Økologisk håndtering af spildevand
8. Erfaringer med de enkelte komponenter
| 8.1 | Biologiske klosetter |
| 8.2 | Urinsorterende wc |
| 8.2.1 | Vedligeholdelse |
| 8.3 | Urinaler |
| 8.4 | Samletanke |
| 8.5 | Kompostbeholdere |
| 8.6 | Urintanke |
| 8.7 | Cyklonseparator |
| 8.8 | Nedsivningsanlæg |
I dette kapitel gennemgås de erfaringer med de enkelte komponenter, som har kunnet fremdrages gennem litteraturstudier, primært fra forsøgsanlæg i Sverige og Norge. Erfaringer fra eksisterende danske anlæg er også medtaget. Erfaringerne stammer fra anlæg, der ikke er projekteret i overensstemmelse med anvisningerne i denne rapport.
8.1 Biologiske klosetter
I Norge har man en godkendelsesordning for biologiske klosetter. Der er derfor sket en systematisk erfaringsindsamling med denne klosettype. En undersøgelse af mere end 100 biologiske klosetter, der havde været i brug mere end 3 år viste, at der var problemer med mange af dem. Problemerne skyldes hovedsagelig:
 | Dårlig udformning/konstruktion |
| Forkert installation |
| Forkert anvendelse/brug |
De funktionsmæssige problemer, der opstår med biologiske klosetter er:
| Lille kapacitet, specielt med hensyn til fordampning |
| Lugt både udendørs og indendørs |
| Dårlig opblanding af de faste stoffer (papir og fæces) |
| Kompliceret drift- og vedligeholdelse |
| Vanskelig installation |
| Dårlig service og manglende viden hos den lokale forhandler af klosetterne |
| I store skråbundsklosetter glider de faste stoffer ikke ned, men hobes op under klosetsædet. |
Undersøgelsen viste, at der er størst problemer med små klosetter uden mekanisk omrøring og store skråbundsklosetter.
8.2 Urinsorterende wc
Klosetskålene er generelt ikke indrettet, så de kan renskylles med den angivne skyllevandsmængde. Det medfører, at man ofte må skylle flere gange. Desuden er adskillelsen mellem urindel og fækaliedel ikke altid god nok. Derfor løber der skyllevand fra fækaliedelen over i urindelen og omvendt.
Børn kan ikke "nå" begge rum, og derfor kan der forekomme fækalier i urindelen og fækalier på skillevæggen til urindelen, når wc’erne bruges af børn.
Når man har urinsorterende wc, kan man anbringe en affaldsspand ved siden af wc’et. Affaldsspanden skal anvendes til det wc-papir, man bruger, når man tisser. Hvis affaldsspanden undlades, skylles der med det store skyl, og dermed bruges unødigt meget vand.
Der er ofte problemer med forstoppelser i afløbsledningerne fra urindelene. Forstoppelserne skyldes udfældning af urinsten i ledningerne samt traditionel forstoppelse med hår, papir mv. Jo større skyllevandsmængden er på urinledningen, jo mindre er risikoen for afsætning af urinsten. Erfaringerne viser, at enten skal der ikke være skyllevand eller skyllevandsmængden skal være på 0,2 liter eller mere. Dermed minimeres risikoen for forstoppelse.
Vandlåsen på urinledningen dannes ofte ved hjælp af en slange, og hvis denne slange anbringes uheldigt, står der enten permanent vand/urin i urinskålen, eller der etableres slet ingen vandlås. Dette giver store lugtgener.
Urinsorterende wc’er kræver en del mere vedligeholdelse end traditionelle wc'er. De skal vaskes/rengøres jævnligt, og de er i øjeblikket ikke indrettet, så de er vedligeholdelsesvenlige.
Den bedste måde at rense urinledninger på er ved hjælp af en spiralrensesplit, der kan fjerne alle bløde aflejringer. Hårde aflejringer fjernes med kaustisk soda (NaOH), som efterskylles grundigt med vand, evt. kombineret med spiralrensesplit. Det er ikke så hensigtsmæssigt at bruge rengøringsmidler med lav pH, da fosfater opløses. Endvidere er det bedst for opbevaringen af urinen, at pH er så høj som mulig.
Der er desuden problemer med samlinger mv., og det er ikke muligt at fremskaffe reservedele, løse pakninger mv.
I det følgende gengives i stikordsform problemerne med urinsorterende wc’er.
Urindelen
- Tilstopning af vandlås
- Lugtgener
- Dårlig skyllefunktion
- Tilstopning i afløbsledninger
- Hårde belægninger i rørene (kalk/sten)
- Udsugning af vandlåsene
- Udtørring af vandlås
Generelt
| Overskylning fra fækaliedel til urindel og omvendt (gælder kun nogle typer) |
| Pakningerne bliver stive og får belægninger, så det er umuligt at reparere |
| Meget dårlig leverandørservice (fra små firmaer) |
| Usikkerhed om, hvordan man står/sidder, når man skal tisse |
I forbindelse med produktudvikling af urinsorterende wc’er bør følgende forhold inddrages:
| Bedre vandlås på urindelen |
| Rengøringsvenligt også ved klapper, låg, slanger, koblinger mv. |
| Mere effektivt skyl ved små vandmængder |
| Bedre installationsvejledning og brugsvejledning |
8.3 Urinaler
Afløb fra urinaler er udsat for tilstopning med urinsten, og derfor skal dimensionerne på afløbsrørene være så store, at risikoen for tilstopning er lille. Derfor bør den mindste dimension for vandlåsen på et vægurinal sættes til 34/44 mm, og afløbsledningen skal have en dimension på minimum 44 mm.
Urinalerne uden vandskyl er først blevet godkendt medio 1999, og der er derfor endnu ikke indsamlet erfaringer med lugt, rengøringsbehov, tilstening mv.
8.4 Samletanke
Samletanke har været anvendt i Danmark i mange år. Hvis de udføres i overensstemmelse med de krav, der er angivet i lovgivningen, er der ingen problemer forbundet med anvendelsen af samletank.
8.5 Kompostbeholdere
Problemerne med kompostbeholdere svarer til de problemer, der er angivet under biologiske klosetter.
| For megen væske på grund af for lille fordampning eller for dårlig afdræning |
| Lugt |
| Fluer |
| Dårlig opblanding af faste stoffer |
| For lille porøsitet på grund af for lille eller manglende iblanding af strukturmateriale (bark/flis/halm) |
I en del af de forsøgsanlæg, der er udført, er kompostbeholderne anbragt så uheldigt, at tømning skal foregå med spande, der fx skal bæres ud gennem køkken eller baderum. Sådanne tømningsforhold er ikke tilfredsstillende ud fra et hygiejnisk synspunkt.
8.6 Urintanke
Det er vigtigt, at urintanke er 100% tætte. Ofte er der problemer med tilslutningerne til tanken, der er/bliver utætte.
For at mindske ammoniaktab ved fordampning skal tilløb og evt. afløb udføres dykkede, gerne helt ned til bunden af tanken.
Hvis urintanke opfylder kravene til samletanke, bør der ikke være styrkemæssige problemer med tankene.
8.7 Cyklonseparator
For at cyklonseparatoren kan fungere, skal tilløbssystemet udføres i nøje overensstemmelse med projekteringsreglerne, dvs. korrekt fald på ledningerne og lodret placering af separatoren.
En dårligt fungerende cyklonseparator er ensbetydende med, at der ledes for meget vand ud sammen med det faste stof. Dette medfører for meget væske i komposten.
Forudsætningen for en velfungerende cyklonseparator er rimelig fast konsistens af fækalierne. Hvis fækalierne har en anden konsistens fx på grund af store faldhøjder i tilløbssystemet, vil væskefasen indeholde meget slam, og dette kan have uheldige konsekvenser for den videre behandling af vandet.
8.8 Nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg har været anvendt i Danmark i mange år. Hvis de udføres og vedligeholdes (tømning af bundfældningstanken) i overensstemmelse med de krav, der er angivet i lovgivningen, er der ingen problemer forbundet med anvendelsen.