| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Nye krav til leverandører til tekstilbranchen

Resumé

Der arbejdes med miljøkrav til leverandørerne hos en del af de danske tekstilvirksomheder, men indsatsen kan styrkes. Virksomhederne oplever en manglende efterspørgsel fra forbrugere, når det handler om miljø og endnu mindre, når det handler om arbejdsmiljø og –vilkår. Motivationen mangler derfor hos virksomhederne, for det koster ressourcer at stille og kontrollere krav.

Baggrund og formål

Tekstiler belaster miljøet igennem hele deres livscyklus. Det er dog særligt mange af processerne i fremstillingsforløbet, der belaster både miljø og sundhed. Samtidig er fremstillingsforløbet for tekstilprodukter meget internationaliseret. For hvert nyt led i fremstillingsprocessen har tekstilproduktet tit krydset landegrænser, og det er oftest en ny virksomhed, der står for det næste led i forarbejdningen. Det endelige tekstilprodukt har i mange tilfælde været igennem flere verdensdele, før det ender på markedet i fx Danmark.

De seneste årtier er den arbejdskraftintensive del af produktionen (i særlig høj grad syningen) i stigende grad flyttet til lande med lave lønningsniveauer særligt i Asien og Østeuropa. I en række af disse lande er både lovgivning og håndhævelsen af lovgivningen svagere i forhold til vesteuropæiske standarder, både hvad angår ydre miljøforhold, arbejdsmiljøforhold og arbejdsvilkår som fx brug af mindreårige i produktionen.

Med den høje grad af arbejdsdeling bliver virksomhedernes indsats for at stille krav til miljø, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår hos leverandørerne og for produkter meget central, men samtidigt også meget krævende.

"Nye krav til leverandører i tekstilbranchen – en udredning om muligheder og problemer med at stille krav til miljø, arbejdsmiljø og –vilkår på tekstilområdet" er gennemført for at undersøge:

1. Status for krav til miljø, arbejdsmiljø- og vilkår: I hvilken grad og hvordan danske tekstilvirksomheder samt enkelte udenlandske pionervirksomheder stiller krav bagud i leverandørkæden inden for miljø, arbejdsmiljø og –vilkår.
2. Barrierer for krav: Hvilke barrierer optræder for, at danske tekstilproducenter kan stille krav til miljø, arbejdsmiljø og –vilkår bagud i leverandørkæden?
3. Anbefalinger: På baggrund af dette præsenteres anbefalinger, der kan styrke danske tekstilproducenters krav til deres leverandører samt leverandørernes mulighed for at leve op til disse krav.

Projektet er gennemført på baggrund af anbefalingerne fra Tekstilpanelet, som er et af 3 produktpaneler etableret af Miljøstyrelsen i 1998. Tekstilpanelets opgave er at tage initiativer til og gennemføre aktiviteter, der kan bidrage til at reducere tekstilprodukternes miljøbelastning fra vugge til grav.

Tekstilpanelet har i år 2000 gennemført en række aktiviteter for at styrke virksomhedernes miljøindsats, særligt med henblik på at opnå Blomst-mærkning af tekstiler. I foråret 2001 gennemføres en kampagne for at markedsføre Blomst-mærkede tekstiler over for forbrugerne. Dette projekt indgår som i bidrag i dette arbejde og til Tekstilpanelets generelle indsats for at reducere tekstilers miljøbelastning.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), Sall&Sall og Dansk Indkøbs & Logistikforening (DILF) for Miljøstyrelsen. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2000 og omfatter 4 delundersøgelser.

1. Internationale erfaringer

De internationale erfaringer bidrog til udviklingen af en spørgeskemaundersøgelse af danske tekstilvirksomheders nuværende arbejde med krav til miljø, arbejdsmiljø og -vilkår. Spørgeskemaundersøgelsen belyser de danske tekstilvirksomheders relationer til leverandørerne, og hvilke barrierer virksomhederne oplever både hos sig selv og hos leverandørerne, når der skal stilles krav. En tilfældig gruppe tekstilvirksomheder blev udvalgt, men med en forholdsvis lav svarprocent på 39% er det sandsynligt, at der i undersøgelsen er en overvægt af besvarelser fra miljøpositive virksomheder.

3. Interview med danske og internationale virksomheder

For at få uddybet barrierer og særligt pege på muligheder for at stille krav, blev der gennemført kvalitative interview med 12 danske og 4 udenlandske virksomheder.

Gennem interviewene med virksomhederne var det muligt at beskrive, hvordan en række konkrete virksomheder ser på mulighederne for at producere mere miljøvenligt. Interviewene bidrager med en bedre indsigt i, hvordan de enkelte virksomheder oplever barrierer for at stille miljøkrav, og hvordan virksomhederne udnytter mulighederne. Det har ligeledes været muligt at få virksomhedernes egne forslag til, hvordan virksomhederne og deres leverandører bedst støttes i at producere miljøvenlige tekstilprodukter.

De udenlandske interview bidrager samtidig med et billede af, hvordan markedet for miljøvenlige tekstiler har udviklet sig i Schweiz, Tyskland, Østrig og Frankrig.

Hovedkonklusioner

En stor gruppe af virksomhederne er i gang med at stille krav om miljøforhold - mens få stiller krav om arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Et flertal af virksomhederne forventer dog, at der i de kommende år vil komme et øget fokus på miljø og arbejdsmiljø fra kunderne. Virksomheder, der har kvalitets- og/eller miljøstyringssystem har lettere ved at håndtere krav til leverandører. Dette er en naturlig følge af, at der netop er opbygget systemer til at kommunikere krav til leverandørerne samt sikre, at de efterleves.

Virksomheder, der oplever efterspørgsel fra kunderne, stiller flere krav til leverandørerne. Men efterspørgslen er ikke stærk - og ingen enkelt virksomhed har de økonomiske ressourcer, der skal til for at skabe opmærksomhed nok hos forbrugerne til at kick-starte en efterspørgsel. Der er brug for hjælp og samarbejde, som sikrer øget forbrugerfokus sammen med et bredt udbud af miljøvenlige tekstilvarer i Danmark. Til gengæld er der mulighed for afsætning på eksportmarkederne særligt i de tysktalende lande. Her er gruppen af forbrugere, som efterspørger miljø- og arbejdsmiljø i produkterne, stor set i forhold til Danmark.

Virksomhederne mangler ressourcer til markedsføringen samtidig med, at det er oplevelsen, at det er ressourcekrævende at stille og kontrollere højere miljøkrav, og at omkostningerne hos leverandørerne vil stige. Der er en overvejende positiv oplevelse af, at leverandørerne har tilstrækkelig viden og kvalifikationer til at leve op til miljøkrav fra virksomhederne. En række initiativer kan dog hjælpe leverandørerne med at leve op til krav:

1. Letlæselig vejledning om minimumskrav til miljø, arbejdsmiljø og -vilkår
2. Kurser for indkøbere omkring miljøkrav og efterlevelse af disse
3. Gratis kortvarige kurser til opkvalificering af leverandørerne.

Med Tekstilpanelets kampagne for Blomst-mærkede tekstiler bliver der gjort en aktiv indsats for at løfte både udbud og efterspørgsel efter miljøvenlige tekstiler. Der er behov for en lignende indsats, hvis indsatsen på arbejdsmiljø og –vilkår skal styrkes. Her er der inspiration at hente i Sverige, hvor græsrodskampagner har bidraget til, at de vigtigste tøjbutikskæder bl.a. Hennes & Mauritz er gået ind i udviklingen af et kontrolsystem for at sikre bedre arbejdsmiljø og –vilkår hos leverandørerne. Omdrejningspunktet er en Code of Conduct (retningslinier for udførelse), som leverandørerne skal følge samt etablering af en uafhængig kontrol af, at virksomhederne har systemer, der sikrer, at leverandørerne overholder Code of Conduct’en.

Projektresultater

Positiv holdning til krav

Undersøgelsen viser, at virksomhederne er overvejende positivt indstillede overfor at stille krav. Det er langt den overvejende holdning, at det er virksomhedernes egen opgave at stille miljøkrav til leverandørerne – hvilket er et godt udgangspunkt for en forstærket indsats fra branchens side. Det skal dog bemærkes, at der i undersøgelsen kan være en overrepræsentation af miljøpositive virksomheder.

Tilslutningen til, at det også er virksomhedernes opgave at stille krav til arbejdsmiljø og –vilkår, er lidt mindre. Lidt over halvdelen af virksomhederne mener, at det er deres opgave.

Når det så kommer til arbejdet med krav i praksis, viser undersøgelsen, at op mod 2/3 af virksomhederne har erfaring med at stille en eller flere miljøkrav til deres leverandører. Oftest forekommende er krav til ikke kræftfremkaldende farvestoffer og pigmenter med blegning uden klor og spildevandsrensning efter vådbehandlingen på de efterfølgende pladser.

Billedet er mindre positivt, når blikket vendes mod arbejdsmiljø og –vilkår. Kun 1/5 af virksomhederne har erfaringer med krav til arbejdsmiljø og –vilkår. Når der stilles krav, er det langt overvejende børnearbejde, der fokuseres på.

Selvom der stilles nogen krav fra de fleste, står miljø generelt ikke højt på prioriteringslisten, når der skal vælges leverandører. Det gør kvalitet, design og leveringssikkerhed, som skal være i orden, før miljø bliver interessant at kigge på. Arbejdsmiljø og -vilkår har en endnu lavere prioritet når der skal vælges leverandører.

Efterspørgsel efter miljø en forudsætning

Hos de interviewede virksomheder er det oplevelsen, at kunderne ikke er parate til at efterspørge miljømærkede produkter. Desuden er det vanskeligt som enkeltvirksomhed at påvirke forbrugerne til at efterspørge de miljøvenlige produkter. Den enkelte virksomhed har ikke markedsføringskræfter eller en markedsposition til at løfte opgaven. Virksomhederne har brug for hinanden og for andre aktørers indsats for at skabe et marked for miljøvenlige produkter. Erfaringerne fra COOP i Schweiz viser, at det er muligt skabe et stort marked. Det kræver aktiv markedsføring, et bredt sortiment og priser svarende til traditionelle kvalitetsprodukter.

Inden for branchen er der dog forventninger om, at der vil komme et øget fokus på miljø og tildels også arbejdsmiljø og –vilkår. Dette er en naturlig konsekvens af, at 7 ud af 10 virksomheder forventer større krav til miljøforhold fra kundernes side.

Det kræver kvalifikationer og er ressourcekrævende at stille krav

De danske virksomheder mener generelt, at deres leverandører har både kvalifikationer og viden til at leve op til eventuelle krav til miljø, arbejdsmiljø og –vilkår. Dette skal dog ses i lyset af, at hovedparten af virksomhederne har overvægt af leverandører inden for EU. Hvis virksomheden handler med leverandører i dele af Østeuropa og Fjernøsten, er problemerne større. Fokus på miljø, arbejdsmiljø og –vilkår er mindre, og i nogle tilfælde foregår handlen gennem agenter. Dette bidrager til yderligere led i leverandørkæden og komplicerer tilsvarende arbejdet med at stille krav og kontrollere dem.

De internationale organisationer har peget på, at det kan være vanskeligt at få dokumentation og kontrollere leverandørernes leverandører - særligt i andre verdensdele. Desuden er der eksempler på, at leverandører opfatter de ønskede miljøoplysninger som forretningshemmeligheder.

Anbefalinger