6.2.3 Anbefalinger

Virksomhederne mener gennemgående, at deres leverandører har viden og kvalifikationer til at håndtere eventuelle miljøkrav.

Hvis leverandørerne skal hjælpes til at leve op til miljøkrav, vurderer virksomhederne, at følgende indsatser - opstillet i prioriteret rækkefølge - kan være en hjælp:

1. Øget støtte og krav fra lokale myndigheder
2. Letlæselige retningslinier for minimumskrav til miljøforhold
3. Egentlig vejledning fra indkøbere om miljø
4. Gratis kortvarige kurser til at opkvalificering af leverandørerne.

Endelig påpeger enkelte producenter at fælles internationale krav i høj grad vil bidrage til forbedringer hos leverandørerne.

Mere langsigtet samarbejde med danske virksomheder vurderer virksomhederne ikke i sig selv udgør et initiativ, som kan hjælpe leverandørerne til fremstilling af mere miljøvenlige produkter.

6.3 Metode for undersøgelsen

Telefoninterviewene er efter ønske fra Miljøstyrelsen foregået i et samarbejde mellem CASA og COWI, der begge skulle udsende et spørgeskema til tekstilbranchen. De 2 projekters karakter betød tilsammen, at det endelige spørgeskema blev forholdsvist omfangsrigt - i alt 14 sider.

Undersøgelsen er gennemført som telefoninterview efter råd fra blandt andre TEKO-centret og Dansk Tekstil & Beklædning. Telefoninterview giver bedre svarprocenter end skriftlige spørgeskemaer.

Populationen for undersøgelsen er medlemmerne af Dansk Beklædning og Tekstil - i alt 370 virksomheder. CASA har kontaktet 123 simpelt, tilfældigt udvalgte virksomheder og fået svar fra 105 virksomheder (svarende til godt 85%). Derudover ønskede nogle virksomheder at besvare skemaet skriftligt, men en del sendte ikke svar tilbage, og de er ikke talt med blandt svarerne.

Blandt de 105 virksomheder gav 57 virksomheder udtryk for, at de ikke ønskede at blive interviewet. Mere end halvdelen begrunder det med, at de ikke har tid. Et svar som givetvis ofte dækker over manglende interesse for denne type undersøgelser. En enkelt angiver manglende viden om emnet som begrundelse og 2 svarer, at de principielt er imod undersøgelsen. Derudover er der begrundelser, som fx kan være: "Det gider vi ikke", "Det kører vi på vores egen facon", "Vi er ved at flytte vores produktion", "Vi siger simpelthen nej tak", "Ferie". Begrundelserne på afslagene angives således primært til manglende tid, samt at det ikke er interessant for virksomheden at besvare spørgsmålene. Virksomheder, der gav begrundelsen manglende tid blev efterfølgende ringet op en ekstra gang.

Der er sandsynligvis tale om en reel undskyldning, fordi der er relativt få virksomheder i branchen, og mange bliver bedt om at deltage i spørgeskemaer, telefoninterview, fokusgrupper, workshopper og seminarer. Ikke bare miljømyndighederne henvender sig. Det kan også være repræsentanter for arbejdsmiljø, erhvervsinteresser, myndighedsoplysninger, studerende der skriver rapport, praktikanter der skal evalueres etc.

I alt er der gennemført 48 interview svarende til en besvarelsesprocent på 39%. Det er en relativt lav procent, som altså primært kan begrundes i manglende tid.

Det er sandsynligt, at der en skævvridning (bias) i svarene til CASA, således at der i forhold til populationen er en overrepræsentation af miljøpositive og miljøinteresserede virksomheder, der allerede har gjort erfaringer med miljø, arbejdsmiljø og sociale forhold. Der skal derfor tages forbehold for dette ved tolkningen af undersøgelsens konklusioner.

6.4 Karakteristik af de danske tekstilvirksomheder

I dette afsnit karakteriseres de danske tekstilvirksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. Udover at karakteristikken giver en forståelse af branchen, udgør den grundlaget for den senere vurdering af, om der er sammenhænge mellem særlige forhold hos virksomhederne (fx produkttyper og egen miljøindsats) og deres arbejde med at stille krav til miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår (MAA) til leverandører. I det følgende vil MAA blive anvendt som forkortelse for miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.

6.4.1 Grundlæggende virksomheds karakteristika

De i alt 48 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, spænder meget i størrelse - fra 3 ansatte op til 1200. En fjerdedel af virksomhederne har under 14 ansatte, mens en anden fjerdedel har over 175 ansatte. Gennemsnitligt har virksomhederne 158 ansatte.

Branchen har gennem de sidste årtier været igennem en voldsom udvikling med en stigende udflytning af produktionen til andre lande. Resultatet af denne udvikling viser undersøgelsen tydeligt, idet knap halvdelen af virksomhederne har egen forarbejdning eller egentlige afdelinger uden for Danmark.

Inden for branchen er tilskæring og syning den dominerende fremstillingsaktivitet, idet halvdelen af virksomhederne selv står for dette led i fremstillingsprocessen. En stor del af virksomhederne står også for en gros eller videresalg af produkter, som virksomheden ikke selv har forarbejdet. Ikke overraskende er der kun en virksomhed, hvis aktiviteter omfatter egentlig fiberproduktion.

Tabel 6.1
Led i fremstillingskæden, som virksomhederne står for (sp. 9)

Virksomhederne i undersøgelsen fremstiller primært beklædning (i alt 83% af virksomhederne) med dametøj som den dominerende produktgruppe. Antallet af virksomheder der forarbejder, fremstiller eller sælger boligtekstiler er noget mindre (29% af virksomhederne).

Tabel 6.2
Arbejder virksomheden med fremstilling, forarbejdning eller salg af følgende beklædningstekstiler (sp. 10a)?

Tabel 6.3
Arbejder virksomheden med fremstilling, forarbejdning eller salg af følgende boligtekstiler (sp. 10b)?

For at få opnå en karakteristik af virksomhedernes interne indsats i forhold til miljø og arbejdsmiljø er der blevet spurgt til et begrænset antal initiativer, som er præsenteret i tabel 6.4 og 6.5 herunder.

Hver fjerde virksomhed har formuleret en miljøpolitik, mens det ikke overraskende viser sig, at antallet af miljøcertificerede virksomheder er noget lavere, idet der her er tale om en væsentlig mere omfattende indsats fra virksomhedens side. At hele 15% af virksomhederne er miljøcertificeret, og yderligere 6% er på vej, er udtryk for en ret høj intern miljøindsats, som ligger væsentligt over en lang række andre danske brancher. Det er dog vigtigt at have i mente, at undersøgelsen kan have en overvægt af miljøpositive virksomheder. Over halvdelen (56%) af virksomhederne har dog ikke gennemført nogen af de 3 initiativer.

Tabel 6.4
Virksomhedens interne miljøarbejde.
Har I gennemført nogle af de følgende initiativer på miljøområdet (sp. 11)?

Inden for arbejdsmiljøområdet er virksomhedernes egen indsats noget større. 6 ud af 10 har udnævnt en daglig sikkerhedsleder, og over halvdelen af virksomhederne har etableret sikkerhedsorganisation, ligesom over halvdelen også har udarbejdet en APV-handlingsplan. Det skal dog hertil tilføjes, at alle de 3 nævnte indsatser alle er blevet lovpligtige. Da en del af virksomhederne er små, kan det dog ikke overraske, at initiativerne ikke er gennemført - selvom de er lovpligtige. Formuleringen af en arbejdsmiljøpolitik er - som et ikke-lovpligtigt initiativ - da også det, der er gennemført af det færreste antal virksomheder.

Tabel 6.5
Virksomhedens interne arbejdsmiljøarbejde.
Har I gennemført nogle af de følgende initiativer på arbejdsmiljøområdet (Sp. 12)?

Når det kommer til virksomhedernes opfattelse, af hvem der har ansvar for at reducere miljøproblemerne inden for tekstilproduktionen, er det markant, at virksomhederne her selv påtager sig det største ansvar sammen med leverandørerne. Selvom holdninger skal følge med handling, før der opnås en effekt, er det en markant udmelding og det nødvendige grundlag for en indsats fra branchens side. Der skal dog tolkes med forsigtighed på spørgsmålet, idet "ansvar" kan forstås på forskellig måde.

Tabel 6.6
Ansvar for at reducere miljøproblemerne.
Ansvaret for miljøproblemerne kan placeres flere steder. Hvem af de følgende, synes du, har ansvar for at reducere miljøproblemerne inden for tekstilproduktionen (sp. 13)? Du kan vælge på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er intet ansvar, og 5 er stort ansvar.

Tabellen angiver den gennemsnitlige score på placering af ansvar. Jo lavere score, jo lavere ansvar.

Tekstilvirksomhederne mener i endnu højere grad, at de selv står med det store ansvar, når det kommer til at forbedre arbejdsmiljøet. Forbrugerne gives her det laveste ansvar.

Tabel 6.7
Ansvar for at forbedre arbejdsmiljøet
Ansvaret for at forbedre arbejdsmiljøet kan også placeres flere steder. Hvem af de følgende, synes du, har ansvar for at forbedre arbejdsmiljøet inden for tekstilproduktionen (sp. 14)? Du kan vælge på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er intet ansvar, og 5 er stort ansvar.

Tabellen angiver den gennemsnitlige score på placering af ansvar. Jo lavere score, jo lavere ansvar.

Brugen af og kendskabet til miljømærker og produktstandarder kan anvendes som et udtryk for virksomhedens miljøindsats og miljøviden. ØKO-TEX 100 er det mest anvendte produktstandard, idet 23% af virksomhederne har produkter med mærket. Enkelte virksomheder har miljømærkerne Svanen eller Blomsten, mens ingen af virksomhederne har nogen af de øvrige nationale eller internationale miljømærker. Tekstilpanelets aktuelle kampagne for Blomsten kan aflæses ved, at 8% af virksomhederne (4 virksomheder) er ved at søge om mærket, mens 6% har planer om det. En optælling viser, at 29% af virksomhederne ikke kender nogen af mærkerne. 17% kender et eller 2 mærker, og 54% kender 3 eller flere mærker.

De 29% af virksomhederne, der ikke kender nogen af de præsenterede miljømærker, har formodentlig en begrænset viden om en produktorienteret miljøindsats. Det kan på baggrund af det manglende kendskab til miljømærker konstateres, at mindst 29% af virksomhederne heller ikke har kendskab til Tekstilpanelets kampagne for miljømærker.

Tabel 6.8
Brug af og kendskab til miljømærker (sp. 15)

6.5 Tekstilbranchens leverandørrelationer

En række aspekter af virksomhedernes organiseringen af og relationen til leverandørerne er afgørende for muligheden for at stille øgede miljøkrav.

Oprindelseslandet for virksomhedernes leverandører er central for muligheden for at stille krav til MAA. Generelt er standarden inden for MAA og forståelsen for/viden om vigtigheden af disse forhold højere i Vesteuropa end i en række lavindkomstlande fx i Østen.

Det kan konstateres, at virksomhederne primært finder deres leverandører inden for Vesteuropa med de tysktalende lande i en stærk position. Uden for Europa har virksomhederne først og fremmest leverandører fra Østen.

Tabel 6.9
Hvor finder virksomhederne deres leverandører?
I hvilke lande køber virksomheden tekstiler eller tekstilfibre til forarbejdning eller salg (sp. 24)?

Såfremt der anvendes grossister eller agenter, er det deres nationalitet som indgår. Da en række europæiske agenter og grossister repræsenterer lande uden for EU, er det sandsynligt, at disse lande i står for en større andel af underleverandørerne.

Anvendelsen af grossister eller agenter betyder yderligere et led mellem virksomheden og den producerende leverandør. Agenter kan i nogen tilfælde besværliggøre virksomhedens mulighed for at stille og kontrollere krav til MAA. I andre tilfælde kan agenterne være en stor hjælp i formidling og kontakten mellem producent og leverandør. Eksempelvis kan agenten være en hjælp for en mindre virksomhed i forhold til en stor leverandør.

47% af virksomhederne (af 43 svar) anvender overhovedet ikke agenter eller grossister som leverandører, men køber udelukkende direkte fra de producerende leverandører. De resterende virksomheder anvender i forskellig grad agenter og grossister med 10%, der udelukkende anvender grossister/agenter ved indkøb.

Antallet af leverandører spænder vidt: Hver fjerde virksomhed har mellem 5 og 9 leverandører, og knap 2 ud af 3 af virksomhederne har under 20 leverandører.

Forholdsvis få af disse leverandører skiftes ud, idet virksomhederne gennemsnitligt udskifter 5% af deres leverandører om året. Tre fjerdedele af virksomhederne skifter højest 10% af deres leverandører ud om året, mens få virksomheder (knap hver tiende) årligt udskifter cirka halvdelen af leverandørerne.

Tabel 6.10
Antal leverandører.
Hvor mange forskellige leverandører af tekstiler eller tekstilfibre har virksomheden i løbet af et år (sp. 26)?

Procenter beregnet på 46 svar.

En ting er at kende sine umiddelbare leverandører, men hvis der skal stilles miljøkrav til produktet i hele fremstillingsforløbet, er det nødvendigt også at gå til de tidligere led i fremstillingsprocessen. Gennemgående har 4 ud af 10 leverandører et godt kendskab til de virksomheder, der tidligere i produktionsforløbet har forarbejdet tekstilerne, idet de lige fra produktionen af tekstilfibre til trykningen har direkte kommunikation med dem. Der kan ikke umiddelbart gives nogen forklaring på, at kendskabet er større til fiberfremstillingen end til de senere led i fremstillingsforløbet En større gruppe på knap hver tredje virksomhed kender dog intet til produktionen af tekstilfibre eller spindingen af fibrene. Kendskabet vokser en smule, jo tættere i produktionskæden vi kommer på virksomheden selv.

Tabel 6.11
Kendskabet til tekstilernes tidligere forarbejdning.
Hvor meget ved virksomheden om, hvor tekstilerne eller tekstilfibrene er blevet forarbejdet (sp. 28)?

Ved valg af leverandører prioriteres kvalitet højest med leveringssikkerhed som næsthøjeste prioritet. Fast samarbejde med leverandøren prioriteres også højt, men dog lavere end prisen. Miljø har en forholdsvis lav prioritet, og arbejdsmiljøforhold endnu lavere.

Tabel 6.12
Prioritering af forhold ved valg af leverandører.
Hvor stor vægt lægger I på følgende forhold ved valg af leverandører til virksomheden (sp. 29)?

Der kunne svares på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er "ingen betydning", og 5 er "stor betydning". Tabellen angiver den gennemsnitlige score på vægtningen. Jo lavere gennemsnitlig score des lavere gennemsnitlig vægt.

Virksomhedernes indkøb foretages langt overvejende af virksomhedernes egne indkøbere med base i Danmark. Virksomhederne formidler således i høj grad selv deres krav, som kan omfatte krav til MAA og til leverandørerne. Mellemled i form af indkøbshuse og købsagenter, der kan gøre det kompliceret at stille nye typer af krav, anvendes kun i meget begrænset grad.

6.6 Tekstilbranchens miljøkrav til leverandører

En tredjedel af tekstilvirksomhederne stiller miljøkrav til alle sine leverandører, en anden tredjedel til nogle af sine leverandører, mens den sidste tredjedel ikke stiller nogen miljøkrav til sine leverandører. Dette viser, at to tredjedele af virksomhederne faktisk har erfaring med en eller anden form for kravstillelse til leverandører på miljøområdet.

Tabel 6.13
Virksomheder, der stiller miljøkrav
Stiller virksomheden nogen krav til sine leverandører om miljøforhold (sp. 32)?

Når man kigger på, hvilke produkttyper de virksomheder, der stiller krav, fremstiller, viser det sig, at produktgrupperne "Undertøj" og "Babytøj" er særligt fremtrædende. Dette er produkter, som er "tæt på kroppen", og fra forbrugerside er der derfor en særlig interesse for sundhedsforhold omkring disse produktgrupper. Det er sandsynligvis efterspørgslen fra disse, som kan aflæses her. Talmaterialet er begrænset, så der skal tolkes med varsomhed på resultaterne. Antallet af virksomheder i undersøgelsen, der fremstiller boligtekstiler, er for lille til, at en tilsvarende sammenstilling af produktgrupper og miljøkrav kan laves.

Tabel 6.14
Virksomheder der stiller miljøkrav fordelt på produkttype

Antallet af virksomheder i hver produktgruppe er angivet med (N=).

Når man går lidt tættere, på hvilke typer af miljøkrav der stilles af de virksomheder, der stiller krav, viser det sig, at krav om at der ikke må være farvestoffer og pigmenter, som kan være kræftfremkaldende, med 61% er hyppigst forekommende. Krav om at blegning skal foregå uden klor, og at der skal være spildevandsrensning efter vådbehandlingen, følger lige efter, idet over halvdelen af virksomhederne stiller dette krav. I bunden ligger kravet om, at slettemidler skal være biologisk letnedbrydelige eller genanvendes. Dette krav indgår i flere miljømærker og er således et af de kriterier, som flest virksomheder skal arbejde med, hvis de ønsker at opnå miljømærke på produktet.

Tabel 6.15 Typer af miljøkrav til tekstilprodukter: Er der nogle af virksomhedens tekstilprodukter, som lever op til følgende krav (sp. 33)?

Procenttallene er beregnet ud fra det antal virksomheder, der stiller miljøkrav til nogle eller alle sine leverandører, hvilket udgør 65% (31 virksomheder) af det samlede antal virksomheder (48) i undersøgelsen.

Inden for virksomhederne, der stiller miljøkrav, er det i 9 ud af 10 tilfælde virksomhedsledelsen, der beslutter, hvilke krav der skal stilles. I mere end hver tredje virksomhed medvirker indkøberne i beslutningen. Der skal tolkes med varsomhed på den lave deltagelse fra miljøafdelingen, idet virksomheden ikke nødvendigvis har en sådan. At både markedsføringsafdelingen og designerne i meget lille grad indgår peger dog på, at virksomhederne generelt ikke har integreret miljøarbejdet i hele virksomheden.

Tabel 6. 16
Medvirkende i virksomhedernes beslutning om hvilke miljøkrav der stilles til leverandører (sp. 34)

Virksomhederne henter i begrænset grad viden og hjælp udefra til at stille krav til leverandører, men når det sker, foregår det primært hos brancheorganisationerne.

Tabel 6.17
Eksterne kilder til hjælp.
Hvis virksomheden henter viden og hjælp udefra til at stille krav til leverandørerne - hvor hentes den viden og hjælp så (sp. 35 og sp. 35a)?

Det er virksomhedens indkøbere, der skal formidle kravene til leverandørerne og for en række kravs vedkommende også medvirke til at sikre, at de overholdes. 38% af virksomhederne, der stiller miljøkrav uddanner da også deres indkøbere til at håndtere denne opgave.

Når det kommer til kontrollen af, at virksomhedens miljøkrav også overholdes, gennemføres den af 3 ud af 4 virksomheder.

Tabel 6.18
Uddannelse af indkøbere og kontrol af leverandører

6.7 Holdninger til barrierer og muligheder for at stille miljøkrav til leverandører

På trods af at et begrænset antal af virksomhederne stiller miljøkrav i praksis, er det langt den overvejende holdning, at det er virksomhedernes opgave. 7 ud af 10 virksomheder er helt eller overvejende enig i at "det er vores opgave at stille miljøkrav".

Tabel 6.19
Holdning til at stille miljøkrav

Fordyrelse af indkøbet er det forhold som virksomhederne mest entydigt mener påvirker deres mulighed for at stille og kontrollere miljøkrav. Baggrunden for dette er sandsynligvis, at miljøkrav både betyder, at nogle prisbillige virksomheder bliver skilt fra, men i endnu højere grad at virksomheden skal lægge ressourcer i at stille krav og kontrollere overholdelsen. Knap to tredjedele af virksomhederne er dog enige eller delvist enige i, at de ved, hvilke miljøkrav de skal stille.

Billedet er mere broget, når det kommer til viden om leverandørernes produktionsforhold, idet 3 ud af 7 virksomheder i høj grad mener, at de mangler viden om leverandørernes produktionsforhold, mens hver fjerde overhovedet ikke mener, at det udgør et problem.

Gennemgående mener kun meget få virksomheder, at en begrænset kontakt eller antallet af leverandører udgør en barriere for at stille krav. Dette er i tråd med virksomhedernes svar præsenteret i tabel 6.10 (antal leverandører) og 6.11 (kendskab til tekstilernes tidligere forarbejdning). Enkelte virksomheder, der i høj grad anvender grossister og agenter, påpeger dog, at det manglende kendskab til de producerende leverandører gør det svært at stille krav.

Det kan således konstateres, at virksomhederne oplever en væsentlig forskel på at have en god kontakt til sine leverandører og på at have en tilstrækkelig viden om hans produktionsforhold til at stille og kontrollere miljøkrav.

Der er dog en overvægt af virksomheder, der mener, at virksomheden har mulighed for at kontrollere leverandørernes overholdelse af krav, men det kan samtidigt konstateres at hver tredje virksomhed erkender, at indkøberne - der er dem, som oftest kontrollerer kravoverholdelsen - mangler kvalifikationer til at håndtere dette.

I kommentarerne til spørgsmålet om forhold der påvirker muligheden for at stille og kontrollere miljøkrav nævnes det, at der skal et økonomisk overskud til at orientere sig i forhold til nye produktkrav.

Tabel 6.20
Forhold der påvirker muligheden for at stille og kontrollere miljøkrav hos leverandører.
Der er mange forhold, der kan påvirke en virksomheds mulighed for at stille og kontrollere miljøkrav hos leverandører. Hvor enig er du i de følgende udsagn om din virksomhed (sp. 38)?

En side af barriererne for at stille miljøkrav til leverandører findes hos dem, der stiller kravene, en anden hos leverandørerne der skal opfylde dem. Virksomhederne kan dog ikke entydigt pege på nogen meget dominerende barrierer hos leverandørerne for at leve op til miljøkrav. En af grundene til dette skal sandsynligvis findes i, at hovedparten af leverandørerne findes i Vesteuropa. En overvægt af virksomheder mener dog, at der ikke er tilstrækkelig miljølovgivning og kontrol i leverandørlandene.

Halvdelen af virksomhederne mener, at miljøkrav til deres leverandører ikke eller kun i begrænset grad vil fordyre leverandørernes produkter væsentligt, og 7 ud af 10 virksomheder mener ikke, at leverandørernes kvalifikationer og viden udgør en barriere for at forstå og opfylde miljøkrav.

Leverandørens størrelse betyder dog også noget for kravstillelsen - som en virksomhed siger:

Tabel 6.21
Forhold hos leverandøren som påvirker muligheden for at leve op til miljøkrav.
Der er også nogle forhold hos leverandøren, som kan påvirke deres mulighed for at leve op til miljøkrav. I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om forholdene hos jeres leverandører (sp. 39)?

Hvis der skal gennemføres initiativer, som kan hjælpe leverandørerne i at leve op til miljøkrav, mener virksomhederne, at øget støtte og krav fra lokale myndigheder, letlæselige skriftlige retningslinier samt vejledning fra indkøbere vil være mest effektfuldt.

Tabel 6.22
Virksomhedernes holdning til initiativer der kan hjælpe egne leverandører til at levere mere miljøvenlige tekstiler.
Hvilke af følgende initiativer, mener du, vil kunne hjælpe jeres leverandører til at levere mere miljøvenlige tekstiler (sp. 41)? Du kan vælge på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ingen hjælp, og 5 er meget stor hjælp.

Tabellen angiver den gennemsnitlige score på, hvor stor en hjælp virksomhederne mener de angivne initiativer vil være. Jo højere score, jo større hjælp.

Ud over de præsenterede initiativer nævner virksomhederne en række andre forhold, som kan hjælpe, eller som er nødvendige for, at leverandørerne kan levere mere miljøvenlige tekstiler. Disse handler primært om, at kravene skal være ensartede fx baseret på internationale standarder, samt at efterspørgsel/pres fra forbrugere, samarbejdspartnere, forhandlere og myndigheder er helt centralt. Endelig nævnes rimelige tidsfrister for at leverandørerne kan leve op til kravene.

Når man kigger lidt ud i fremtiden, forventer mere end hver tredje virksomhed helt sikkert, at de vil stille flere miljøkrav i fremtiden, og yderligere en stor gruppe på 4 ud af 10 siger "ja, måske".

Tabel 6.23
Virksomhedernes forventning til om de vil stille øgede miljøkrav til leverandørerne inden for de næste 3 år (sp. 40)

6.8 Tekstilbranchens arbejde med krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandører

Der stilles i mindre grad krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandørerne end miljø. 21% (i alt 10 virksomheder) stiller krav til arbejdsvilkår (herunder børnearbejde), og 6 af disse virksomheder stiller også krav til arbejdsmiljø.

Da der er tale om et forholdsvist begrænset talgrundlag (10 virksomheder), vil der i det følgende ikke blive regnet med procentstørrelser. Resultaterne vil i stedet blive præsenterede i antal.

Kun en ud af de 10 virksomheder stiller altid krav til leverandører om, at de har en politik for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, mens en anden gør det nogle gange.

Det mest udbredte krav blandt virksomhederne går på børnearbejde, idet 9 ud af de 10 virksomheder, der stiller krav, har dette med. Forbud mod tvangsarbejde og krav om en løn, som er til at leve af, stilles af henholdsvis 4 og 5 virksomheder.

Tabel 6.24
Krav til arbejdsvilkår som leverandører skal opfyldt.
Opfylder virksomhedens tekstilleverandører nogle af de følgende krav til de ansattes arbejdsvilkår (Kravene er ILOs kernekonventioner). (sp. 44)?

Med hensyn til arbejdsmiljø er der kun en virksomhed, der kan sige ja til, at der stilles krav til beskyttelse af medarbejderne ved sprøjtning mod pesticider, at der anvendes høreværn og åndedrætsværn ved henholdsvis meget støjende og meget støvende processer.

Halvdelen af de 10 virksomheder, der stiller krav til arbejdsvilkår, kontrollerer også deres overholdelse, mens kun 2 kontrollerer arbejdsmiljø.

Tabel 6.25
Virksomhedens kontrol af krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
Kontrollerer virksomheden, at leverandørerne overholder krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår (sp. 46)?

6.9 Holdninger til og barrierer for krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandører

Da det er centralt, at identificere hvilke forhold der gør, at virksomhederne i så lille grad stiller krav inden for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår til leverandørerne, er alle de deltagende virksomheder blevet stillet spørgsmålene omkring disse forhold. Virksomhederne kan godt have en holdning eller en opfattelse af barrierer og muligheder, selvom man ikke selv har gjort noget på området, omend det er sandsynligt, at virksomhedernes vurdering af muligheder ikke er så kvalificeret.

Hos virksomhederne er der en klar overvægt i holdningen til, at det er virksomhedernes opgave at stille krav til disse forhold. Over halvdelen af virksomhederne er helt eller delvist enig i dette, mens hver femte er helt uenig.

Tabel 6.26
Holdning til at stille krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
Der er mange forhold, som kan påvirke en virksomheds mulighed for at stille krav til deres leverandører om arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Hvor enig er du i følgende udsagn om jeres virksomhed (sp. 47)?

Parallelt til når det handler om krav til miljø hos leverandørerne, mener hovedparten af virksomhederne ikke, at antallet af leverandører og kontakten til dem udgør nogen central barrierer. Over halvdelen af virksomhederne mener også, at de helt eller overvejende ved hvilke typer af krav, som skal stilles.

De centrale barrierer er primært manglende kvalifikationer til at kontrollere overholdelse, men også manglende mulighed for at gennemføre en kontrol.

Der er ikke nogen klar fælles holdning til hvorvidt, at indkøbet bliver dyrere, hvis der stilles krav.

Tabel 6.27
Forhold der påvirker virksomhedens muligheder for at stille og kontrollere krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandører.
Der er mange forhold, som kan påvirke en virksomheds mulighed for at stille krav til deres leverandører om arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Hvor enig er du i følgende udsagn om jeres virksomhed (sp. 47)?

Det bliver af en virksomhed påpeget, at man som virksomhed ikke har ret til at kontrollere leverandørerne:

"Vi har ingen ret og adgang til at kontrollere andre virksomheders produktion".

En anden påpeger, at krav fra virksomhedernes side ikke kan stå alene, men at de må følges med en indsats, som giver virksomhederne og de ansatte bedre alternativer:

Der kan ikke peges på nogle forhold, der slår igennem som meget dominerende barrierer, men knap halvdelen af virksomhederne mener, at arbejdsmiljølovgivning og –kontrol i leverandørlandene er utilstrækkelig.

Det vurderes af over halvdelen af virksomhederne, at krav ikke vil fordyre leverandørernes produkter. Virksomhederne mener - som det også var tilfældet i forhold til miljøkrav - heller ikke, at leverandørerne mangler kvalifikationer eller viden til at forstå og opfylde krav.

Ikke overraskende giver virksomhederne i højere grad end under de tilsvarende miljøspørgsmål udtryk for, at de ikke ved nok til at kunne svare på spørgsmålene.

Tabel 6.28
Forhold hos leverandøren, som påvirker muligheden for at leve op til krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
Der er også nogle forhold hos leverandøren, som kan påvirke leverandørens mulighed for at leve op til krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår? I hvor høj grad er du enig i følgende udsagn om forholdene hos jeres leverandører (sp. 48)?

*Virksomhederne har i forbindelse med telefonudfyldelsen fået at vide, at spørgsmålene om krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår alene omhandler leverandører uden for EU. Det kan dog ikke udelukkes, at respondenten under besvarelsen har glemt dette.

Når blikket vendes fremad, viser det sig, at knap hver femte virksomhed mener, at de om 3 år helt sikkert vil stille øgede krav til arbejdsmiljø og -vilkår hos leverandørerne, og hele 37% siger "måske" til spørgsmålet.

Tabel 6.29
Virksomhedernes forventning til om de vil stille øgede krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandørerne om 3 år.
Forventer du, at virksomheden inden for de næste 3 år vil stille større krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos jeres leverandører (sp. 49)?

At der for en del virksomheder er en interesse for at gå ind i en øget indsats for at styrke krav til leverandører på arbejdsmiljø og arbejdsvilkårssiden kan også aflæses af, at hver fjerde er meget interesserede i et mærke for tekstiler, som lever op til ILOs minimumsanbefalinger (kernekrav).

Tabel 6.30
Interesse for et mærke for tekstiler produceret under forhold, som lever op til ILOs minimumsanbefalinger.
Der findes i dag ikke et mærke for tekstiler produceret under forhold, som lever op til ILOs minimumsanbefalinger for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Hvis der fandtes et sådant mærke, ville din virksomhed så være interesseret i at opnå dette?

6.10 Tekstilvirksomhedernes markedsprofil og afsætningsforhold

Der er flest virksomheder, der afsætter til hjemmemarkedet med det øvrige Norden på en klar andenplads. Vesteuropa er klart det dominerende marked, idet kun hver femte virksomhed afsætter til henholdsvis USA og/eller til lande uden for EU (bortset fra USA).

Tabel 6.31
Afsætningslande: Hvilke lande afsættes virksomhedens produkter til (sp. 51)?

Det viser sig, at virksomhederne, der har eksport til tysktalende lande samt til EU i øvrigt, i højere grad stiller miljøkrav til leverandørerne end virksomheder med afsætning i Danmark og Norden. Det skal hertil siges, at virksomheder naturligvis ofte afsætter til flere lande, men derfor peger det alligevel på at internationalt ekportorienterede virksomheder i højere grad stiller miljøkrav end virksomheder, der sælger til det danske marked.

Tabel 6.32
Hyppighed af virksomheder der stiller miljøkrav til leverandører i forhold til afsætningslande

*Antallet af virksomheder, der afsætter til USA og "andre lande", er så lille, at omfanget af miljøkrav ikke kan tolkes.

Aftagerne er fortrinsvis detailhandelen med mere end 2 ud af 3 virksomheder som leverandører hertil. Salg til grossister følger efter, idet mere end hver tredje virksomheder afsætter til dem.

Tabel 6.33
Aftagere af produkter: Hvem afsættes virksomhedens produkter til (sp. 52)?

Virksomhedernes begrænsede arbejde med krav til leverandører inden for MAA viser sig også ved, at det gennemgående ikke er de forhold, der bliver lagt vægt på ved salg og markedsføring af virksomhedernes produkter. Kvalitet, leveringssikkerhed og design prioriteres gennemgående meget højt.

Tabel 6.34
Virksomhedernes vægtning af forhold ved markedsføring og salg af produkter.
Hvor meget vægt lægger virksomheden på følgende forhold ved jeres tekstilprodukter, når de bliver markedsført og solgt (sp. 53)? Du kan vælge på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er ingen vægt, og 5 er meget stor vægt. Svar præsenteret som beregnet, gennemsnitlig svar.

Bemærk at virksomhederne med en miljø- eller arbejdsmiljømæssig efterspørgsel scorer anderledes end virksomhederne uden efterspørgsel. Det understreges, at med undtagelse af prioriteringen af de miljømærkede produkter, er ingen af de øvrige forskelle statistisk betydende. Det vil sige, at den observerede forskel i scoren kan være en tilfældighed og ikke udtryk for noget fast mønster i populationen.

Den lave vægtning af miljø, arbejdsmiljø og -vilkår ved afsætningen afspejler måske, at det er forholdsvis sjældent, at virksomhederne bliver konfronteret med disse typer af ønsker fra kunderne. Det er en forklaring, som der i nogen grad er dækning for i undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen tyder på, at en øget oplevet efterspørgsel også kan medføre en ændret prioritering i markedsføringen. En sammenstilling af virksomhedernes prioritering ved markedsføringen (sp. 53) og virksomhedens oplevelse af kundernes efterspørgsel (sp. 54) viser en tendens til, at virksomheder, der oplever miljøkrav eller arbejdsmiljøkrav fra kunderne, også lægger større vægt på miljø- og arbejdsmiljøforhold i afsætningen. Der indgår dog for få virksomheder i undersøgelsen til en sikker konklusion på sammenhængen.

Over halvdelen af virksomhederne har aldrig eller sjældent oplevet efterspørgsel på miljøvenlige tekstilprodukter. Efterspørgslen efter produkter, som er fremstillet under gode arbejdsmiljø og –vilkår, er endnu lavere, idet 8 ud 10 aldrig eller sjældent har oplevet disse ønsker fra kundeside.

Tabel 6.35
Kundernes efterspørgsel.
Hvor ofte oplever virksomheden, at kunder efterspørger følgende forhold (sp. 54)?

Tabel 6.36 viser en tendens til, at de virksomheder, der oplever efterspørgsel fra kunderne også er de virksomheder, der stiller miljøkrav til leverandørerne. Forskellene, som de er illustreret i tabel 6.36, er statistisk signifikante.

Tabel 6.36
Hyppighed af virksomheder der stiller miljøkrav til leverandører i forhold til virksomhedernes oplevelse af efterspørgslen fra kunderne

Virksomheder, der oplever efterspørgsel på miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår er virksomheder, der indimellem – eller hyppigere – oplever efterspørgsel efter miljøvenlige tekstilprodukter, miljømærkede produkter eller produkter fremstillet under gode arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Den observerede sammenhæng i tabellen er statisk betydende (på 5%-niveau).

Fra virksomhedernes side er der dog en forventning om, at kravene i løbet af de kommende år vil vokse. Særligt kundernes krav til miljø forventes at blive større af 7 ud af 10 virksomheder. For arbejdsmiljø og -vilkår er forventningerne noget lavere, men over halvdelen af virksomhederne forventer dog øgede krav også på dette område.

Tabel 6.37
Virksomhedernes forventninger.
Hvordan forventer virksomheden, at kravene fra kunderne vil være om 3 år?