| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

1. Indledning

1.1 Baggrund

I 1998 tog Miljøstyrelsen initiativ til etableringen af 3 produktpaneler, hvoraf Tekstilpanelet udgør det ene. Tekstilpanelet skal afdække og afprøve virkemidler, der kan øge efterspørgsel, udbud og produktion af flere og mere miljøvenlige tekstiler. Tekstilpanelet har, parallelt til de øvrige produktpaneler, udarbejdet en handlingsplan (Maj 1999) som gennemgår en række af de centrale problemstillinger på tekstilområdet og anbefaler en række mål, virkemidler og initiativer

Figur 1.1 Se her!
Produktkæden for tekstilområdet

I dette projekt defineres "Producent" som den sidste virksomhed, der bearbejder tekstilet, og som sælger produktet til forhandlere eller forbrugere. "Leverandører" defineres som alle tekstilrelaterede virksomheder i produktkæden tilbage til fremstilling af råmaterialet fx dyrkningen bomulden.

Produktions- og leverandørkæden er skitseret på ovenstående figur, men der kan indgå flere led i tekstilfremstillings- og behandlingsprocessen, såvel som en virksomhed godt kan stå for flere dele af processen. Branchen er karakteriseret ved en høj grad af international handel både med færdige tekstilprodukter, fibre og halvfabrikata. Et produktionsforløb, som illustreret på figuren, indebærer således ofte, at varen har været bearbejdet i en række forskellige lande.

De seneste årtier er den arbejdskraftintensive del af produktionen (i særlig høj grad syningen) i stigende grad flyttet til lande med lave lønningsniveauer særligt i Asien og Østeuropa. En produktorienteret indsats på tekstilområdet kan således ikke begrænses til Danmark alene, men må i høj grad ses i en international sammenhæng. Denne udredning afgrænses til at fokusere på danske tekstilproducenter, med både danske og/eller udenlandske leverandører.

I en række af landende i Fjernøsten og Østeuropa er både lovgivning og håndhævelsen af lovgivningen svagere i forhold til vesteuropæiske standarder, både hvad angående ydre miljøforhold, arbejdsmiljøforhold, og arbejdsvilkår som fx brug af mindreårige i produktionen.

Fra de danske forbrugeres side er der begrænset opmærksomheden omkring hvilke forhold tekstilprodukterne er fremstillet under. Derfor er presset på danske virksomheder for at de stiller krav til deres leverandører begrænset.

Enkelte sager, som har haft stor pressebevågenhed, har dog inden for de seneste år vist store imagebevidste virksomheders følsomhed overfor afsløringer af dårligt arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos deres leverandører¹. Dette er udtryk for en tendens, som givetvis vil blive styrket fremover; image og kvalitetsbevidste virksomheder er nødsaget til at sikre sig, at leverandører producerer under acceptable forhold for at undgå forbrugerens misbilligelse og fravalg af produktet. Affødt af dette kræver flere mærkevareproducenter, at underleverandører i lande med traditionelt dårligt arbejdsmiljø og –vilkår opfylder en række krav til arbejdsmiljø og –vilkår – ofte udformet som en "Code of Conduct" (kodeks for udførelse). Kontrollen af at kravene vitterligt overholdes er dog i nogen tilfælde mangelfuld, men er også vanskelig og ressourcekrævende.

Når det handler om krav til miljø, eksisterer der i Danmark et godt grundlag for arbejdet med en produktorienteret indsat på tekstilområdet. Der er gennemført en række projekter om renere teknologi og miljøstyring i tekstilindustrien, der er gennemført livcyklusvurderinger af tekstilprodukter, udarbejdet miljøvejledninger samt miljømærkekriterier for både Svanen og Blomsten.

Ved certificering efter ISO 9000- og 14000-serierne og EMAS dokumenteres virksomhedernes kvalitets- og miljøforhold. Inden for disse rammer er det normalt, at der stilles krav til underleverandørernes produktionsmetoder og andre ydelser. Fra arbejdet med ISO- og EMAS-certificering kan der derfor trækkes en del "lessons learnt" omkring kravformulering, kommunikation og dokumentation vedrørende underleverandørstyring.

Både udbudet af og efterspørgslen efter - både blandt professionelle indkøbere og private forbrugere - mindre miljøbelastende og etisk korrekt producerede tekstilprodukter er dog fortsat begrænset i Danmark. En lang række forhold er medvirkende til dette, hvilket er illustreret på figur 1.1. En række af de meget centrale barrierer på tekstilområdet er knyttet til produktkæden frem til producenten og dens høje grad af internationalisering.

1.2 Formål med udredningen

Denne udredning skal bidrage til at afdække, hvilke muligheder og barrierer der er for at stille miljø, arbejdsmiljø samt andre etiske krav bagud i leverandørkæden. Undersøgelsen skal, sammen med øvrige udredninger der gennemføres under Tekstilpanelet, udgøre grundlaget for anbefalinger for at styrke den fremtidige indsats for udbredelsen af mindre miljøbelastende tekstiler.

Det overordnede formål med udredningen er at give det bedst mulige grundlag for tilrettelæggelse af en styrket indsats for udbredelsen af tekstiler, som er mindre miljøbelastende.

Udredningen har fokus på:

1. Hvilke barrierer og muligheder optræder der, for at danske tekstilproducenter kan stille miljøkrav bagud i leverandørkæden.
2. Hvilken interesse og mulighed leverandørerne har for at leve op til krav indenfor miljø (herunder økologi), arbejdsmiljø samt børnearbejde.

Endelig præsenterer udredningen anbefalinger på, hvordan leverandørerne kan kvalificeres, således at miljøvenlige tekstilprodukter kan sikres.

Som en følge af at tekstilproduktionskæden i høj grad er international, kan der kun opnås begrænsede resultater alene med selvstændige danske initiativer. Centrale barrierer og redskaber til at styrke udbredelsen af mindre miljøbelastende tekstilprodukter findes internationalt fx mærknings- og kontrolinitiativer.

1.3 Målgruppe

Målgruppen for udredningen er Tekstilpanelet, Tekstilbranchen samt Miljøstyrelsen, som på baggrund af udredningens anbefalinger kan tage stilling til nye indsatser.

1.4 Udredningens struktur og metode

I udredningen er der lagt vægt på kombination af en række forskellige elementer og undersøgelsesværktøjer, som supplerer hinanden og som sikrer, at opgaven besvares på den bedste måde.

Hovedkonklusioner og udredningens anbefalinger er samlet i kapitel 2.

Udredningen består af 4 elementer:

1. Et gennemgang af tekstilproduktionskæden og centrale udviklingstendenser- med særlig vægt på miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår (kapitel 3).
2. Præsentation af udvalgte internationale initiativer og organisationer, der arbejder med miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår i tekstilbranchen (kapitel 4).
3. Eksempler på danske og udenlandske virksomheders erfaringer med arbejdet på området. (kapitel 5.)
4. Resultater fra interviewundersøgelse blandt danske tekstilvirksomheder (kapitel 6).

I de bilagene findes referater af både de danske (bilag A) og de udenlandske interview (bilag B). Desuden findes en oversigt over IVN-medlemsvirksomheder (bilag C) og en gengivelse af spørgsmålene, som blev brugt i forbindelse med interviewundersøgelsen (bilag D).