Kapitel 6: De globale miljøprogrammer, Miljøstyrelsen

Siden oprettelsen i 1993 har Danida haft MIFRESTA-midler til at støtte opbygningen og gennemførelsen af globale miljøprogrammer. Midlerne under rammen udgjorde i år 2000 i alt 25 mio. kr., og de forventes at vokse i takt med udbygningen af MIFRESTA-rammen.

Den globale bistand til miljøindsatser ydes ud over den regionale miljøbistand, som er omtalt i de foregående kapitler.

Det skete i år 2000

Støtten i år 2000 har bl.a. været rettet mod initiativer på ørkenområdet, klimaområdet, biodiversitetsområdet, kemikalieområdet samt handel og bæredygtig udvikling.

Klimaområdet

På klimaområdet gives der støtte til bl.a. workshops og kapacitetsopbygning. Således er der i samarbejde med den asiatiske udviklingsbank (AsDB) afsat en bevilling på 300.000 kr. til gennemførelse af 12 nationale workshops om klimaforandringer og Kyoto-protokollen og de mekanismer, der skal bruges for at føre den ud i livet. Inden for opbygning af kapacitet er der bl.a. ydet støtte til fase 2 af “South Pacific Regional Environment Programme” (SPREP), der skal støtte medlemslandene, der er små ø-stater, med videnskabelig og teknisk rådgivning i de internationale klimaforhandlinger. Herudover gives der støtte til udarbejdelse af rapporter og vurderinger af forløbet af klimamøder i FN til brug for beslutningstagere i SPREP’s medlemslande, lokale medier, nationale og regionale institutioner og NGO’er. Der ydes endvidere støtte til at opbygge kapacitet til at samarbejde med andre regionale organisationer i Stillehavsområdet om initiativer til fremme af bæredygtig energi og en række andre indsatser.

I-landene har med Kyoto-protokollen forpligtet sig til at reducere de nationale udslip af drivhusgasser. Dette vil ifølge protokollen bl.a. ske ved at anvende de såkaldte Kyoto-mekanismer, herunder den såkaldte “rene udviklingsmekanisme” (Clean Development Mechanism, CDM). Det sker, når partnerne til konventionen har vedtaget nærmere regler og retningslinier for anvendelsen af CDM.

I-landene vil via CDM kunne investere i projekter i u-landene, der reducerer deres udslip af drivhusgasser, og vil så kunne godskrive en del af reduktionen i deres egne nationale drivhusgas-reduktions-regnskaber.

FN’s Miljøprogram (UNEP) og Det Internationale Energiagentur (IEA) har gennem længere tid arbejdet med at udvikle metoder til at fastlægge grundlaget for sådanne beregninger – såkaldte baselines. UNEP og IEA vil i 2001 afholde en international workshop i Risø for at drøfte, hvorledes der kan udarbejdes sektorspecifikke baselines. Workshoppens resultater vil indgå som et vigtigt bidrag i den videre proces under klimakonventionen.

Ørkendannelse

FN’s konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i de lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller ørkendannelse, særligt i Afrika, blev ratificeret af Danmark i december 1995 og trådte i kraft den 26. december 1996. Den har til formål at bekæmpe ørkendannelse og afhjælpe virkningerne af tørke og/eller ørkendannelse gennem en effektiv indsats på alle niveauer. Dette skal støttes af internationale samarbejds- og partnerskabsarrangementer. Et vigtigt led i gennemførelsen er at udarbejde og iværksætte handlingsplaner på forskellige niveauer: nationalt, subregionalt og regionalt. Danmark bidrog med 2,8 mio. kr. til dette område i 2000. Endvidere ydede Danmark et særligt bidrag på 300.000 kr. til ørkenkonventionssekretariatet, ligesom vi gav 520.000 kr. til fattige u-landes og NGO’ers deltagelse i partskonferencen i Bonn i december 2000.

Biodiversitet

En overflytning af penge fra regionale formål til den globale ramme har betydet, at man kunne iværksætte et projekt til at identificere og udvikle et biologisk bekæmpelsesmiddel til kontrol af vandhyacinter. Projektets overordnede formål er at etablere en bæredygtig kontrol af vandhyacinter i Afrika. Det skal ske ved at udvikle et biologisk bekæmpelsesmiddel til kontrol af vandhyacinter baseret på afrikanske svampe, som kan opfylde de internationale krav til effektivitet, miljø- og sundhedsmæssig sikkerhed samt anvendelighed.

Vandhyacinten, der oprindeligt stammer fra Amazonas, kom til Afrika for næsten 100 år siden. I sit oprindelige miljø skaber planten ikke problemer. I Afrika udvikler planten sig imidlertid til tykke, frit flydende måtter, der kan dække meget store vandområder, med betydelige socio-økonomiske, biologiske og sundhedsmæssige skadevirkninger til følge.

Den forventede udvikling af en prototype af kontrolmidlet vil i modsætning til de agrokemikalier, som normalt anvendes i bekæmpelsen af vandhyacinter, være et rent afrikansk produkt, og det vil blive produceret og solgt i Afrika. Udover at være en miljømæssig bæredygtig løsning på problemet er der grund til at tro, at produktet også vil være kommercielt bæredygtigt, fordi der er et meget stort behov for et biologisk bekæmpelsesmiddel som alternativ til de problematiske kemiske ukrudtsmidler.

Projektet vil indgå i et samarbejde med 16 andre vandhyacintprojekter i 14 lande i Afrika, herunder i Tanzania, Malawi, Zimbabwe, Zambia og Sydafrika. Projektet forvaltes af Centre for Agriculture and Bioscience International i Storbritannien, som har mere end 25 års erfaring med kontrol og bekæmpelse af vandhyacinter. Fra dansk side er der givet en bevilling på 19,7 mio. kr.

Kemikalieområdet

I december 2000 blev FN-medlemslande enige om teksten til en konvention til udfasning af sværtnedbrydelige, organiske kemikalier, de såkaldte POP’er. POP-konventionen ventes undertegnet i maj 2001. Som opfølgning på den opnåede enighed ydede Danida i 2000 knap 3 mio. kr. i støtte til UNEP til at afholde regionale workshops mv., så en række u-lande får mulighed for med eksperter at drøfte behov, muligheder og prioriteringer i arbejdet med at ratificere og gennemføre konventionens bestemmelser.

NGO-støtte

I 2000 blev der over de globale midler ydet støtte til NGO-deltagelse i Rio-processen.

92-gruppen, som er en samling af danske miljø- og udviklingsorganisationer, modtog støtte til at afholde en international NGO-konference i København i juni 2000. Også Miljøstyrelsen støttede konferencen. Formålet med mødet var at drøfte NGO-forberedelsen til Topmødet om Bæredygtig Udvikling, der afholdes i 2002 i Johannesborg. Konferencen ventes fulgt op af et større 92-gruppe-initiativ til fremme af kapacitetsopbygning og netværksdannelse i Syd med henblik på bæredygtig udvikling og Topmødet herom i 2002.

Aktiv multilateralisme

På miljøområdet betyder aktiv multilateralisme mere konkret, at Danmark synligt og målrettet på det globale plan bl.a. kan yde støtte til følgende områder:

En generel indsats til at fremme de internationale miljøkonventioner og andre instrumenter fra Rio-konferencen. Disse konventioners styrke er afgørende for håndteringen af de globale miljøproblemer, og derfor lægger Danmark stor vægt på, at de bliver ført ud i livet.

Tidlig dansk støtte til at fremme nye, vigtige temaer og problemstillinger på den internationale dagsorden for bæredygtig udvikling. Der er således mulighed for at yde støtte til pilotprojekter og initiativer med globalt sigte.

Lovende nye organisationer – også ikke-statslige – kan få støtte til at etablere sig med gennemslagskraft i forhold til nye, vigtige temaer på den internationale miljø- og udviklingsdagsorden.

Handel og bæredygtig udvikling

Handel og bæredygtig udvikling har fået en stadig større aktualitet. Behovet for, at handelsaftaler udformes, så de fremmer en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling, herunder med henblik på fattigdomsbekæmpelse i u-landene, er stigende. I 2000 fortsattes samarbejdet med et internationalt center, der arbejder for at fremme bæredygtig handel (International Centre for Trade and Sustainable Development), som blev etableret med bl.a. danske midler i midten af 90’erne. Centret har siden formået at tiltrække andre donorer. Centret samler og udsender information om udviklingen på handelsområdet, især i relation til WTO mv., som især u-lande og NGO’er har gavn af. Centret yder desuden kapacitetsopbygning til u-lande.

Danida ydede også støtte til Verdensnaturfondens arbejde med at udvikle metoder til at vurdere bæredygtigheden i handelspolitiske tiltag.

Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling

I forbindelse med FN’s Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i 2002, ti år efter Rio-konferencen, har FN Generalforsamlingen udpeget Kommissionen for Bæredygtig Udvikling, CSD, som det centrale forum for det forberedende arbejde. Danida ydede i 2000 støtte til FN’s forberedelse af Topmødet, herunder til regionale møder i u-lande og u-landsdeltagelse i forberedelsesmøderne. Desuden fik UNEP knap 3 mio. kr. til at gennemføre et studie af miljøsituationen og miljøudsigterne i Afrika, Africa Environmental Outlook.