| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøbistand til udviklingslandene - Årsberetning 2000

Kapitel 4:
Sydøstasien – samarbejdet i regionen og med de enkelte lande

Regionale aktiviteter
Cambodia
Laos
Malaysia
Thailand
Vietnam
  

Regionale aktiviteter

Den danske MIFRESTA-indsats i Sydøstasien omfatter Cambodia, Laos, Malaysia, Thailand og Vietnam.

Skønt der er store økonomiske forskelle mellem landene i Sydøstasien, har de en række miljøproblemer til fælles: overudnyttelse af naturressourcerne, skovfældning, truede vandressourcer og kystzoner samt hastig vækst i byerne. Mange af regionens miljøproblemer er desuden grænseoverskridende og deles mellem to eller flere lande. Det gælder f.eks. transport af farligt affald og vandbåren forurening. Disse miljøproblemer løses derfor bedst ved fælles indsatser af landene i regionen.

Men de regionale institutioner i Sydøstasien er fortsat forholdsvis svage, både når det angår økonomiske og menneskelige ressourcer. Det har derfor været svært at finde solide holdepunkter for en større regional miljøindsats. Samtidigt er de nationale myndigheders interesse i at medvirke aktivt i regionale miljøindsatser ofte begrænset, ligesom de økonomiske ressourcer der afsættes, fordi de nationale problemer som regel står i forgrunden.

Men bevidstheden om det nødvendige i et grænseoverskridende, regionalt samarbejde om at løse en række miljøproblemer er voksende, både blandt politikere, embedsmænd og NGO’er. Og for at styrke de regionale aspekter i Danidas og Danceds programmer i regionen er det derfor et fælles mål at øge støtten til både regionale institutioner og nationale aktiviteter, der fokuserer på ens eller fælles problemer. Et fokuspunkt er at styrke landenes evne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til internationale miljø-konventioner.

Den danske, regionale miljøbistand i Sydøstasien, der er blevet til i et samarbejde mellem Danida og Danced, identificerer tre hovedområder for indsatsen i regionen:

	Forvaltning af naturressourcer.
	Bæredygtig udvikling af byer og industri
	Bæredygtig energi

Danidas samarbejdslande

Danida samarbejder med Cambodia, Laos og Vietnam, der alle er lavindkomstlande. I perioden 1996-2000 har Danida samlet givet tilsagn på 79 mio. kr. til regionale projekter under MIFRESTA–programmet.

Skolegang til alle er en afgørende forudsætning for at skabe udvikling og udvikle forståelse for miljøhensyn

I et land som Cambodia udgør millioner af miner stadig en daglig fare for landbe- folkningen

Egentlig nye regionale projekter blev ikke sat i gang i år 2000, men der blev derimod sat gang i en række regionale aktiviteter med udspring i nationale projekter. Det drejede sig om udveksling af projekterfaringer gennem regionale møder og seminarer for at videreudvikle metoder og strategier på miljøområdet. Der er også en stigende interesse for at samarbejde inden for tematiske emner, f.eks. på byområdet.

Den regionale indsats vil fortsat blive koncentreret om bæredygtig forvaltning af naturressourcer, bæredygtig udvikling af byer og industri samt kapacitetsopbygning inden for både offentlige og private miljøorganisationer. Danida har udarbejdet et miljøstøtteprogram for Laos, som blev godkendt i efteråret 2000, og udkast til miljøstøtteprogrammer for Vietnam og Cambodia som forventes godkendt i 2001. De nationale programdokumenter baseres på den regionale miljøstrategi for Sydøstasien.

Den tidligere bevilgede miljøbistand til International Union for Conservation of Nature and Natural Resources – World Conservation Union (IUCN), Verdensnaturfonden og World Wildlife Fund for Nature (WWF) fortsatte i årets løb.

Forvaltning vedrørende Mekongfloden

Det regionale projekt vedrørende forvaltning af naturressourcerne i bjergområderne ved Mekongfloden i Laos og Vietnam gennemføres planmæssigt. Projektets formål er at styrke dialogen mellem nationale NGO’er og lokale myndigheder vedrørende miljøplanlægning i grænseområdet mellem Vietnam og Laos for at fremme en bæredygtig brug af regionens naturressourcer. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter og World Ressource Institute (WRI). Den danske del af projektet består af miljøanalyser af Ca River, som udspringer i Laos og løber gennem Vietnam med udløb i det Sydkinesiske Hav.

Skovfrø

Det regionale skovfrøprojekt gennemføres som planlagt. Projektet har til formål at styrke kapaciteten i skovfrøsektoren i Laos, Cambodia og Vietnam og bidrage til at gøre disse lande bedre rustet til at udvikle nationale strategier og gennemføre planer inden for frøforsyning, træforædling og genkonservering. En udvidelse af projektet til at omfatte Cambodia forventes gennemført i 2001.

Danceds samarbejdslande

Danced samarbejder med Malaysia og Thailand, der begge er mellemindkomstlande.

I år 2000 iværksatte Danced et projekt, der skal hjælpe de to lande til at opfylde Basel-konventionen om international transport og bortskaffelse af farligt affald. Efter at have udarbejdet en status på området, skal der afholdes et seminar med deltagelse fra en større kreds af lande i regionen, hvor strategien videre frem fastlægges, og hvor man identificerer de behov, der er for hjælp fra dansk side.

Forældet og farligt affald

I løbet af år 2001 vil der på samme måde blive iværksat et projekt, der skal hjælpe Malaysia og Thailand med at registrere, indsamle, opbevare og eventuelt destruere forældede pesticider og de såkaldte POP’er. POP’er er sværtnedbrydelige, organiske forurenende stoffer (på engelsk Persistent Organic Pollutants), som udgør et stort miljøproblem, hvis de ikke bliver håndteret og bortskaffet korrekt.

Et andet projekt i de to lande sigter på at opbygge faciliteter i havnene til at modtage affald, så havforureningen med olie og fast affald fra de mange skibe i regionen mindskes. Projektet skal også omfatte de to Danida-samarbejdslande Cambodia og Vietnam. I første omgang afholdes et regionalt seminar, hvor der gøres status på området, og hvor man sammen med havnemyndigheder og regeringerne i de berørte lande diskuterer løsningsmuligheder.

Cambodia er det land i Sydøstasien, der i forhold til landets størrelse har det største areal med uberørt natur

Cambodia

Cambodia er efter mere end 20 års borgerkrig et af Asiens fattigste lande. Landets turbulente nyere historie med De Røde Khmerers rædselsregime og den efterfølgende vietnamesiske besættelse har medført omfattende sociale, politiske og kulturelle omvæltninger. Siden en ny koalitionsregering under premierminister Hun Sen kom til magten efter de demokratiske valg i november 1998, har den politiske udvikling stabiliseret sig og skabt grundlag for reformer på det økonomiske, administrative og retlige områder. Det vil imidlertid tage mange år at genopbygge de menneskelige ressourcer og den fysiske infrastruktur efter de mange års konflikt. Der er ligeledes behov for at genoprette tilliden til de offentlige institutioner og at gennemføre et retsopgør med de ansvarlige for Pol Pot-periodens grove menneskerettighedskrænkelser.

Cambodia er rigt på naturressourcer, men utilstrækkelig forvaltning og overudnyttelse af landets naturressourcer, særligt inden for skovbrug, minedrift og landbrug, har haft alvorlige konsekvenser for miljøet. Hertil kommer, at mio. af landminer og ueksploderede bomber gør store dele af landbrugsjorden uanvendelig. Den manglende regulering af dambrug, kommercielt fiskeri og industriudviklingen kombineret med den voksende urbanisering vil ligeledes kunne medføre store miljøproblemer for landet.

Viljen er til stede

Cambodia er det land i Sydøstasien, der i forhold til landets størrelse har det største areal med uberørt natur, og der er i landet en klar erkendelse af behovet for at tage fat på de kritiske spørgsmål inden for miljø- og naturressourceforvaltningen. Regeringen har da også allerede taget en række skridt i den retning. I 1993 omdannede Cambodia således i alt 3,3 mio. ha, svarende til mere end 18% af landets samlede areal, til 23 naturbeskyttede områder. Cambodia har desuden underskrevet en række internationale miljøkonventioner, herunder om vådområders internationale betydning, om verdens naturarv, om biodiversitet og om klimatiske forandringer. Inden for forvaltningen af naturressourcer har regeringen opsagt en række koncessioner til træfældning, reguleret fiskeriet til fordel for den fattige del af befolkningen og iværksat lovgivning, der sigter mod at beskytte naturressourcerne.

Det skete i 2000

Aftalen om samarbejde mellem Cambodia og Danmark på miljøbeskyttelsesområdet blev underskrevet i 1997, og i 2000 blev der sat gang i arbejdet med at formulere et 5-årigt miljøstøtteprogram.

Den danske miljøstøtte til Cambodia skal forbedre levevilkårene for den fattige befolkning i land- og byområderne. Programmet forventes godkendt i 2001 med følgende komponenter:

	National kapacitetsopbygning
	Integreret fysisk planlægning
	Forvaltning af by- og industriudvikling
	Forvaltning af naturressourcerne

Budgettet for miljøstøtten for 2001 er på 73 mio. kr. Den samlede ramme for årene 2000-2004 ventes at blive på omkring 370 mio. kr.

I 2000 blev der også igangsat nye projekter inden for kystzoneforvaltning, planteværn, landsby- og brugeradministreret skovbrug samt givet støtte til uafhængig overvågning af illegal træfældning. Hertil kom planlægning af nye projekter, der søges bevilget i 2001 som støtte til kapacitetsudvikling af miljøsektoren, forvaltning af vandskel samt affaldshåndtering.

Kamp mod illegal skovhugst

I 2000 blev to projekter godkendt inden for biodiversitet og forvaltning af beskyttede områder. Det første projekt skal sikre den biologiske mangfoldighed ved at støtte NGO’en Global Witness, der skal holde et vågent øje med den illegale tømmerhugst i Cambodia. Global Witness skal løbende rapportere om omfanget af den illegale træfældning og overvåge den cambodianske regerings indsats for at opfylde "Deklarationen om Forvaltning af Skov og forhindring af Illegal Tømmerhugst". Dette skal bl.a. ske ved hjælp af interviews, undersøgelser og uanmeldte inspektioner.

Bæredygtige kystzoner

Herudover godkendtes anden fase af et projekt fra 1997, der skal styrke de cambodjanske provinsmyndigheders kapacitet til at opbygge en effektiv kystzoneforvaltning og prioritere indsatsområder. Det sker i tæt samarbejde med Den Asiatiske Udviklingsbank. Projektets umiddelbare formål er ikke mindst kapacitetsopbygning hos stats- og provinsmyndighederne og i ministeriernes lokale afdelinger i kystområderne. Desuden skal der etableres pilotprojekter vedrørende udvikling af bæredygtige produktionsmetoder i et eller to mindre samfund i hver af kystprovinserne eller bykommunerne.

Omsorg for cambodianerne Organisationen Concern får hjælp fra Danida til en række projekter Den cambodianske organisation Concern (bekymring/omsorg) står for en række projekter, der med Danida-støtte hjælper lokalbefolkningen i det fattige, sydøstasiatiske land. Et af dem er et træningscenter for kvinder, der blev oprettet i 1997 i O’Sandans. Formålet var at give enker, forældreløse piger og piger fra fattige familier en chance for at lære at væve, sy og arbejde som frisører. Fru Chhoun Sokhak fremviser landsbyens lager af ris og forskellige produkter fra skoven Centrets leder, fru Men Ieang, tog kontakt til Concern, der tilbyder undervisning i skovbrug til lokalsamfund, hvilket førte til ,at centret i1998 etablerede sin egen plantage med hjælp fra Concern. Pigerne lærer nu, hvordan man producerer såsæd, forbereder jorden til beplantning og planter træer. I løbet af de sidste par år er indbyggere fra nærliggende landsbyer kommet til træningscentret for at købe træer fra plantagen. Næste sæson ser centret frem til at øge sin produktion, så det kan sælge sine produkter og få et økonomisk overskud, som kan betale for den videre drift af centret og træningsprogrammet. Penge fra skovens afgrøder Concern står også for et skovprojekt i landsbyen Preah Ream Reangsey, der blev etableret på initiativ af Chhoun Sokhak, et medlem af Udviklingskomiteen i landsbyen. Yim Chum, landsbyens borgmester, var fra starten meget opsat på, at landsbyens kvinder deltog i projektet for, som han siger, "så er vi sikre på at få succes". Chhoun Sokhak bor sammen med sine forældre i Chrey Back kommune. Hendes søsters familie, som består af 5 personer, bor i huset ved siden af, og de har alle deltaget i projektet, hvor de har lært at forberede såsæd og plante træer. De er meget ivrige efter at lære nye måder at anvende den nærliggende skov på, og de ønsker at undgå, at skoven bliver ødelagt af ulovlig træfældning og jorderosion. Chhoun fremviser huset, hvor de opbevarer landsbyens forråd af ris og siger: "vi kan ikke altid regne med at have nok ris til alle indbyggere i landsbyen. Derfor har vi også brug for de afgrøder, vi kan få fra skoven". Med hjælp fra Concern har Udviklingskomiteen i landsbyen sat beskyttelseshegn op i skoven for at undgå, at de nyplantede træer bliver ødelagt. Men det er ikke altid, at beskyttelseshegnene kan holde ubudne gæster væk, og derfor er regeringen blevet bedt om hjælp. Fru Men Ieans vander og plejer frøplanterne, som skal plantes ud, når de bliver større. Børn lærer om skovbrug Hver torsdag er det arbejdsdag for eleverne på skolen i Neak Tatahang. Det betyder, at samtlige 682 elever lægger skolebøgerne på hylden og får chancen for at lære at vedligeholde og bygge nye bygninger. I 1998 kontaktede organisationen Concern lederen af skolen for at høre, om man var interesseret i at deltage i skovbrugsprojektet, hvor skolen ville blive tilbudt undervisning i praktisk skovbrug. Det var der stor interesse for, og skolen startede med 300 små acaciea-stiklinger. Elever og lærere fik undervisning af Noy Sam Ol, som arbejder for Concern. Skolen har nu startet en plantage, hvor eleverne er ansvarlige for at plante, vande og passe træerne og holde dem fri for insekter. Socheat går i sjette klasse og er meget stolt af sit arbejde og det, han har lært på skolen. Han er glad for den skygge, som de nyplantede træer giver i skolegården, og han fortæller ivrigt om de mange fordele og muligheder, som skoven giver for ham og hans familie. Familien får bl.a. brænde og en noget sin mad fra skoven. Socheat glæder sig til at plante træer i sin egen landsby med den næste sæsons såsæd.

Færre pesticider

På landbrugsområdet blev der bl.a. igangsat et projekt, der skal mindske brugen af pesticider i landbruget og samtidig øge landbrugsproduktionen. Det skal ske ved at uddanne lokale undervisere inden for integreret planteværn, som senere skal sprede deres viden og erfaring. Yderligere sigter projektet mod at gennemføre kurser, som skal øge bøndernes viden om dyrkningsforhold og mulighederne for en mere målrettet brug af pesticider.

Landsbyboerne skal med

Et andet projekt, der blev godkendt i 2000, skal give folk i landsbyerne bedre adgang til at udnytte naturressourcerne i skovene. Det primære sigte er at uddanne trænere, som i samspil med skovmyndighederne og lokalbefolkningen kan støtte aktiviteter og initiativer i lokalsamfundet og uddanne landsbybefolkningen i bæredygtig udnyttelse og håndtering af skovens produkter.

Det er bl.a. tanken, at der skal oprettes landsbybaserede skovbrugsprojekter. Derudover skal den lokale befolknings færdigheder og viden om bæredygtigt skovbrug øges gennem uddannelse og praktisk erfaring. Endelig vil projektet støtte forskning og indsamling af data, som kan bruges til at udforme ny lovgivning vedrørende brugeradministreret skovbrug.

Laos

Mekongfloden er truet af forurening fra industrien og den voksende befolkning

Laos er et af de fattigste lande i Sydøstasien. Over halvdelen af befolkningen får ikke dækket grundlæggende behov for mad, bolig og uddannelse. Børnedødeligheden og antallet af kvinder, der dør i forbindelse med graviditet og fødsel, er blandt de højeste i verden. Den økonomiske krise i Asien har sammen med stagnerende vækst og faldende eksportindtægter lagt yderligere begrænsninger på de nationale budgetter og på mulighederne for at forbedre landets sundheds- og uddannelsessektor. Den laotiske økonomi er stærkt afhængig af udenlandsk bistand.

Det bjergrige land har stadig store skovområder med mange dyre- og plantearter, men fattigdom og befolkningstilvækst lægger et stort pres på skovene, som belastes af svedjebrug og ukontrolleret tømmerhugst. Tømmer er p.t. landets største indtægtskilde.

Mekongfloden forsyner landet med elektricitet og vand til kunstvanding, og den er desuden en vigtig kilde til ernæring. Men vandet er truet af forurening fra den voksende befolkning og fra industrien. En stor del af Mekongflodens vand (ca. 36%) kommer fra Laos, og derfor har landets forvaltning af vandressourcer og vådområder stor betydning for både Cambodia og for Mekongdeltaet i Vietnam, der ligger længere nede ad floden.

Voksende problemer

Miljøproblemerne i forbindelse med industri, minedrift og byudvikling er stadig forholdsvis små, men den økonomiske vækst og udviklingen i den industrielle sektor vil øge efterspørgslen efter energi og udnyttelsen af landets mineralforekomster. Dette vil sætte naturressourcerne endnu mere under pres. Samtidig søger flere og flere laoter mod byerne i håb om at finde bedre levevilkår, men antallet af boliger og udbygningen af sundhedsydelser, vandforsyning og sanitet kan ikke følge med, hvorfor slumkvartererne vokser i de større laotiske byer.

Regeringen i Laos er opmærksom på miljøproblemerne, men på grund af fattigdom, lav økonomisk vækst og en svag administration er der store begrænsninger for, hvad der lokalt kan gøres for at afhjælpe og forebygge nye miljøproblemer.

Det dansk-laotiske samarbejde om miljøbistand blev indledt i 1997. Der er siden givet tilsagn for i alt 84 mio. kr. til aktiviteter i Laos. De største indsatsområder har indtil videre været forbedret naturressourceforvaltning og kapacitetsopbygning i den offentlige administration. Endvidere er projekter vedrørende industriforurening, minerydning, affalds- og spildevandsbehandling samt bymiljø enten sat i gang eller under forberedelse.

En pumpe sparer ikke blot mange timers vandring efter vand - den forbedrer også sundheden, fordi vandet ikke er forurenet

Det skete i 2000

Danmark og Laos blev i 2000 enige om et overordnet program for den danske miljøbistand til Laos. Programmet bygger på samarbejdsaftalen mellem Laos og Danmark fra 1997 og fastlægger mere præcise rammer for den danske indsats i Laos. Den samlede ramme for årene 2000-2004 ventes at blive på ca. 315 mio. kr.

Tre områder indgår i det danske miljøprogram i Laos:

	Kapacitetsopbygning og institutionel udvikling
	Bæredygtig by- og industriudvikling
	Bæredygtig naturressourceforvaltning

Der vil under hvert tema blive gennemført en række projekter, der på forskellig vis søger at løse de problemer, Laos står over for inden for f.eks. byudvikling. Hovedformålet med programmet er således at fokusere den danske indsats.

Programmet er geografisk koncentreret om tre områder: det sydlige Laos (provinserne Champassak og Attapeu), det nordøstlige Laos (provinserne Xieng Khoung og Hua Phan) samt området omkring hovedstaden Vientiane.

I 2000 blev der godkendt to nye projekter inden for naturressourceforvaltning og et nyt projekt inden for bæredygtig byudvikling, og gennemførelsen af de eksisterende projekter fortsatte.

Dialog om beskyttelse

Den danske støtte til biodiversitet blev indledt i 1998 med et projekt i to beskyttede naturområder (Nam Et og Phuo Loei). bl.a. med baggrund i erfaringerne herfra blev der i 2000 indledt et samarbejde mellem den laotiske regering, Danmark og UNDP om udvikling af en national strategi og en handlingsplan for biodiversitet.

I Laos støtter Danmark blandt andet arbejdet med at udarbejde en behandlingsplan til at sikre landets biodiversitet

Projektet vil yde støtte til opbygning af kapacitet i de dele af den nationale forvaltning, der er ansvarlig for at sikre og beskytte biodiversiteten i Laos. Der vil i projektet blive lagt vægt på at sikre en bred dialog – både internt i den laotiske regering på tværs af de forskellige sektorer og i forhold til vigtige interessegrupper i samfundet. Formålet er at udvikle styringsmidler, der umiddelbart kan bruges i den nationale forvaltning.

Afstrømningsområder

Den laotiske forvaltning er på eget initiativ gået i gang med at udarbejde en national strategi for forvaltning af afstrømningsområder. Et af de væsentligste mål er at stabilisere og senere reducere omfanget af svedjebrug. Den største forhindring i dette arbejde er den store mangel på uddannet arbejdskraft, der kan rådgive ved planlægningen af en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af naturressourcerne.

Danida er derfor gået ind i et projekt på provins-, distrikts- og landsbyniveau, der skal sikre en integreret forvaltning af afstrømningsområderne omkring Nam Neun floden samt støtte udviklingen af alternativer til særligt miljøbelastede former for landbrug.

Bedre bymiljø

Laos er et tyndt befolket landbrugsland, men befolkningsvæksten medfører en stigende urbanisering. De fleste byer – herunder hovedstaden – har kun få asfalterede veje, og grundlæggende service som vandforsyning, kloakering og affaldshåndtering bliver ofte kun løst i meget begrænset omfang. Det giver en række sundhedsproblemer, der primært rammer de fattigste befolkningsgrupper.

Danmark støtter derfor et projekt, der forbedrer miljøet i hovedstaden Vientiane og provinshovedstæderne Phonsavan og Sam Neua. Projekternes umiddelbare formål er at gennemføre en række pilotaktiviteter, der kan vise myndighederne, hvordan bymiljøet kan forbedres og udvikles bæredygtigt. Samtidig søger projekterne at forbedre myndighedernes evne til at løse miljøspørgsmål på en måde, der tager højde for befolkningens behov og prioriteter.

Malaysia

Malaysia er et af de lande i verden, der har den største biologiske mangfoldighed. Således er der 8.000 typer blomstrende planter, heraf 800 eksotiske orkideer, og regnskovene, som har eksisteret uforstyrret i 130 mio. år, hører til verdens ældste jungleområder.

Ifølge de officielle statistikker er knap halvdelen af landet stadig dækket af skov, men arealet svinder kraftigt ind. I det hele taget er miljøet under pres på grund af den omfattende økonomiske udvikling og industrialisering, landet har været igennem de seneste årtier, kombineret med en høj befolkningstilvækst (2,5% om året).

Malaysias økonomi er overvejende baseret på eksport til oversøiske markeder, og derfor blev landet ikke ramt så hårdt af den økonomiske krise i 1997 som andre lande i regionen. Nedgangen er nu atter afløst af imponerende væksttal: I 1999 var der en vækst på 5,8%, mens der forventes 7,5% i 2000 og 7,7% i 2001. Den store udfordring i de kommende år bliver at kombinere de høje væksttal og den fortsatte industrialisering med en målrettet indsats for at beskytte den enestående natur og skabe et godt miljø i de hastigt voksende byer.

Høj prioritet

Den danske miljøbistand til Malaysia var i 2000 på 65 mio. kr., og Danceds indsats i landet er aftalt i et samarbejdsprogram for årene 1999-2001, hvor den overordnede indsats er udstukket efter Malaysias egen miljøpolitik og prioriteringer. Den overordnede koordinering varetages af Malaysias Economic Planning Unit, en afdeling under premierministerens kontor. Det er et tegn på den høje prioritering, Malaysia giver samarbejdet, og det er med til at sikre, at projekterne får den fornødne opbakning og støtte rundt om i forvaltningerne.

I følge de officielle statistikker er halvdelen af Malaysia stadig dækket af skov, men arealet svinder kraftigt ind

Danceds indsats er især koncentreret på føderalt niveau og de to delstater Sabah og Sarawak på Borneo, der er den økonomisk mindst udviklede del af landet. Der er udpeget fire områder for den danske indsats i landet:

	Miljøforvaltning i byerne og i industrien
	Bæredygtig energianvendelse
	Naturressourceforvaltning
	Undervisning og miljøbevidsthed.

Desuden har Danced et Partnership Facility Programme, der skal støtte samarbejdet mellem private virksomheder i Danmark og Malaysia.

Byer og industri

Over halvdelen af den malaysiske befolkning bor i byerne, der er vokset eksplosivt og stort set uden overordnet planlægning. Det betyder, at infrastrukturen halter langt bagefter, hvad enten der er tale om veje og kollektiv trafik, kloakering, adgang til rent drikkevand eller mulighed for at komme af med husholdningsaffaldet. Skidtet hober sig op overalt, fordi affaldshåndteringen er utilstrækkelig.

Over halvdelen af befolkningen er flyttet ind til byerne, der er vokset eksplosivt og uden overordnet planlægning

To projekter omkring bæredygtig byudvikling, hvoraf det ene blev sat i værk i 2000, skal ved hjælp af en række demonstrationsprojekter vise, hvordan man kan skabe rene, sunde og bæredygtige byområder – på en økonomisk rentabel måde vel at mærke. Desuden er et dansk-malaysisk universitetssamarbejde omkring bæredygtig miljøforvaltning i byer og industri startet i 2000.

Industrien står for godt en tredjedel af Malaysias bruttonationalprodukt, men selv om den malaysiske miljølovgivning på mange måder ligner den europæiske med grænseværdier, godkendelser og tilladelser, er der ikke tilstrækkelig kapacitet i den offentlige administration til at sikre, at lovene efterleves. Farligt affald er derfor et stort problem, som Danced hjælper med at løse. Kommunekemi samarbejder således med en malaysisk virksomhed om at opbygge et system til indsamling, håndtering og forbrænding af farligt affald, og Danced bistår med at opbygge kapacitet i ministerier og lokalforvaltning ligesom man bl.a. støtter indførelsen af et miljøledelsessystem i industrien.

Stort energi-potentiale

Energien er billig i Malaysia. En liter benzin koster 2,50 kr., og en kWh-strøm fås for 30 øre. Grunden er dels, at staten giver tilskud for at holde priserne nede, dels at Malaysia selv har meget store ressourcer af både kul, olie, gas og vandkraft. Med den situation har det været svært at motivere folk til at spare eller tænke på bæredygtig energi, men krisen i 1997 gav stødet til at ændre på dette. Samtidig siger prognoser, at landet om 15 år bliver netto-importør af energi.

I den nyeste 5-årsplan har man derfor så småt lagt roret om, så det hedder, at 5% af energiforbruget i år 2010 skal komme fra vedvarende energikilder. Selv om det ikke lyder af meget i danske ører, er det et gennembrud i Malaysia, og holdningsændringen er blevet hjulpet på vej af to danske rådgivere, der som led i et Danced-projekt har hjulpet ministerierne med at udarbejde planen.

Med den nødvendige vilje vil det ikke blive svært at nå målet: landet råder over enorme mængder biobrændsel i form af affald fra træindustrien og palmeolie-produktionen. Det meste får i dag lov til at ligge og rådne, men blev det anvendt i f.eks. biomasse-kraftværker eller i små, decentrale kedler, ville Malaysia have biobrændsel til en værdi af mere end 400 milliarder kr. over de næste 20 år.

Et dansk-malaysisk virksomhedssamarbejde har med succes udviklet en sådan kedel til biobrændsel, og Danced hjælper på en række områder med at opbygge kapacitet og integrere biomasse som det 5. brændstof (ved siden af kul, olie, gas og vandkraft) i landets planlægningssystemer.

Naturforvaltning

Formålet med den danske miljøindsats i Malaysia er ikke mindst at bevare den helt unikke biodiversitet i de oprindelige, malaysiske regnskove, der er truet af omfattende skovhugst, som har bevirket, at 20% af skovene er blevet fældet de seneste 20 år. Der er ikke meget oprindelig skov tilbage, idet skovområderne udnyttes kommercielt, enten til skovhugst eller i form af plantager. Dermed er de naturressourcer, der i mange år har været landets vigtigste indtægtskilde, under pres.

I år 2000 afsluttede Danced bl.a. et stort projekt vedrørende bæredygtig forvaltning af tørvemoser. Tørvemoserne er en vigtig vandressource, men områderne udtørres og mister deres "svampe-effekt", der sikrer vand året rundt, på grund af bl.a. dræning og anlæggelse af veje til at transportere tømmer på. Projektet eksperimenterede med mere skånsomme skovhugstmetoder og havde gode erfaringer med anlæggelse af lette tipvognslignende jernbaner i stedet for veje, så tørvemosen ikke ødelægges, selv om den udnyttes kommercielt.

At uddanne miljømedarbejdere er en strategi, der kan påvirke udviklingen i Malaysia i bæredygtig retning, men en egentlig universitetsuddannelse inden for miljøområdet har hidtil manglet. Et kandidatstudie i bæredygtig arealanvendelse blev i 2000 etableret i et samarbejde mellem det føderale universitet UNIMAS og danske RUC, AU og KVL. Samarbejdet omfatter også udveksling af lærere.

Et projekt vedrørende integreret kystzoneforvaltning blev afsluttet efter bl.a. at have resulteret i udarbejdelse af et udkast til en føderal kystzoneforvaltningslov og etablering af demonstrationsprojekter i 3 delstater. Her har de malaysiske myndigheder indhøstet erfaringer med fysisk planlægning ud fra en dansk model med offentlige høringer, og resultaterne har været så gode, at det vil blive et fokusområde i det kommende landeprogram.

Det er simpelt og effektivt at indvinde salt ved at fordampe havvand, men det er også hårdt, fysisk arbejde

Endelig har Danced i 2000 startet et projekt, der hjælper med udarbejdelse af bæredygtige forvaltningsplaner i fire nationalparker med aktiv inddragelse af lokalbefolkningen.

Miljøbevidsthed og lokalt engagement

Undervisning og miljøbevidsthed er et område, der endnu ikke er fuldt udviklet. Der er ikke i Malaysia den samme tradition som i Danmark for at have en underskov af aktive og ofte højtråbende græsrods-organisationer (NGO’er), men der er en stigende erkendelse overalt i samfundet af, at det ikke mindst på et område som miljøforvaltning og miljøbevidsthed er vigtigt med en lokal forankring af projekterne og en meget aktiv inddragelse af borgerne, hvis der skal flyttes holdninger og ændres adfærd.

Thailand

Thailand er en af Asiens økonomiske tigre, men den kraftige økonomiske vækst og omfattende industrialisering har betydet, at landets natur og miljø er under et voldsomt pres, der ikke blev mindre af den økonomiske krise, som ramte landet i 1997. Nu er de økonomiske konjunkturer vendt og de økonomiske statistikker viser atter pæne væksttal (4,2% i 1999, noget tilsvarende i år 2000 og en forventning om en vækst på ca. 5% i 2001), om end situationen er stabiliseret på et lavere niveau end tidligere. Krisen afslørede også en række mangler og svaghedstræk i den thailandske økonomi, ikke mindst i den finansielle sektor.

Decentralisering

En ny grundlov i 1997 gjorde op med den traditionelle, meget hierarkiske magtstruktur i landet til fordel for en kraftig decentralisering samt øget borgerindflydelse og deltagelse i den politiske proces, ikke mindst i forvaltningen af landets naturressourcer og miljøet.

I 1999 blev grundlovsændringen fulgt op af en decentraliseringslov, hvor det bl.a. fastlægges, at stadig flere funktioner og offentlige midler skal overføres fra central til lokal forvaltning. Hvor man på lokalt plan tidligere har administreret 10% af de offentlige budgetter, skal dette tal stige til 35% i år 2006.

Målet er at gøre den offentlige sektor mere effektiv, mere ansvarlig, mere åben og gennemskuelig. Decentraliseringen omfatter både en lovreform, en reform af den offentlige sektor og en uddannelsesreform.

År 2000 har derfor ikke mindst været kendetegnet ved det fortsatte arbejde med at konkretisere decentraliseringen, herunder offentliggørelsen af en masterplan i oktober. Det er en proces, der kan mærkes i forhold til den danske miljøbistand, for blandt de områder, der lægges ud til lokal forvaltning, er ikke mindst forvaltningen af naturressourcerne og miljøet og den lokale infrastruktur med bl.a. kloakering, affaldshåndtering og drikkevandforsyning. Danced er involveret i en lang række projekter, der støtter decentraliseringen og fremmer borgernes aktive deltagelse i den politiske proces (se "Decentralisering" side 51).

Miljøbevidsthed

Miljøet fremhæves som et særligt indsatsområde i Thailands nye femårsplan, hvilket er endnu et tegn på den stigende bevidsthed, der præger politikere, forvaltning og den offentlige debat. Den meget ensidige fokusering på økonomisk vækst frem til midten af 90’erne er blevet afløst af en mere afbalanceret tilgang med en voksende vægt på bæredygtig udvikling.

Et forbud mod skovhugst har stoppet tidligere tiders massive skovfældning, der reducerede landets skovarealer til knap 25%, som samtidig bliver mere og mere fragmenterede. Også vådområderne er gået dramatisk tilbage i omfang, ligesom kystområderne er under et kraftigt pres: mangroveskovene forsvinder, fiskebankerne overfiskes af store trawlere og ’reje-farme’ fører til en kraftig forurening med næringsstoffer.

Det menneskelige miljø særligt i storbyerne er under pres på grund af manglende kloakering og adgang til rent drikkevand, mangelfuld affaldshåndtering, luftforurening, kemikalier og støj.

Den danske bistand

En stigende del af indsatsen finder sted inden for energiområdet, som i 2000 kom op på at modtage 13% af bistanden (og forventes at stige til cirka 30% i 2001), mens NGO’erne samlet modtager omkring 30%.

Den thailandske regering har desuden bedt Danmark om hjælp til arbejdet med at efterleve kravene i en række internationale miljøkonventioner. Endelig har Danced et Partnership Facility Programme, der skal støtte samarbejdet mellem private virksomheder i de to lande. På grund af den økonomiske krise er samarbejdet endnu ikke blevet så omfattende som håbet, men udviklingen går i den rigtige retning.

Miljøforvaltning i byer og i industrien

Cirka 1/3 af Thailands befolkning bor i byerne, der bidrager med ca. 80% af bruttonationalproduktet. Danceds indsats på byområdet omfatter især integration af miljøaspektet i planlægning og forvaltning på alle niveauer af den offentlige administration.

I industriområdet Samut Prakarn syd for Bangkok leverer Danmark de "bløde komponenter" ved etableringen af et stort spildevandsanlæg. Det drejer sig bl.a. om systemer til overvågning af vandkvaliteten, brugerbetaling og oplysningsarbejde.

Også information og holdningsbearbejdning i forhold til børn og unge er et område, der støttes gennem en række NGO’er, som arbejder på mange forskellige planer, lige fra at producere pris-vindende tv-programmer over støtte til lokale landmænd til at få integreret miljøaspektet i undervisningen.

Land, skove og biologisk mangfoldighed

Danced rådgiver bl.a. de ansvarlige ministerier, der arbejder med at bevare de eksisterende skove, bremse jorderosion og nedslidning i samarbejde med lokalbefolkningen.

Fisk er et vigtigt supplement til en ofte ensidig kost, men floder og andre vandløb trues af overfiskning.

Tre projekter i det nordlige og nordvestlige Thailand sigter bl.a. på at skabe grundlag for lokal naturressourceforvaltning ved at udvikle nye samarbejdsformer mellem lokale befolkningsgrupper og de lokale embedsmænd.

Bæredygtige kystzoner og landbrug

Et koncept for bæredygtige reje-farme med udgangspunkt i erfaringerne fra danske dambrug er et af de projekter, Danced arbejder med for at støtte etableringen af bæredygtige kystzoner.

Inden for landbruget yder Danced bl.a. rådgivningsstøtte til landbrugsministeriet. Et andet projekt skal mindske brugen af sprøjtegifte og kunstgødning i produktionen af frugt og grøntsager.

Bæredygtig energi

Væksten i energiforbruget ligger omkring 10-15% pr. år, hvilket betyder, at der sker en 3-dobling på 10 år. 70% af energien kommer fra fossile brændstoffer, der importeres. Alt i alt er det en situation, der både belaster landets økonomi og miljø alvorligt. Alligevel har der hidtil ikke været særlig meget fokus på vedvarende energi, som i Thailand primært vil sige biomasse fra palmeolieproduktionen, fra landbruget og fra træindustrien. Danmark har en høj grad af ekspertise inden for bl.a. biomasse-baserede kraftværker, og Danced bidrager derfor til at styrke den thailandske regerings viden om mulighederne på området, ligesom man støtter et NGO-samarbejde omkring informationskampagner og demonstrationsprojekter.

Vietnam

Vietnam er et af verdens tættest befolkede lande. Landet har de seneste år oplevet stor økonomisk vækst og en ekspanderende industrisektor, men selv om fattigdommen er blevet markant reduceret, lever en tredjedel af befolkningen fortsat under fattigdomsgrænsen. Fattigdommen er mest udbredt i landområderne, og den er ulige fordelt mellem de forskellige regioner. Fattigdommen er mest omfattende i nord, i de centrale og nordlige højlandsregioner samt i Mekongdeltaet. Landbruget er stadig eksistensgrundlaget for størstedelen af befolkningen, og Vietnam er i dag verdens næststørste eksportør af ris

Befolkningstilvæksten har sammen med den økonomiske vækst ført til et voldsomt pres på landets naturressourcer, som især giver sig udslag i ureguleret afskovning, voldsomt slid på værdifulde maritime områder, udpining af landbrugsjorden og forurening af floder og vandløb. I de sidste 50 år er skovdækket reduceret fra 43% til 29%, der er en stærk befolkningstilvækst i byerne og omkring 30% af landets areal vurderes at være miljømæssigt nedslidt.

Der kan imidlertid spores en stigende bevidsthed om miljøproblemerne, f.eks. i forbindelse med afskovning, hvor Vietnams regering på eget initiativ finansierer et stort genplantningsprogram. Vietnam har endvidere, som et af de første lande i regionen, udarbejdet egentlige miljøhandlingsplaner i 1986, og i 1994 blev der vedtaget en miljølov. De vietnamesiske myndigheder savner imidlertid tilstrækkelig kapacitet til at kunne koordinere og integrere miljøhensyn i den offentlige forvaltning og planlægning, hvilket hindrer, at den i øvrigt veludbyggede miljørammelovgivning bliver effektivt gennemført. Den vietnamesiske regering søger at gennemføre miljøkonsekvensanalyser i forbindelse med større anlægsinvesteringer.

I en række lande er Danmark indvolveret i projekter, der uddanner landbefolkningen i at sprøjte så skånsomt og effektivt som muligt

Bistand for 262 mio. kr.

Det dansk-vietnamesiske samarbejde om miljøbistand blev indledt i 1997. Der er siden givet tilsagn for i alt 262 mio. kr. til aktiviteter i Vietnam. Indsatsen fokuserer på fire tematiske områder:

	biodiversitet og forvaltning af beskyttede områder
	bæredygtig forvaltning af kystzoner og beskyttede havområder
	bæredygtig by- og industriudvikling
	miljøundervisning og oplysning

Samarbejdet er højt prioriteret af den vietnamesiske regering og projekterne tager i flere tilfælde sigte på regionale miljøproblemer, der optræder i f.eks. Cambodia, Laos og Thailand. Miljøindsatsen i Vietnam lægger endvidere vægt på samarbejde med regionale institutioner som Mekong River Commission og Asian Institute of Technology.

Det skete i 2000

Udviklingen af miljøstøtteprogrammet for Vietnam fortsatte i 2000. Et programdokument for indsatsen frem til 2003 er under udarbejdelse og forventes færdiggjort medio 2001. Den samlede ramme for årene 1999-2003 ventes at udgøre omkring 685 mio. kr.

Naturforvaltning ved Ca floden

I 2000 godkendtes to projekter inden for området biodiversitet og forvaltning af beskyttede områder. Det første projekt har som mål at forbedre forvaltningen af skove og biologisk mangfoldighed i Ca flodens øvre afstrømningsområder beliggende i Nghe An og Ha Tinh provinserne. Gennem bedre styring af ressourceudnyttelsen og aktiv lokaldeltagelse forudses bedre levevilkår for lokalsamfundene. Projektet vil konkret arbejde i to pilotområder – Truong Son-bjergene i Ha Tinh og omkring beskyttelsesområdet Pu Houng i Nghe An, hvor der i tæt samarbejde med lokalbefolkningen vil blive gennemført aktiviteter, der skal reducere presset på skov- og naturressourcer. Endvidere gennemføres en undersøgelse af biodiversiteten, bl.a. sammen med relevante vietnamesiske institutioner.

Lokalbefolkningens aktive deltagelse er afgørende for de flestes miljøprojekters succes

Bæredygtigt naturreservat

Et andet projekt skal bidrage til en bæredygtig forvaltning af det nyligt godkendte Ke Go naturreservat i Ha Tinh provinsen i det centrale Vietnam og samtidig forbedre levevilkårene for befolkningen i de tilstødende områder. Desuden vil projektet bidrage til kapacitetsopbygning af reservatets personale til støtte af lokalt forankrede pilotprojekter med henblik på bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i området og bevidstgørelse af lokalbefolkningen og myndigheder om forvaltning af skove og biologisk mangfoldighed.

Truet mangfoldighed i havet

Inden for bæredygtig forvaltning af kystzoner og beskyttede havområder ydes der støtte til bevarelse af den internationalt betydningsfulde og truede biologiske mangfoldighed i havet omkring øerne Hon Mun ved Nha Trang i Vietnam. Projektet skal arbejde med deltagerstyret planlægning og forvaltning af det beskyttede område, alternative indkomstskabende aktiviteter for lokalbefolkningen gennem pilotprojekter (f.eks. forskellige former for akvakultur) samt kapacitetsudvikling og overvågning af den biologiske og socio-økonomiske udvikling i projektområdet.

Vietnam er et af verdens tættes befolkede lande

Sundere byggematerialer

Forureningsbekæmpelse i forbindelse med produktion af byggematerialer er et af de to projekter inden for området bæredygtig by- og industriudvikling, som blev godkendt og påbegyndt i 2000. Projektet yder støtte til udvikling af regeringens kapacitet til at overvåge og kontrollere udviklingen i forureningen fra produktionen af byggematerialer. Projektet vil via konkrete eksempler vise økonomisk bæredygtige metoder til forureningsbegrænsning og sikre, at de indhøstede erfaringer spredes. Projektet vil betyde, at beboere tæt på de forurenende virksomheder, der ofte tilhører de fattigste befolkningsgrupper, udsættes for mindre støj og forurening. De ansatte i byggeproduktionen, hvoraf ca. halvdelen er kvinder, vil med de forbedrede produktionsmetoder kunne arbejde under sundere og mindre belastende arbejdsforhold.

Herudover er der i 2000 godkendt et projekt vedrørende miljørigtig behandling og bortskaffelse af kommunalt fast affald og hospitalsaffald, forberedelse af etableringen af en losseplads, samt udbredelse af udviklede metoder til bæredygtig og miljørigtig behandling af fast affald. Projektet foregår i Nghe An provinsen, herunder hovedsageligt i provinshovedstaden Vinh og kystbyen Cua Lo.

Miljøundervisning

Under indsatsområdet miljøundervisning og -oplysning ydes der støtte til opbygningen af en tværfaglig, videregående uddannelse inden for miljø på Can Tho universitetet (se "Miljø på hjernen" side 57).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |