| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

3. Tekstilproduktionskæden

3.1 Indledning

I dette kapitel præsenteres først i hovedtræk tekstilproduktionens organisering og leddene fra den danske produktions- og salgskæde frem til forbrugeren. Omsætningstallene for de forskellige led giver et indtryk af leddenes størrelse og betydning.

Herefter følger en kort gennemgang af centrale tendenser i udviklingen inden for tekstilbranchen i Danmark. En række af de brancheændringer, som er set inden for de seneste 10 år både i Danmark og internationalt, ændrer både leverandørrelationerne og virksomhedernes egen organisering. Ændringerne på begge niveauer har på forskellig måde betydning for virksomhedernes muligheder for at stille krav til leverandører og herigennem forbedre miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i forbindelse med tekstilfremstilling.

Endelig følger en kort beskrivelse af de mest centrale miljø- og arbejdsmiljøproblemer, som optræder i de forskellige produktionsled fra tekstilfibrenes fremstilling til det færdige tekstilprodukt er klar til forbrugeren. Både miljø- og arbejdsmiljøproblemer er for en stor del knyttet til netop de processer som de forskellige led i tekstilfremstillingen omfatter.

Modsat forholder det sig med arbejdsvilkår - de øvrige generelle forhold omkring de ansatte - som i langt mindre grad er branchespecifikke. I dele af verdenen er arbejdsvilkårene i forbindelse med den arbejdskraftintensive beklædningsindustri meget problematiske. Disse hovedproblemer præsenteres afslutningsvis.

Dette kapitel udgør, sammen med de udenlandske erfaringer og initiativer præsenteret i kapitel 4, grundlaget for spørgeskemaundersøgelsen, som er præsenteret i kapitel 6.

3.2 Branchebeskrivelse

I det følgende præsenteres en kort gennemgang af den danske tekstilbranche. For at give et indtryk af de forskellige led i fremstillingskædens størrelse og vigtighed, er omsætningstallene præsenteret. Herudover præsenteres kort de miljømæssige hovedproblemstillinger, der i Danmark er knyttet til de forskellige led samt ledets beslutningskompetence og kommunikationsveje.

Beslutningskompetencen er central i forhold til produktionsledets mulighed for at vælge at producere mere miljøvenligt, mens kommunikationsvejene er centrale, når miljøkrav skal formidles igennem produktionskæden.

Tekstilbranchen er i det følgende opdelt i fem hovedfunktioner, som kan benævnes:

1. Råvareled
2. Underleverandørled
3. Producentled
4. Handelsled
5. Detailled

På grund af den fortsat stigende brancheglidning, hvor tekstilproducenter i stigende grad udvider med et detailled, kan det være formålstjenstligt også at definere en tværgående hovedkategori, som kunne betegnes:

6. Koncepthuset

I modsætning til "koncepthuset" har de virksomheder, der kaldes "handelshuse", ikke egen forarbejdning af tekstilprodukter. I denne sammenhæng tilhører "handelshuse" kategorien detailhandelsled.

Den enkelte virksomhed kan sjældent indpasses direkte i denne funktionsopdeling, idet den enkelte virksomhed ofte strækker sig over flere funktioner.

I figur 3.1 herunder er der præsenteret en oversigt over produktions- og salgsrelationerne mellem disse centrale hovedfunktioner.

Figur 3.1 Se her!
Oversigt over fremstilling- og salgskæden for tekstilprdukter

Råvareled

Denne gruppe omfatter i Danmark primært producenter af kemofibre og spinderier.

Gruppens omsætning kan opgøres på forskellige råvareproduktioner, men kun i mindre grad adskilles på anvendelse.

Industriens produktionsværdi, ifølge Danmarks statistik "Varestatistik for industrien - Salg af egne produkter 1998", var:

Råvareproducenternes direkte miljøpåvirkning består i Danmark primært i deres valg af mere eller mindre biologisk nedbrydelige spindeolier og for producenter af kemofibre de miljøproblemer, som er typiske for denne industri. Råvareproducenterne har lav indirekte miljøpåvirkning. Ved "indirekte" miljøpåvirkning forstås i hvilken grad virksomhedens krav eller mangel på samme til råvarer/leverandører, bidrager til en miljøpåvirkning andre steder.

Råvareproducenternes beslutningskompetence kan være meget vekslende alt efter opgavens karakter.

Kommunikationsvejen til den gruppe går primært gennem deres kunder. Kommunikationsvejen fra råvareproducenterne går primært gennem marketing i fagpressen, messer m.v. og gennem direkte salg til deres kunder.

Underleverandørled

Denne gruppe omfatter en række forskelligartede virksomheder lige fra fiberproducenter, spinderier, væverier, strikkerier og trykkerier, som kan karakteriseres ved, at deres salgsindsats fokuserer på deres ydelse som underleverandør. En del af virksomhederne i gruppen supplerer imidlertid salget af underleverandørydelser med et vist salg af slutprodukter, og disse virksomheder kan derfor også delvist karakteriseres som producentled.

Denne gruppes omsætning i 1998 var i alt ca. 1,2 mia. kr. fordelt på følgende hovedprodukter:

Gruppens direkte miljøpåvirkning findes primært hos de virksomheder, der gennemfører våde-processer som vask og indfarvning. Mange af disse vil i Danmark være listevirksomheder, som dermed skal have miljøgodkendelse og lave grønt regnskab. Spinderier og væverier har væsentlig direkte og/eller indirekte miljøpåvirkning gennem deres valg af fx teknologi, kemikalier, farvestoffer, pigmenter og mere eller mindre biologisk nedbrydelige garnsletter.

Underleverandører har generelt lav beslutningskompetence for produkternes miljøindhold. Det er i højere grad ordregiveren dvs. producenten af det færdige produkt, som besidder denne kompetence i kraft af at producenten vælger underleverandører som kan levere de ønskede typer råvarer og halvfabrikata. Alligevel har underleverandørerne en vis indflydelse, fordi de som eksperter inden for deres egen produktion rådgiver deres kunder om tekniske muligheder der er, og fordi de tager stil-ling til mange tekniske forhold, som ordregiver ikke kan eller vil forholde sig til. En underleverandør med miljøkompetence vil således have mulighed for påvirke producenter og kan selv aktivt bidrage til forbedre produkternes miljøindhold.

Den væsentligste kommunikationsvej til denne gruppe går fra deres kunder.

Gruppens egne kommunikationsveje går primært over deres normale salgsarbejde. I den forbindelse er præsentation af deres miljøkompetence ofte manglende eller lavt prioriteret.

Producentled

Denne gruppe omfatter det led, der sælger det tekstilprodukt som markedsføres over for slutbruger af detailledet. Disse virksomheder kan enten være lagerførende eller ordreproducerende.

Producentledets omsætning inden for interiør- og beklædningstekstiler kan opgøres til ca. 6,5 mia. kr. når deres import af færdigforarbejdede tekstiler til videresalg ikke indregnes. Importen af færdigforarbejdede tekstiler udgør 11,4 mia. kr. Det er ikke muligt, at afgrænse hvordan fordelingen af denne import fordeles mellem producentled, handelsled og detailled.

Mange af disse virksomheder har tidligere haft væsentlig direkte miljøpåvirkning, men denne er blevet stærkt reduceret i kraft af udflytning af produktion. Producentledet har en væsentlig indirekte miljøpåvirkning gennem sine beslutninger om produktdesign og forarbejdningsteknologi.

Producentledet har inden for de varegrupper, som de selv lagerfører, optimal beslutningskompetence. I den udstrækning virksomhederne er ordreproducerende, har de en noget reduceret beslutningskompetence, dog således at kunden i disse sammenhænge primært trækker på producentens kompetence indenfor produktdesign og produktionsstyring. Det betyder, at deres kunder på en række områder ikke forholder sig til detaljerede problemstillinger, og på andre områder anvender producenten som rådgiver.

De væsentligste kommunikationsveje til denne gruppe går fra det professionelle indkøbsmarked, deres konkrete kunder og slutbrugermarkedet. Gruppens egne kommunikationsveje går primært over egen salgsindsats, PR og marketing.

Handelsled

Denne gruppe omfatter grossister, handelshuse, agenter og indkøbsforeninger, hvilket vil sige, aktører hvis primære kompetence er markedsindsigt både på købs- og på salgssiden. Deres væsentligste kunder er detailhandelen, men også professionelle indkøbere fra det offentlige og det private.

Handelsledets omsætning er ca. 3,7 mia. kr. i engrosomsætning, hertil kommer en uspecificeret del af Danmarks import af færdigforarbejdede tekstiler på 11,4 mia. kroner. Gruppens direkte miljøpåvirkning er marginal. Deres indirekte miljøpåvirkning kan være af betydning, da handelsledet ofte fungerer som ordregiver, men også i kraft af deres funktion som kommunikationsled mellem producent og køber, hvor miljøaspekter kan have en noget svingende prioritering.

Handelsledet har generelt set begrænset beslutningskompetence, men kan som rådgiver af både producent og køber have betydelig indflydelse på mange forhold, herunder også miljøforhold.

Den væsentligste kommunikationsvej til denne gruppe er egne kunder. Gruppens egen kommunikationsveje går primært til leverandører og kunder.

Detailled

Supermarkedskæder, varehuse og postordre for ca. 25% af den totale tekstil-detailomsætning, hvilket svarer til ca. 7 mia. kr., mens specialhandelen, som udgøres af kæder og solister, omsatte for i alt ca. 16,5 mia. kr. i 1998.

Sportsbutikker o.a. omsatte i 1998 for ca. 1,6 mia. kr. tekstilprodukter.

Gruppens direkte miljøpåvirkning forbundet med tekstilproduktion er marginal. Deres indirekte miljøpåvirkning kan være af betydning i forbindelse med sammensætning af vareudbud etc., som dog igen i nogen grad er styret af, hvilket kundesegment forretningen henvender sig til.

Detailledets beslutningskompetence er over en kort tidshorisont reelt ret begrænset af deres forretningskoncept, markedsplacering mv. Over en længere tidshorisont kan detailledet have betydelig indflydelse på producenternes valg af design og valg af produktionsteknologi og dermed på produktets miljøindhold.

Den væsentligste kommunikationsvej til detailledet går fra slutbruger. Gruppens egne kommunikationsveje går til slutbruger gennem PR og marketing og til deres konkrete leverandører i handels- og producentled.

Koncepthuset

Denne gruppe omfatter virksomheder, som ofte er bygget op om en producentvirksomheds mærkevareprodukter, og herefter udvidet med et detailled i form af butikker, som sælger virksomhedens mærkevarer (fx Red & Green). Denne virksomhedsopbygning giver nogle øgede muligheder i forhold til styring af og reaktion på markedsbevægelser. I dag findes koncepthuset primært fra midten af markedet og op, samt inden for visse markedsnicher. Internethandel, der kan karakteriseres som en moderne form for postordre, giver mulighed for kraftig vækst i antallet af koncepthuse ikke mindst i den prisbevidste del af markedet. Det har ikke været muligt at få tal for denne gruppes årlige omsætning.

Gruppens direkte miljøpåvirkning er normalt marginal, hvorimod den indirekte miljøpåvirkning er maksimal, idet man har kompetence både inden for produktdesign, produktionsstyring og detailmarkedskommunikation, herunder opbygning af varemærkeidentitet.

Koncepthuset har optimal beslutningskompetence ikke mindst på mellem og lang sigt.

Den væsentligste kommunikationsvej til denne gruppe går fra deres detailkunder og markedstrends. Gruppens egen kommunikationsveje er hovedsageligt PR og marketing til udvalgte kundesegmenter og til underleverandører.

3.2.1 Branchens omsætning med videre

I dette afsnit gives en primært økonomisk karakteristik af den samlede danske tekstilbranche.

Tabel 3.1
Nøgletal for tekstilindustrien 1998

Forskellige kilder angiver let varierende tal i omegnen af 27 mia. kr. i detailomsætning for hele branchen. Disse variationer kan fx skyldes opgørelsesmetoder, og i hvilken udstrækning tallene er blevet efterkorrigeret for fejlindberetninger.

3.2.2 Udviklingstendenser i den danske tekstilindustri

Den danske tekstilindustri har i 80erne og i 90erne gennemgået nogle meget væsentlige ændringer - ændringer og udviklingstendenser som branchen forventer vil fortsætte også i de kommende år. Disse udviklingstendenser har stor indflydelse på, hvilke barrierer og muligheder branchen har for at påvirke og udvikle miljøforholdene positivt.

De udviklingstendenser, som branchen følger er overordnede ændringer inden for produktion, branchestruktur og kunderelationer, der ikke direkte omhandler miljøforholdene. Udviklingstendenserne har imidlertid en række afledte effekter, som påvirker branchens miljøforhold.

I nedenstående tabel er den række af centrale brancheændringer, der gennemgås i det følgende, præsenteret. For hver er der præsenteret eksempler på hvilke vigtige afledte effekter brancheændringen har. Og på basis af disse afledte effekter gennemgås nogle centrale udviklingstendenser i branchens miljøforhold i det efterfølgende.

Tabel 3.2
Udviklingstendenser i branchen

Kilde: Beskrivelsen af udviklingstendenserne bygger blandt andet på Birkholm, 1999 og Guri Nielsen & Søren Holm Pedersen, 1998.

Danske producenter af tekstilfærdigvarer kan støde på en række problemer i forbindelse med at stille miljøkrav, når forarbejdning er udflyttet til lavprislande. Man kan konkretisere disse til tre hovedområder:

På grund af udflytningen af produktion er danske underleverandører inden for råvareproduktion og i tekstilforarbejdningen under et prispres. De er således nødt til at konkurrere på andre parametre som nærhed, kvalitet, leveringssikkerhed m.m. For mange danske underleverandører indgår miljøkompetence også allerede som en positiv konkurrenceparameter. Miljøkompetence blandt andet i form af kendskab til miljømærker med deres kriterier, evne til at producere efter disse kriterier, dokumentation af gode miljøforhold, og adgang til veldokumenterede kemikalier.

Miljø og større enheder

De miljømæssige konsekvenser af, at virksomhederne sluttes sammen i større enheder og dermed har færre beslutningstagere, kan både have positive og negative sider:

Miljø og tættere producent - kunde relation

Flere udviklingstendenser medfører, at der bliver en kortere vej mellem kunde og producent. De direkte miljømæssige konsekvenser af denne udvikling er umiddelbart ikke markante, men udviklingen kan have væsentlig betydning for producenternes motivation for miljøforhold:

Miljø og stigende eksport

Udvikling af den danske tekstileksport til flere markeder primært inden for EU berører ikke direkte miljøet, men har alligevel nogle konsekvenser, der på sigt kan have betydning for miljøet:

Miljø- og arbejdsmiljøproblemerne inden for tekstilproduktionskæden er store med anvendelsen af farlige kemikalier som et af de særligt centrale problemer. I det følgende gennemgås kort hovedproblemstillingerne på miljø og arbejdsmiljøområdet fra fremstilling af fibre til tilskæring/syning. For læsere der ønsker en grundigere præsentation af miljø- og arbejdsmiljøproblemerne henvises til Lausen, Søren Ellebæk, et al.,"Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler", Miljønyt nr. 50, Miljøstyrelsen 2000.

Figur 3.2
Tekstilproduktionskæden

I første led - fiberproduktionen – er der tale om vidt forskellige produktionsformer for de forskellige naturlige (fx bomuld og uld) og kunstige (fx viskose, akryl og polyester) fibertyper. Hermed bliver de miljø- og arbejdsmiljømæssige problemer også væsentligt forskellige i karakter og omfang. Derimod er der for ledene senere i produktkæden (spinding, strikning/vævning, vådbehandling, tryk og tilskæring/syning) ikke tale om væsentligt forskellige processer for tekstiltyperne, og derfor præsenteres miljø og arbejdsmiljøproblemer i et samlet afsnit for hvert led.

3.3.1 Fiberproduktion

Viskosefremstilling og arbejdsmiljøproblemer

Arbejdsmiljøproblemerne er forbundet med, at der i fremstillingen af viskose indgår en række sundhedsskadelige kemikalier og stoffer. Omgangen med disse stoffer kræver en række særlige sikkerhedsmæssige forholdsregler.

Tekstilet vaskes for at fjerne eventuelle naturlige urenheder og eventuelle tidligere tilsatte kemikalier, herunder sletten. I processen anvendes detergenter, enzymer, alkali samt kompleksdannere – stoffer som findes i vaskemidlerne, og som i en række tilfælde er problematiske for vandmiljøet, når de udledes med spildevandet (Fluitman, Ir. A et al, 1996).

Blegning anvendes næsten udelukkende ved bomuldstekstiler for at fjerne den naturlige farve og urenheder. Blegemidlerne er klor- eller brinteoverilte baserede, og her er brintoverilte langt at foretrække, idet klorbaserede kemikalier belaster vandmiljøet, og kan indeholde AOX (adsorbere organiske halogenforbindelser), som er sundhedsskadelige.

3.4 Arbejdsvilkår i tekstilproduktionskæden

"Arbejdsvilkår" anvendes som fællesbetegnelsen for en lang række forhold omkring ansættelse og arbejdsforhold, der ikke omfatter sikkerhed og sundhed ("arbejdsmiljø").

Mens arbejdsmiljø er tæt knyttet til netop de processer, som hvert enkelt led i produktionskæden omfatter. Som gennemgået i det foregående, er arbejdsvilkår ikke knyttede til processerne. Derimod kan man i højere grad tale om, at der i nogle regioner eller lande optræder forskellige typer af problematiske arbejdsforhold, hvilket blandt andet er en konsekvens af, at arbejdsvilkår i højere grad er knyttet til traditioner og kultur, og hvor lang tid landet/regionen har været industrialiseret.

Hvad der er rimelige arbejdsvilkår, kan diskuteres, men internationalt anvendes International Labour Organisation (ILO) kernekonventioner oftest som grundlag for beskrivelse af de grundlæggende minimums arbejdsvilkår. ILO er et FN-organ med repræsentanter fra fagbevægelsen, industrien og myndighederne, som udarbejder og fastlægger konventioner for arbejdstager rettigheder. Organisationen behandles yderligere senere i udredningen.

Tabel 3.3
De 8 ILO konventioner om arbejdsvilkår

Selvom konventionerne siges at repræsentere minimumsrettighederne for arbejdstagere, er indholdet kontroversielt i flere lande og derfor ikke ratificerede her.

Den kraftige udflytning af store dele af tekstilfremstillingen fra Danmark og det øvrige Europa, som har fundet sted de seneste årtier, er for hovedparten sket til lavindkomstlande. Udflytningen er i særdeleshed sket til lande i Asien: Indien, Bangladesh, Filippinerne, Sri Lanka og senest Cambodja, Laos, Burma, Vietnam og i særdeleshed Kina. Endelig er Østeuropa også blevet et vækstområde for tekstilbranchen. I tabel 3.4 viser sammenligningen mellem timelønsomkostninger og produktivitetsgraden i forskellige lande den afgørende årsag til udflytningen af tøjindustriens minutarbejde (Nielsen og Holm, 1998).

Tabel 3.4
Timelønsomkostningerne og produktivitetsgraden i udvalgte produktionslande

Kilde: Guri Nielsen og Søren Holm, 1998

I mange af disse lande er arbejderorganisationer og fagforeninger langt svagere eller ikke eksisterende, og traditioner for at sikre rimelige arbejdsvilkår mangler. I nogle lande er der i dag eksempler på arbejdsvilkår, som fandtes i Skandinavien i 1800-tallet (Fair Trade Center, 1997).

Det har ikke været muligt at opnå et præcist billede af omfanget af problemerne knyttet til arbejdsvilkår indenfor hele tekstilproduktionskæden. Bedst belyst er de ofte meget problematiske arbejdsvilkår, der findes i beklædningsindustrien (tilskæring og syning) i disse lande som følge af, at en række organisationer og internationale kampagner har sat fokus på netop denne del af fremstillingsforløbet. Beklædningsindustrien er særlig relevant, idet den er meget arbejdskraftintensiv, og omfatter et stort antal mennesker.

Undersøgelser gennemført af græsrodsorganisationer, i nogle tilfælde i samarbejde med fagbevægelser, har vist en lang række eksempler på, at selv store internationale tøj- og sportsvirksomheder får fremstillet deres produkter på leverandørvirksomheder i lavindkomstlande, hvor der optræder problematiske arbejdsvilkår med overtrædelse af en række af kernekonventionerne.

De store mærkevare virksomheder og deres leverandører har primært været i fokus, fordi det har været praktiseret at påvirke disse igennem oplysningskampagner rettet mod forbrugerne, og fordi et meget stort antal ansatte er ansat i denne produktion. Det er dog ikke her, man finder de største problemer, men derimod i den uformelle del af beklædningssektoren hos virksomheder, som er under-underleverandører til producenter, og derfor meget presset på prisen (ILO, 1999).

Børnearbejde optræder ofte i beklædningsindustrien, og er vokset i omfang de seneste 20 år. Igen som en konsekvens af at producenter i en række udviklingslande udliciterer opgaver til underleverandører, som så igen udliciterer til under-underleverandører (ILO, 1999).