Evaluering af miljøvejledninger til offentlige indkøbere Kapitel 5: Vejledningernes tekstmæssige indhold5.1 KonklusionI punktform er konklusionerne for det tekstmæssige indhold således:
Resultaterne bekræfter de øvrige resultater i rapporten om at man bør gennemtænke materialets endnu engang for at forbedre overskueligheden, luge ud i mindre væsentlig oplysninger og blive bedre til at ramme den ønskede sværhedsgrad. Især burde man måske overveje, hvorvidt man kunne tilrettelægge materialet anderledes for at tilgodese de decentrale indkøbere mere. Her falder det navnlig i øjnene, at rubrikken "Den nemme vej", som burde være specielt velegnet for de decentrale indkøbere, faktisk vurderes langt mere positivt af de centrale. Denne rubrik bør således tages op til grundig overvejelse ikke så meget om den skal være der eller ej, da der tilsyneladende er stor tilfredshed med, at den er der men i høj grad hvordan indholdet i rubrikken lever op til overskriften, måske især set ud fra de decentrale indkøberes perspektiv. Det er ærgerligt, at materialets positive vurdering på det rent faktuelle modsvares af en mindre positiv vurdering af det, vi kalder tilpasning til modtageren og at have fokus på det væsentlige. Det hjælper ikke meget, at oplysningerne anses for korrekte og troværdige, hvis de er så svære at finde, at de ikke bliver brugt i de relevante situationer, hvilket betyder at overskueligheden i endnu højere grad, end det er tilfældet nu, skal være i fokus. Vi kommer nærmere ind på denne problematik i næste kapitel, som handler om layoutet. Sagt med andre ord er der meget der tyder på, at læseøkonomien i vejledningerne kun er god for centrale indkøbere. For decentrale indkøbere er den tidsmæsssige investering ved at læse vejledningerne for stor i forhold til det afkast, læsningen giver. Herved risikerer man, at vejledningerne bliver anvendt langt mindre, end de ellers kunne være blevet. 5.2 IndledningUd fra vores indledende analyse af vejledningerne har vi opstillet to arbejdshypoteser, som testes i dette kapitel. Den første hypotese går på det, man kan kalde vejledningernes faktuelle objektivitet og korrekthed, som ifølge vores hypotese vurderes positivt. Den anden hypotese går på det, man kan kalde tilpasningen til modtageren, dvs. hvordan det faktuelle indhold i vejledningerne fremstilles og formidles til læseren. På dette område er vores hypotese, at vejledningerne vurderes knap så højt. Denne hypotese bestyrkes endvidere af konklusionerne i det foregående kapitel. 5.3 Samlet vurdering - faktuelt indholdVurderingen af det faktuelle indhold måler vi ved hjælp af parametrene troværdighed, nøgternhed (hvorvidt oplysningerne er nøgterne modsat farvede) og korrekthed. Indkøberne er for hvert parameter blevet bedt om at vurdere materialet på en skala fra 1 til 4, hvor 4 er bedste karakter. Hvad det tekstmæssige indhold i vejledningerne angår, bliver det vurderet som meget troværdigt med en gennemsnitlig vurdering på 3,26 ud af 4 mulige. Materialet scorer ligeledes højt på nøgternhed med 3,22 og vurdering af oplysningernes korrekthed med 3,25, som det fremgår af figur 18. De tre elementer får altså en høj og næsten enslydende bedømmelse. Figur 18: Der er således grund til at være tilfreds med vejledningernes status hvad angår det faktuelle aspekt af indholdet. Næsten ingen af de adspurgte finder grund til at betvivle sandhedsværdien af de oplysninger, der er i vejledningerne. Vores hypotese angående det objektive faglige indhold af teksterne viser sig således at holde stik. 5.4 Tilpasning til modtagerenEfter at have set på vurderingen af det faktuelle indhold, vender vi os nu imod vurderingen af, hvor gode vejledningerne er til at tilpasse teksten til modtagerne. Dette har vi målt ved hjælp af parametrene overskuelighed, sværhedsgrad og fokus på det væsentlige, der igen er afbildet i figur 19. Her er vurderingen af materialet mere kølig. Således er vurderingen af materialets overskuelighed helt nede på 2,79, hvilket må anses for en middelmådig vurdering. Figur 19: På spørgsmålet om hvorvidt materialet har fokus på det væsentlige, er bedømmelsen
også på det jævne med 2,97. Det samme gælder letlæseligheden, som vurderes til 3.
Dette må anses for at være en middelgod bedømmelse. 5.5 Er det let at anvende de råd, vejledningerne giver?Indkøberne er blevet spurgt, om de finder at det er let at anvende de råd, vejledningerne giver. Den gennemsnitlige bedømmelse er her 3,01, hvilket er en pæn bedømmelse. Der er små forskelle mellem de enkelte grupper af indkøbere - for eksempel er decentrale lidt mere negative - men de er i alle tilfælde så små, at de falder inden for den statistiske usikkerhed. Vi må derfor konstatere, at de råd, indkøberne finder i vejledningerne, er nemme nok at bruge. Det viser, at det er vejen til at finde frem til de konkrete råd, der må være problemet. 5.6 Sammenligning af centrale og decentrale indkøbereSom det kan ses af figur 20, er de decentrale indkøbere mere kritiske end de centrale på visse punkter. Det gælder såvel det indholdsmæssige som det formidlingsmæssige. Overraskende i den forbindelse er, at sværhedsgraden vurderes ens af de to grupper. Man skulle ellers formode, at de decentrale indkøbere, der ikke har indkøb som deres primære opgave, ville være mere følsomme over for en for høj sværhedsgrad i materialet, især da de tilsyneladende oplever materialet som relativt uoverskueligt. Figur 20: Det er interessant, at de centrale indkøbere er mere begejstrede for "Den nemme vej" end de decentrale. Det er således de centrale indkøbere, der trækker den samlede vurdering af rubrikken op over parametre som sværhedsgrad og væsentlighed. Igen ville man have formodet, at de decentrale i højere grad end de centrale ville benytte sig af "Den nemme vej" for at spare tid i forbindelse med indkøb. Også på parametrene nøgternhed og korrekthed er de decentrale indkøbere mere kritiske end de centrale. Dette kan skyldes, at de decentrale tilsyneladende i det hele taget i mindre grad har taget materialet til sig end de centrale og derfor generelt er mindre tilbøjelige til at give topkarakter til vejledningerne. 5.7 Sammenligning af indkøbere i stat, amter og kommunerSammenligner man indkøberne i stat, amt og kommune ift. de samme parametre fås figur 21. Figur 21: De statslige indkøbere er generelt mere skeptiske, og især når det drejer sig om oplysningernes korrekthed. Omvendt er de kommunale og amtskommunale indkøbere meget enige, uanset hvilken parameter der er i fokus. Når det gælder overskuelighed, hvor vidt vejledningerne har fokus på det væsentlige og det faglige niveau i vejledningerne er man stort set enige i de tre grupper. De statslige indkøbere er kun mere positive, når det gælder om at bedømme hvorvidt "Den nemme vej" giver gode råd, uden at man behøver læse særlig meget. Her kan der spores en markant større tilfredshed blandt de statslige indkøbere
|