5. Miljøvurdering af helstråkompositter, Miljøstyrelsen

Helstråkompositter - Demonstration og teknisk vurdering

5. Miljøvurdering af helstråkompositter

Da helstråkompositter endnu ikke er sat i produktion i fuld skala, kan der ikke gennemføres en nøjagtig vurdering af produktets samlede miljøbelastning. Følgende forhold forventes dog at være med til at sikre en lav belastning:

Der anvendes næsten udelukkende (bortset fra limen i krydsfineren) biologisk baserede råvarer.

Helstråkompositternes lethed i forhold til styrke betyder et lavt materialeforbrug, og et lavt forbrug af energi til transport.

Hele strå bruges direkte i kompositterne, mens fx MDF-plader kræver en defibrering af træ, hvortil der bruges ca. 95 kWh pr. ton træfibre.

Elefantgræs er en flerårig afgrøde, der kan dyrkes uden brug af pesticider. Den flerårige vækst og effektive recirkulering af næringsstoffer i elefantgræs sikrer mod udvaskning af betydning til vandmiljøet (se Fig. 7). Human urin, fæces eller gråt spildevand kan bruges som gødning uden risiko for forurening af fødevarer.

Rug er den kornart, som er mest hårdfør overfor plantesygdomme og ukrudt, og den har et relativt lavt gødningsbehov. Nitratudvaskningen fra en enårig afgrøde vil dog være større end fra en flerårig.

Efter brug kan helstråkompositterne brændes og energien udnyttes ligesom fra anden biomasse.

Figur 7.
koncentrationen af nitrat-N under rodzonen af elefantgræs dyrket ved forskellige gødningsmængder (50-75 kg N/ha/år anbefales). Den høje udvaskning i de første år stammer fra mineralisering af organisk stof i den velgødede landbrugsjord. Kravet til drikkevand (11,3 mg nitrat-N/l svarende til 50 mg nitrat/l) er angivet.

I forbindelse med JOULE-projektet for udvikling af vindmøllevinger af helstråkompositter er der blevet gennemført en foreløbig LCA-analyse. I beregningen bliver størstedelen af miljøpåvirkningen fra helstråkompositter tilskrevet produktionen af gelatine, der har et meget stort energiforbrug ifølge tilgængeligt datamateriale. Alligevel bliver analysen for sammenligning med en traditionel vinge af PVC-skum klart bedst for helstråkompositvingen under forudsætning af, at tilstrækkelig styrke kan opnås ved omtrent samme vægt.

Ved sammenligning af helstråkompositter med spån- og fiberplader mindskes energiforbruget, idet der ved produktion af de traditionelle plader anvendes megen energi til neddeling af træet udover den efterfølgende procesenergi til pladefremstilling. Vi vurderer foreløbigt energiforbruget ved fremstilling af helstråkompositter til at være ca. 25 % af forbruget ved fremstilling af spånplader regnet per volumenenhed plade.

Ved By og Byg er der udviklet et LCA-værktøj (BEAT 2000) til brug ved miljøvurdering af byggevarer, bygningsdele og bygninger. Værktøjet, der er en relationsdatabase opbygget ved brug af programmet Microsoft Access 97, består af en database med miljødata samt en brugerflade med et integreret opgørelses- og vurderingsværktøj. Det er således muligt at kvantificere en bred vifte af miljøeffekter fra forskellige byggevarer og sammenligne forskellige konstruktionsstyper. Det vil derfor være oplagt at få indlagt ressource-parametre for produktion, opsætning og bortskaffelse af helstråkompositter i BEAT 2000, således at kvantitative sammenligninger med mere almindelige byggevarer til fx indervægge og gulve kan opnås. Det var dog ikke ved skrivningen af nærværende rapport lykkedes at få skabt de nødvendige kontakter til BEAT 2000 kyndige, men vi vil fortsat arbejde på at få gennemført analysen for helstråkompositter. Da der endnu ikke er tale om en industriel produktion af helstråkompositter, vil det være vanskeligt at give præcise data for fremstillingsprocessen, mens til gengæld råvareforbruget og råvarefremstillingen kan beskrives ganske præcist.