I det følgende præsenteres resultatet af de gennemførte interview:

	Interview med danske virksomheder
	Interview med udenlandske virksomheder
	Sammenligning mellem danske og udenlandske virksomheder.

5.1 Interview med danske virksomheder

De 12 interviewede virksomheder udgør i forhold til miljøvenlig tekstilproduktion et meget bredt spektrum:

Nogle virksomheder er helt konventionelle og blot med en positiv holdning til at tage fat, hvis/når der er et ønske fra markedet. Disse virksomheder har ofte i mange år arbejdet med at mindske produkternes indhold af primært sundhedsskadelige stoffer. Denne indsats er gennemført for at efterkomme kundekrav eller af egen drift - og da begrundet i interne kvalitetskrav til en mærkevare.

Flere virksomheder producerer ØKO-TEX 100-certificerede varer, og er således vant til at specificere og kontrollere en produktion i forhold til en eksternt defineret standard.

En gruppe virksomheder (tre) overvejer situationen, og gør nogle forundersøgelser i forhold til produktionen og i forhold til kunder.

To virksomheder er i gang med at etablere miljøstyring, og ansøger i den forbindelse også om EU-Blomst-mærkning af en væsentlig del af deres produktion.

To virksomheder har miljøstyring. Disse virksomheder har tydeligvis et bedre udgangspunkt for at agere, fordi de har været nødt til at sortere i deres underleverandører, og har dokumentations- og kontrolsystemer etableret. Den ene af disse virksomheder oplever nok krav om høj grad af miljødokumentation, men ikke noget kundekrav efter miljømærkning, mens den anden overvejer at EU-Blomst-certificere visse produkter.

5.1.4 Samlende hovedindtryk af danske virksomheder

Flere virksomheder forholder sig derfor direkte til, hvilke barrierer eller muligheder de har for at anvende EU-Blomsten som instrument til miljøvenlig produktion, og virksomhedernes oplevelser af disse indgår naturligt i de nedenstående hovedindtryk.

Manglende kundekrav er en barriere Alle virksomhederne er rørende enige om, at hvis der ikke er et kundekrav om miljøvenlig produktion, så kan virksomhederne ikke afsætte ressourcer til dette. Virksomhederne oplever på den baggrund, at den væsentligste barriere for miljøvenlig produktion er, at de kun har få kunder, der stiller miljøkrav. Dét, som i praksis skiller virksomhederne, er således i mindre grad deres holdning til miljøvenlig produktion, men i højere grad deres kontakt med kunder, der er interesseret i miljø.

Europæiske leverandører bedre til at honorere miljøkrav En gruppe virksomheder, der arbejder i den mere kvalitetsorienterede del af produktionen, har mange leverandører fra EU-lande. Dette skyldes primært, at virksomheder oplever, at europæiske leverandører kan følge virksomhedernes specifikationer og levere kvalitetsråvarer. De virksomheder der har, eller er ved at etablere miljøstyring eller som er i gang med at blive certificeret i forhold til EU-Blomsten, oplever at disse leverandører også er bedst til at honorere miljøkrav.

En variation af denne situation er de virksomheder, der selv ejer en væsentlig del af produktionskæden og således har en intern leverancekæde. Denne gruppe står med stor gennemsigtighed i deres produktion, men netop fordi de selv ejer en stor del af produktionslinien, skal de også selv gøre hele arbejdet og kan ikke skyde noget ned til underleverandørerne. Denne barriere kan eventuelt kompenseres ved, at man får underleverandører til at løse visse vanskelige opgaver "selv om man kan gennemføre alle forarbejdningsprocessen selv, er der ingen der siger, at man skal".

Information til forbrugerne vital Virksomhederne er enige om at, hvis slutbruger ikke hurtigt begynder at købe de EU-Blomst-mærkede varer, så vil disse hurtigt blive taget af hylden. Producenterne er derfor meget opmærksomme på, at det er højeste prioritet at give slutbruger information. Ingen virksomhed har kræfter nok til selvstændigt at løfte denne informations- og marketingopgave. Virksomhederne er derfor meget interesseret i at vide mere om hvilke budskaber slutbruger vil blive påvirket med, og hvordan virksomhederne selv på forskellig måde kan bidrage til påvirkning af slutbrugermarkedet.

Forbrugerne skal have valgmuligheder De fleste virksomheder er enige om, at man har brug for at også konkurrenterne præsenterer miljømærkede varer, hvis det skal lade sig gøre at flytte markedet. Denne vurdering understreges fx af FDBs erfaringer med deres økologiske kollektion af babyundertøj. Slutbruger har brug for et bredt vareudbud og forskellige pris-/kvalitetsmuligheder. I den forbindelse savner de fleste virksomheder information om, hvem af deres kolleger og konkurrenter, der kommer med i kampagnen samt hvilke forhandlerled, der er interesseret i kampagnen.

Positiv holdning til Blomsten, men med forbehold Alle virksomheder er generelt set positive over for Blomsten-mærkning. De fleste virksomheder har dog også nogle forbehold over for visse kriterier. På længere sigt kan denne oplevelse af kriterierne blive en markant barriere for virksomhedernes tilslutning til mærket og egenkontrol af kravoverholdelse. Flere virksomheder er derfor mere eller mindre udtalt interesseret i at være med til at præge kommende justeringer af kravformuleringer.

Positiv holdning til krav om arbejdsmiljø og -vilkår De interviewede virksomheder har generelt leverandører fra Europa eller tidligere Østeuropa. Det er virksomhedernes egen vurdering, at krav om arbejdsmiljø og vilkår ikke er et problem for disse leverandører. De fleste virksomheder der har flyttet konfektionsprocessen til Østeuropa, har flyttet alt dansk udstyr fra den danske systue til deres nye systue. Den rent tekniske arbejdsmiljøstandard er derfor ofte svarende til den danske. Holdningen som der gives udtryk for kan beskrives med følgende citat: "Vi har flyttet produktionen til Østeuropa for at spare penge - ikke for at slide mennesker ned".

Fjernøstlige leverandører er en barriere - eller er de?

De virksomheder, der handler med leverandører fra Fjernøsten, mener, at kun en lille del af disse leverandører kan eller vil dokumentere deres miljøforhold. Der er flere problemstillinger:

Strukturelle problemer:

	Indkøbsagenter besværliggør kravstillelse Ved indkøb anvender virksomhederne ofte agenter eller handelshuse, der ikke har begrænset viden om tekniske produktionsforhold og miljø, og kan derfor ikke formidle og kontrollere miljøkrav. Selv når man har egne indkøbere placeret i fx Hong Kong, som tre af virksomhederne har, oplever man ikke, at de har kvalifikationer til at gennemskue forholdene.
	Kontrol svær ved højt forarbejdede produkter Ofte køber virksomhederne højt forarbejdede produkter, måske færdigt konfektionerede - og det forekommer helt uoverskueligt at opnå dokumentation på miljøforholdene i denne produktionskæde.

Holdningsmæssige og/eller kulturelle problemstillinger:

Forretningshemmeligheder: Fjernøstlige firmaer har en anden opfattelse end europæiske af, hvad forretningshemmeligheder er. De fjernøstlige leverandørers holdning er ofte, at farvestoffer m.v. er en del af virksomhedens unikke viden, og oplysninger er derfor hemmelige.

Overholdelse af loven er nok: Både enkelte danske og fjernøstlige virksomheder har den holdning, at når man som leverandør overholder den nationale lovgivning, så kan man egentlig ikke kræve mere. I modsætning hertil er det tanken med miljøvenlig produktion, at man skal gå videre end lovens minimumskrav. For den gruppe danske virksomheder, der har denne holdning, kan den være en væsentlig barriere for miljøvenlig produktion.

Prismæssig problemstillinger:

Billige leverandører betyder ofte lavere kvalitets- og miljøkrav Virksomhederne anvender fjernøstlige leverandører, fordi de er billige. Når de begynder at stille højere kvalitetskrav, taber de en del af denne fordel. Hvis virksomhederne skal hæve kvaliteten (og omkostningerne), skal det derfor være for at tilfredsstille et specifikt krav, der giver mulighed for højere salgspris.

Muligt at finde fjernøstlige leverandører, der kan levere kvalitet Det kan imidlertid lade sig gøre at finde fjernøstlige leverandører, der kan levere et højere kvalitetsniveau. Børnetøj A/S, der køber 70% af sine varer i Fjernøsten, stiller som eksempel krav og har SGS-kontrol og laboratorieanalyser på, at alle deres varer overholder de skrappeste kriterier i ØKO-TEX 100-standarden. Det skal dog ses i sammenhæng med, at Børnetøj A/S sælger mærkevaretøj til priser lidt over midten af markedet. Derfor har virksomheden bedre har plads til forhøjede omkostninger end mange andre importører/producenter.

5.2 Europæiske virksomhedserfaringer

5.2.1 Indledning

I dette afsnit beskrives resultaterne af de interview, som blev gennemført med 5 virksomheder, hvoraf 4 har været pionerer inden for produktion af miljøvenlige tekstiler. De 5 case-beskrivelser er præsenteret i bilag B. Interviewene har fokuseret på at afklare virksomheders erfaring med at stille miljøkrav til deres leverandører, og samtidig giver de et billede af, hvorledes markedet for miljøvenlige tekstiler har udviklet sig i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig.

5.2.2 Metode

Interviewene er metodisk baseret på formulering af en interviewguide, som sikrer at alle væsentlige områder bliver afdækket hos alle virksomheder. Interviewene er for de 3 schweiziske, tyske og østrigske virksomheder gennemført under et besøg hos virksomhederne, mens de 2 franske virksomheder er beskrevet på baggrund af telefoninterview. Endvidere er alle cases suppleret med oplysninger fra virksomhedernes eget præsentationsmateriale.

Med gennemførelse af disse interview har det været hensigten at bidrage til at belyse:

	Hvor stort er markedet og hvordan er markedskanalerne til forbrugersegmentet?
	Virksomhedernes erfaring med gennemførelse og kontrol af miljøkrav.
	Hvilke redskaber anvender virksomhederne?

Virksomhederne er udvalgt med henblik på at indsamle erfaringer fra forskellige lande og med virksomheder, der har mange års erfaring med miljøvenlig produktion. I forbindelse med projektets gennemførelse blev det fra følgegruppens side gjort opmærksom på det bemærkelsesværdige i at der var givet 8 licenser til franske EU-Blomst-mærkede tekstiler. Det blev derfor besluttet, at projektet også skulle afklare indholdet i denne udvikling.

5.2.3 Oversigt over de interviewede virksomheder

De 5 interviewede udenlandske virksomheder udgøres af:

	COOP i Schweiz, der er en stor supermarkedskæde
	Detail Tyskland, der betegner et anonymt grønt postordrefirma med hovedvægt på beklædning, men som også i mindre grad er involveret i produktion.
	Grüne Erde i Østrig, der er et grønt postordrefirma inden for boligindretning.
	3 Suisses, der er et fransk postordrefirma med et meget bredt non-food varesortiment
	Just Organic France, der er salgsled for en fransk/libanesisk produktionsvirksomhed.

Firmaernes omsætning varierer fra ca. 160 mio. kr. og op til 59 mia. kr. For de to grønne postordrevirksomheder udgør miljøvenlige tekstiler fra 40% til 100% af omsætningen, for supermarkedskæden udgør omsætningen på økologiske tekstiler under 2,5 promille (151 mio. kr.) ud af en omsætning, som primært består af fødevarer.

5.2.4 Hovedindtryk af internationale virksomhedsinterview

På basis af erfaringerne fra fire europæiske pionervirksomheder, kan man gøre følgende konklusioner og iagttagelser:

Stort marked for miljøvenlige tekstiler i andre europæiske lande

Miljøvenlige tekstiler kan sælges på flere europæiske markeder, og detailvirksomhedernes succes med at sælge produkterne ser ikke ud til at være begrænset til et særligt segment, prisleje eller en særlig markedskanal.

Det tyske marked er mest udbygget med minimum 10 postordrefirmaer, der arbejder med "Natur Textilien" som i større eller mindre grad er miljøvenligt forarbejdet. Endvidere findes et stort antal "Reform Häuser" og lignende helsekostbutikker, som også i en vis udstrækning sælger miljøvenlige tekstiler. Det tyske marked for miljøvenlige tekstiler er ikke nærmere kortlagt, men blot 2 af de virksomheder, der er interviewet i forbindelse med dette projekt, sælger formodentligt tilsammen for næsten 450 mio. kroner i Tyskland. Det er samlet set vurderingen, at det tyske og schweiziske marked tilsammen har en volumen på omkring 2 mia. kroner.

I Schweiz er den væsentligste aktør inden for miljøvenlige tekstiler supermarkedskæden COOP, men flere postordrefirmaer, der er helt eller delvist fokuseret på miljøvenlige tekstiler, er også aktive. Markedet er ikke nærmere kortlagt, men COOP alene sælger for 151 mio. kroner økologiske beklædnings- og boligtekstiler.

I Østrig er flere postordrefirmaer aktive. Grüne Erde, der er interviewet til denne undersøgelse, kan anslås til en omsætning af miljøvenlige tekstiler på det østrigske marked alene på 50 mio. kr. Hertil kommer diverse andre postordrefirmaer, der er aktive i Østrig plus helsekostbutikker m.v.

Det franske marked for miljøvenlige tekstiler er koncentreret om 3 Suisses, der er et af Frankrigs største postordrefirmaer, og som sælger EU-Blomst-mærket sengelinned. Det er ikke muligt ud fra det gennemførte arbejde at sige noget om det franske markeds størrelse.

Gennemførelse og kontrol af miljøkrav håndteres forskelligt

Virksomhederne har været pionerer inden for miljøvenlig tekstilproduktion. To virksomheder, der i høj grad arbejder med økologisk bomuld, har valgt at involvere sig meget stærkt i selve bomuldsproduktionen blandt andet for at sikre tilstrækkelige mængder økologisk bomuld og har etableret en meget tæt kontakt til hver enkelt led i hele produktionskæden, således at de har fuld gennemsigtighed. Grüne Erde har valgt primært at arbejde med lokale virksomheder og kræve erklæringer, certifikater m.v. og laver rutinemæssige laboratorieanalyser af alle produkter.

3 Suisses, der arbejder med EU-Blomsten, har i modsætning hertil valgt at lade deres underleverandører gøre alt arbejdet og anvender således det franske nationale "miljømærke-sekretariat" til at føre kontrol.

Bevægelse mod fælles standarder for miljøkrav

Det væsentligste redskab for virksomhederne i dag er, at alle anvender eksterne miljøstandarder for at definere, hvad miljøvenlig tekstilproduktion er. Miljøstandarderne anvendes ikke nødvendigvis eksternt i markedsføringen, men altid internt. Fra at virksomhederne oprindeligt selv har formuleret miljøkravene, sker der nu en uniformering. Denne udvikling skyldes blandt andet, at de fleste virksomheder oplever, at de ikke kan påvirke kunderne tilstrækkeligt til at gøre dem loyale over for netop deres egne miljøkrav og mærke. Kundesegmentet er blevet så bevidst om, hvad miljøvenlig produktion vil sige, at man er nødt til at rette sig ind efter de andre spillere på markedet for at undgå kritik af sine miljøkrav.

På hele det tysktalende marked har der siden januar 1999 været en stærkt stigende tilslutning til IVN-organisationen, og de tre tyskorienterede virksomheder refererer alle i større eller mindre grad til denne standard. En af virksomhederne anvender IVN-mærket i markedsføringen af ca. 30% af samtlige produkter i deres år 2000-katalog.

Indkøbsafdeling mest velegnet til stille krav

I de interviewede virksomheder forekommer det mest ukompliceret, når det er indkøbsafdelingen, der har ansvaret for at formulere miljøkrav m.v. eventuelt med bistand fra leverandører, eksperter eller andre.

Forventning om øget fokus på miljø, arbejdsmiljø og -vilkår

Virksomhederne forventer generelt at arbejdsmiljø og -vilkår bliver vigtige parametre i de kommende år, og virksomhederne gør hver især en indsats for at fremme denne holdning hos forbrugerne.

Ingen problemer med kontrol

Virksomhederne har, uanset om man anvender miljømærker eller selv har formuleret sine miljøkrav, ikke problemer med at kontrollere, at miljøkravene overholdes.

5.3 Sammenligning mellem udenlandske og danske virksomheder

Ved sammenligning mellem de udenlandske cases og de danske træder der nogle ligheder og nogle forskelle frem:

Udenlandske virksomheder i højere grad pionerer

De udenlandske virksomheder er primært detailvirksomheder, der typisk har stået i en slags pionerrolle i et forsøg på at servicere en kundeniche, eller som har ønsket at opbygge en miljøvenlig profil for virksomheden. På grund af kombinationen pioner/profil, har man delvist været nødt til at tage hånd om hele produktionskæden for at få miljøkravene opfyldt. Indkøbere som repræsenterer en stor kæde har en stor indkøbsvolumen at arbejde med og har derfor mulighed for at få enkelte leverandører til at strække sig langt.

En række danske underleverandører har leveret til disse udenlandske virksomheder. Den danske branche kan derfor i dag arbejde med fx danske, tyske og schweiziske underleverandører, der kender til høje miljøkrav. Dette vil for mange producenter lette arbejdet betydeligt med at producere mere miljøvenligt.

Udenlandske virksomheder tæt knyttet til deres leverandører

De udenlandske virksomheder har nærmest adopteret deres østlige eller tropiske leverandører og således skabt en meget tæt relation gennem garantier om årlige køb og eventuelle minimumspriser. Hvorvidt enkelte danske virksomheder kan eller vil gøre noget lignende er et åbent spørgsmål. Det står imidlertid rimeligt klart, at mange fjernøstlige leverandører ikke i den herskende konkurrencesituation har mulighed for at levere meget andet, end det de gør.

Kollektiv indsats nødvendig

Dele af den danske branche deltager i øjeblikket i en kollektiv indsats for at bevæge en betydelig del af markedet til at købe mere miljøvenligt. Blandt de udenlandske virksomheder kan denne situation nok bedst sammenlignes med COOP i Schweiz, der ligeledes forsøger at præge en væsentlig del af deres kundegruppe (omsætning i økologiske tekstiler er 150 mio. kr. svarende til 30% af COOPs salg af bomuldstekstiler). COOP har et stigende salg med en stigende andel af økologiske tekstiler. Deres opskrift er enkel: Hvis man har et nicheprodukt, som man vil gøre stort, skal man ikke stille det ind i en niche. Derimod skal man hver uge år efter år gøre reklame og lave tilbud, så der konstant er opmærksomhed om de økologiske tekstiler.

Barriere: Mange underleverandører præsenterer ikke deres miljøkompetence.

Muligheden er, at der p.t. bliver en mere tydelig efterspørgsel efter miljøkompetente underleverandører, og dette kan eventuelt gøre disse mere åbne om deres kompetencer.

Forslag til at mindske barriererne og udnytte muligheder
Virksomhedernes forslag til forbedringer af deres muligheder for at producere mere miljøvenligt kan opsummeres i følgende to punkter:

Forum for udveksling Flere virksomheder, der enten er i gang eller overvejer at gå i gang, finder det oplagt at de interesserede virksomheder taler sammen om fx:

- Koordination af labeltrykning
- Erfaringsudveksling om forskellige problemstillinger
- Diskussion af kriteriernes formulering og kriteriernes hensigt.

Uafhængig information og rådgivning nødvendig

Flere virksomheder udtrykker behov, for nogen man kan spørge til råds. Dette behov er delvist en effekt af, at Miljømærkesekretariatet også er den kommende kontrolinstans. Man er derfor tilbageholdene med at spørge for ikke at blotte sig. Behovet virker også til at være af mere generel karakter: virksomhederne ved grundlæggende ikke, hvem man rigtig skal henvende sig til, hvis man vil vide mere om kampagnen, og hvordan tingene udvikler

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |