Virksomhederne er overvejende positivt indstillede overfor at stille krav Hos de interviewede virksomheder er det langt den overvejende holdning, at det er deres egen opgave at stille miljøkrav til leverandørerne. 8 ud af 10 virksomheder er helt eller overvejende enig i udsagnet: "Det er vores opgave at stille miljøkrav" – hvilket er et godt udgangspunkt for en forstærket indsats fra branchens side. Det skal dog bemærkes, at der i undersøgelsen kan være en overrepræsentation af miljøpositive virksomheder. Tilslutningen til, at det også er virksomhedernes opgave at stille krav til arbejdsmiljø og –vilkår er lidt mindre. Lidt over halvdelen af virksomhederne mener, at det er deres opgave.
	Hovedparten stiller nogen krav til leverandørerne om miljøforhold Når det så kommer til arbejdet med krav i praksis, viser undersøgelsen, at op mod 2/3 af virksomhederne har erfaring med at stille en eller flere miljøkrav til deres leverandører. Den store andel kan være udtryk for, at interviewundersøgelsen har haft kontakt til en overvægt af miljøpositive virksomheder, der allerede har gjort erfaringer. Hyppigst forekommende er krav til, at der ikke må være farvestoffer og pigmenter, der kan være kræftfremkaldende. Krav om, at blegning skal foregå uden klor, og at der skal være spildevandsrensning efter vådbehandlingen er de næst mest hyppige.
	Få stiller krav til arbejdsmiljø og -vilkår Kun 1/5 af virksomhederne har erfaringer med krav til arbejdsmiljø og –vilkår. Når der stilles krav, er det langt overvejende børnearbejde der fokuseres på.

Kvalitet, design og leveringssikkerhed i første række Selvom der stilles nogen krav fra de fleste, står miljø ikke højt på prioriteringslisten, når der skal vælges leverandører. Det gør kvalitet, design og leveringssikkerhed. Med andre ord skal kvalitet, design og leveringssikkerhed være i orden, før miljø bliver interessant at kigge på. Arbejdsmiljø og -vilkår har en endnu lavere prioritet når der skal vælges leverandører.

Høje krav kræver tætte, faste leverandører De udenlandske virksomheder og flere af de danske virksomheder som arbejder med høje krav til miljø, arbejdsmiljø og –vilkår hos deres leverandører har ofte tætte langvarige samarbejder med disse. Det er vigtigt at fastholde leverandører som har kompetence til håndtere miljøkravene, levere kvalitet og som samtidigt leverer med sikkerhed. Hos de store udenlandske virksomheder er der eksempler på at de mere eller mindre har adopteret deres leverandører.

En grundlæggende forudsætning for at producenterne i stigende grad vil stille krav, er at der opbygges en kundeefterspørgsel efter tekstilprodukter som lever op til krav til miljø, arbejdsmiljø og –vilkår. Undersøgelsen viser, at virksomheder der oplever en efterspørgsel fra kunderne:

	Er tilbøjelige til også at stille krav til leverandørerne.
	Lægger større vægt på miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i markedsføringen.

Lille efterspørgsel på miljø – og endnu mindre på arbejdsmiljø og -vilkår Halvdelen af virksomhederne har aldrig eller sjældent mødt ønsket om miljøvenlige tekstiler fra kundernes side. Efterspørgslen efter produkter, der er fremstillet under gode arbejdsmiljø og –vilkår, er endnu lavere. Her har 84% aldrig eller sjældent oplevet disse ønsker fra kunderne. Det er efterspørgslen på miljøområdet, der er størst. Her møder 46% af virksomhederne ind imellem - eller hyppigere - krav om miljøvenlige tekstilprodukter eller miljømærker.

Ingen danske enkeltvirksomhed har kræfter nok til markedsføringen Hos de enkelte interviewede virksomheder er det oplevelsen, at kunderne ikke er parate til at efterspørge miljømærkede produkter. Desuden er det vanskeligt som enkeltvirksomhed at påvirke forbrugerne til at efterspørge de miljøvenlige produkter. Den enkelte virksomhed har ikke markedsføringskræfter eller en markedsposition til at løfte opgaven. Virksomhederne har brug for hinanden og for andre aktørers indsats for at skabe et marked for miljøvenlige produkter. COOP – en af de største detailhandelskæder i Schweiz - har vist at der er muligt skabe et stort marked som ikke kun omfatter et meget idealistisk og dermed begrænset kundesegment. Aktiv markedsføring, et bredt sortiment og priser svarende til traditionelle kvalitetsprodukter har resulteret i en voksende omsætning af økologiske tekstiler som i dag er på ca. 150 mio. kroner.

Virksomhederne forventer øget fokus i de kommende år Inden for branchen er der forventninger til, at der vil komme et øget fokus på miljø og tildels også arbejdsmiljø og -vilkår. Hver tredje virksomhed er helt sikker på, at de om 3 år vil stille øgede miljøkrav til deres leverandører, mens yderligere 4 ud af 10 siger "måske" til dette. Dette er en naturlig konsekvens af, at 7 ud af 10 virksomheder forventer større eller meget større krav til miljøforhold fra kundernes side.

Barrierer hos de danske tekstilvirksomheder
Undersøgelsen peger på en række konkrete forhold som gør det vanskeligt for virksomhederne at håndtere krav til leverandører.

	Det er for dyrt og svært at stille krav, mener virksomhederne Når og hvis der skal stilles miljøkrav, mener virksomhederne selv, at de største barrierer udgøres af:
	Omkostningerne forbundet med at stille og kontrollere krav
	Indkøbernes manglende kvalifikationer til at kontrollere overholdelsen af krav
	Manglende viden om leverandørernes produktionsforhold.

Tilnærmelsesvis samme billede tegner sig, når det handler om arbejdsmiljø og -vilkår. Her mener virksomhederne, at de største barrierer er muligheden for at kontrollere overholdelsen af krav, samt manglende kvalifikationer til at håndtere dette.

Antallet af leverandører og udskiftning af dem ingen barriere 40% af virksomhederne har under 10 leverandører, og i gennemsnit udskifter virksomhederne 5% af leverandørerne om året. Ved valg af leverandør er det særligt kvalitet, leveringssikkerhed og pris, der er afgørende. Den geografiske afstand, arbejdsmiljøet og miljøet spiller en mindre rolle. De interviewede udenlandske organisationer peger på, at en stor udskiftning af leverandørerne kan give et svagt samarbejde og dermed mindske leverandørens interesse i at gennemføre miljøforbedringer. Men i undersøgelsen kan det konstateres, at virksomhedernes antal af leverandører og kontakten til dem ikke vurderes som et centralt problem i forhold til at stille og kontrollere krav. I praksis er det 3/4 af de virksomheder, der stiller krav til leverandørerne, som også kontrollerer deres overholdelse.

Barrierer hos leverandørerne
Der har i undersøgelsen ikke været muligt at foretage en direkte undersøgelse af, hvilke barrierer leverandørerne selv oplever som centrale. Resultaterne som er præsenteret er påpeget af danske virksomhederne som har leverandørerne.

Ingen meget dominerende barrierer hos leverandørerne Der kan samlet fra virksomhederne, ikke peges på helt dominerende forhold hos leverandørerne, der begrænser deres mulighed for at leve op til miljøkrav. Dette skal dog ses i lyset af, at hovedparten af virksomhederne har overvægt af leverandører inden for EU.

De internationale organisationer har peget på, at det er ressourcekrævende for virksomhederne at skaffe den nødvendige dokumentation fra leverandørerne. Knap 3/4 af virksomhederne mener dog, at leverandørerne har den nødvendige viden, og 2/3 af virksomhederne mener også, at leverandørerne har kvalifikationerne.

Vanskeligheder ved at få oplysninger og dokumentation De internationale organisationer har peget på, at det kan være vanskeligt at få dokumentation og kontrollere leverandørernes leverandører - særligt i andre verdensdele. Desuden er der eksempler på, at leverandører opfatter de ønskede miljøoplysninger som forretningshemmeligheder. I Fjernøsten foregår handelen i nogen tilfælde igennem agenter. Dette bidrager til yderligere led i leverandørkæden og komplicerer tilsvarende arbejdet med at stille krav og kontrollere dem.

2.2.3 Anbefalinger

I det følgende er der præsenteret en række anbefalinger for, hvordan man kan støtte den danske tekstilbranche i deres arbejde for at stille krav til miljø, arbejdsmiljø og – vilkår hos leverandører. Anbefalingerne i forhold til miljø er ikke decideret rettet mod at styrke udbredelsen af miljømærker, men omfatter initiativer der kan hjælpe virksomhedernes arbejde med krav til leverandører indenfor miljø, arbejdsmiljø og –vilkår. Også selvom ønsket ikke er at gå hele vejen og opnå en mærkelicens.

Det anbefales, at Miljøtyrelsen eller Tekstilpanelet foretager en grundigere undersøgelse af det præcise behov, inden der gennemføres nogle af de konkrete initiativer, som er beskrevet herunder.

Markedsfør også produkterne i udlandet Danske virksomheder i tekstilbranchen, der har fremstillet eller vil fremstille produkter som lever op til krav indenfor miljø, arbejdsmiljø og -vilkår, bør også orientere sig internationalt og søge at markedsføre sig på de markeder, hvor efterspørgslen allerede findes.

I de lande danske virksomheder eksporter til, er der en bedre etableret efterspørgsel efter produkter, hvor der er taget hensyn til miljø- og arbejdsmiljøforhold. Et hurtigt overslag fortæller, at alene det tyske og schweiziske marked for miljø- og arbejdsmiljøvenlige tekstiler - en andel på omkring 1% - i omsætning svarer til 20% af hele omsætningen af tekstiler på det danske marked.

Mulighederne for afsætning på udenlandske markeder bør indgå i de kampagneaktiviteter, som Tekstilpanelet og Miljøstyrelsen gennemfører fremover.

Etablering af virksomhedsfora Flere virksomheder, der enten er i gang eller overvejer at gå i gang med at opnå miljømærkelicens, finder det oplagt at de interesserede virksomheder taler sammen om fx:

	Erfaringsudveksling om forskellige problemstillinger
	Diskussion af kriteriernes formulering og kriteriernes hensigt
	Koordination af labeltrykning.

Det kunne eksempelvis være i regi af Videnscenter for Miljøvenlige Tekstiler (TEKO Center Danmark).

Letlæselig vejledning om minimumskrav til miljø, arbejdsmiljø og -vilkår
En lettilgængelige præsentation af minimumskrav på engelsk kan lette virksomhedernes indledende kommunikation med leverandørerne. Vejledningen kan udgøre grundlaget for at diskussion, af hvad der skal arbejdes med for at leverandøren kan leve op til kravene.

Vejledninger omkring miljø kan både være relevante overfor leverandører inden for Europa, men i højere grad overfor leverandører i Fjernøsten og Østeuropa. Vejledninger omkring arbejdsmiljø og –vilkår vil primært være relevante over for leverandører i Fjernøsten og Østeuropa.

Kurser for indkøbere
Det er indkøberne som har den direkte kontakt til leverandørerne, samt formidler virksomhedernes krav og ønsker. Hvis miljø, arbejdsmiljø og –vilkår skal indgå er der behov for at indkøberne fagligt er klædt på til at håndtere dette.

Kortvarige kurser rettet mod indkøberne kan kvalificere dem til at vide, hvad det er for krav der kan arbejdes med indenfor miljø, arbejdsmiljø og –vilkår. Indkøberne kan samtidigt blive præsenteret for metoder og redskaber til at kontrollere at de stillede krav overholdes.

Gratis kortvarige kurser til at opkvalificering af leverandørerne
En række danske virksomheder har forholdsvis faste samarbejder med deres leverandører. Hvis virksomheden ønsker at opprioritere produkternes miljø, arbejdsmiljø og –arbejdsvilkårs profil uden at skifte leverandører er der også behov for initiativer hos leverandørerne. Gratis kurser for leverandørerne kan hjælpe dem på vej til at ønskerne efterleves.

Endelig påpeger enkelte producenter at fælles internationale krav i høj grad vil bidrage til forbedringer hos leverandørerne.

Miljøstyrelsen bør vurdere, om der ikke kan etableres et samarbejde mellem tekstilbranchen evt. igennem Tekstilpanelet og de statslige danske udviklingsstøtteordninger omkring gennemførsel og finansiering af et eller flere af de ovennævnte initiativer. Det er i en række lavindkomstlande i Asien og Østeuropa, hvor man kan finde de største problemer hos leverandørerne. Flere af disse lande er målgruppe for den danske regerings miljø- og udviklingsstøtteordninger, som bl.a. har til formål at afhjælpe problemer med miljø, arbejdsmiljø og –vilkår. Ordningerne omfatter: Danida (udviklingsbistand), DANCED (Miljø- og udviklingsbistand) samt DANCEE (Miljø- og udviklingsbistand til Østeuropa).

Støtte til leverandører Hovedparten af virksomhederne mener, at deres leverandører har viden og kvalifikationer til at håndtere eventuelle krav. Der er dog en række initiativer rettet mod leverandørerne som kan hjælpe dem til at imødekomme kravene – både i forhold til miljø, arbejdsmiljø og –vilkår.

Behov for fokus på arbejdsmiljø og -vilkår Det er en grundlæggende forudsætning, at der skabes større forbrugeropmærksomhed omkring arbejdsmiljø og –vilkår i tekstilfremstillingen, hvis virksomhederne skal motiveres til at stille krav til deres leverandører. I flere af de europæiske lande har det været græsrodsbevægelser som har løftet denne opgave. I Danmark er der endnu ingen græsrodsorganisationer med stor gennemslagskraft, som har haft problemet højt på dagsordenen. Affødt af kampagner (Clean Cloth Campaign) fra græsrødder, fagbevægelsen og bistandsorganisationer har beklædningsvirksomheder i Sverige, Holland og England i samarbejde med virksomhederne igangsat perspektivrige projekter, som skal søge at opbygge ordninger til uafhængig kontrol af Codes of Conduct. Særligt i Sverige er man nået langt. Der er derfor nødvendigt, at en eller flere aktører med gennemslagskraft sætter fokus på arbejdsmiljø og –vilkår. Det kan evt. overvejes om arbejdsmiljø og -vilkår er et tema, som Brancheforeningen skal sætte på dagsordenen, når kampagnen omkring Blomsten har vist resultater.

Anvend svenske erfaringer med Codes of Conduct og kontrol Når tiden er moden til at gå ind i udviklingen af konkrete systemer som bidrager til, at virksomhederne på en gennemskuelig måde forbedrer arbejdsmiljø og –vilkår, så anbefales det Brancheforeningen at følge arbejdet med Code of Conduct og tilhørende kontrolsystemer i Sverige. Gennemgående er Codes of Conduct dog kun rettet mod beklædningsvirksomheder i lande, hvor problematiske arbejdsmiljø og –vilkår kan forekomme, og kun den umiddelbare leverandør. Hele produktionskæden (spinding/vævning, farvning, fiberfremstilling m.m.) er ikke omfattet, og der kan således godt optræde problematiske forhold tidligere i produktionskæden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |