Miljøtilsyn 2000
1. Indledning
Denne rapport indeholder en sammenfatning af de kommunale og amtskommunale
tilsynsindberetninger samt Miljøstyrelsens tilsyn for året 2000.
1.1 Det kommunale miljøtilsyn
1.1.1 Udviklingen på landsplan
I 2000 blev der anvendt 993 årsværk til den samlede kommunale miljøforvaltning, hvilket er 8 årsværk mere end året før. Bag dette tal gemmer sig en mindre forøgelse af de anvendte ressourcer på de nye fælleskommunale miljøcentre, som dog lidt mere end opvejes af en samtidig nedgang i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger. Til gengæld sker der en forøgelse af udgifterne til fremmede tjenesteydelser svarende til ca. 10 årsværk.
Denne fordeling må ses i sammenhæng med nedlæggelsen af de tidligere miljø- og levnedsmiddelkontrolcentre. Eftersom disse er blevet erstattet af oprettelsen af nye fælleskommunale miljøsamarbejder, der overvejende beskæftiger sig med tilsynsopgaver, men først for alvor er kommet i gang i løbet af året, har kommunerne i første omgang skullet købe en del fremmede tjenesteydelser, herunder formodentlig en del analyser fra private laboratorier.
Størstedelen af forøgelsen af ressourcerne anvendes endvidere til kortlægning og planlægning, mens der sker en mindre forskydning af ressourcer fra godkendelser til tilsyn.
Selve tilsynsindsatsen fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem på den ene side tilsyn med de virksomheder og landbrug, der er reguleret af bekendtgørelser, og på den anden side tilsyn med "andre virksomheder" og tilsyn med "andet".
Sidstnævnte kategori er med knap 40% af tilsynsindsatsen den største, og den dækker bl.a. over tilsyn med vandløb, spildevand, badevand, vandforsyning og jordforurening. Ligesom året før forøges tilsynsindsatsen herudover med de godkendelsespligtige virksomheder samt virksomheder, omfattet af anmelde- og især autoværksteder, som udgør langt den største del af virksomhederne reguleret af branchebekendtgørelser, mens der er tale om fald i ressourceanvendelsen på tilsyn med "andre virksomheder" og i ressourcerne til tilsyn med landbrug.
Ligesom året før falder antallet af virksomheder inden for alle kategorier i modsætning til de foregående år, hvor der kun var tale om en svagt faldende tendens. Antallet af landbrug har dog været jævnt faldende i hele perioden.
På landsplan er der ligesom året før sket en pæn stigning i tilsynsfrekvenserne for både listevirksomheder, hvor den har bevæget sig fra 56% i 1998 til 65% i 1999 og nu helt op til 71% i 2000. For anmelde- og branchevirksomheder, hvor den steg fra 36% til 40% fra 1998 til 1999, stiger den yderligere med ca. 2% til mere end 42%. Også for landbrugene, hvor frekvensen de foregående år har været nogenlunde konstant, stiger den i 2000, nærmere betegnet fra ca. 23% til 27%.
Set på landsplan har kommunerne således forøget indsatsen således, at de mere end opfylder de minimumskrav i forhold til virksomhedstilsynet, som blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i november 1996. Med udgangen af 2000 kan der kommunernes tilsyn for første gang vurderes i forhold til alle parametre i denne aftale.
1.1.2 Minimumsaftalen
Minimumsfrekvenserne for tilsyn blev som bekendt fastlagt til:
 | at minimum 50 % af listevirksomhederne skal være blevet tilset i løbet af det pågældende år og, |
| at minimum 50 % af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være blevet tilset i løbet af det pågældende og foregående år og, |
| at minimum 50 % af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold skal være blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år. |
| Herudover skal alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion også være blevet tilset inden for de seneste tre år. |
Idet minimumskravene først har været fuldt gældende fra 1998, er det således første gang, at tilsynet med landbrugene, der har en tidshorisont på 3 år har kunnet vurderes i forhold til disse. Mens Miljøstyrelsen står for opfølgningen på kommunernes tilsyn i forhold til de første to led af aftalen, er det Skov- og Naturstyrelsen, der står for vurderingen i forhold til landbrugstilsynet.
Fase 1 i opfølgningen.
I forbindelse med fastsættelsen af minimumskravene blev det aftalt, at hvis det fremgår af tilsynsberetningerne, at en kommune ikke lever op til minimumskravene, så vil styrelserne gå ind i en nærmere, kvalitativ vurdering af miljøtilsynet og indlede en dialog med den pågældende kommune. Det skal i denne forbindelse blandt andet undersøges, om der i løbet af året har været vigtige forhold eller andre prioriteringer, som har kunnet begrunde den lave tilsynsfrekvens.
Fase 2 i opfølgningen.
Hvis der ikke er sådanne forhold, der spiller ind, vil styrelserne påtale den mangelfulde indsats og indlede drøftelser med de pågældende kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler om den fremtidige tilrettelæggelse af miljøtilsynsindsatsen.
Fase 3 i opfølgningen.
Kan der ikke opnås enighed om en bindende aftale, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.
1.1.3 Vurdering af miljøtilsynet i forhold til minimumskravene.
I forhold til de godkendelsespligtige virksomheder kan det konstateres, at der efter 3 års indkøring nu er opnået det ønskede minimumstilsyn. Hvor der de to foregående år var henholdsvis 89 og 39 kommuner, der ikke levede op til minimumskravene, må alle kommuner i 2000 anses for at leve op til aftalen.
I forbindelse med 1999-beretningerne var der 39 kommuner, som fik henvendelser fra Miljøstyrelsen, fordi de ikke havde opfyldt minimumskravene for listevirksomheder. Alle disse 39 kommuner har fået rettet op på deres miljøtilsyn i løbet af 2000. Ud fra deres svar på Miljøstyrelsens henvendelse at dømme har oprettelsen af de fælleskommunale miljøsamarbejder haft sin store andel i at dette mål er blevet nået.
For de såkaldt i-mærkede listevirksomheder, d.v.s. de virksomheder, der i godkendelsesbekendtgørelsen er blevet omfattet af kravene i EU-direktivet om integreret kontrol og forebyggelse, ser billedet også ganske godt ud. Kun få af disse mangler endnu godkendelser og tilsynsfrekvenserne bevæger sig for industrivirksomhederne helt oppe omkring 80%.
De godkendelsespligtige landbrug, som også er i-mærkede, er i relation til de aftalte tilsynsfrekvenser hidtil blevet behandlet sammen med de øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold. Men opgøres tilsynsfrekvensen selvstændigt for denne gruppe er den betydeligt højere end for landbrugene i øvrigt. Tilsynsfrekvensen for de i-mærkede landbrug er således i året 2000 oppe på 59% mod 27% for alle landbrugene. Indsatsen ligger således klart på den rigtige side af de tilsynsfrekvenser, der generelt er aftalt for listevirksomheder. Når den dog ikke når op på højde med gennemsnitsindsatsen i forhold til industrivirksomhederne, må det tages i betragtning, at en del af landbrugene ikke tidligere har været godkendelsespligtige.
Med hensyn til minimumskravet for tilsyn med anmelde- og branche-virksomhederne var der i 1998-99 i alt 40 overvejende mindre kommuner, der ikke kunne opfylde de aftalte tilsynsfrekvenser. Dette tal er for perioden 1999-2000 faldet til 8 kommuner. 5 af disse kommuner er imidlertid gengangere fra den forrige periode, og disse 5 kommuner har endvidere heller ikke kunnet leve op til minimumskravene for tilsyn med landbrugene.
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen vil derfor nu indlede drøftelser med disse kommuner med henblik på at fastlægge bindende aftaler for det fremtidige miljøtilsyn (fase 2 i opfølgningen af minimumskravene).
De øvrige 3 kommuner, der ikke lever fuldt op til tilsynsfrekvenserne for anmelde- og branchevirksomheder vil af Miljøstyrelsen i første omgang blive bedt om en redegørelse for manglerne i deres tilsyn (fase 1 i opfølgningen af minimumskravene).
Hvad angår minimumskravet for tilsyn med landbrug er der udover ovennævnte 5 kommuner (omfattet af fase 2 i opfølgningen af minimumskravene) 5 kommuner, som ikke har opfyldt den aftalte tilsynsfrekvens på 50% i perioden 1998-2000.
Skov- og Naturstyrelsen vil som et første skridt i opfølgningsfasen bede de pågældende 5 kommuner om en redegørelse for det utilstrækkelige tilsyn (fase 1 i opfølgningen af minimumskravene).
Samme fremgangsmåde vil styrelsen følge over for de 32 kommuner, som ikke har levet op til minimumsaftalen om, at alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion skal være tilset inden for perioden 1998-2000 (fase 1 i opfølgningen af minimumskravene).
1.1.4 Brugerbetaling
Miljøstyrelsen har i forbindelse med tilsynsberetningerne for 2000 konstateret, at der ikke altid er god overensstemmelse mellem den faktisk opkrævede brugerbetaling og det indberettede antal af virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelser og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven, d.v.s. listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder og landbrug.
Dette synes også at gælde, selv om der tages højde for, at nogle virksomheder og anlæg, der anvendes ikke-erhvervsmæssigt er undtaget fra ordningen, eller for at antallet af virksomheder kan variere fra opkrævningstidspunktet til slutningen af året, hvor antallet af virksomheder registreres til brug for tilsynsberetningerne.
I forbindelse med behandlingen af kommunernes tilsynsdata har der derfor været taget kontakt til adskillige kommuner for at få dem til at bringe sammenhæng mellem de registrerede virksomheder og brugerbetalingen. Dette har i ikke så få tilfælde ført til ændringer i de hidtil indberettede data.
Der forventes udsendt en revideret bekendtgørelse, der kan træde i kraft fra 2002. Miljøstyrelsen vil fortsat overvåge, at der er balance i forholdet mellem tilsynsindsatsen og den opkrævede brugerbetaling.
1.1.5 Årets tema
Tilsynstemaet for 2000 indeholdt to deltemaer, dels tilsyn med olie- og benzinudskillere og dels tilsyn med renserier.
Olie- og benzinudskillere
Opgørelsen bygger på materiale fra 234 af landets 275 kommuner.
For de 234 kommuner var det samlede antal registrerede olie- og/eller benzinudskillere med afløb til recipient eller via kloaksystemet til det kommunale renseanlæg 12.546 udskillere. Et stort antal heraf, i alt 10.806 udskillere – svarende til 86 % - var tilmeldt en tømningsordning.
Endvidere blev i alt 7.182 udskillere – svarende til 57 % af det samlede antal – tilset i 2000.
Der er kun konstateret fysiske fejl eller driftsproblemer på en ganske lille andel af de tilsete udskillere. Det er således kun 1 % af de tilsete udskillere, hvor der er konstateret fysiske fejl og mangler, og 2 % , hvor der er konstateret driftsproblemer. Kun 3 % af udskillerne er blevet tæthedsprøvet. Den lille andel der er blevet tæthedsprøvet kan være årsag til, at der er konstateret så få fysiske fejl, idet det normalt vil kræve en tæthedsprøvning at konstatere utætheder. Det reelle antal utætte udskillere kan derfor være væsentligt større. Det vurderes , at de fleste fejl og mangler samt driftsproblemer er mundet ud i en myndighedsreaktion.
Sammenfattende har indberetningen vist, at der ikke er konstateret mange fysiske eller driftsmæssige problemer på olie- og benzinudskillere. Antallet af undersøgelser ud over det fysiske tilsyn er dog beskedent, hvorfor omfanget af skjulte fejl og mangler såsom utætte udskillere er ukendt.
Renserier
Opgørelsen bygger på materiale fra 256 af landets 275 kommuner.
Kommunerne har i 2000 ført tilsyn med 88% af de i alt 214 renserier, de har registreret. Der er meddelt påbud eller indskærpelser til 28 % af de tilsete renserier.
Renserierne anvender med få undtagelser perklorethylen som opløsningsmiddel i renseprocessen.
Kun i 38 % af tilfældene vurderer kommunen, at B-værdien for rensevæsken er overholdt. Det kan dog ikke ud fra oplysningerne sluttes, at B-værdien i alle andre tilfælde er overskredet.
Der er fundet jord- og grundvandsforurening på en stor andel af de tilsete renserier. Der foreligger dog ikke oplysninger om, hvorvidt der er tale om forureninger som følge af tidligere renserivirksomhed.
1.2 Det amtskommunale miljøtilsyn
1.2.1 Udviklingen på landsplan
Tilsynsopgaverne
Amternes tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.
Ressourcerne til tilsynet.
Det samlede ressourceforbrug til amternes tilsynsvirksomhed i 2000 udgjorde i alt 394 årsværk og 108,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser.
I forhold til ressourceanvendelsen i 1999 er der tale om 41årsværk færre i 2000, medens udgiften til fremmede tjenesteydelser er uændret.
1.2.2 Virksomhedstilsynet
Virksomhederne og tilsynsressourcerne.
De registrerede virksomheder, for hvilke amterne er tilsynsmyndigheder udgjorde i 2000 i alt 3.643 virksomheder, hvilket samlet set er 60 virksomheder færre end i 1999. Af de registrerede virksomheder udgjorde de a-mærkede listevirksomheder i alt 2.471 virksomheder, hvilket er 344 virksomheder færre end året før.
Ressourceforbruget til virksomhedstilsynet - inkl. udarbejdelse af godkendelser - var i 2000 i alt 174 årsværk i de amtslige forvaltninger, hvilket er 6 årsværk færre end i 1999. Desuden anvendtes 11 mio kr. til fremmede tjenesteydelser, hvilket er 1,6 mio kr. mindre end i 1999.
Udviklingen i tilsynet.
I alt 2.092 af de registrerede virksomheder blev tilset i 2000. Dette svarer til 57 % af virksomhederne, hvilket forholdsvis er en stigning på 1 % i forhold til 1999.
Af de a-mærkede listevirksomheder alene tilså amterne tilsammen i alt 1.704 virksomheder i 2000, svarende til 69 % af virksomhederne. I 1999 var den tilsvarende andel 67 %. Stigningen i 2000 skyldes dog alene faldet i antallet af virksomheder i forhold til 1999.
Betragtes tilsynsfrekvensen for de enkelte amter blev med undtagelse af situationen i et enkelt amt 50 % eller derover af de a-mærkede virksomheder tilset i 2000.
Mange a-mærkede listevirksomheder tilses flere gange årligt. I 2000 blev der således gennemført 3.765 tilsynsbesøg imod 3.620 besøg i 1999.
i+ a-mærkede listevirksomheder
En del af de a-mærkede listevirksomheder er samtidigt i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning. Ved udgangen af 2000 var der i alt 473 i+a-mærkede listevirksomheder. Heraf blev i alt 350 virksomheder tilset i 2000, svarende til 74 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 984 tilsyn på disse virksomheder.
Dambrugene.
Dambrugene udgør en del af de a-mærkede virksomheder.
Siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene. Det gælder dog fortsat for et stort antal dambrug, at målsætningerne for vandløbskvaliteten neden for dambrugene ikke er opfyldt. I 2000 gjaldt det for 44 % af dambrugene. Det skal dog bemærkes, at målsætningerne heller ikke er opfyldt oven for 35 % af dambrugene.
Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.
Myndighedsreaktioner.
Amternes samlede tilsyn gav anledning til i alt 1.417 myndighedsreaktioner i 2000, hvilket er 179 flere reaktioner end året før.
Tilsynet alene på de a-mærkede listevirksomheder inkl. dambrugene foranledigede amterne til i alt 954 myndighedsreaktioner i 2000. Tilsynet med de a-mærkede virksomheder tegnede sig dermed for 78 % af de samlede myndighedsreaktioner. Reaktionerne fordelte sig på henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser.
Set i forhold til det samlede antal tilsynsbesøg på de a-mærkede listevirksomheder gav 38 % af tilsynene i 2000 - eller mere end hvert 3. tilsynsbesøg - anledning til en myndighedsreaktion. Dette er en forholdsvis stigning i forhold til 1999, hvor 27 % af tilsynene gav anledning til en af de nævnte myndighedsreaktioner.
1.2.3 Tilsyn med renseanlæg
Renseanlæg med overskridelser.
Antallet af kommunale renseanlæg med overskridelser af udledningstilladelserne var i 2000 i alt 97 renseanlæg, svarende til 9,5 % af anlæggene med kontrollerede krav. Der er dermed tale om et lille fald i forhold til 1999 hvor 118 anlæg - svarende til 11 % af anlæggene – havde overskridelser af udledningstilladelserne.
Af de 97 ulovlige udledere i 2000 havde 69 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år - dvs. i 2000, 17 anlæg i hvert af de seneste to år, 4 i hvert af de seneste tre år, 5 i hvert af de seneste fire år og 2 i hvert af de seneste fem år eller mere.
Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
Miljøstyrelsen indgav i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.
Såvel politiets efterforskning i sagerne mod de fire kommuner som Indenrigsministeriets undersøgelse af de 3 amtskommuners embedsførelse i sagerne er endnu ikke afsluttet.
Miljøstyrelsens fortsatte tiltag
Selvom tilsynsresultatet for 1999 viste et yderligere fald i forhold til 1998 - særligt blandt anlæg med flerårige overskridelser, bad Miljøstyrelsen primo 2001 som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser de berørte amter om redegørelser for anlæg, der inkl. 1999 havde overskredet i tre år i træk eller mere.
Miljøstyrelsen modtog redegørelser for i alt 14 anlæg. De resterende anlæg med tre års overskridelser eller mere var enten nedlagt i 1999 eller politianmeldt. Seks af de 14 anlæg har fortsat overskredet i 2000. Af disse er to anlæg nedlagt i løbet af året. For de resterende fire anlæg vil Miljøstyrelsen undersøge forholdene yderligere, og amterne vil derfor blive bedt om supplerende redegørelser og status for anlæggene. Endvidere vil Miljøstyrelsen bede om redegørelser for de i alt fire "nye" anlæg, der har overskredet i tre år i træk.
Herefter vil Miljøstyrelsen tage stilling til, om der på baggrund af amternes redegørelser og yderligere oplysninger for disse otte anlæg, er anlæg, hvor Miljøstyrelsen selv skal foretage politianmeldelser. Endvidere vil Miljøstyrelsen vurdere, om Indenrigsministeriet skal anmodes om at undersøge, om der for de pågældende amter foreligger embedssvigt efter styrelsesloven.
1.2.4 Tilsynet med vandløb og søer
Amternes indberetninger for det regionale tilsyn 2000 viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 45 % af de undersøgte vandløb og 35 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger. Der er dog tegn på, at miljøtilstanden i både vandløb og søer er i fremgang.
I 2000 blev der ført tilsyn med 237 søer i Danmark. Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer har været nogenlunde konstant siden 1989 med et gennemsnit på 220 søer. Set i lyset af, at der i Danmark eksisterer ca. 120.000 søer over 100 m2, kan en tilsynsindsats på godt 200 søer pr. år ikke betragtes som tilfredsstillende, hvis der skal tegnes et landsdækkende billede af søernes tilstand. Flere amter tilkendegiver da også, at søtilsynet foregår på et meget lavt aktivitetsniveau. Skov- og Naturstyrelsen skal på den baggrund opfordre amterne til at revurdere, om søtilsynet har et omfang, så det giver et tilfredsstillende billede af miljøtilstanden i søerne.
Omfanget af vandløbstilsynet har været faldende i perioden 1989-1999. Med et dyk i 1999 (4.790 vandløbsstationer) er tendensen dog, at omfanget af tilsynet har stabiliseret sig omkring 6.000 vandløbsstationer.
Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er dog identiske. Skov- og Naturstyrelsen har med tilfredshed bemærket sig, at hovedparten af amterne helt eller delvis er begyndt at bruge Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI i forbindelse med det regionale tilsyn, og at flere amter agter at bruge det i 2001.
Amternes strategier for prioritering af tilsynsindsatsen er ligeledes forskellige og betyder, at resultaterne af tilsynet ikke altid er repræsentativt for det enkelte amt, hvilket gør det vanskeligt at tegne et landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløbene.
Det regionale tilsyn bør i de kommende år overvejes og tilrettelægges i lyset af implementeringen af Vandrammedirektivet samt revisionen af NOVA-2003. Der vil derfor i de kommende år være løbende overvejelser om det regionale recipienttilsyn bl.a. set i forhold til den samlede overvågningsindsats.
1.3 Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsynsindsats
Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med nogle nærmere bestemte lovområder og nogle enkelte konkrete virksomheder. Nogle af aktiviteterne er selvstændigt afrapporteret, f. eks. kemikalieinspektionen, hvor der udgives en selvstændig årsberetning.
Miljøstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens tilsyn udføres på de fleste områder i samarbejde med en række andre statslige myndigheder, der også har tilsynsopgaver med de pågældende virksomheder. Det er derfor vanskeligt at opgøre det præcise ressourceforbrug.