Økologisk håndtering af spildevand
10. Godkendelse af systemer/komponenter til økologisk håndtering af spildevand
Godkendelser af afløbsprodukter gives i Danmark med hjemmel i to lovgivninger.
10.1 Byggelovgivninger
De fleste godkendelser gives med hjemmel i Byggelovgivningen idet, det i DS 432, Norm for afløbsinstallationer er angivet, at alle komponenter og materialer, der anvendes inden for skel, skal være i overensstemmelse med normens funktionelle krav. Derfor skal fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, enten være:
 | godkendt af By- og Boligministeriet, medmindre det pågældende produkt er undtaget ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser om godkendelsesordninger, |
| forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er |
| omfattet af en europæisk teknisk godkendelse, eller omfattet af en af By- og Boligministeriet godkendt godkendelses- eller kontrolordning, fx en DS-certificeringsordning. |
Produkter eller sammenbyggede anlæg, der opbygges på stedet af forskellige komponenter, skal godkendes af myndigheden.
By- og Boligministeriets godkendelse kaldes VA-godkendelser, og det er således et krav, at alle anvendte produkter inden for skel skal være VA-godkendte. Det gælder generelt, og i forbindelse med systemer til økologisk håndtering af spildevand kan fx nævnes, at følgende produkter skal være VA-godkendte:
| Alle rør og formstykker der anvendes i bolig og i jord. |
| Wc’er (godkendes til skyllevandsmængder ³ 3 l/s) |
| Urinaler med vandlås |
| Bundfældningstanke (septitanke) |
Andre produkter vil kunne godkendes, hvis/når der udarbejdes prøvningsbetingelser, der dokumenterer, at produkterne lever op til kravene i DS 432, Norm for afløbsinstallationer.
Når der en gang i fremtiden er udarbejdet hamoniserede europæiske standarder for et produkt, vil VA-mærkningen blive afløst af et CE-mærke, der angiver, at produktet opfylder kravene i den europæiske standard.
Godkendte kontrol- og godkendelsesordninger anvendes primært i forbindelse med betonvarer. Rør, brønde og formstykker af beton må kun benyttes, hvis fabrikanten er tilsluttet Betonvarekontrollen eller Dansk Beton Certificering. Begge disse kontrolordninger er godkendt af By- og Boligministeriet.
10.2 Miljølovgivningen
Med hjemmel i miljølovgivningen findes der to typegodkendelsesordninger
Samletanke kan typegodkendes af prøvningsudvalget for olietanke (PUFO) i henhold til den til en hver tid gældende bekendtgørelse om kontrol med oplag af olie. Samletanke behøver dog ikke at være typegodkendt, idet de jævnfør Bekendtgørelse nr. 501 kan godkendes af kommunalbestyrelsen (se kap. 6.1.3).
Minirenseanlæg er små biologiske renseanlæg, der er beregnet til at rense spildevand for 5-30 personer. De skal typegodkendelse jævnfør Bekendtgørelse nr. 490 af 21/6-1999, Bekendtgørelse om typegodelse af minirenseanlæg. Miljøstyrelsen har desuden udgivet en vejledning nr. 4, 1999, Typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.
10.3 Mærkningsordninger
En mærkningsordning er en frivillig ordning, hvor man forpligtiger sig til at producere eller udforme sit produkt efter retningslinier vedtaget i den pågældende ordning. Er det fx en miljømærkningsordning, er det en række miljømæssige krav, der skal opfyldes, fx anvendte råmaterialer, produktion, distribution og emballage, brug og bortskaffelse mv. Desuden kan der være stillet funktionskrav til produktet.
10.3.1 Miljømærkning af biologiske klosetter (Svanemærkning)
I Norge findes en miljømærkningsordning for biologiske klosetter (Svanemærket). Ordningen dækker systemer, som er baseret på biologiske nedbrydningsprocesser.
For at kunne få Svanemærket skal et produkt opfylde følgende krav:
| Nationale bestemmelser |
Opfylde alle relevante krav i nationale love og bestemmelser |
| Materialer | Korrosionsbestandige og holdbare materialer Ved plastprodukter stilles der krav til tilsætningsstofferne i plasten |
| Konstruktion og holdbarhed | Klosetternes konstruktion og holdbarhed skal testes. Klosetterne skal leveres med 5 års garanti |
| Kapacitet | Klosetterne skal have en kapacitet på minimum 4 Pe. |
| Energiforbrug | Den maximalt tilførte el-effekt må ikke overstige 320 w. |
| Tilsætningsstoffer | Brug af klosettet må ikke forudsætte anvendelse af miljø- eller sundhedsskadelige stoffer. |
| Udslip af væske | Det er ikke tilladt, at der ukontrolleret slipper væske ud fra klosettet. Overskudsvæske skal føres tilbage til en intern eller ekstern beholder eller tilfredsstille kravene til slutproduktet. |
| Slutprodukt | Det omsatte affald fra klosettet skal overholde krav til tørstof, termotolerante koloforme bakterier, lugt, konsistens og indhold af kvælstof. |
| Funktion | Klosetsystemernes funktion skal testes jævnfør angivne prøvningsmetoder. |
| Brugsanvisning | Der stilles krav til indholdet af brugsanvisningen, installationsanvisninger og markedsføringsmaterialet. |
De produkter, der i øjeblikket kan mærkes, er biologiske klosetter med og uden tilførsel af elektrisk strøm. Slutproduktet (komposten) forudsættes at kunne bruges som jordforbedringsmiddel.
Klosetsystemer, der bruger vand som transportmedie samt urinsorterende klosetter, er ikke omfattet af ordningen.
Klosetternes konstruktion, holdbarhed og funktion skal testes. Hvis producenten har solgt mere end 50 klosetter, og de har været i brug i mindst 2 år, kan producenten vælge mellem en test i marken eller laboratorietest. Alle andre skal gennemføre en laboratorietest.
Ved laboratorietesten testes både kompostbeholderen og klosettet og eventuelle mekaniske dele for styrke, holdbarhed og tæthed.
Desuden testes systemets komposteringsevne over en periode på 8-48 uger. Systemet belastes med afvandet kloakslam, kunstig urin, papir og evt madaffald efter fabrikantens anvisning.
Der findes i øjeblikket 4 godkendte biologiske klosetter i Norge.
- Snurredassen
- TOGS Pioner
- TODO Miljøtoilet
- MULDO G
I Norge findes også en mærkningsordning for kompostbeholdere. Kompostbeholdere til latrin indgår dog ikke i denne ordning.
10.4 Fremtidige godkendelser
De biologiske klosetter, der er godkendt i Norge er alle prøvet for ca. 20 år siden og prøvningsbetingelserne kan findes på www.ecolabel.no. Erfaringer indsamlet gennem de sidste 20 år har imidlertid betydet, at man nu ved meget mere om funktionen specielt om, hvilke dele af produktet/konstruktionen, der er kritiske. Norske forskere mener således, at der en dag ville kunne opstilles simplere retningslinier for godkendelse af biologiske klosetter. Når det endnu ikke er blevet gjort skyldes det, at interessen for at få svanemærket nye typer af biologiske klosetter er meget lille. Der er derfor intet incitament for myndighederne i at få udarbejdet nyere og mere simple prøvnings- og godkendelsesbetingelser.
10.5 Fremtidige godkendelser
Der findes pt. ingen prøvnings- og godkendelsesbetingelser for urinsorterende klosetter. I forbindelse med gennemførelse af dette projekt er et urinsorterende kloset blevet prøvet efter de retningslinier, der gælder for traditionelle vandskyllede klosetter. Prøvningen har alene drejet sig om de afsnit af prøvningsbetingelserne, der omfatter skyl af wc-skålen.
Prøvningsbetingelserne og prøvningsresultaterne er vist i bilag 2.
Forsøgene viste, at prøvningsbetingelserne i princippet kan anvendes på urinsorterende klosetter. De skal dog bearbejdes, så alle væsentlige funktionskrav bliver belyst/dokumenteret. Desuden skal flere forskellige klosettyper prøves, inden prøvningsbetingelserne kan betragtes som endelige.
Figur 10.1
Klosetskål dækket af savsmuld, der skal skylles bort ved et vandskyl.
 |
 |
Figur 10.2
Klosetskål før skyldning med 4 svampe.
