Kapitel 5: Det sydlige Afrika – samarbejdet i regionen og med de enkelte lande, Miljøstyrelsen

Den danske MIFRESTA-miljøindsats i det sydlige Afrika omfatter Angola, Botswana, Lesotho, Malawi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Swaziland, Tanzania, Zambia og Zimbabwe.

Mange af regionens miljøproblemer er grænseoverskridende og deles mellem to eller flere lande. Det gælder f.eks. transport af farligt affald og vandbåren forurening. Disse miljøproblemer løses derfor bedst ved fælles indsatser af landene i regionen.

De regionale institutioner i det sydlige Afrika er imidlertid svage, både når det angår økonomiske og menneskelige ressourcer. Det er derfor svært at finde solide holdepunkter for en større regional miljøindsats. Derudover er de nationale myndigheders interesse i at medvirke aktivt i regionale miljøindsatser ofte begrænset, ligesom de økonomiske ressourcer der afsættes, fordi de nationale problemer som regel står i forgrunden.

Interesse for vand-samarbejde

På vandområdet synes der at være skabt et stærkere fundament for en regional indsats, idet landene har udvist en stigende interesse i at samarbejde. Dette skyldes bl.a. den lidt paradoksale udvikling, at vandressourcerne især i den sydlige del af regionen er ved at blive knappe, samtidig med at regionen jævnligt rammes af voldsomme oversvømmelser. De fleste af regionens store floder løber igennem flere lande, og et enkelt lands dispositioner i forhold til ressourcerne i en flod kan derfor få betydelige konsekvenser for vandressourcerne i nabolandene. Denne gensidige afhængighed har ved flere lejligheder givet anledning til konflikter og udgør på sigt en potentiel sikkerhedsrisiko for regionen som helhed.

Som et udtryk for den øgede fokus på et regionalt samarbejde har SADC formuleret en overordnet politisk ramme for vandressourceforvaltning i det sydlige Afrika. Først vedtog SADC’s ministerråd i 1998 en "Regional Strategisk Handlingsplan for Integrerede Vandressourcer", der dækker perioden 1999-2004. I august 2000 har SADC-landenes ministre med ansvar for vandressourcer vedtaget "Protokollen for Fælles Flodsystemer", der forpligter landene til et tæt samarbejde om de fælles floder.

Vandressourceforvaltning er blevet udpeget til et hovedområde for den regionale miljøbistand under MIFRESTA-rammen, og strategien fra 1996 nævner vandressourcer i større flodsystemer, der løber gennem flere lande, som et regionalt indsatsområde. Regionalt samarbejde om adgang til og udnyttelse af vandressourcer er ikke kun en miljøindsats men virker også konfliktforebyggende.

Danidas samarbejdslande

Danida samarbejder med Angola, Malawi, Mozambique, Tanzania, Zambia og Zimbabwe. Disse lande er alle lavindkomstlande på nær Zimbabwe, der er mellemindkomstland. Alle landene er programsamarbejdslande for Danida med undtagelse af Angola, hvor Danida alene yder humanitær nødhjælp til ofrene for borgerkrigen i landet.

Der faldt mange rosende ord, da Danced og Danida fik dele af deres miljøbistand evalueret i 2000

I 2000 blev der udført en evaluering af Danidas miljøbistand til det sydlige Afrika. Evalueringen konkluderer, at miljøbistanden er et enestående svar på miljøudfordringerne i det sydlige Afrika. Danida har på kort tid og på professionel måde opbygget relevante programmer i tæt samarbejde med lokale og internationale samarbejdspartnere. Samtidig fremgår det, at de centrale udfordringer for miljøbistanden fremover vil være at sikre større bæredygtighed og lokalt ejerskab i projekter og programmer. Evalueringen fremhæver, at det bl.a. kan opnås ved at have et længere tidsperspektiv for projekt- og programindsatserne.

Danceds samarbejdslande

Danced samarbejder med Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika og Swaziland, hvoraf Botswana, Namibia og Sydafrika er mellemindkomstlande, mens Lesotho og Swaziland som lavindkomstlande er med i Danced-samarbejdet på grund af deres tætte tilknytning og beliggenhed i forhold til Sydafrika.

I 1999-2000 blev der udført en evaluering af Danceds bistand til Sydafrika. Evalueringen konkluderer, at det er lykkedes at fokusere bistanden godt, så den har svaret til de skiftende behov undervejs i opbygningen af den nye republik. Bistandens høje relevans tilskrives et højt fagligt niveau i den fortløbende dialog på program-niveau. I internationalt perspektiv placerer evalueringen Danced som en af de absolut førende bistandsorganisationer, når det gælder omsætningen af internationalt anerkendte principper for miljøindsatser til praktisk bistandspolitik og metoder for projektsamarbejde. Effektiviteten af bistanden bedømmes som god, hvilket tilskrives de projektudførende organisationers forståelse for og enighed om de overordnede målsætninger.

Vandressourceforvaltning

I august 2000 udsendtes en Danida-mission til SADC-regionen for at undersøge mulighederne for at udbygge indsatsen vedrørende den regionale vandressourceforvaltning. Missionen har identificeret en række muligheder, som Danida vil arbejde videre med i den kommende tid for i første omgang at påbegynde en række mindre projekter på området. På længere sigt er det målet at opbygge en større og mere strategisk indsats.

Danmark, Norge og Sverige gik i 2000 sammen om at støtte anden fase af et projekt under Zambezi River Action Plan med hver 10 mio. kr. Danida har i en årrække støttet udviklingen af denne handlingsplan, hvis overordnede formål er at forbedre levevilkårene for befolkningen omkring Zambezi-floden ved at fremme udviklingen af en integreret strategi for vandressourceforvaltning i området. Strategien skal medvirke til at øge de tilgængelige vandressourcer samt til at fremme beskyttelsen mod oversvømmelser, tørke, forurening og forringelse af vandkvaliteten. Projektets væsentligste aktivitet er etableringen af "Zambezi River Basin Commission", der et tænkt som det centrale omdrejningspunkt for vedtagelser landene imellem om, hvordan flodsystemet skal udnyttes.

Zambezis potentiale

Zambezi-floden er den fjerdestørste flod i Afrika og dækker sammen med sine bifloder et tilstrømningsområde på ca. 1,8 mio. kvadratkilometer. Det svarer til tre gange Frankrigs areal. Zambezi-floden er den væsentligste vandressource inden for SADC-landene.

Langs Zambezi-floden findes en række af regionens vigtigste naturlige vådområder, søer og flodmundinger med et vildtliv og en biologisk mangfoldighed, der er enestående for det sydlige Afrika. Flodens ressourcer har samtidig stor betydning for de omkringliggende landes økonomi. En væsentlig del af energiforsyningen i Zimbabwe, Zambia, Malawi og Mozambique stammer fra vandkraft fra Zambezi-floden, ligesom floden bruges til kunstvanding af omkring 140.000 ha jord og til fangst af 120.000 tons fisk årligt. Floden giver også grundlag for turisme og en spirende småindustri.

Flodens ressourcer vil i de kommende år blive udnyttet langt mere intenst. Det skønnes, at udnyttelsen af vandkraft kan tredobles, og der anslås at være omkring 4 mio. ha jord i flodsænkningen, som er egnet til kunstvanding. Men dette forudsætter, at landene samarbejder om en bæredygtig udnyttelse.

Flodkontor

Danida har siden 1997 støttet det internationale flodkontor i Mozambique med henblik på at bidrage til en mere balanceret udnyttelse til vandressourcerne i det sydlige Afrika ved at styrke Mozambiques deltagelse i det regionale samarbejde på området. I 2000 sikredes en fortsat støtte til indsatsen, der er særligt vigtig for Mozambique, der er "nedstrømsland" for flere væsentlige flodsystemer.

Industrimiljøforvaltning

Danida har satset på industrimiljøforvaltning gennem flere indsatser i regionen: i 1999 blev det besluttet at oprette et center for træning og teknologioverførelse til at gennemføre Basel-konventionen om håndtering af farligt affald, og den egentlige gennemførsel gik i gang i 2000. Det samme gælder SANTREN-projektet, der har til formål at støtte Southern Africa Network for Training on the Environment i at gennemføre træningskurser inden for renere teknologi og integreret kystzoneforvaltning.

Arbejdsmiljø

En regional NGO-indsats vedrørende arbejdsmiljø, der bl.a. bygger på erfaringerne fra arbejdsmiljøindsatsen i Zimbabwe, blev forberedt af Danida i 2000 med henblik på godkendelse i 2001.

Erfaringsudveksling om skovbrug

Siden 1995 har Danida og Danced samarbejdet med en række lande i regionen om en miljømæssig udvikling af skovsektoren. Formålet har været at sikre en bæredygtig forvaltning og brug af skovene i området, og en række lande er enten ved at revidere deres skovpolitik eller har lige gjort det.

Samarbejdet har fokuseret på tre indsatsområder:

	Udvikling af politikkerne og lovgivningen
	Inddragelse af lokalbefolkningen i forvaltningen af naturressourcerne
	Bevarelse og forvaltning af skovenes genetiske ressourcer

I samarbejdet er man bl.a. stødt på problemer på grund af de lokale forvaltningers begrænsede kapacitet til at udnytte den tekniske assistance og udpege målgrupper for projekterne.

For at give samarbejdet øget momentum blev det i 2000 besluttet at afholde en regional workshop, hvor man ikke mindst vil fokusere på erfaringsudveksling og diskutere, hvordan de nyreviderede skov-politikker kan føres ud i livet. Workshoppen vil finde sted i august 2001 i Windhoek.

Universitetssamarbejde

Et samarbejde mellem fem sydafrikanske universiteter og University of Botswana blev startet i 2000 med henblik på at uddanne Masters-kandidater med speciale inden for miljøplanlægning mv.

I samarbejde med en gruppe universiteter i Danmark udvikles fælles læseplaner, og den fælles uddannelse indebærer bl.a., at de studerende følger kurser på flere universiteter, herunder udenlandske, ligesom det er meningen, at man i løbet af 2001 også vil udveksle lærere.

Miljøuddannelse

Danced har i årenes løb støttet miljøuddannelse i flere af sine samarbejdslande. I øjeblikket er tre ret store projekter undervejs i Sydafrika, hvor anden fase blev startet i 2000, samt i Lesotho og Namibia, der begge var i design-fasen i 2000.

En række lande tilkendegav på en workshop i juli 2000 i Swaziland, at de gerne så miljøuddannelserne lagt ind i et regionalt samarbejde i overensstemmelse med anvisningerne i Agenda 21. Danced har derfor i samarbejde med Sida besluttet at designe et regionalt miljøuddannelses-projekt, og i marts 2001 udarbejdede man sammen et oplæg, der i øjeblikket er til høring i de berørte lande.

Forældede pesticider

I sommeren 2000 kortlagde en Danced-mission situationen vedrørende bortskaffelse af forældede pesticider i regionen og mulighederne for et regionalt samarbejde på området. Det viste sig, at status er meget forskellig fra land til land. Sydafrika har således indsamlet over 1000 tons forældede pesticider, inkl. en smule fra Namibia, og fået dem bortskaffet uden for regionen. Botswana har indsamlet og opmagasineret 200 tons og Swaziland har 50 tons stående, mens man i Lesotho ikke har overblik over situationen.

På baggrund af denne undersøgelse indbød Danced de 5 lande til en konference, der blev afholdt i Namibia i november. Her blev udarbejdet en projektbeskrivelse for et regionalt samarbejde om registrering, indsamling, opbevaring og bortskaffelse af forældede pesticider, som er sendt til godkendelse i de respektive lande.

Sværtnedbrydelige, organiske forureningskilder

POP’er er sværtnedbrydelige, organiske forurenende stoffer (på engelsk Persistent Organic Pollutants), som udgør et stort miljøproblem, hvis de ikke bliver håndteret og bortskaffet korrekt. I sommeren 2000 undersøgte en Danced-mission, hvor langt de enkelte lande var med hensyn til POP-håndteringen. Det skete som led i forberedelserne til et møde i Johannesburg i december i den komite, der er ved at udarbejde en international såkaldt POP-Konvention.

I forbindelse med dette møde inviterede Danced de regionale samarbejdslande til at deltage i et fælles møde med henblik på at undersøge mulighederne for at lave et regionalt POP-projekt. Dette møde er planlagt til at finde sted i Botswana i marts 2001.

Botswana

Botswana er et af verdens tyndest befolkede stater, og store dele af landet er dækket af Kalahari-ørkenen. Gennemsnitsindkomsten er forholdsvis høj, men pengene stammer altovervejende fra produktion og salg af diamanter, og gennemsnittet dækker over en meget stor forskel mellem rige og fattige.

Miljøsamarbejdet med Botswana blev indledt af Danced i 1996, hvor der blev udpeget tre hovedområder for indsatsen: byudvikling og industrialisering, bæredygtig energianvendelse og forvaltning af naturressourcerne. I 1999 besøgte en programkommission landet for at vurdere de igangværende projekter og mulighederne for et fremtidigt samarbejde, og i 2000 blev der indgået en ny regeringsaftale, som viderefører støtten i 5 år frem til år 2004. Der er afsat 50 mio. kr. i økonomisk ramme for perioden. En dansk-botswansk styregruppe mødtes første gang i september 2000.

Det er samtidig besluttet at iværksætte fire nye projekter, hvoraf de to er inden for energiområdet. Det ene skal fremme anvendelsen af miljø- og energirigtige byggematerialer og energibesparende indretning af boliger. Det andet drejer sig om at hjælpe Botswanas myndigheder med den nationale energiplanlægning og med at opbygge kapacitet i ministerierne.

Inden for området forvaltning af naturressourcer er det besluttet at udvikle et projekt, der skal opstille en lokal Agenda 21-plan med hovedvægten på naturbeskyttelse i udvalgte landområdet. Projektet skal bl.a. fokusere på ’community forestry’, hvor en landsbys beboere sammen tager ansvaret for en bæredygtig udnyttelse af de ofte fåtallige træer og sørger for genplantning af velegnede, lokale sorter, samtidig med, at man lærer om en mere bæredygtig brug af brændsel og om naturlige afgrøder.

Endelig er det besluttet at iværksætte anden fase af et vandprojekt. Vandressourcerne i Botswana er begrænsede, og det er derfor vigtigt både at beskytte dem mod forurening og at anvende dem så målrettet og bevidst som muligt. Anden fase af projektet skal dels videreføre arbejdet med at sikre vandkvaliteten, dels integrere vandressource-forvaltningen i de statslige strategier og politikker.

Botswana er i gang med at skabe det juridiske og administrative grundlag for en bæredygtig udvikling, og bevidstheden om miljøproblemerne er voksende – både i befolkningen og blandt politikere og embedsmænd. I landets 8. udviklingsplan, der går frem til år 2003, er der fokus på en bæredygtig udvikling, som integrerer befolkningen, økonomien og naturressourcerne.

I forbindelse med forberedelsen af den næste udviklingsplan støtter Danced dette arbejde ved at rådgive i forbindelse med udarbejdelsen af miljøkapitlet.

Botswana – profil i tal

Areal:	581.730 km²
Befolkning (1999):	2 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	1,7%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	2,9%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	45/47 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	95 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	3.070 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	0,9%
Befolkning i byerne (1999):	49,8%

Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	0,7%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	1,4 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	24,5%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,5%

Malawi

Malawi er det fattigste af Danmarks 18 programsamarbejdslande. Fattigdommen er den direkte årsag til mange af landets miljøproblemer, såsom dyrkning af marginaljorder, overgræsning og ukontrolleret brændselshugst. Selv om bybefolkningen kun udgør 14%, vokser den stærkt, og miljøproblemerne i byerne tiltager i form af ureguleret vækst, affaldshåndtering, etc.

Landet lider under en række af de samme miljøproblemer som de øvrige lande i det sydlige Afrika: jorderosion, afskovning og nedslidning af vandressourcerne. Men problemerne forstærkes i Malawi af den højere befolkningstæthed og den ekstreme fattigdom.

Den danske miljøbistand til Malawi er en del af landets samlede miljøstøtteprogram, der fører regeringens nationale miljøhandlingsplan fra 1994 ud i livet. Det sker gennem den nationale miljøpolitik og miljøforvaltningsloven, der begge blev vedtaget i 1996.

Miljøbistanden er samtidig et led i en større decentraliseringsreform, der blev igangsat i december 1998, og som flytter ansvaret for udarbejdelse af lokale distriktsudviklingsplaner, herunder den miljømæssige indsats, ud til de 27 landdistrikter og 12 byråd.

Hovedsigtet med den danske miljøbistand er således at støtte de miljøindsatser, der sættes i værk af de nye lokalråd for at komme lokalsamfundene på landet og i byerne til gode.

Det skete i 2000

Den danske miljøbistand blev indledt i 1996, og efter den første programgennemgang i marts 2000 blev de enkelte komponenter og projekter i juni 2000 skrevet sammen til et sammenhængende dansk bistandsprogram for Malawis miljøforvaltning. Sammen med støtte fra bl.a. UNDP, USAID og Verdensbanken indgår det som led i gennemførelsen af den nationale miljøhandlingsplan.

Miljøbistandsprogrammets overordnede målsætning er at bidrage til at forbedre levestandarden i lokalsamfundet ved at udvikle og gennemføre en bæredygtig brug og forvaltning af Malawis naturressourcer og miljø med lige adgang for alle. Programmet skal ikke mindst støtte kapacitetsopbygning hos de nationale og lokale aktører på miljøområdet, både i den offentlige og private sektor, blandt NGO’er og i lokale fællesskaber. Umiddelbart rettes indsatsen mod at forbedre miljøforholdene i 11 udvalgte distrikter og 4 bysamfund langs Malawi-søen og at styrke regeringens miljøforvaltningsdepartement.

Forvaltning af naturressourcer

Fire projekter vedrører fællesskabsbaseret naturressourceforvaltning i 11 distrikter:

	Miljøforvalting i Chilva-søens vådzoneområde
	Bilharzia-kontrol i Mangochi distriktet
	Distriktsmiljøforvaltning langs Malawi-søen
	Planlægning af miljøhandlingsplaner på distriktsniveau i Karonga og Chitipa distrikter

Vedvarende energi

Bedre bymiljø

Kapacitetsopbyning

Malawi – profil i tal

Areal:	118.000 km²
Befolkning (1999):	10,8 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,6%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	3,1%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	42/42 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	227 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	210 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	0,8%

Befolkning i byerne (1999):	23,6%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	5,0%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	0,1 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	35,1%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	1,6%

Perspektiver

Den første fase af det danske miljøstøtteprogram på det nationale niveau forventes at resultere i, at der udarbejdes retningslinjer og informationssystemer for lokale miljøstatusrapporter. Desuden medvirker Danida i forberedelsen af den årlige nationale miljøstatusrapport til forelæggelse i parlamentet.

På distriktsniveau vil støtten medføre rekruttering af miljøafdelingsledere i hvert distrikt, udarbejdelse af basisstudier og miljøstatusprofiler samt distriktshandlingsplaner, støtte til konkrete mikro-projekter i lokalsamfund, identifikation af akutte miljøproblemer, etablering af lokale overvågningssystemer, og integration af de miljømæssige aspekter i distriktsplanlægningen.

I anden fase, der starter i oktober 2001, vil der i højere grad blive lagt vægt på en mere programmatisk tilgang og teknisk assistance til de lokalråd, der vil have ansvaret for forvaltningen af miljøet.

Malawis decentraliseringsreform er ved at tage fart med valg af lokalrådsrepræsentanter i november 2000, og programmet vedrørende miljøforvaltning vil derfor med styrke kunne støtte opbygningen af både den politiske bevidsthed og administrative kapacitet i det lokale samfund.

Miljøfokus på Chilwa-søen

Fiskerlejet Chinguma ligger på grænsen mellem Mozambique og Malawi. Her samles hundredvis af unge mænd hvert år for at høste udbyttet fra en af Afrikas mest fiskerige søer, Chilwasøen.

Overalt ligger der fisk til tørre, og i de stråtækte hytter er der tændt op i rygeovnen. Fiskesæsonen er godt i gang. At der overhovedet er fisk i søen skyldes en indsats fra de lokale fiskere, som har organiseret sig i komiteer, der regulerer fiskeriet i samarbejde med Fiskeridepartementet. Omkring Chilwasøen er der 42 sådanne lokalgrupper, og i år 2000 er der blevet skabt en fælles paraplyorganisation (Fishery Management Association) med folkelig deltagelse.

Alt fiskeri på Chilwasøen foregår med meget enkle redskaber. Der er ikke én motoriseret fiskerbåd på søen. Mange fiskere bor på flydende platforme midt ude i sumpen og kommer kun til handelspladsen en gang hver tredje uge. Cirka 6000 mennesker er direkte involveret i fiskeriet, og det skønnes, at over 60.000 mennesker på den ene eller anden måde er afhængig af søens ressourcer.

Stork til aftensmad

Lokalbefolkningen udnytter det rige vådområde på mange måder. En stor del af den ris, der produceres i Malawi, dyrkes i Chilwas opland, og i de fugtige enge vokser mange forskellige slags grøntsager. Søens vidtstrakte sivskove leverer desuden byggematerialer til de lerklinede hytter.

Som ved ethvert andet vådområde er der også her en lang række vandfugle. Mange af fuglene er trækfugle fra Vestafrika og Europa, og på trods af de eksisterende love foregår jagten på dem uden nogen form for regulering. Vores velkendte stork ender f.eks. i kødgryderne omkring bålene i Chinguma som et kærkomment supplement til den ensidige kost af fisk.

Uden regulering trues områdets miljøbalance. Søens vandstand risikerer at falde, fordi der pumpes meget vand op til drikkevand og til overrisling af risområder. Fældning af træer til røgning af fisk og rydning af skov for at gøre plads til flere landbrug forøger jorderosionen, reducerer vandtilstrømningen til søen og tilmudrer søvandet. Samtidig udgør udvaskning af kemikalier fra risdyrkningen ved søen en stigende trussel.

Miljøprofiler

I 1997 underskrev Malawi Ramsar-konventionen, der har til formål at beskytte vådzoneområder af international betydning ved at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i områderne. Vådområdet omkring Lake Chilwa blev udpeget som Malawis første Ramsar-område, og Malawi forpligtigede sig til at udarbejde en miljøtilstandsrapport og en naturforvaltningsplan for området. I den forbindelse anmodede Malawi om assistance fra Danida, og i 1998 blev "Lake Chilwa Wetland Project" en realitet.

Tre miljømedarbejdere blev ansat i de tre distriktskommuner omkring søen. Samtidig med miljøtilstandsrapporten for hele søen blev der udarbejdet miljøprofiler for hver kommune. I år 2001 vil disse blive fulgt op af forvaltningsplaner for både søen og de tre distriktskommuner. Arbejdet er forankret i de nyetablerede kommunalbestyrelser og tæt knyttet til den igangværende decentralisering af beslutningsprocesserne, der foregår i Malawi i disse år.

Der er desuden oprettet en miljøfond, der finansierer en lang række forskellige, miljøforbedrende aktiviteter, som f.eks. plantning af beskyttelsesbælter omkring floder og våd/skovområder med specielt udsatte fugle og dyr. Andre mål er at pege på alternative beskæftigelsesmuligheder i de landsbyer, som p.t. indsamler beskyttede fugle og fugleæg, at indføre nye træsorter og frugttræer, at forbedre drænsystemerne så oversvømmelser undgås, at reducere forbruget af kemikalier i risdyrkningen og indføre biologisk let nedbrydelige kemikalier, samt at udbrede viden om energieffektive komfurer, der kan begrænse behovet for træfældning.

Første fase af Lake Chilwa Wetland projektet afsluttes i september 2001. I anden fase vil det i udstrakt grad være distriktskommunerne, der iværksætter naturforvaltningsplanerne i samarbejde med lokale brugergrupper.

Mozambique

Mozambique er et af verdens absolut fattigste lande, og i dag lever omkring 70% af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Landets udvikling i de senere år har været præget af årtiers kolonistyre, af en lang og voldsom borgerkrig og senest af de voldsomme oversvømmelser i 2000.

Fattigdom er årsagen til landets væsentligste miljøproblem, som er overudnyttelse af landets naturressourcer. Hertil kommer begyndende forurening fra industri, minedrift og energiforsyning, de hastigt voksende byer samt forurening fra landbrug og skovdrift. Sammenlignet med andre lande i regionen må miljøsituationen i Mozambique dog anses for at være mindre kritisk, fordi landet stadig er mindre industrielt udviklet.

I de kommende år vil der være behov for at give miljøindsatsen i Mozambique høj prioritering bl.a. på grund af en række store investeringsprojekter, en stærkt stigende turisme i kystområderne og de hurtigt voksende byer.

I 1996 blev Mozambiques hovedprioriteringer på miljøområdet lagt fast i et nationalt miljøprogram med fokus på kystzoneforvaltning, forvaltning af naturressourcer samt bymiljøforvaltning. I 1998 fik Mozambique sin første miljølov, som bl.a. forudsætter, at der skal nedsættes et nationalt råd for bæredygtig udvikling under ledelse af premierministeren.

Til trods for de lovgivningsmæssige resultater, der er nået på miljøområdet i Mozambique, kniber det med at føre de gode intentioner ud i livet. Det skyldes bl.a., at Mozambiques miljøministerium endnu har begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed, og at det nationale råd for bæredygtig udvikling endnu ikke er etableret. Interessekonflikterne på miljøområdet er udprægede, og de forstærkes af det stigende befolkningspres og den hastige udvikling af industrien. I 2000 gennemgik miljøministeriet en større omorganisering, der skulle gøre det mere handlekraftigt, hvilket forhåbentlig vil føre til en bedre koordinering af miljøpolitikken i Mozambique.

Danmark søger at hjælpe miljøministeriet gennem kapacitetsopbygning og støtte til ministeriets funktion som koordinator på miljøområdet. De konkrete danske indsatser omfatter i overensstemmelse med de mozambiquiske prioriteter tre områder:

	Kystzoneforvaltning
	Bymiljøforvaltning
	Industriforvaltning

Der arbejdes nu på at binde de danske projektaktiviteter sammen i et miljøstøtteprogram. Et programdokument, der beskriver de overordnede rammer for Danmarks miljøindsats i Mozambique har været forberedt i 2000 og forventes færdigt i 2001.

Det skete i 2000

Kystzoneforvaltning

Danmark har siden 1997 støttet et projekt vedr. fremme af bæredygtig forvaltning af naturressourcerne langs Mozambiques 2700 km lange kyststrækning. I 2000 blev anden fase sat i gang for bl.a. at styrke kapaciteten til at formulere og gennemføre integreret kystzoneforvaltning i Mozambique, etablere modeller for kystzoneforvaltning i samarbejde med lokalsamfundene i udvalgte distrikter i provinserne Gaza og Inhambane samt definere konserveringsprogrammer for bevarelse af den biologiske mangfoldighed i kystområder.

Aktiviteter på kystzoneområdet omfatter tillige støtte til naturressourceforvaltning i to distrikter ved Niassa søens bred. Dette projekt blev godkendt i december 2000 og vil derfor først blive påbegyndt i 2001. Projektet vil blive gennemført i tæt samarbejde med et tilsvarende projekt på den malawianske del af Niassa søen, ligesom mulighederne for et samarbejde med den tredje søkyststat, Tanzania, undersøges.

Endelig godkendtes i 2000 et projekt, hvor en regional organisation skal stå for en række kurser, der skal øge deltagernes kapacitet til at forberede og gennemføre projekter inden for kystzoneforvaltning, samt videregående kurser vedrørende udarbejdelse af miljøkonsekvensanalyser.

Bymiljø

Siden 1998 har Danmark støttet et projekt, der skal afhjælpe bymiljøproblemer i to byer i Zambezia-provinsen, provinshovedstaden Quelimane og Mocuba. Formålet er bl.a. at styrke miljøforvaltningskapaciteten hos de kommunale myndigheder og lokale NGO’er samt at gennemføre konkrete miljøaktiviteter. På grundlag af erfaringerne fra de første års indsats forberedte man i 2000 en udvidelse af projektet til i alt fem byer.

Mozambique – profil i tal

Areal:	802.000 km²
Befolkning (1999):	17,0 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,2%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	2,6%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	44/47 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	203 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	210 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	3,5%

Befolkning i byerne (1999):	38,9%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	0,3%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	0,1 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	21,5%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,7%

Bortskaffelse af pesticider

Siden 1996 har Danmark støttet et projekt med det formål at opbygge kapacitet til indsamling og bortskaffelse af forældede pesticider i overensstemmelse med Basel og Bamako konventionerne. Projektet omfatter 900 tons forældede pesticider, som blev identificeret og indsamlet under projektets første fase. Bortskaffelsen skulle efter de oprindelige planer ske ved afbrænding under ultrahøje temperaturer i en eksisterende cementovn, men på grund af omfattende debat om bortskaffelsesmetoden besluttede Mozambiques regering i 2000 at sende pesticiderne til afbrænding i Europa.

Industriforurening

Et projekt med det overordnede formål at reducere og forebygge industriforurening i Mozambique blev sat i gang i løbet af år 2000. Projektet har til formål at opbygge kapacitet i miljøministeriet til at vurdere og håndtere miljømæssige aspekter i forbindelse med såkaldte mega-industriprojekter samt at udarbejde et program vedrørende håndtering af farligt affald og industriaffald. Endelig skal etableringen af en særlig losseplads for farligt affald og industriaffald i Maputo-området forberedes.

Namibia

Med en gennemsnitlig befolkningstæthed på under 2 pr. kvadratkilometer er Namibia et af verdens tyndest befolkede lande, og med 50% af befolkningen koncentreret på kun 5% af arealet, ligger hovedparten af landet øde hen. Næsten halvdelen af landet består af ørken eller halvørken, og det meste af den anden halvdel egner sig kun til græsning for køer, geder og andet kvæg.

Der er næppe noget andet land i verden, der er så dårligt stillet, når det gælder nedbør og vandforsyning. Kun i de to grænsefloder (Orange mod syd og Kunene mod nord) er der vand hele året, og disse fysiske rammer giver Namibia nogle helt specielle miljømæssige udfordringer at takle.

Landets vigtigste indtægtskilde er minedrift (uran og diamanter bl.a.) og fiskeri, men turismen er i fremdrift. Pengene fra minedriften og fiskeriet sikrer landet en relativt høj gennemsnitsindkomst, men velstanden er meget ulige fordelt, og den udbredte fattigdom giver sammen med den sårbare natur store miljøproblemer i form af afskovning, overgræsning og jorderosion.

Miljø med i planlægningen

Namibias miljølovgivning efter uafhængigheden i 1990 var stort set forældet og ukomplet. Det er der nu ved at blive rettet op på, idet de nødvendige politiske værktøjer er ved at være på plads, ligesom den generelle bevidsthed omkring bæredygtig udvikling er kraftigt stigende. Endnu kniber det dog med at få ført intentionerne ud i livet, men et nyt skridt i retning af en sammenhængende og bevidst miljøpolitik blev taget i år 2000, hvor Danced støttede indarbejdelsen af bæredygtige miljøstrategier i den anden fem-årige nationale udviklingsplan, som skal vedtages i 2001.

Danced har været til stede i Namibia siden 1995, og i begyndelsen koncentrerede man indsatsen på to områder: kystzoner og skove. I 1999 blev det besluttet at forlænge miljøbistanden til Namibia, og samtidig blev indsatsområderne udvidet, så de omfatter de samme temaer som i Sydafrika, dvs.:

	Naturressourceforvaltning (inkl. biodiversitet, skov og træressourcer)
	Kystzoneforvaltning
	Bæredygtig miljøforvaltning af byer og industri
	Bæredygtig energiudnyttelse og vedvarende energi

Bæredygtig energi

I november 2000 besøgte en energimission landet for at undersøge mulighederne for at iværksætte miljøprojekter på energiområdet. Man fandt, at der inden for områderne bæredygtig energi og effektiv energiudnyttelse både er store muligheder for forbedringer og en tydelig interesse fra de namibiske myndigheders side i at samarbejde med Danced. På den baggrund anbefales det at iværksætte energiprojekter på fire områder:

	Opbygning af kapacitet i ministerier og hos andre samarbejdsparter
	Støtte til et trænings- og forskningscenter
	Opførelse af et demonstrationsprojekt med sol-vandvarme
	Fremme af bæredygtig energi i bygninger

Namibia – profil i tal

Areal:	823.300 km²
Befolkning (1999):	1,7 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,3%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	3,0%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	54/55 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	108 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	1.940 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	0,8%

Befolkning i byerne (1999):	30,49%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	0,5%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	ikke oplyst
Skovareal i % af samlet areal (1995):	15,1%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,3%

Modstridende behov ved kysten

Fiskere, mineejere, turister, erhvervsfolk og lokalbefolkningen på en bestemt kyststrækning har sjældent de samme interesser, ønsker og behov til, hvordan området skal forvaltes og hvordan man skal udnytte ressourcerne nu og i fremtiden.

Samtidig er kystzonerne også administrativt og lovgivningsmæssigt svære at håndtere, fordi mange forskellige love og myndigheder er involveret. Hvor går grænsen for fiskeriministeriets kompetence f.eks.?

Læg hertil, at naturen i Namibia er yderst følsom over for menneskelig påvirkning, og at den administrative kapacitet hos myndighederne ofte er begrænset i forhold til ambitioner og problemer, og at de økonomiske rammer er stramme. Så er det ikke svært at se, at der et oplagt behov for at udnytte ressourcerne – både naturens og de menneskelige – bedst muligt, at der anlægges et helhedssyn på området og at der skabes nogle organer og formelle strukturer, hvor de forskellige interesser kan komme til orde og afvejes i forhold til hinanden.

Det var baggrunden for, at Danced har støttet et såkaldt Integreret Kystzone Forvaltnings Projekt (ICZM i engelsk forkortelse) i Erongo-provinsen i Namibia.

Turister slider

Området her er det eneste, der er åben for offentligheden, idet resten af Namibias langstrakte kyst administreres af enten militæret eller private mineselskaber. Derfor er der et voksende pres på området fra lystfiskere og ikke mindst den stigende strøm af turister, der bl.a. slider klitterne ned ved en omfattende off-road-kørsel. Dette truer også vigtige naturbeskyttelsesarealer. Midt i området ligger Walvis Bay med en stor dybvandshavn og en omfattende fiskeindustri.

ICZM-projektet har ikke mindst gået ud på at afdække de forskellige, ofte modsatrettede, interesser, de enkelte aktører har til områdets udnyttelse, at tilvejebringe de mange forskellige data, der er nødvendige for at kunne lave en samlet planlægning af området, og at skabe forståelse – både lokalt og i ministerierne – for, at alle parter må se på området ud fra et helhedssyn.

Den lokale forankring er en vigtig forudsætning for, at alle parter vil acceptere og respektere de begrænsninger, der lægges på området. Projektet har også haft til formål at forbedre kommunikationen og koordineringen mellem forskellige sektorer og myndigheder, gennemgå lovgivningen i tilknytning til området for at finde modstridende regler og/eller huller, at øge bevidstheden i lokalbefolkningen om en bæredygtig udnyttelse af området og at se på mulighederne for at skabe bæredygtige indtægtskilder.

Forbedrede både miljøet og indtjeningen

Et af problemerne i området er den store forurening fra fiskeindustrien og det store vandforbrug i både fiskeindustri og minedrift, som er en ekstra belastning for regionen på grund af den generelle, store mangel på vand.

Nogle af disse problemer var emnet for et sideløbende projekt om renere teknologi i fiskeindustrien i Walvis Bay. Her viste en afsluttende evaluering, at 3 firmaer havde sparet 30% af ferskvandsforbruget, at de udledte mellem 20 og 50% mindre spildevand og at de samtidig havde forøget deres udbytte med op til 3%. Resultatet blev meddelt de øvrige 16 fabrikker i området, og 10 af dem har vist interesse i at få udarbejdet lignende planer. Arbejdet med at planlægge disse tiltag og et større Agenda 21-projekt i Walvis Bay foregik i 2000, og projekterne forventes sat i gang i 2001.

Træplantning

I år 2000 blev det ligeledes besluttet at forlænge to grønne skovprojekter frem til slutningen af år 2001 for at sikre den lokale forankring og ejerskab til projekterne, så de kan køre videre, når den danske støtte stopper. Projekterne går ud på dels sammen med lokalbefolkningen at udvikle modeller til, hvordan man kan administrere fælles savanne- og skovområder bæredygtigt og at fremme træplantning, dels et holdningsbearbejdende projekt målrettet skolerne, hvor eleverne lærer om miljø og at plante vejrbestandige træer. De to projekter gennemføres begge i Okavango-området i det nordlige Namibia, som er det tættest befolkede område i landet og udsat for en kraftig nedslidning af naturen.

Skovprojekterne skal også føre til udarbejdelsen af en national skovstrategi og lovgivning på området. Denne del er dog blevet forsinket på grund af administrative forhold.

Sydafrika

Sydafrika rummer alle verdens komplekse miljøproblemer samlet i ét land. Arven fra apartheid-tiden, hvor landet var skarpt raceopdelt mellem hvide, sorte og farvede, og hvor de 13% hvide sad på al magt og alle rigdomme, mærkes stadig overalt. I den ene ende en meget rig, hvid overklasse, der har været vant til at betragte ressourcerne og mulighederne som grænseløse, og i den anden ende de mange mio. sorte, der lever i de trøstesløse slumbyer med dårlige boliger, manglende adgang til rent vand og kloakering og bjerge af affald, eller ude på landet, hvor jorden ofte er udpint, markerne overgræsset og skoven fældet for at skaffe brænde.

Siden 1994, hvor der blev indført flertalsstyre med Nelson Mandela som præsident, har den nye, sydafrikanske regering arbejdet målrettet på at udjævne forskellene og give den fattige befolkning bedre livsbetingelser. Men selv om landet er Afrikas rigeste, står de økonomiske muligheder sjældent mål med ambitionerne.

Danmark størst

Danced har været i Sydafrika siden 1995 og er i dag den største, udenlandske miljødonor i landet. Den samlede miljøbistand fra 1995 til 2002 er på 540 mio. kr., hvoraf omkring 85 mio. kr. blev brug i år 2000.

Landeprogrammet har fire hovedområder:

	Miljøforvaltning i byområder
	Forureningsbekæmpelse og affaldshåndtering
	Vedvarende energi og bæredygtig energiudnyttelse
	Bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne

Danced har støttet opbygningen af en samlet miljølovgivning i Sydafrika og hjulpet med at få integreret miljøaspektet i forbindelse med en række store reformer, f.eks. omkring vandforsyning og jordfordeling. En stor del af den danske støtte er givet til sydafrikanske NGO’er, der historisk har været særdeles slagkraftige.

Miljøforvaltning i byområder

Mere end 50% af Sydafrikas befolkning bor i byområder, og flugten fra de fattige landområder til byen, hvor det meste af den økonomiske vækst også finder sted, er på 5% årligt. Der er derfor både brug for at rette op på fortidens synder, og på at forebygge skaderne ved yderligere vækst.

Sydafrikanske byer er derfor ofte ved at kvæles i overbefolkning og indbyggernes eget affald, og mange industriområder ligger ofte klos op ad de sorte boligområder, hvor hovedparten af befolkningen bor.

På papiret er der mange flotte visioner om, hvordan byområderne skal indrettes og opgraderes, men i praksis har Sydafrika ikke nogen samlet politik for miljøforvaltning i byerne. Det har gjort det svært at gennemføre Danceds ambition om at påvirke hele området fra de øverste politiske cirkler til praktiske projekter. Støtten til miljøforvaltning i byområder er derfor koncentreret om projekter med lokale myndigheder og NGO’er, der arbejder med miljøproblemer i de sorte townships.

Sydafrika – profil i tal

Areal:	1.200.000 km²
Befolkning (1999):	42 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	1,7%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	2,3%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	61/66 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	76 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	3.310 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	-0,1%

Befolkning i byerne (1999):	51,7%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	26,6%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	7,3 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	7%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,2%

En helt ny måde at lære på

Tag et engangskamera med rundt i dit eget nabolag og tag billeder af de miljøproblemer, du synes, der er. Brug så billederne som udgangspunkt for undervisningen i skolen om miljø og miljøproblemer, hvordan problemerne opstår og hvad der kan gøres, for at løse dem og forhindre nye problemer i at opstå.

I Sydafrika er det en revolution i klasseværelset at gøre den slags. Ikke kun for eleverne, der i årtier har været vant til – groft sagt – 120 elever pr. klasse, et par på hovedet hvis der var uro samt masser af disciplin og kedelig udenadslæren. Det er også en revolution i forhold til forældrene og deres forventninger til skole og i forhold til lærerne, der pludselig skal til at undervise på en helt ny måde.

Ikke desto mindre er det en sådan revolution, det sydafrikanske undervisningsministerium ønsker at gennemføre i samarbejde med den danske NGO Ibis og med Danced som økonomisk sponsor af projektet, der i de kommende tre år vil løbe op i godt og vel 30 mio. kr. og dermed være det største danske enkeltprojekt på miljøområdet i Det sydlige Afrika.

Baggrunden er et Danced-sponseret pilotprojekt, der i 2000 blev afsluttet i de to provinser Gauteng og Mpumalanga, og som det sydafrikanske undervisningsministerium har betegnet som det mest succesrige eksempel på, hvordan man kan gennemføre de meget store ændringer af hele uddannelsessystemet, som den nye post-apartheidregering satser på.

Ambitionerne fejler kort sagt ikke noget i den reform, undervisningsministeriet lancerede i 1997. Den havde titlen "curriculum 2005" som en hentydning til, at hele reformen skulle være gennemført i år 2005. Det bliver det ikke – for de økonomiske ressourcer står ikke mål med ambitionerne, og det tager under alle omstændigheder tid at udarbejde nye undervisningsmaterialer og uddanne lærerne.

En af de største forhindringer, der skal overvindes på vejen til succes, er at give lærerne så meget selvtillid og tiltro til tankerne bag projektet, at de tør kaste sig ud på det dybe vand og begynder at undervise på en helt ny måde. Mange af lærerne har meget lidt – eller slet ingen – formel uddannelse, de har måske været vant til at undervise på en bestemt måde i 10 eller 20 år, og de er ikke vant til at arbejde i grupper, få supervision fra andre lærere eller at "slippe eleverne løs".

Men det kan lade sig gøre. Det viser de vellykkede erfaringer fra Gauteng- og Mpumalanga-provinserne, som Ibis nu skal hjælpe med at overføre til resten af landet. Det skal ske ved at stå for uddannelsen af de centrale ressource-personer, som skal videreuddanne de mange lærere rundt om på landets skoler.

Der er to ben i det danske miljøundervisningsprojekt: dels det pædagogiske, dels hele opfattelsen af, hvad miljø og miljøproblemer er. Der har altid været meget miljø- og naturundervisning i de sydafrikanske skoler, men næsten udelukkende koncentreret omkring det bevarende, naturparker og "save the Rhino". Den side skal selvfølgelig stadig være der, men miljø og mennesker skal ses i en helhed, hvor der ikke bare lægges vægt på at lære om de menneskeskabte miljøproblemer men også at give eleverne redskaber til at finde ud af, hvordan de kan ændre på forholdene.

Og så skal det være sjovt og spændende at lære. F.eks. ved at opbygge en bydel i miniatureformat ved hjælp af pap, papir, ler, konservesdåser og meget andet og så sætte fokus på et emne som f.eks. "transportmidler": hvad bruges transportmidler til, hvilke typer er der, hvor meget brændstof bruger de, hvad betyder det, at der er en stor benzinstation på hjørnet, eller at der er langt til en offentlig bus og så videre.

For nu at nævne et andet undervisningsforløb, der med succes er blevet udviklet og benyttet i forbindelse med det nye projekt.

I byen Midrand mellem Johannesburg og Pretoria støtter Danced f.eks. en "Grøn By Vision", ligesom man giver penge til et samarbejde mellem Organisation for Vedvarende Energi og en sydafrikansk NGO (SEED), der skal integrere bæredygtige energiløsninger i lavindkomstbebyggelser både i byerne og på landet.

Forureningsbekæmpelse og affaldshåndtering

Dette hovedtema handler om både industriens forurening og husholdningsaffald. Danced har spillet en hovedrolle i at hjælpe Sydafrika med at skrive en national affaldsstrategi med bidrag fra alle de parter, der skal arbejde med den. Siden har Danceds konsulenter hjulpet embedsmænd med at føre strategien ud i livet og arbejdet med demonstrationsprojekter i både fabrikker og townships. Men som i mange andre hjørner af Sydafrika er der langtfra penge til at føre alle visionerne ud i livet.

I år 2000 startede to nye projekter, der skal sikre bedre teknologi i henholdsvis tekstilsektoren og metalindustrien, nærmere bestemt galvanisering.

Omkring 500 små og mellemstore virksomheder arbejder med galvanisering, og næsten alle skaber miljøproblemer med udledning af tungmetaller i spildevand, luftforurening og store mængder fast affald, herunder farlige kemikalier.

I tekstilsektoren arbejder Danced-projektet med en livscyklus-forståelse, hvor man går ind i alle led af produktionen fra bomuldsfrø til færdig T-shirt – dog med hovedvægten på bomuldsdyrkningen og vådbehandling med kemikalier af de færdige tekstiler – og analyserer mulighederne for at anvende mere bæredygtige metoder, der samtidig er økonomisk rentable.

Begge steder er der store muligheder for at indføre renere teknologi, og der lægges vægt på både at lave demonstrationsprojekter, skabe netværk og opbygge kapacitet i branchen til at håndtere problemerne fremover.

I år 2000 udarbejdede man et forprojekt vedrørende håndtering af hospitalsaffald som forberedelse til, at man i år 2001 skal udmønte en sammenhængende, overordnet strategi for håndtering af affald i hele Sydafrika. Strategien omfatter 3 elementer: hospitalsaffald, indsamling og bearbejdning af affaldsdata samt genanvendelse.

Vedvarende energi og bæredygtig energiudnyttelse

Sydafrikas kolossale kulminer med lavtlønnet arbejdskraft sikrer landet nogle af verdens laveste elpriser. Og et politisk ønske om at gøre transport over de lange afstande billig har i mange år holdt brændstofpriserne nede. De lave priser har været med til at gøre Sydafrika til et af de ti mest energifrådsende lande i verden, målt som energiforbruget i forhold til samfundsøkonomiens størrelse.

Billig olie og el har indtil for nylig ikke gjort det særligt interessant at eksperimentere med alternativ energi, selv om Sydafrika bl.a. er begavet med mange solskinstimer. Tilhængerne af alternativ energi har desuden det problem, at det nationale elselskab ESKOM hidtil har haft monopol og har været mere interesseret i at udvikle en ny type atomreaktor end eksperimentere med alternativ energi.

Danced har siden 1995 forsøgt at fremme forståelsen for, at det er vigtigt at udbygge den vedvarende energi bl.a. for at mindske CO₂-udledningen – på det praktiske plan bl.a. med støtte til et projekt, der skal føre til opførelsen af landets første vindmøller, Darling Windfarm. Projektet fik i juni 2000 status som nationalt demonstrationsprojekt, men det befinder sig endnu kun i en forberende fase, bl.a. fordi en række tekniske forhold skal afklares.

Danced støtter desuden en række NGO’er, der lobbyer for vedvarende energi. I år 2000 igangsatte man således et projekt, der skal undersøge, hvilke barrierer, der er for uafhængige energiproducenter som arbejder med vindkraft, sol og biomasse. Anden støtte går til energibesparelse, først og fremmest i de fattige boligområder i township’ene.

Bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcer

Sydafrika har meget store naturressourcer og er et af de lande i verden, der har den største biologiske mangfoldighed. Men naturen er under voldsomt pres på grund af de store forandringer i landet og den udbredte fattigdom. Danced har bl.a. hjulpet Sydafrika med at få ført CITES-konventionens forbud mod handel med truede dyrearter ud i livet – både i forbindelse med lovændringer, kapacitetsopbygning og konkrete projekter, der bl.a. skal forbedre kontrollen med handel med truede dyrearter.

Danced har støttet arbejdet med at udarbejde et sæt nye skovlove, ligesom man støtter forskellige projekter, der baserer sig på at opbygge et samarbejde med lokalbefolkningen omkring bevarelse af den lokale natur frem for – som det mange steder har været traditionen – at betragte mennesker som naturbevarelsens fjender.

I år 2000 indledte Danmarks Naturfredningsforening et Danced-støttet samarbejde med den sydafrikanske NGO GEM (The Group for Environmental Monitoring), der sammen bl.a. skal skabe et uddannelsesprogram om lokale Agenda21-aktiviteter og opbygge kapacitet i GEM.

Endelig har Danced støttet arbejdet med at beskytte vandforsyningen og begrænse forureningen fra spildevand i township’ene, både som en overordnet strategi og ved praktiske projekter i alle landets provinser. Desuden er Danced involveret i tre af i alt 17 nye "Water Management Authorities", der får ansvaret for at pleje og fordele vandforsyningerne i hver sin del af Sydafrika.

Miljøundervisning

Miljøundervisning er det største enkeltprojekt i det sydlige Afrika, og i år 2000 afsluttede Danced første fase, der under overskriften Learning for Sustainability løb af stablen i de to provinser Gauteng og Mpumalanga (se beskrivelsen i "En helt ny måde at lære på" side 80). I år 2000 blev lignende projekter designet for Lesotho og Namibia, og et regionalt projekt til koordinering og spredning af erfaringerne fra de nationale projekter kom på tegnebrættet med henblik på at blive ført ud i livet i 2001.

Universitetssamarbejde

Også når det gælder miljøuddannelserne i det sydlige Afrika var der gang i de grænseoverskridende aktiviteter i 2000. Et universitetssamarbejde mellem en gruppe universiteter i Danmark og en tilsvarende i Sydafrika og Botswana kom på skinner med henblik på at samarbejde om at udvikle læseplaner og – i løbet af 2001 – at udveksle studerende og lærere.

Swaziland og Lesotho

Både Lesotho og Swaziland er fattige udviklingslande, der er helt økonomisk afhængige af Sydafrika, som de geografisk er omkranset af. Tusindvis af landenes indbyggere søger arbejde i Sydafrika. Begge lande er landbrugslande – i Lesotho til trods for at kun et minimum af jorden i det bjergrige land kan dyrkes.

Fattigdommen og manglen på overordnet forvaltning af landområderne har gennem årene ført til overgræsning, udpint landbrugsjord og jorderosion og – især i Swaziland – til problemer med en omfattende skovrydning. Tilflytningen til byerne er stor og har givet problemer bl.a. omkring energiforsyning og affald. Hertil kommer problemer med vandforsyning, spildevand og industriforurening i øvrigt.

Samtidig er miljøområdet præget af mangel på uddannede ansatte, mangel på passende teknologi, mangel på koordinering mellem de relevante myndigheder på miljøområdet og en utilstrækkelig lovgivning. Dette gælder i begge lande, om end situationen er værst i Lesotho.

Miljøsamarbejdet

I 1997 indgik Danced aftaler om miljøbistand til Lesotho og Swaziland med programmer, der udpeger de samme tre indsatsområder for bistanden:

	Affaldsproblemer i byerne
	Bæredygtig energi
	Bæredygtig udnyttelse af landområderne

Lesotho

I Lesotho lå arbejdet under programmet stille i det meste af 1998 på grund af voldsomme politiske uroligheder, men efter den vanskelige start blev samarbejdet genoptaget i 1999.

Lesotho – profil i tal

Areal:	30.350 km²
Befolkning (1999):	2,1 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,3%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	2,5%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	54/57 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	144 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	570 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	2,3%

Befolkning i byerne (1999):	27,2%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	1,0%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	ikke oplyst
Skovareal i % af samlet areal (1995):	0%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,0%

I år 2000 fortsatte Danced i Lesotho støtten til de to igangværende projekter om henholdsvis generel styrkelse af kapaciteten på miljøområdet i den offentlige administration og kapacitetsopbygning på energiområdet i forbindelse med gennemførelsen af en overordnet energiplan for Lesotho.

Swaziland – profil i tal

Areal:	17.300 km²
Befolkning (1999):	1,0 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,9%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	3,6%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	46/47 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	113 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	1.400 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	-0,1%

Befolkning i byerne (1999):	26,1%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	14,7%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	0,4 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	8,5%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	ikke oplyst

Herudover blev der underskrevet en regeringsaftale om et nyt projekt vedrørende miljøundervisning i Lesothos grundskole. Endelig fortsatte forberedelsen af et projekt om støtte til udvikling af en national affaldsstrategi samt en plan for at etablere et affaldsindsamlingssystem for hovedstaden Maseru. I tilknytning hertil nedlægges Maserus nuværende losseplads, området, hvor den har ligget, genoprettes og der etableres en ny losseplads på miljømæssigt betryggende vis. Etableringen af den ny losseplads ønskes finansieret af Lesotho selv.

Swaziland

For så vidt angår Swaziland fortsatte Danced i 2000 støtten til de tre igangværende projekter i forbindelse med henholdsvis skove og skovforvaltning, bæredygtig energi samt indsamling og håndtering af fast affald.

Tanzania

Tanzania er et af verdens fattigste lande. De senere års økonomiske udvikling har imidlertid vist en stabil, opadgående kurs, og væksten i BNP har siden 1995 været højere end befolkningstilvæksten. Den økonomiske vækst forventes at stige fra 4,7% i 1999 til 5,5% i 2001. Den store udfordring er nu at formulere og gennemføre en økonomisk politik, der kan sikre højere vækstrater og reducere fattigdommen. Regeringen fortsætter i forståelse med IMF, Verdensbanken og andre donorer strukturtilpasningen i retning mod markedsøkonomi. Der er tale om en gennemgribende reformproces, som regeringen i stadig stigende grad har taget ejer- og lederskab af i et partnerskab med donorerne.

Tanzania – profil i tal

Areal:	945.000 km²
Befolkning (1999):	33 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,9%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	3,3%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	46/48 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	152 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	220 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	0,5%

Befolkning i byerne (1999):	31,7%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	1,3%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	0,1 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	36,8%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	1,0%

Samarbejde om en renere by

Byen Mwanza ved Victoriasøens sydlige bred er med sin halve million indbyggere Tanzanias næststørste by efter Dar-Es Salaam. På grund af den store tilflytning fra land til by vokser Mwanzas indbyggertal med ca. 11% om året, dvs. at byen alene i 2000 voksede med mere end 50.000 nye indbyggere. Det forventes, at byens indbyggertal vil nå 1,5 mio. i 2010.

I Mwanza er der mere end 100 forskellige produktionsvirksomheder af varierende størrelse. De fleste af dem arbejder med fødevarer, som f.eks. fiskefiletfabrikker, vegetabilske olier (solsikke- og bomuldsfrø), industrielle bagerier, bryggerier og tapperier. Der findes dog også virksomheder, der forarbejder tømmer, bomuld m.m. og andre igen, der producerer dyrefoder, sæbe, plasticvarer, skummadrasser etc. Set i lyset af byens størrelse er industrien dog af begrænset omfang.

Ukontrolleret vækst

Fra midten af firserne skete der en voldsom, stort set ukontrolleret, befolkningstilvækst i Mwanza. Store befolkningsgrupper bosatte sig i områder, hvor der enten ikke var nogen form for byplanlægning, eller hvor planlægningen var yderst mangelfuld. Disse såkaldte "squatter"-områder fik en voldsom udbredelse, og myndighederne opgav nærmest at kontrollere bosættelserne. Som et resultat af dette bor ca. halvtreds procent af byens befolkning i områder af byen med mangelfuld eller slet ingen infrastruktur. Områderne mangler elektricitet, veje, ordentlige toiletforhold, ordentlige vandforsynings- og kloakeringssystemer og indsamling af affald.

Danida har siden 1998 støttet et projekt, der gennemføres af bystyret i Mwanza, til forbedring af bymiljøet. Hovedtanken bag projektet er, at byens indbyggere skal være med til at planlægge og til dels bestemme, hvilke miljøproblemer projektet skal involvere sig i. En miljøfond med danske midler er med til at finansiere de aktiviteter, bystyret og lokalbefolkningen bliver enige om.

Kvinderne aktive

En evaluering af projektet i 1999 viste, at det er lykkedes at inddrage de lokale, og ikke mindst kvinderne, i miljøplanlægningen. Aktiviteter som f.eks. miljøinformationskampagner og udbygning af vandforsyningssystemer er gennemført med succes. Konklusionen var imidlertid også, at det kun i begrænset omfang er lykkedes at inddrage den lokale industri i projektet, og få den til at overholde byens miljøbestemmelser. Derfor vil projektet i fremtiden bestræbe sig særligt på at inddrage byens industri i et samarbejde om renere teknologi.

Interessen for at samarbejde med den danske vidensbase om renere teknologi er stor, og specielt fiskeindustrien er interesseret – ikke mindst efter at EU atter har åbnet op for fiskeeksporten fra Victoriasøen. Projektet har derfor for nylig indgået et samarbejde med et andet stort projekt (Lake Victoria Environmental Management Project) om renere teknologi i fiskeindustrien. I dette projekt skal Danmark bl.a. bidrage med viden om, hvordan man udskiller fiskeolier fra fiskeindustriens spildevand.

En hastigt voksende befolkning giver et stigende pres på landbrugsjorden og andre naturressourcer, f.eks. træ til brænde. I byerne skaber en ukontrolleret byudvikling problemer med kloakering, vandforsyning og affald. I den tanzaniske miljøhandlingsplan beskrives landets miljøproblemer i følgende seks punkter:

	Nedslidning af dyrkningsgrundlaget
	Mangel på rent drikkevand
	Forurening af miljøet
	Tab af levesteder og biologisk mangfoldighed
	Forringet vandkvalitet såvel i havet som i søer og floder
	Afskovning

Tanzanias miljøpolitik lægger op til prioriteringer:

Det forventes, at arbejdet med at udmønte miljøpolitikken i praktisk lovgivning vil blive sat i gang, så snart regeringen har truffet beslutning om den fremtidige opbygning af landets miljøadministration, baseret på anbefalingerne i en analyse af miljøområdet fra 1999.

Den danske bistand følger de rammer, der sammen med den tanzanianske regering blev udstukket for det fremtidige samarbejde på miljøområdet, da det samlede danske miljøstøtteprogram for Tanzania blev udarbejdet. Programmet rummer to hovedkomponenter, nemlig miljøindsatser i byområder samt naturressourceforvaltning og beskyttelse af biodiversitet. Miljøbistanden skal desuden omfatte støtte til miljølovgivningen.

Det skete i 2000

Det danske miljøstøtteprogram til Tanzania blev godkendt i 2000. Som en opfølgning vil Danida i den nærmeste fremtid i samarbejde med partnerne i Tanzania udarbejde komponentbeskrivelser for bymiljø- og naturressourceforvaltningsprojekter i landet.

Bymiljø

Med bevillinger til anden fase af bymiljøprojektet i Mwanza og med opstarten af et nyt bymiljøprojekt i Arusha i 2000 omfatter miljøindsatsen i byområder nu tre byer, Mwanza, Iringa og Arusha, mens fire andre, Tanga, Moshi, Morogoro og Dodoma er under forberedelse. For at sikre en bæredygtig miljøforvaltning forsøger byprojekterne at inddrage en bredere offentlighed i udarbejdelsen af miljøhandlingsplaner og i gennemførelsen af miljøforbedrende aktiviteter. Den danske ambassade er endvidere i dialog med regeringen om at få oprettet en central koordinerende enhed for bæredygtige byer i Departementet for Regionsadministration og Lokalregering under Præsidentens kontor. Denne enhed skal styrke erfaringsudviklingen, udvikle fælles træningsprogrammer og koordinere støtte (bl.a. i form af udstyr og teknisk bistand) til det nationale program for bæredygtige byer.

Naturressourcer

På skovområdet er der knyttet en rådgiver for landsbybaseret skovforvaltning til Ministeriet for Naturressourcer og Turisme. Rådgiveren bistår ministeriet med at formulere lovgivningen for deltagerorienteret forvaltning af naturressourcer i Miombo skovene. Derudover har Danmark siden 1999 støttet to skovforvaltningsprojekter i Iringa regionen, og i 2000 startede et nyt skovforvaltningsprojekt i Lindi regionen. Endvidere har Dansk Ornitologisk Forening siden 1999 deltaget i et projekt, der støtter Wildlife Conservation Society of Tanzania med kapacitetsopbygning og beskyttelse af skovene i Uluguru-bjergene ved Morogoro.

I 1999 tilsluttede Tanzania sig Ramsar-konventionen om vådområder af international betydning, og Malagarasi-Muyovozi vådområdet i det nordvestlige Tanzania blev samtidig udpeget til at være landets første Ramsarområde. Danmark har siden 1999 støttet et projekt for bæredygtig og integreret forvaltning af dette område, og et andet vådområde projekt omkring Lake Natron i det nordlige Tanzania er nu under forberedelse.

Zambia

Zambia er et af de mindst udviklede lande, og økonomien er sårbar, fordi landet er meget afhængig af verdensmarkedspriserne på kobber. Generelt lever mere end 70% af befolkningen under fattigdomsgrænsen.

Den økonomisk betydningsfulde minedrift af kobber har betydet, at landet har udviklet sig til at blive et af Afrikas mest urbaniserede samfund. Befolkningen bor langs "jernbanelinjen", der går fra Kobberbæltet i nordvest til Lusaka i midten af landet og ned til den sydlige provins. Mange af miljøproblemerne er koncentreret om mineindustriens luft- og vandforurening af Kafue floden, der samtidig forsyner Lusaka med drikkevand. Den store befolkningstilvækst i byerne betyder, at de offentlige vandværker ikke har kunnet holde trit med udviklingen med deraf følgende vand- og sanitetsproblemer.

Husholdningernes store behov for brændsel har betydet, at skovområder i og omkring byerne er blevet ryddet med efterfølgende jorderosion. Selv om problemerne er alvorlige, er de koncentrerede i afgrænsede områder, hvilket betyder, at en målrettet indsats vil kunne have gunstige effekter på miljøet.

Miljøministeriet har det overordnede ansvar for beskyttelse af miljøet, forureningskontrol, vildtkonservering og rationel anvendelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, men en række andre ministerier – bl.a. turisme, landbrug, energi og vand – varetager specifikke miljøspørgsmål inden for deres resort. Et miljøråd koordinerer initiativer mellem ministerierne, og fungerer som rådgiver for regeringen. Miljørådet indsamler data og overvåger og udarbejder standarder for forureningskontrol. Alle institutionerne har for få personalemæssige og økonomiske ressourcer til rådighed.

Den zambiske regering vedtog i 1985 "the National Conservation Strategy", der som det første dokument definerede miljømålsætningerne for landet. Strategien er revideret i 1994 i den nationale Miljøhandlingsplan, der bygger på princippet om, at enhver borger har ret til at færdes i et rent og sundt miljø.

Zambias nationale miljøhandlingsplan fra 1994 har identificeret følgende fem hovedstrategier for Zambias miljøindsats:

	Klarlægning af ansvarsfordeling mellem Miljøministeriet og Miljøråd, samt mellem disse enheder og andre institutioner, der gennemfører miljøinitiativer
	Udvikling af den institutionelle kapacitet til at forvalte miljøet og styrkelse af lovgivningen
	Styrkelse af traditionelle institutioner og folkelig deltagelse med henblik på at fremme en kultur, der støtter forbedring af miljøet og en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne
	Obligatorisk miljøvurdering ved alle større anlægsprojekter
	Udvikling af finansieringsmekanismer og øget adgang til ressourcer til miljøforbedrende aktiviteter

Zambia – profil i tal

Areal:	753.000 km²
Befolkning (1999):	10 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,7%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	3,1%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	43/43 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	187 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	330 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	-0,9%

Befolkning i byerne (1999):	39,5%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	1,5%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	0,3 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	42,3%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,8 %

Det skete i 2000

I 1996 blev Zambia udpeget til at være et af samarbejdslandene under den danske miljøramme. I 1997 begyndte forberedelsen af det danske miljøprogram for Zambia, men på grund af den politiske udvikling i landet blev forberedelserne suspenderet i 1998. Som følge af forbedringer på menneskeretsområdet og forbedret regeringsførelse blev det i forbindelse med de årlige landeforhandlinger mellem Danmark og Zambia i 1999 besluttet at genoptage forberedelsesprocessen.

I 2000 blev der udarbejdet et udkast til Danmarks miljøprogram for Zambia. Programmet færdiggøres endeligt i 2001.

Danidas Styrelse tiltrådte i slutningen af 2000 det første MIFRESTA-projekt til landet. Projektet er et affaldshåndteringsprojekt, hvor der ydes støtte til Lusaka by med henblik på at forbedre byens renovationssystem.

Et andet projekt, der støtter naturressourceforvaltning i Mumbwa distriktet, er under forberedelse.

Zimbabwe

Zimbabwe betegnes af FN som et mellemindkomstland. Landet er præget af stor social ulighed, men det har en forholdsvis veludviklet infrastruktur og industri. Til trods for en hastig urbanisering bor over 70% af landets befolkning i landområderne i de såkaldte fællesområder, uden selvstændig ejendomsret til dyrknings- eller græsningsjord. Indbyggerne i fællesområderne hører til de fattigste i landet. Sammen med befolkningstilvæksten har manglen på kapacitet og ressourcer øget miljøproblemerne og presset på naturressourcerne.

Behovet for jord til græsning og dyrkning i de overbefolkede fællesområder er stort, og miljøet nedslides på grund af den intense udnyttelse kombineret med jævnlige tørkeperioder. Det fører til jorderosion, udpining af jorden, afskovning og tab af naturlige vådområder og biodiversitet.

Siden landets uafhængighed i 1980 har en jordreform med en omfordeling af dyrkningsjorden været anerkendt som en social, økonomisk og miljømæssig nødvendighed, men tiltagene har hidtil været helt utilstrækkelige eller mislykkede.

Zimbabwes relativt veludviklede industrisektor og byernes hastige vækst på omkring 6% om året betyder samtidig, at byernes miljøproblemer og den industrielle forurening udgør et stigende problem. Der er endnu ikke formuleret generelle målsætninger eller politikker for byudvikling, og der har hidtil ikke været en central forvaltningsmæssig forankring af området. Samtidig vokser bybefolkningen og byerne så hurtigt, at myndighederne ikke kan følge med til at udbygge infrastrukturen og serviceydelser som vand- og sanitetsforsyningen.

Den nye miljølov, der har været under forberedelse i adskillige år, er ikke vedtaget af parlamentet, og en national miljøsektorstrategi er stadig under udarbejdelse. Zimbabwe har ikke den nødvendige forvaltningskapacitet på miljøområdet, og der er fortsat behov for en bedre koordinationen inden for miljøsektoren.

Den danske indsats i Zimbabwe er formuleret i et miljøstøtteprogram, som blev aftalt mellem Danmark og Zimbabwe i 1999. Programmet omfatter fire indsatsområder:

	Miljøplanlægning og -forvaltning i landområder
	Miljøplanlægning og -forvaltning i byområder
	Industriel miljøforvaltning
	Vedvarende energi

Det skete i 2000

I januar 2000 lå et projektforslag vedrørende vedvarende energi færdigt til godkendelse, men i lyset af den ustabile politiske situation blev det op til parlamentsvalget i 2000 fra dansk side besluttet at sætte det i bero.

De politiske omstændigheder har i det hele taget løbende indvirket på aktivitetsniveauet og gennemførselstakten i miljøprogrammet både direkte og indirekte. Udviklingen på miljøområdet i det forløbne år har generelt været utilfredsstillende med udsigt til en yderligere forværring fremover. Den generelle økonomiske udvikling medfører et forøget pres på naturressourcerne, marginale områder opdyrkes i byerne, og behovet for brændselstræ vokser i takt med de stærkt stigende priser eller direkte mangel på petroleum. Der er risiko for, at regeringens jordreformprogram fører til miljømæssige ødelæggelser i form af ukontrolleret skovrydning, forkerte dyrkningsmetoder, rovdrift på vildt mm.

Zimbabwe – profil i tal

Areal:	391.000 km²
Befolkning (1999):	12 mio.
Befolkningstilvækst (1999):	2,2%
Gennemsnitlig befolkningsvækst (1990-98):	2,6%
Gennemsnitslevealder (1999) M/K:	50/52 år
Dødelighed for børn under fem år (1998):	118 pr. 1000

BNI pr. indbygger (1998):	620 US$
Årlig vækst i BNI (1990-98):	-0,2%

Befolkning i byerne (1999):	34,6%
Årligt forbrug af ferskvandsressourcer:	6,1%
CO₂-udledning pr. indbygger (1996):	1,6 tons
Skovareal i % af samlet areal (1995):	22,5%
Årlig skovfældning af samlet skov (1990-95):	0,6 %

Som følge af den politiske udvikling i landet besluttede den danske regering i november 2000, at der foreløbig ikke vil blive igangsat nye aktiviteter i samarbejde med den zimbabweanske regering. Der vil derfor kun blive sat nye aktiviteter i gang, som baseres på samarbejde med NGO’er og den private sektor.

Bymiljø

Et bymiljøprojekt, der består af en række mindre projekter, blev påbegyndt i 2000. Projektets første fase skal løbe over 3 år og fokuserer på opbygning af metoder, systemer og arbejdsgange til miljøplanlægning og miljøforvaltning i Harare samt de mindre byer Bindura, Victoria Falls og Norton. Projektet forbereder miljøhandlingsplaner for udvalgte byområder og gennemfører konkrete opfølgningsaktiviteter og demonstrationsprojekter. En stor del af projektets aktiviteter gennemføres af en lokal NGO.

Miljøplanlægning og -forvaltning i landområder

Et projekt vedrørende lokal miljøplanlægning og deltagerstyret miljøforvaltning gik efter forsinkelser ind i gennemførelsesfasen i september 2000. Samtidig blev rådgiverindsatsen til projektet styrket i lyset af den ringe kapacitet i den ansvarlige zimbabweanske myndighed.

Tværgående aktiviteter og programkoordination

Der er i Zimbabwe behov for en omstrukturering af rådgiverbistanden og for støtte til arbejdet med at formulere nationale miljøpolitikker og -prioriteter. Et mindre projekt inden for disse to områder blev derfor sat i gang i 2000.

Evaluering af MIFRESTA i det Sydlige Afrika

Zimbabwe var valgt som et af to case studier i forbindelse med en evaluering af den danske miljøbistand til det sydlige Afrika, som blev gennemført i foråret 2000. Blandt de vigtigste konkrete observationer for Zimbabwe var, at miljøstøtteprogrammet i Zimbabwe består af en god blanding af aktiviteter i den offentlige sektor, den private sektor og NGO-miljøet. Indsatsen kunne dog – i lyset af den stærke lokale ressourcebase i civilsamfundet og den private sektor i Zimbabwe – rettes endnu mere mod disse sektorer. Endelig peger evalueringen på, at miljøstøtteprogrammet for Zimbabwe, der var det første af sin slags, havde betalt en stor del af "lærepengene" for miljøstøtteprogrammerne i de øvrige samarbejdslande.