjælp af opgørelser fra vognmand.
	Den mængde gødning, der kan opsamles, bør principielt bortskaffes til biogasanlæg. Fedt fra fedtudskillere bør leveres til biogasanlæg.

Biprodukter til videre orarbejdning

	Intern transport af blødt affald bør ske så tørt som muligt. Ændring af skyllevands-systemet til tørt system bør overvejes.
	For at bevare det bløde affalds friskhed bør køling overvejes.
	Ved brug af vacuumanlæg bør tømmefrekvensen tilpasses tilførselshastigheden på blødt affald. I rengøringsfasen bør intervallet mellem sugene kunne forøges.
	Blod forurener meget, 1 l blod svarer til 0,1 til 0,2 kg BI5. Derfor bør så meget blod som muligt opsamles.

Energiforhold

	Mængden af genvunden energi bør måles.
	Genvindingsanlæggets funktion og effektivitet bør kontrolleres.
	Trykluftsystemet bør jævnligt gennemgås for lækager, og disse bør udbedres. Varmtvandsforbrug og is-vandsforbrug bør kunne måles, og forbruget bør indgå i de løbende opgørelser.
	For at kunne nedsætte drifttrykket på trykluftanlægget bør det overvejes at udbygge forsyningen til pakke- og palleteringsanlæg.
	Det bør undersøges, om trykluftanlæggets hovedledninger har tilstrækkelig kapacitet. Hvis en udbygning giver mulighed for nedsættelse af drifttrykket, spares der ca. 6% af trykluftanlæggets energiforbrug pr. bar, trykket kan nedsættes.
	Varme fra køling af trykluftkompressorer bør udnyttes. Ved luftkølede kompressorer kan varmen udnyttes til f.eks. opvarmning af lagerrum etc. og ved vandkølede kompressorer til f.eks. varmtvandsproduktion.
	Freon er under "udfasning", hvorfor dette kølemedies pris vil være stigende. På sigt må der regnes med udskiftning af freonanlæggene.
	Køleanlægget er slagteriets største el-forbruger, og anlæggets driftstilstand bør derfor kontrolleres periodisk.
	Vandforbuget i væskeringspumper bør jævnligt kontrolleres, og forbruget bør justeres ned til det absolut nødvendige niveau (evt. i samråd med leverandøren). Der er konstateret store forskelle på forbrugene.
	Genvinding af varme fra køleanlægget bør overvejes. Genvunden varme bør anvendes til produktion af varmt vand.
	Det er især vigtigt at kontrollere og nedbringe varmtvandsforbrug, da dette både sparer vand og energi.
	Køleanlæg til indfrysningsanlægget har svært ved at holde et for øvrigt meget lavt sugetryk. Det bør undersøges, om kompressorkapaciteten er tilstrækkelig, om der er et for højt vandindhold i ammoniakken samt, om rørsystemet er overbelastet.
	Isoleringen på varmtvandsrør og cirkulationsledninger skal holdes ved lige (især ved varmtvandssystemer med temperatur på 80oC).
	Det bør undersøges, om indfrysningskabiner afrimes hyppigt nok.
	Ved udbygning/renovering af køleanlæg bør etablering af varmegenvinding overvejes.
	I det omfang, trykluftrør omlægges, bør dimensionen forøges, således at drifttrykket kan nedsættes.
	Sterilisatorer med konstant-løbende 82EC-vand bør udskiftes med f.eks. spray-sterilisatorer eller el-opvarmede sterilisatorer med periodisk vandudskiftning.

Modtagelse

	Gødning på transportbilernes lad bør skrabes sammen og opsamles, inden ladet afskylles med vand (er set på et slagteri).
	Vaske- og tilhørende sigteanlæg bør være så tætte, at spild/tab af vand undgås. Det bør f.eks. sikres, at inspektionslemme holdes lukket under drift.
	Pumper i stativ-vask bør styres, således at der kun tilføres vand, når der er stativer i anlægget (på et slagteri var der kun stativer i anlægget i 50% af tiden, men pumperne kørte konstant).
	Kassevaskeanlæggets vaskesektion fungerer tilsyneladende ikke efter hensigten og bør gennemgås.
	Vandspild fra vaskeanlæg bør kunne nedsættes.
	Vandtilsætning til kassevasker skal lukkes, når anlægget tages ud af drift.
	Ved evt. renovering af vacuumpumper bør det overvejes at placere disse tættere på forbrugsstederne.
	Trykstyring på én vacuumpumpe/-beholder bør kontrolleres (sikkerhedsventil var konstant aktiveret).
	Kølesystem til vacuumpumper bør kontrolleres.
	Gødning og sigtegods fra vask af transportmateriel bør principielt opsamles og bortskaffes til biogasanlæg.
	Opsamling af sigtegods fra vaskemaskiner etc. bør ske på en sådan måde, at det frasigtede materiale ikke bortskylles af udsivende vand fra anlæggene.
	Bundbakke under grovskylning af kasser bør gøres større, idet meget vand løber over og dermed i kloakken (anlægget må derfor konstant efterfyldes).
	Det bør undersøges, om brug af én trykforøgningspumpe er tilstrækkelig i slagtetiden (og to i rengøringsperioden).
	System til renholdelse af sigte i vaskeanlæg bør gøres mere driftsikkert. Når sigten tilstoppes, løber alt vand i kloakken, og anlægget må derfor konstant efterfyldes. Derudover skylles alt tidligere frasigtet materiale i kloakken.

Slagtning

	Supplerende opsamlingsbakke for blod bør overvejes. Blodbakke bør forlænges frem til skoldekarret.
	Skyllevand fra snittekniv bør ledes væk fra blodgang.
	Vand til bedøvelsesrende skal afbrydes ved slagtningens ophør.
	Blodpumpe skal stoppes efter endt rengøring af blodgangen (kørte hele natten).
	Isolering af skoldekar bør overvejes. Ved isolering kan energiforbruget til vedligeholdelse af skoldevandets temperatur reduceres med ca. 0,5 kW pr. m2 overflade.
	Det bør sikres, at afstanden fra vandspejlet i skoldekarret til overløb/ind-udgangsåbning er så stor, at karret kan fyldes med kyllinger, uden at vandet løber over.
	Vand til plukkelinie, hovedafskæring etc. bør afbrydes i pauser.
	Cirkulationen i skoldekar og kølekar (voksplukker) bør afbrydes i pauser.
	Dryprende efter skoldekar bør have fald tilbage mod karret, således at afdryppet vand tilbageføres.
	Det bør overvejes, om brug af slagremme vil kunne nedsætte afskylningsbehovet efter plukker.
	På slagremsmaskine bør rislerør udskiftes med dyser.
	Utæthed i skoldekar bør udbedres.
	Vandtilsætning til plukkelinie bør indreguleres og styres bedre.
	Det bør overvejes at presse fjerene.
	Der bør placeres let tilgængelige afspærringsventiler på forsyningsledninger til anlæg, som kun bruges periodisk (det er set, at anlæg som ikke benyttes, kører med fuld vandtilsætning).
	System til kassering af fødder bør forbedres, således at dele af vaskeanlægget ikke skal rengøres, når samtlige fødder kasseres.
	Afskæring af fødder sker tæt på affaldscontainer, og fødderne bør derfor transporteres direkte til container (med bånd) og ikke gennem skyllevandssystemet (hvor de ofte filtrer sammen og tilstopper systemet).
	Brusere til afskylning af kyllinger bør udskiftes med dyser.
	Fordelene ved desinfektion af slagteanlægget i pauser bør overvejes.

Eviscerering m.m.

	Brug af vandvogne bør begrænses.
	Hvis der benyttes vandvogne, bør disse fyldes af "and-automat", som lukker, når vognen er fyldt (timer-styring).
	Dysers funktion, placering og retning bør jævnligt kontrolleres.
	Vandtilsætning til afskæring af fødder bør reduceres. Brugen af gulvrender til affaldstransport bør begrænses. F.eks. bør hoveder og fødder opsamles i transportbeholdere, som periodisk tømmes i container med blødt affald.
	Eviscereringsmaskinen beskadiger et stort antal tarmsæt, hvorved det efterfølgende afskylningsbehov bliver kraftigt forøget. Maskinen bør justeres bedre eller udskiftes.
	Tryk ved brusere til afskylning af værktøj bør forøges, således at vandet rammer værktøjet. Det bør overvejes at udskifte bruserne med dyser, hvilket måske kan overflødiggøre forøgning af vandtrykket.
	Afskylning efter organudtagning bør søges reduceret.
	Vandtilsætning til maskiner skal afbrydes helt ved slagtningens ophør.
	Bakketransportør bør rengøres med dyse fremfor med bruser.
	Indmadssepareringens vandforbrug bør gennemgås.
	Vask af kråser bør kunne gøres mere "vandeffektiv".
	Opsamling af halse bør forbedres, så spild på gulvet undgås/begrænses.
	Vand til transport af indmad bør nedsættes. Alternativer til transport med vand bør overvejes.
	Vand til manuelle arbejdspladser, som kun benyttes i perioder, skal afbrydes, når disse ikke benyttes. Vand til transportsystemer, som ikke benyttes, skal ligeledes afbrydes.
	Det bør undersøges, om mængde og temperatur på vandet til kråsevaskeren kan reduceres.
	Defekte ventiler skal udskiftes (ventil ved chiller for halse kan ikke lukkes og løb hele natten).
	Vandtilsætning til slagtemaskiner bør taktstyres, således at der afbrydes, når der ikke er kyllinger på linien.
	Samlet vandspild i EV-området (efter slagtningens ophør) blev et sted målt til ca. 4,0 m3/time. Da der ikke var tegn på, at rengøringspersonalet ville lukke for vandet, vil spildet være 30 m3 denne dag (svarende til 0,5 l pr. slagtet kylling).
	Magnetventiler bør jævnligt kontrolleres. Ved nedbrud ses det ofte, at der blot åbnes for by-passet uden, at fejlen udbedres. Slagtepersonalet bør tilskyndes til at indberette fejl til teknisk afdeling.
	Gennemskylning/rengøring af pumperør for indmad bør styres, således at der kun tilføres vand til pumpens fødetragt, når pumpen er i drift. Systemer til recirkulering af skyllevand bør etableres/udbygges.
	Hvor der anvendes vacuumsystem til affaldstransport, bør gulvaffald opsamles med skraber og skovl og bortskaffes gennem dette system fremfor gennem gulvrender og skyllevandssystemet. Hvor der ikke findes vacuumtransportsystem, bør gulvaffaldet opsamles i beholdere, som tømmes i container med blødt affald.
	Vandtilsætningen til slagtelinien bør opdeles i 2 systemer, "procesvand" som tilføres, når der er kyllinger på linien, og "smørevand"som tilføres, når conveyoeren er i drift.
	Smørevand til conveyor bør afbrydes, når denne stopper.
	Fremgangsmåde ved pauserengøring bør gennemgås. Rengøringen bør begynde med tør opsamling af gulvspild.
	Vandforbrug bør justeres ned til "den nødvendige mængde". Justeringen bør ske med særlige ventiler, som kun kan omstilles med værktøj. Disse ventiler bør ikke bruges som afspærringsventiler.
	Lækager i trykluftsystemet bør lokaliseres og udbedres (energitab og unødig støjkilde).
	Følere på vaskerender bør justeres, og personalet bør motiveres til at indberette fejl.
	Vandtilførsel til brusere på "dyrlægeplatform" bør ikke ske konstant, men bør styres af brugerne.
	Opsamling af affald i området omkring "dyrlægeplatformen" bør forbedres, idet meget affald ender på gulvet under platformen og ikke i vacuumtransportsystemet.
	Spild under organudtagningsmaskine bør opsamles oftere og minimum ved hver større pause.
	Vandtilsætning til sterilisatorer bør afbrydes ved slagtningens ophør.
	Vandforbrug til ind- og udvendig vask bør søges indjusteret nøje svarende til de af veterinærmyndigheden krævede minimusforbrug (1,5 l/kylling). Forbrug til alle afskylninger efter udtagning af indvolde kan indregnes i denne mængde.
	Hastigheden på slagtekæden bør styres elektrisk fremfor hydraulisk.
	Vaskestation på slagtekæden bør afbrydes, når kæden stopper.
	Lavtryksluft til chillere bør afbrydes, når chilleren er tømt. Luftforsyningen kan evt startes ved rengøringen, hvis indtrængning af vand i systemet ønskes undgået. Afdræning og egentlig rengøring af luftfordelingssystemet bør dog foretrækkes.

Nedkøling

	Trykforøgningspumpe til spray-chiller bør afbrydes, når tunnelen er kørt tom.
	Måleområde for flow-måler på vandtilsætning til chiller bør udvides, således at det svarer til den nuværende højere slagtetal.
	Dosering af vand til spinchiller i forhold til den tilførte mængde kyllinger bør overvejes.
	Afløb fra chiller må sikres bedre mod tilstopning. Ved tilstopning sker der overløb tæt på påfyldningsstedet. Hvis tilstopning ikke kan undgås, bør karrets kant hæves/rettes op, således at overløb sker i chillerens tilgangsende - dette vil sikre størst mulig vandudskiftning i alle dele af chilleren.
	Vandforbrug i nedkølingstunnel bør kunne måles.
	Mulighederne for ændring af de veterinære regler for vandtilsætning ved køling i modstrømsskruechillere bør overvejes. Det bør undersøges, om en kombination af is og vand kan give samme nedkøling med mindre vand- og ressourceforbrug.

Partering

	Vand til grovskylning af bakker bør recirkuleres.
	Gulvspild bør opsamles med skraber.
	Lækager i trykluftsystemet bør lokaliseres og udbedres.
	Udkobling af vacuumsug i områder, hvor der i perioder ikke foregår produktion, bør overvejes.
	Hvor der falder koncentrerede mængder spild på gulvet, bør der opstilles bakker for opsamling af dette. Efter behov tømmes bakkerne i transportbeholder eller direkte i container for blødt affald.
	Produktforløbet og produkternes opholdstider i arbejdslokalerne bør gennemgås med henblik på at fjerne eller reducere behovet for efterkøling ved tilførsel af is.

Pakning, frysning etc.

	Når pakkeanlægget ikke benyttes, bør trykluftforsyningen afbrydes til hele anlægget (lækager kunne tydeligt høres).
	Lækager i trykluftsystemet bør lokaliseres og udbedres (energitab og unødig støjkilde).
	Bånd, som ikke benyttes, bør standses.
	Ved evt. fremtidig renovering af indfrysere bør loftisoleringens tilstand kontrolleres og om nødvendigt renoveres.
	Brug af pladefryser til indfrysning af produkter i bakker bør overvejes.
	Ved stabling af produkter bør der tages mere hensyn til opnåelse af effektiv indfrysning.

Forædling

	Udbeningsmaskine og området under denne er ved arbejdstidens ophør fyldt med spild. Efter maskinen er adkilt, bør spildet opsamles, og først herefter bør der foretages rengøring med vand.
	Spild af marinade bør opsamles inden rengøring.
	Det bør undersøges, om fedt på farsblander kan opsamles inden rengøring.
	Det bør undersøges, om energiforbruget til indfrysning af produkter i papbakker kan nedsættes ved ændret stabling.
	Indfrysning af forædlede produkter med CO2 og N2 bør overvejes ændret til indfrysning med traditionelt køleanlæg.

Fyraftensrensgøring

	Gulvspild bør opsamles med skraber og skovl inden rengøring.
	Omfanget af slagteriets grovskylning bør drøftes med rengøringsselskabet (slagteriets grovskylning bør kunne reduceres).
	Ved rengøringen bør man ikke starte hele maskinanlægget men kun de dele, som aktuelt rengøres.
	Rengøringsselskabets overdrevne brug af slagteriets højtryks-vaskeanlæg bør drøftes med selskabet.
	Rengøringsselskabet bør inddrages i bestræbelserne på at spare på vandet. Rengøringsholdet bør pålægges at lukke for alle løbende haner.
	Maksimalt vandforbrug bør søges indført i aftale med rengøringsselskabet.
	Rengøringsvenlighed bør indgå i valg af maskiner, bånd etc.
	Varmtvandstemperaturen bør forsøges nedsat til 60EC.
	I områder med blod bør grovrengøringen udføres med koldt vand.
	Rengøringspersonalet bør tilskyndes til at indberette utætte og defekte ventiler etc.
	Proceduren med at udskyde fyraftensrengøringens start af hensyn til evt. service på maskiner bør genovervejes. Denne fremgangsmåde nødvendiggør en ekstra omgang grovskylning.
	Grænseflade mellem rengøringsselskab og slagteri bør revurderes, således at der ikke i nogle områder udføres to gange grovskylning.
	Rengøring af skoldekar med efterladt slange (5/4" fuldtløbende er set) samt forløbet af rengøringen af plukkelinie bør drøftes indgående med rengøringsselskabet.
	Slanger må ikke efterlades løbende.
	Rengøring af conveyor og bøjler med CIP-system, hvor bøjler føres ned gennem vaskekar bør overvejes. Vaskekar fyldes med opløsning med rengøringsmiddel, hvorefter conveyoren kører i ca. 1 time. Herefter afskylles med dyser. Vaskekar kan være fastmonteret eller flytbart efter pladsforholdene.
	Skylning af skoldekar bør ikke ske ved at efterlade løbende slange i karret. Afskylningen bør ske med håndført slange, således at vandtilsætningen kan afbrydes, når karret er rent.
	Anden organisering af egen fyraftensrengøring bør overvejes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |