Evaluering af miljøvejledninger til offentlige indkøbere
Kapitel 4: Anvendelse, oplevet relevans og læsning på flere niveauer
4.1 Konklusion
Datamaterialet viser følgende sammenhænge med hensyn til anvendelse, relevans og niveaudelt læsning.
 | Anvendelse: |
| - | Mere end halvdelen af indkøberne anvender højst vejledningerne et par gange om året. Omvendt anvender en fjerdedel af indkøberne dem mindst en gang om måneden | |
| - | Centrale indkøbere er flittigere brugere end decentrale indkøbere | |
| - | Vejledningerne bruges især, når indkøberen skal købe en ny type varer eller en større mængde af en ny type varer. | |
| - | De centrale indkøbere bruger også vejledningerne, når de på forhånd har mistanke om at der kan være miljøproblemer med en vare. Det er i påfaldende grad ikke tilfældet for decentrale indkøbere |
| Relevans: |
| - | Den oplevede relevans får en udmærket bedømmelse. Omvendt er vejledningerne langt fra "need to know" | |
| - | De centrale indkøbere oplever vejledningerne som mere relevante end decentrale indkøbere |
| Niveaudelt læsning |
| - | Læsning på flere niveauer bliver bedømt positivt | |
| - | Den niveaudelte læsning påvirker ikke den oplevede relevans | |
| - | Den niveaudelte læsning fører til større generel tilfredshed – men der er tale om en svag tendens | |
| - | Niveaudelt læsning giver bedre vurdering af faglighed og større anvendelse af "Den nemme vej" | |
| - | Jo mere relevant, materialet opleves, desto oftere anvendes materialet |
Det viser sig, at selvom et flertal af brugerne har bemærket, at materialet lægger op til niveaudelt læsning, får det dem ikke til at opleve materialet som mere relevant. Dette strider imod den formodede sammenhæng og rejser spørgsmålet om, hvorfor niveauinddelingen ikke fører til det ønskede resultat.
Ét bud på svaret kan være, at de forskellige afsnit ikke lever op til det, man kunne forvente. Vores indledende analyse af materialet viste, at de punkter, der er angivet under "Den nemme vej", langt fra altid er nemme at følge; således opfordres man fx til at vælge leverandører, der "kan dokumentere et systematisk sikkerheds- og sundhedsarbejde".
Denne og lignende oplysninger kan man ikke umiddelbart læse sig til i fx produktkataloger, men ofte ud fra henvendelse til producenten. Hvis der er tale om et begrænset beløb og få produkter er det næppe realistisk at forestille sig, at en indkøber vil bruge en masse tid på at kontakte leverandøren og undersøge hans arbejdsmiljømæssige profil. Derfor burde afsnittet "Den nemme vej" måske kun indeholde råd, det er nemt og ikke alt for tidskrævende at efterleve.
Det kan desuden, som vi også påpegede i forbindelse med analysen af materialet, være svært at gennemskue, hvordan det er bestemt, at nogle ting skal stå under "gode råd før indkøbet", andre under "de vigtigste miljøhensyn" og atter andre under "Den nemme vej". Ligeledes kan det være svært at vurdere, hvad der er vigtigst at lægge vægt på i tilfælde, hvor det ikke er det samme, der nævnes i de tre rubrikker.
Denne tolkning forstærkes af, at vejledningerne for så vidt bliver betragtet som udmærkede, men kun sjældent er "need to know", jf. kapitel 4, og i mange tilfælde ikke bliver anvendt aktivt.
Den overordnede konklusion på dette kapitel er derfor, at der er klare tegn på at vejledningerne bør redesignes med henblik på at gennemføre en mere tydelig linie for, hvad der bør læses i hvilke situationer. Konklusionen vil blive udbygget mht. tekst og layout i det nedenstående.
4.2 Indledning
Formålet med vejledningerne er, at de skal anvendes af indkøberne, og at det på sigt skal føre til at der træffes mere miljørigtige valg, når der købes ind i de offentlige organisationer. Derfor er det i sig selv vigtigt at se på, hvor meget vejledningerne bliver anvendt, hvornår det sker - og om der er nogle grupper af indkøbere, der anvender vejledningerne oftere end andre.
En af ideerne bag opbygningen af miljøvejledningerne i deres nuværende form er, at de er opdelt i flere niveauer (fra "Den nemme vej" til den detaljerede baggrundsinformation). Det skulle gøre det lettere for den enkelte bruger at finde præcis den mængde information, der passer til hans/hendes behov.
Som følge heraf kan man forvente, at de læsere, der gør brug af muligheden for niveaudelt læsning, oplever materialet som mere relevant: Hvis man kun har brug for en mindre del af den samlede mængde information, burde det opleves mere relevant, hvis man kan gå direkte til det man skal bruge, end hvis man er nødt til at læse en stor informationsmængde igennem for at nå frem til det.
En øget oplevet relevans kan igen forventes at føre til en bedre bedømmelse af vejledningerne generelt samt af deres anvendelighed, troværdighed etc.
På den baggrund har vi opstillet en formodet sammenhæng, der lyder som følger:
Jo mere niveaudelt læsning, desto højere oplevet relevans;
Jo højere oplevet relevans, desto bedre vurdering af materialet i øvrigt.
4.3 Hvor tit og hvornår anvendes vejledningerne - og hvem er det, der især anvender dem?
Ser man på, hvor tit vejledningerne anvendes, fremkommer figur 6. Som det ses er der en stor del, der aldrig anvender vejledningerne (20%) eller kun gør det et par gange om året (35%). Der er dog også en overraskende stor del af indkøberne (24%), der anvender vejledningerne op til flere gange om måneden.
Figur 6:
Anvendelsen af vejledningerne
Det skal erindres, at gruppen af respondenter kun omfatter dem, der kunne erindre vejledningerne (spørgsmål 10 i skemaet). De indkøbere, der har et så distanceret forhold til vejledningerne at de end ikke kan huske dem, tæller altså ikke med i opregningen af brugen.
Indkøberne i stat, amt og kommune adskiller sig en smule fra hinanden når man ser på, hvor ofte vejledningerne anvendes. Det er vist i figur 7, hvor det fremgår at der er en del flere indkøbere i staten der højst bruger vejledningerne et par gange om året. Omvendt ser de kommunale indkøbere ud til at være de flittigste brugere, med indkøberne i amterne i en midterposition.
Figur 7:
Anvendelsen i stat, amter og kommuner
Opdeles den samlede gruppe af indkøbere i centrale og decentrale indkøbere (gengivet i figur 8) fås, at de centrale indkøbere er de flittigste brugere. Blandt de decentrale indkøbere er det kun lidt mere end 25%, der anvender vejledningerne oftere end et par gange om året.
Ser man i stedet på de centrale indkøbere er det mere end halvdelen, der anvender vejledningerne en gang hver 2. eller 3. måned eller oftere, og hele 35% anvender vejledningerne mindst en gang pr. måned. Denne tendens tyder derfor på, at vejledningerne i praksis mest er for centrale indkøbere.
Figur 8:
Anvendelsen i forhold til indkøbsstatus
Forskellen mellem decentrale og centrale indkøbere kan muligvis forklares af, at decentrale indkøbere sjældnere befinder sig i situationer, hvor det overhovedet er relevant at anvende miljøvejledningerne, for eksempel fordi de centrale indkøbere oftere køber nye typer varer. Derfor har vi i figur 9 sondret mellem centrale, decentrale og alle indkøbere i forhold til, hvilke situationer vejledningerne bruges i.
Figur 9:
I hvilke situationer bruges vejledningerne?
Ser vi på den egentlige anvendelse er det især når der skal købes nye varer, større partier af nye varer eller når man på forhånd har mistanke om miljøproblemer, miljøvejledningerne anvendes.
Opdelt efter indkøbsstatus er der langt flere decentrale indkøbere, der vælger besvarelsen "aldrig" mv., end det er tilfældet for de centrale indkøberes vedkommende. Dette ligger i direkte forlængelse af ovennævnte tendens i forhold til kontakthyppigheden.
Omvendt anvender centrale indkøbere langt oftere vejledningerne, når de har mistanke til et produkt, mens decentrale indkøbere i langt mindre grad vælger denne besvarelsesmulighed.
Tallene viser ikke, om den manglende anvendelse i disse situationer skyldes, at decentrale indkøbere ikke gør sig overvejelser om miljøproblemer eller ikke tænker på vejledningerne når de har mistanke til et produkt. Under alle omstændigheder kan man konstatere, at en oplagt anvendelsesmulighed for vejledningerne ligger uundnyttet hen ift. de decentrale indkøbere.
Set i lyset af de forskellige måder at købe ind på, der er karakteristiske for centrale og decentrale indkøbere, kan det næppe undre, at langt færre decentrale indkøbere anvender vejledningerne i forbindelse med udbud mv. og når de skal rådgive andre.
De decentrale rådgivere har endelig en markant mindre tilbøjelighed til at anvende vejledningerne når de skal købe større partier af en ny type vare. Formentlig skyldes det, at det primært er centrale indkøbere der køber store partier af hver type vare, mens de decentrale indkøbere i højere grad køber småpartier.
4.4 En pæn bedømmelse for den oplevede relevans
Set over en bred kam er der størst tilslutning blandt indkøberne til at mene, at vejledningerne kun er lidt relevante eller er relevante. 7 ud af 10 kan tilslutte sig en af disse to svarkategorier. Det samlede billede af den oplevede relevans er derfor en middelkarakter: Kun de færreste (10%) oplever vejledningerne som decideret irrelevante. På den anden side er der lang vej til, at man oplever vejledningerne som så relevante, at de i praksis er uundværlige ("need to know").
Figur 10:
Relevansoplevelse fordelt på indkøbergrupper
Sammenligner man gruppen af centrale indkøbere med gruppen af decentrale indkøbere viser det sig, at de centrale indkøbere oplever vejledningerne som mere relevante end de decentrale.
Dette tyder, jævnfør afsnit 1.2 på, at vejledningerne er mere anvendelige i forbindelse med større indkøb og for personer, der har det som deres primære opgave at varetage indkøb og dermed formentlig tid til at sætte sig ind i vejledningernes brug og indhold. Det gør imidlertid, at de indkøb, der foretages decentralt, i mindre grad bliver "grønne", idet vejledningerne ikke opleves som så relevante af disse modtagere.
4.5 Læsning på flere niveauer bliver bedømt positivt
I undersøgelsen er brugerne blevet spurgt, om de synes, at vejledningerne lægger op til, at man kan nøjes med at læse en eller flere af dem, afhængigt af formål og viden om det emne, de beskriver.
33 procent af de adspurgte mener i høj grad, at dette er tilfældet, og 34 procent mener, at det er tilfældet i nogen grad. Der er således bred enighed om, at materialet giver mulighed for at udvælge og læse de dele, man finder relevante.
Figur 11:
Vurdering af egnethed til niveaudelt læsning
Sammenligner man indkøbergrupperne med hensyn til, om de oplever materialet som egnet til niveaudelt læsning, viser der sig en forskel på de to grupper. De decentrale indkøbere har i ringere grad end de centrale forholdt sig til muligheden for niveaudelt læsning, idet en markant større del svarer "ved ikke" og relativt flere koncentrerer sig om midterpositionen "i nogen grad".
Den umiddelbare forventning ville nok være stik modsat, da man skulle tro, at de decentrale indkøbere i høj grad ville kunne udnytte muligheden for tidsbesparelser ved at læse niveaudelt. Resultatet kan derfor tolkes som en indikation af, at den niveaudelte læsning ikke helt fungerer efter hensigten, idet det er de decentrale indkøberer, der kender vejledningerne bedst, der har opdaget den niveaudelte læsning.
4.6 Niveaudelt læsning påvirker ikke oplevet relevans
Det viser sig, at den oplevede relevans ikke påvirkes af hvorvidt der læses niveaudelt eller ej. Som det kan ses af figur 12 er der i praksis ingen forskel mellem de læsere, der vurderer materialet som egnet til niveaudelt læsning og dem, der vurderer det som mindre egnet. De forskelle, der findes, lader sig ydermere ikke indplacere i et fast mønster.
Figur 12:
Relevansoplevelse fordelt på vurdering af egnethed til niveaudelt læsning
Oplevelsen af materialets egnethed til niveaudelt læsning er således - mod forventning - ikke en parameter, der betyder noget for, hvor relevant materialet opleves for modtagerne.
Dette må anses for uheldigt, idet niveauopdelingen således forfejler et af sine væsentlige mål. Vi mener, at det kan skyldes uoverensstemmelse mellem idéen bag niveauopdelingen, som den afspejles i overskrifterne på de enkelte rubrikker, på den ene side, og læsernes oplevelse af rubrikkernes indhold på den anden. For eksempel, at "Den nemme vej" ikke opfattes som specielt nem.
4.7 Niveaudelt læsning og generel tilfredshed
Tallene viser, at der er en sammenhæng mellem den generelle tilfredshed og oplevelsen af at vejledningerne kan læses niveaudelt.
Figur 13 viser, at der er en stigende tilfredshed med vejledningerne i takt med en mere positiv holdning til, at de kan læses på flere niveauer. Ser man nærmere på tallene er det ikke mindst fordi, det kun er meget få af dem, der mener at vejledningerne kan læses på flere niveauer, der betegner dem som dårlige eller meget dårlige.
Figur 13:
Generel tilfredshed fordelt på vurdering af egnethed til niveaudelt læsning
Denne sammenhæng er nok som man kunne forvente: Hvis indkøberen ikke opfanger, at det ikke er nødvendigt at læse vejledningen fra start til slut er den næsten på forhånd dømt til at have en dårlig læseøkonomi. Ikke desto mindre er sammenhængen ikke givet på forhånd, og det er derfor værd at hæfte sig ved, at vejledningerne er "bestået" på dette punkt.
Holder man figur 12 og 13 sammen viser det sig altså, at indkøberens holdning til om vejledningerne kan læses niveaudelt eller ej ikke hænger sammen med relevansoplevelsen, mens den generelle tilfredshed hænger ganske fint sammen med besvarelsen om niveaudelt læsning.
Umiddelbart kan dette undre, da man normalt ville tro at relevans og overordnet bedømmelse ville hænge sammen og udvise den samme sammenhæng med, om vejledningerne kan læses niveaudelt. Som det ses af figur 14 er dette dog kun tilfældet i langt mindre omfang, end man på forhånd ville forvente.
Figur 14:
Generel bedømmelse fordelt på oplevet relevans
Materialet får en bedre bedømmelse, jo mere relevant det opfattes at være. Sammenhængen er dog ikke så stærk, som man skulle tro, idet omkring 80 procent af dem, der slet ikke oplever materialet som relevant, stadig giver det bedømmelsen "meget god" eller "god". Samtidig er der overvældende tilslutning til materialet selv blandt dem, der slet ikke har nogen mening om dets relevans.
Dette kunne tyde på, at den generelle bedømmelse er venligere end bedømmelsen på de specifikke parametre egentlig retfærdiggør.
Et mere kritisk perspektiv til forklaring af sammenhængene i figur 12, 13 og 14 kunne være, at vejledningerne for så vidt bliver betragtet som udmærkede, men at de i praksis sjældent er "need to know" og kun i lille omfang bliver anvendt. Denne - lidt nedslående - konklusion bekræftes af, at så få indkøbere i praksis kendte til vejledningerne, da de blev kontaktet ifm. interview (jf. kapitel 1 og kapitel 9).
4.8 Niveaudelt læsning giver større anvendelse af "Den nemme vej"
Personer, der læser niveaudelt, viser sig i lidt højere grad at benytte sig af "Den nemme vej" end de personer, der ikke læser niveaudelt, jævnfør figur 15. Dette er ikke overraskende, da man må formode, at ønsket om at læse niveaudelt oftest skyldes et ønske om ikke at bruge mere tid end højst nødvendigt på læsningen, hvorfor "den nemme vej" formentlig er det, man læser, hvis man kun læser én rubrik i vejledningerne.
Figur 15:
Anvendelse af "Den nemme vej"
4.9 Jo højere oplevet relevans, desto højere troværdighed
Af figur 16 ses det, at relevansoplevelsen har en tydelig sammenhæng med vurderingen af materialets troværdighed, således at jo mere relevant, man finder materialet, desto større troværdighed er man også tilbøjelig til at tillægge det.
Figur 16:
Troværdighed fordelt på oplevet relevans
4.10 Sammenhæng mellem relevansoplevelse og anvendelse
Af figur 17 ses det, at der er en tydelig sammenhæng mellem den oplevede relevans og hvor ofte man anvender miljøvejledningerne. Ikke overraskende viser det sig, at dem, der vurderer relevansen som høj, også er dem, der oftest anvender vejledningerne.
Figur 17:
Sammenhæng mellem relevansoplevelse og anvendelse
