Nye krav til leverandører til tekstilbranchen 5. Konkrete erfaringer fra virksomheder
I det følgende præsenteres resultatet af de gennemførte interview:
5.1 Interview med danske virksomheder5.1.1 IndledningI det følgende sammenfattes baggrund for og resultater af interview med 12 danske tekstilvirksomheder, der i større eller mindre grad har gjort erfaringer med at stille miljøkrav til deres leverandører. De 12 case-beskrivelser er samlet i bilag A. Gennem interview med danske virksomheder har det været hensigten at beskrive, hvordan en række konkrete virksomheder ser på mulighederne for at producere mere miljøvenligt. Det har været hensigten at få en bedre indsigt i, hvordan de enkelte virksomhed oplever barrierer for at stille miljøkrav, og hvordan virksomhederne udnytter mulighederne. Det har ligeledes været hensigten at få virksomhedernes egne forslag til, hvordan virksomhederne og deres leverandører bedst støttes i at producere miljøvenlige tekstilprodukter. 5.1.2 MetodeDer blev udvalgt i alt 19 virksomheder som potentielle kandidater til interview. Virksomhederne blev udvalgt på baggrund af, at de havde vist en større eller mindre interesse for tekstiler og miljøforhold. Kriterierne var fx, om virksomhederne havde miljøstyring, og om de havde deltaget på et af Tekstilpanelets workshops om EU-Blomsten. Endvidere ønskede projektets styregruppe vægten lagt på producenter, der arbejder med produkter som er tæt på kroppen eller til børn. Visse virksomheder blev fravalgt, således at nogle få virksomheder ikke blev overbelastet, idet styregruppen havde viden om, at de blev interviewet af andre af Miljøstyrelsen/Tekstilpanelets projektaktiviteter. Interviewene blev gennemført op til ferien, hvor virksomhederne generelt har meget travlt. På trods af dette har 14 ud af 15 forespurgte virksomheder været positive for at deltage, mens der faktisk er gennemført 12 interview. På baggrund af den valgte udvælgelsesprocedure kunne man måske forvente en sådan positiv holdning til at deltage. Det må imidlertid stå klart, at denne holdning og interviewenes resultater ikke kan ekstrapoleres til resten af branchen. Alligevel giver interviewene nogle fingerpeg om problemstillinger og muligheder, som formodentlig er relevante for en meget stor del af branchen. De forslag, som skal forbedre branchens muligheder for at producere miljøvenligt, som virksomhederne i mere eller mindre klare vendinger har foreslået, kan ligeledes være relevante for store dele af branchen. 5.1.3 Oversigt over de interviewede virksomhederDe 12 virksomheder, der er blevet interviewet er: Anky A/S, Brandtex A/S, Børnetøj A/S, som er betegnelsen for et firma, der ønskede at være anonym, FDB, Gabriel A/S, InWear Group A/S, JOHA A/S, Lindon A/S, Melville Aps, Nybo Jensen Konfektion A/S, Pagh Mørup Børnekonfektion A/S og Tytex A/S.
De 12 interviewede virksomheder udgør i forhold til miljøvenlig tekstilproduktion et meget bredt spektrum:
5.1.4 Samlende hovedindtryk af danske virksomhederTekstilpanelets arbejde har i betydeligt omfang sat miljøvenlig produktion på dagsordenen blandt de interviewede virksomheder. Dette skal både forstås således, at alle virksomheder har haft en klar oplevelse af hvad EU-Blomsten handler om, om deres egne muligheder for at anvende mærket i forhold til deres kunder, lige såvel som det har skærpet virksomhedernes syn på, hvilke problemstillinger der er relevante, når man taler om "miljøvenlig produktion". Flere virksomheder forholder sig derfor direkte til, hvilke barrierer eller muligheder de har for at anvende EU-Blomsten som instrument til miljøvenlig produktion, og virksomhedernes oplevelser af disse indgår naturligt i de nedenstående hovedindtryk.
Fjernøstlige leverandører er en barriere - eller er de?De virksomheder, der handler med leverandører fra Fjernøsten, mener, at kun en lille del af disse leverandører kan eller vil dokumentere deres miljøforhold. Der er flere problemstillinger: Strukturelle problemer:
Holdningsmæssige og/eller kulturelle problemstillinger:
Prismæssigproblemstillinger:
5.2 Europæiske virksomhedserfaringer5.2.1 IndledningI dette afsnit beskrives resultaterne af de interview, som blev gennemført med 5 virksomheder, hvoraf 4 har været pionerer inden for produktion af miljøvenlige tekstiler. De 5 case-beskrivelser er præsenteret i bilag B. Interviewene har fokuseret på at afklare virksomheders erfaring med at stille miljøkrav til deres leverandører, og samtidig giver de et billede af, hvorledes markedet for miljøvenlige tekstiler har udviklet sig i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig. Interviewene er metodisk baseret på formulering af en interviewguide, som sikrer at alle væsentlige områder bliver afdækket hos alle virksomheder. Interviewene er for de 3 schweiziske, tyske og østrigske virksomheder gennemført under et besøg hos virksomhederne, mens de 2 franske virksomheder er beskrevet på baggrund af telefoninterview. Endvidere er alle cases suppleret med oplysninger fra virksomhedernes eget præsentationsmateriale. Med gennemførelse af disse interview har det været hensigten at bidrage til at belyse:
Virksomhederne er udvalgt med henblik på at indsamle erfaringer fra forskellige lande og med virksomheder, der har mange års erfaring med miljøvenlig produktion. I forbindelse med projektets gennemførelse blev det fra følgegruppens side gjort opmærksom på det bemærkelsesværdige i at der var givet 8 licenser til franske EU-Blomst-mærkede tekstiler. Det blev derfor besluttet, at projektet også skulle afklare indholdet i denne udvikling. 5.2.3 Oversigt over de interviewede virksomhederDe 5 interviewede udenlandske virksomheder udgøres af:
Firmaernes omsætning varierer fra ca. 160 mio. kr. og op til 59 mia. kr. For de to grønne postordrevirksomheder udgør miljøvenlige tekstiler fra 40% til 100% af omsætningen, for supermarkedskæden udgør omsætningen på økologiske tekstiler under 2,5 promille (151 mio. kr.) ud af en omsætning, som primært består af fødevarer. 5.2.4 Hovedindtryk af internationale virksomhedsinterviewPå basis af erfaringerne fra fire europæiske pionervirksomheder, kan man gøre følgende konklusioner og iagttagelser:
Miljøvenlige tekstiler kan sælges på flere europæiske markeder, og detailvirksomhedernes succes med at sælge produkterne ser ikke ud til at være begrænset til et særligt segment, prisleje eller en særlig markedskanal. Det tyske marked er mest udbygget med minimum 10 postordrefirmaer, der arbejder med "Natur Textilien" som i større eller mindre grad er miljøvenligt forarbejdet. Endvidere findes et stort antal "Reform Häuser" og lignende helsekostbutikker, som også i en vis udstrækning sælger miljøvenlige tekstiler. Det tyske marked for miljøvenlige tekstiler er ikke nærmere kortlagt, men blot 2 af de virksomheder, der er interviewet i forbindelse med dette projekt, sælger formodentligt tilsammen for næsten 450 mio. kroner i Tyskland. Det er samlet set vurderingen, at det tyske og schweiziske marked tilsammen har en volumen på omkring 2 mia. kroner. I Schweiz er den væsentligste aktør inden for miljøvenlige tekstiler supermarkedskæden COOP, men flere postordrefirmaer, der er helt eller delvist fokuseret på miljøvenlige tekstiler, er også aktive. Markedet er ikke nærmere kortlagt, men COOP alene sælger for 151 mio. kroner økologiske beklædnings- og boligtekstiler. I Østrig er flere postordrefirmaer aktive. Grüne Erde, der er interviewet til denne undersøgelse, kan anslås til en omsætning af miljøvenlige tekstiler på det østrigske marked alene på 50 mio. kr. Hertil kommer diverse andre postordrefirmaer, der er aktive i Østrig plus helsekostbutikker m.v. Det franske marked for miljøvenlige tekstiler er koncentreret om 3 Suisses, der er et af Frankrigs største postordrefirmaer, og som sælger EU-Blomst-mærket sengelinned. Det er ikke muligt ud fra det gennemførte arbejde at sige noget om det franske markeds størrelse.
Virksomhederne har været pionerer inden for miljøvenlig tekstilproduktion. To virksomheder, der i høj grad arbejder med økologisk bomuld, har valgt at involvere sig meget stærkt i selve bomuldsproduktionen blandt andet for at sikre tilstrækkelige mængder økologisk bomuld og har etableret en meget tæt kontakt til hver enkelt led i hele produktionskæden, således at de har fuld gennemsigtighed. Grüne Erde har valgt primært at arbejde med lokale virksomheder og kræve erklæringer, certifikater m.v. og laver rutinemæssige laboratorieanalyser af alle produkter. 3 Suisses, der arbejder med EU-Blomsten, har i modsætning hertil valgt at lade deres underleverandører gøre alt arbejdet og anvender således det franske nationale "miljømærke-sekretariat" til at føre kontrol.
Det væsentligste redskab for virksomhederne i dag er, at alle anvender eksterne miljøstandarder for at definere, hvad miljøvenlig tekstilproduktion er. Miljøstandarderne anvendes ikke nødvendigvis eksternt i markedsføringen, men altid internt. Fra at virksomhederne oprindeligt selv har formuleret miljøkravene, sker der nu en uniformering. Denne udvikling skyldes blandt andet, at de fleste virksomheder oplever, at de ikke kan påvirke kunderne tilstrækkeligt til at gøre dem loyale over for netop deres egne miljøkrav og mærke. Kundesegmentet er blevet så bevidst om, hvad miljøvenlig produktion vil sige, at man er nødt til at rette sig ind efter de andre spillere på markedet for at undgå kritik af sine miljøkrav. På hele det tysktalende marked har der siden januar 1999 været en stærkt stigende tilslutning til IVN-organisationen, og de tre tyskorienterede virksomheder refererer alle i større eller mindre grad til denne standard. En af virksomhederne anvender IVN-mærket i markedsføringen af ca. 30% af samtlige produkter i deres år 2000-katalog.
I de interviewede virksomheder forekommer det mest ukompliceret, når det er indkøbsafdelingen, der har ansvaret for at formulere miljøkrav m.v. eventuelt med bistand fra leverandører, eksperter eller andre.
Virksomhederne forventer generelt at arbejdsmiljø og -vilkår bliver vigtige parametre i de kommende år, og virksomhederne gør hver især en indsats for at fremme denne holdning hos forbrugerne.
Virksomhederne har, uanset om man anvender miljømærker eller selv har formuleret sine miljøkrav, ikke problemer med at kontrollere, at miljøkravene overholdes. 5.3 Sammenligning mellem udenlandske og danske virksomhederVed sammenligning mellem de udenlandske cases og de danske træder der nogle ligheder og nogle forskelle frem:
De udenlandske virksomheder er primært detailvirksomheder, der typisk har stået i en slags pionerrolle i et forsøg på at servicere en kundeniche, eller som har ønsket at opbygge en miljøvenlig profil for virksomheden. På grund af kombinationen pioner/profil, har man delvist været nødt til at tage hånd om hele produktionskæden for at få miljøkravene opfyldt. Indkøbere som repræsenterer en stor kæde har en stor indkøbsvolumen at arbejde med og har derfor mulighed for at få enkelte leverandører til at strække sig langt. En række danske underleverandører har leveret til disse udenlandske virksomheder. Den danske branche kan derfor i dag arbejde med fx danske, tyske og schweiziske underleverandører, der kender til høje miljøkrav. Dette vil for mange producenter lette arbejdet betydeligt med at producere mere miljøvenligt.
De udenlandske virksomheder har nærmest adopteret deres østlige eller tropiske leverandører og således skabt en meget tæt relation gennem garantier om årlige køb og eventuelle minimumspriser. Hvorvidt enkelte danske virksomheder kan eller vil gøre noget lignende er et åbent spørgsmål. Det står imidlertid rimeligt klart, at mange fjernøstlige leverandører ikke i den herskende konkurrencesituation har mulighed for at levere meget andet, end det de gør.
Dele af den danske branche deltager i øjeblikket i en kollektiv indsats for at bevæge en betydelig del af markedet til at købe mere miljøvenligt. Blandt de udenlandske virksomheder kan denne situation nok bedst sammenlignes med COOP i Schweiz, der ligeledes forsøger at præge en væsentlig del af deres kundegruppe (omsætning i økologiske tekstiler er 150 mio. kr. svarende til 30% af COOPs salg af bomuldstekstiler). COOP har et stigende salg med en stigende andel af økologiske tekstiler. Deres opskrift er enkel: Hvis man har et nicheprodukt, som man vil gøre stort, skal man ikke stille det ind i en niche. Derimod skal man hver uge år efter år gøre reklame og lave tilbud, så der konstant er opmærksomhed om de økologiske tekstiler. Barriere: Mange underleverandører præsenterer ikke deres miljøkompetence. Muligheden er, at der p.t. bliver en mere tydelig efterspørgsel efter miljøkompetente underleverandører, og dette kan eventuelt gøre disse mere åbne om deres kompetencer. Forslag til at mindske barriererne og udnytte muligheder
|