| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2000

2. Kommunernes miljøindsats

2.1 Miljøforvaltningen i kommunerne

Kommunerne redegør i de årlige miljøtilsynsberetninger for deres miljøindsats i form af tilsyn og administration efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven, vandforsyningsloven, vandløbsloven og lov om kemiske stoffer og produkter.

Fig. 2.1
Antal årsværk til kommunal miljøforvaltning. Årene 1996 - 2000

I 2000 blev der på landsplan anvendt i alt 993 årsværk i kommunerne til miljøgodkendelser og miljøtilsyn m.v. Der er tale om en mindre stigning i forhold til året før. Over 5-års perioden 1996-2000 er der ligeledes tale om en moderat stigende tendens i ressourceanvendelsen.

Et årsværk svarer til én fuldtidsansat medarbejder, der er beskæftiget i miljøadministrationen. De ressourcer, som kommunerne anvender til egentlige driftsopgaver - f.eks. drift af renseanlæg o.l. - er derimod ikke medregnet.

Opgørelsen af årsværk dækker ikke alene over anvendelsen af ressourcer indenfor kommunens miljøforvaltning, men også over hvad kommunerne har købt af fremmede tjenesteydelser eller fået udført af de nyoprettede fælleskommunale miljøcentre, som i løbet af 2000 har afløst de tidligere samarbejder i miljø- og levnedsmiddelkontrolenhederne (MLKE).

Udgifterne til de kommunale miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser er i kommunernes 1998-, 1999-, og 2000-tilsynsberetninger angivet i kr., men for at kunne sammenligne med de foregående års ressourceanvendelse er de herefter omregnet til årsværk.

Ved omregningen er det forudsat, at kommunerne har oplyst udgifterne excl. moms, og et gennemsnitligt 2000-årsværk er ansat til 447.000 kr., som er den sats, der anvendes i forbindelse med forhandling af bloktilskud til opgaver på miljøområdet. Satsen er beregnet som den gennemsnitlige begyndelsesløn for akademisk uddannet personale incl. feriepenge, pensionsopsparing m.v. suppleret med overhead-udgifter - dvs. udgifter til husleje, kontorhold, kørsel og andre driftsudgifter - på sædvanligvis 75 % oveni.

Omregningssatsen har i årene 1996-98 været uforandret på grund af en teknisk omlægning af beregningsmetoderne, mens den i 1999 er reguleret en lille smule op og i 2000 reguleret med stigningsprocenten for priser og lønninger i det offentlige. Dette medfører, at 2000-tallene for ressourceanvendelsen til miljøcentre og fremmede tjenesteydelser ikke er fuldstændig sammenlignelige i forhold til årene før, og at den relative udvikling i kommunernes ressourceanvendelse må antages at være lidt større end det der afspejles i figurerne om årsværksanvendelsen.

I 2000 er der sket en mindre nedgang i ressourceanvendelsen i kommunernes egne forvaltninger. Samtidig er der med de nævnte forbehold kun sket en lille tilvækst i det arbejde, der udføres af miljøcentrene, mens hovedparten af væksten ligger på de fremmede tjenesteydelser. Dette hænger formentlig sammen med, at de nye miljøsamarbejder, som de fleste kommuner er gået med i, og som efter etableringsfasen forventes at overtage en del af kommunernes miljøtilsyn, ikke alle har været i fuld drift hele året.

Fig. 2.2
Fordeling af årsværk til miljøforvaltning på egenforvaltning, miljøsamarbejder og fremmede tjenesteydelser 1995-1999

De tidligere Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenhederne løste typisk en række analyseopgaver, f.eks. i forbindelse med spildevandstilledning til kommunens spildevandsledninger, kontrol af drikkevand o.l.. En del af de nye miljøcentre har satset mere på miljøtilsyn end laboratoriefaciliteter, og dette kan være forklaringen på, at der også er en vækst i de fremmede tjenesteydelser.

Den samlede miljøindsats vedrørende administration af miljølovgivningen, tilsyn og vejledning kan overordnet inddeles i flg. arbejdsfelter: meddelelse af "kapitel 5-godkendelser" efter miljøbeskyttelsesloven § 33; "tilsyn" - herunder vejledning - og opfølgende arbejde (sagsbehandling) samt "kortlægning og planlægning", f.eks. vandindvindingsplanlægning, spildevandsplanlægning, udarbejdelse af miljøhandlingsplaner m.v.

Fig. 2.3
Fordeling af årsværk til tilsyn, godkendelser og planlægning 1996 - 2000

Set over en 5-årsperiode er der fortsat tale om et fald i ressourceanvendelsen til miljøgodkendelser og en øget indsats omkring miljøtilsynet. Ressourcerne til kortlægning og planlægning svinger noget fra år til år, men har i 2000 nået sit hidtidige maximum.

2.2 Godkendelse af virksomheder

Efter miljøbeskyttelsesloven § 33 skal de virksomheder, der er optaget på listen i bilaget til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder (Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999), godkendes af miljømyndighederne. Kommunerne er godkendelses- og tilsynsmyndighed i forhold til omkring 3800 listevirksomheder og mere end 500 godkendelsespligtige landbrug.

Tilsynsberetningerne viser, at antallet af godkendelsespligtige virksomheder efter en mindre opbremsning i de tre foregående år igen er faldende. En del af forklaringen kan imidlertid være, at registreringerne i indberetningerne er blevet ændret i forbindelse med ikrafttrædelsen af den ny bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed pr. 3. november 1999, hvor der for en del virksomheder blev ændret i de nedre grænser for hvornår en virksomhed er godkendelsespligtig.

Endvidere skulle de sidste af de gamle listevirksomheder have indsendt ansøgninger om godkendelse inden 1. juli 2000, også selv om virksomheden eksisterede før miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. - Det indebærer, at kommunerne igennem de senere år er ved at få fuldt overblik over rubriceringen af listevirksomhederne. Godkendelsesprocessen er godt i gang, og procentdelen af godkendte virksomheder er nu helt oppe på 94% svarende til, at der kun er 225 virksomheder, der mangler at blive godkendt.

Fig. 2.4
Forholdet mellem godkendte listevirksomheder og registrerede listevirksomheder (excl. godkendelsespligtige landbrug) 1996 - 2000.

I den nye listebekendtgørelse er virksomhederne inddelt i a-mærkede, i-mærkede og øvrige listevirksomheder. Godkendelser og tilsyn med de a-mærkede virksomheder varetages af amterne. De i-mærkede er i godkendelsesbekendtgørelsen blevet omfattet af bestemmelserne i EU’s direktiv omkring integreret forebyggelse og kontrol af virksomheder, og her kan såvel amter som kommuner være godkendelses- og tilsynsmyndighed, mens de øvrige listevirksomheder henhører under kommunerne.

I tilsynsberetningerne for 2000 er der for første gang skelnet mellem de i-mærkede og de øvrige virksomheder. Af de 48,8 årsværk, der er anvendt til godkendelser, er 1,9 årsværk brugt på i-mærkede virksomheder, 42 årsværk på øvrige listevirksomheder og de resterende 4,9 årsværk på landbrug.

Det fremgår af figur 2.5, at de 225 listevirksomheder, der endnu ikke er godkendt fordeler sig med 16 i-mærkede virksomheder og 209 øvrige.

De godkendelsespligtige landbrug er alle i-mærkede, og her mangler 88 landbrug at blive godkendt. Tidligere var det imidlertid kun svinebrug og fjerkræfarme på over 250 dyreenheder, der var godkendelsespligtige. Efter den nye godkendelsesbekendtgørelse gælder det alle husdyrbrug med over 250 dyreenheder og over 100 dyreenheder for så vidt angår slagtekyllinger. De anlæg, der ikke tidligere var godkendelsespligtige har frist til 1. januar 2003 med hensyn til at indsende ansøgning om godkendelse.

Fig. 2.5
Godkendelser af Landbrug, I-mrk. og øvrige listevirksomheder 2000

2.3 Kommunernes tilsynsindsats

Ved tilsynsopgaver forstås det egentlige tilsyn på virksomheder og landbrug, vejledningsopgaver i forbindelse hermed - f.eks. om ny lovgivning eller introduktion af renere teknologi og miljøstyring - og den efterfølgende sagsbehandling.

Fig. 2.6
Antal årsværk til tilsyn med de forskellige typer tilsynsobjekter 1996 - 2000.

Kommunerne har i 2000 anvendt 615 årsværk til tilsynsopgaver. Det er nogenlunde det samme som de to foregående år. I 1998 var der tale om en stigning på ca. 10% i forhold til de forrige år, hovedsageligt placeret på kategorien tilsyn med "andet". Denne kategori, som bl.a. omfatter tilsyn med vandløb, vandforsyning, spildevand, badevand og jordforurening har trods en lille nedgang så nogenlunde fastholdt den høje ressourceanvendelse fra året før.

Det fremgår af figur 2.6 er nok, at ressourceanvendelsen på tilsyn med landbrug er steget med ca. 17%. Dette skyldes formentlig, at kommunerne i løbet af 2000 har intensiveret dette tilsyn for at kunne leve op til aftalen om minimum at have tilset 50% af landbrugene over 3 år, som der første gang kan måles på for perioden 1998-2000.

Ellers er der fortsat tale om en stigning i andelen af ressourcer til tilsyn med virksomheder omfattet af anmeldeordningen, mens der anvendes en smule mindre til virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser. Der findes kun to branchebekendtgørelser, for autoværksteder og for pelsdyrfarme, og for 2000 er ressourcerne i forhold til disse blevet delt op. Det fremgår, at langt hovedparten i denne kategori har været anvendt på autoværkstederne. Tendensen fra året før, hvor faldet i ressourcer til tilsyn med listevirksomheder er stoppet og afløst af en mindre stigning, er fortsat. Tilsvarende er der ligesom sidste år brugt færre ressourcer til tilsyn med andre virksomheder.

Fig. 2.7
Fordeling af årsværk til tilsyn på de forskellige virksomhedstyper og "andet" 1996 - 2000.

Årets ressourcefordeling på kategorier illustreres på figur 2.7, hvor det kan ses, at kategorierne andre virksomheder og andet trods nedgangen beslaglægger lige omkring halvdelen af ressourcerne til tilsyn, mens den anden halvdel er blevet anvendt på tilsyn med de virksomheder og landbrug, der yder brugerbetaling for godkendelser og tilsyn (listevirksomheder, virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser og landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold). Da der imidlertid er stor forskel på antallet af disse virksomheder, afspejler dette et meget forskelligt ressourceforbrug til tilsyn m.v. med de enkelte virksomhedstyper.

Antallet af liste- og anmeldevirksomheder har i en længere periode været faldende. I perioden 1996-98 er der imidlertid kun tale om en svagt faldende tendens, mens der for især listevirksomhederne igen er tale om et forholdsmæssigt mere synligt fald i 1999 og 2000. Autoværkstederne og pelsdyrfarmene udviser tilsammen en mere moderat faldende tendens, mens antallet af landbrug gennem hele perioden har været jævnt faldende.

Fig. 2.8
Antal listevirksomheder, anmelde- og branchevirksomheder samt landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 1996 - 2000.

2.3.1 Tilsyn med listevirksomheder excl. landbrug

Listevirksomheder er virksomheder, optaget på bilaget til bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomheder. Listevirksomheder er generelt større virksomheder med et betydeligt forureningspotentiale.

Efter at have været nogenlunde konstant i de foregående år er antallet af besøgte listevirksomheder steget de sidste to år. Da antallet af registrerede listevirksomheder samtidig er faldende, bevirker dette en pæn forøgelse i tilsynshyppigheden. Tilsynsfrekvensen er således på landsplan steget fra ca. 56% i 1997-1998 til 71% i 2000. Det vil sige, at kommunerne på landsplan mere end opfylder det minimumskrav, der i 1996 blev aftalt mellem Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren om, at de hvert år skal have tilset 50% af listevirksomhederne.

De tidligere år viste imidlertid, at der kan være stor forskel på kommunernes tilsynsfrekvenser. Således var der i 1998 og 1999 henholdsvis 89 kommuner og 39 kommuner, der ikke kunne leve op til minimumskravet. Udviklingen er fortsat i en positiv retning.

Fig. 2.9
Antal listevirksomheder og antal besøgte listevirksomheder 1996-2000

Tilsynsberetningerne for 2000 viser, at der dette år kun er 7 kommuner, der ikke lever op til kravet om at have tilset 50% af listevirksomhederne. Alle 7 kommuner mangler kun at tilse en enkelt virksomhed i at opfylde kravet. De 6 af kommunerne har et samlet ulige antal listevirksomheder. Da de stort set alle levede op til kravet året før, anser Miljøstyrelsen ikke dette som værende i strid med minimumsaftalen, idet minimumskravet i princippet sigter mod, at der føres tilsyn med den enkelte virksomhed hvert andet år, og det derfor er sandsynligt, at kravet er efterlevet.

Miljøstyrelsen vil derfor ikke foretage sig yderligere over for disse kommuner, men det vil blive undersøgt, hvorvidt de det følgende år igen har opfyldt minimumskravet.

Der har således været tale om en positiv udvikling, hvor aftalen om minimumsfrekvenserne for listevirksomhederne for første gang må anses for overholdt på landsplan.

De redegørelser som Miljøstyrelsen har modtaget fra de kommuner, der havde problemer med minimumskravet de foregående år tyder på, at dette i høj grad skyldes disse kommuners satsning på de nye miljøsamarbejder i de fælleskommunale miljøcentre.

Der er foretaget lige knap så mange tilsynsbesøg som året før, hvilket svarer til at ca. hver tredie af de besøgte virksomheder har fået mere end et tilsynsbesøg.

Ligesom for godkendelsernes vedkommede er der i 2000 for første gang i indberetningerne foretaget en opdeling af oplysningerne om tilsyn i i-mærkede og øvrige listevirksomheder, mens det ligesom for 1999 også er muligt særskilt at redegøre for tilsynsindsatsen på de godkendelsespligtige landbrug, der også er i-mærkede virksomheder.

I figur 2.10 kan tilsynsindsatsen mellem disse tre typer af godkendelsespligtige virksomheder sammenlignes.

Fig. 2.10
Tilsyn med listevirksomheder; Årsværk, antal, antal besøgte samt antal tilsynsbesøg, årsværk pr. virksomhed, tilsynsfrekvens og antal besøg pr. virksomhed.

Figuren viser, at kommunerne i 2000 har brugt en relativt større andel ressourcer til tilsyn på de enkelte i-mærkede industrivirksomheder, end der bliver brugt på de øvrige listevirksomheder, og at tilsynsfrekvensen tilsvarende er omkring 9% større end for gennemsnittet af alle listevirksomheder. Dette gælder dog ikke for de godkendelsespligtige landbrug, hvor der tilsyneladende bruges tilsvarende færre ressorurcer, og hvor tilsynsfrekvensen tilsvarende er 11% mindre. Alt i alt må kommunernes tilsynsindsats i forhold til de i-mærkede virksomheder betragtes som tilfredsstillende.

Antallet af håndhævelsesreaktioner kan ikke opgøres særskilt for de enkelte typer af listevirksomheder. Samlet er der imidlertid tale om en fortsat stigning i forhold til året før. Dermed er andelen af tilsynsbesøg, der har givet anledning til håndhævelsesreaktioner steget til omkring 30% som vist i figur 2.11.

Fig. 2.11
Antal tilsynsbesøg på listevirksomheder og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1996 - 2000.

Antallet af håndhævelsesreaktioner fordeler sig som vist på figur 2.12. Stigningen er primært sket i form af et øget antal henstillinger, mens antallet af indskærpelser og påbud er faldet. Forbud og politianmeldelser er nogenlunde det samme som året før.

Fig. 2.12
Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til listevirksomheder 1996-2000

2.3.2 Virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser.

Virksomheder omfattet af anmeldeordningen er optaget på et bilag til Bekendtgørelse om anden virksomhed end listevirksomhed (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992).

Der er her tale om de virksomheder, som blev taget ud af godkendelsesordningen, da listen over godkendelsespligtige virksomheder blev revideret i 1991. Der er således hovedsageligt tale om mindre og mellemstore virksomheder med et vist forureningspotentiale.

Virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser er dels pelsdyrfarme, dels autoværksteder, som hver især er omfattet af en bekendtgørelse, hvor der stilles en række miljømæssige krav til netop disse typer virksomheder.

Fig. 2.13
Antallet af virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og antallet af besøgte virksomheder i årene 1996 – 2000

Antallet af virksomheder omfattet af anmelde- og branchebekendtgørelser udviser gennem hele perioden en faldende tendens, særligt i de seneste to år.

Siden 1998 har tilsynsindsatsen derimod været stigende, og tilsynsfrekvensen på landsplan når i 2000 op på 42%.

Fra og med 1999 har miljøtilsynet på "anmelde og branchevirksomhederne" kunnet vurderes i forhold til anden del af minimumsaftalen om kommunernes miljøtilsyn. Denne indebærer, at 50% af de virksomheder, der er omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser skal være tilset i løbet af 2 år. Ligesom for listevirksomhederne foretages denne vurdering i forhold til den enkelte kommunes tilsynsindsats.

Miljøstyrelsen har ligesom året før foretaget beregningerne af tilsynsfrekvensen for anmelde- og branchevirksomhederne under et, således at det samlede antal besøgte virksomheder i de to år forholdes til det registrerede antal af disse virksomheder ved udgangen af det seneste år.

Ligesom for listevirksomhederne viser disse beregninger en positiv tendens. Mens der i opgørelsen for årene 1998 og 1999 på landsplan var 40 kommuner, der ikke kunne leve op til minimumskravene for miljøtilsyn med disse virksomheder er tallet for 1999 og 2000 nede på kun 8 kommuner.

5 af disse kommuner er gengangere i forhold til de 40 kommuner, der ikke kunne opfylde kravet for 1998 og 1999, og bortset fra en af disse kommuner opfyldte de heller ikke minimumskravet for tilsyn med listevirksomhederne i 1999.

Miljøstyrelsen vil derfor nu følge 2000-indberetningerne op med at tage kontakt til de 8 kommuner, der ikke har overholdt minimumskravene omkring tilsyn med anmelde- og branchevirksomheder. For de 5 kommuner, hvor der også var problemer med tilsynet de foregående år, vil Miljøstyrelsen indlede drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn. Kan der ikke opnås enighed herom, vil miljø- og energiministeren konkret fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

De øvrige 3 kommuner vil blive bedt om en redegørelse for deres tilsynsindsats med henblik på at få afklaret om der har været særlige forhold eller andre vigtige prioriteringer, som har kunnet begrunde den manglende opfyldelse af minimumskravene.

Alt i alt er resultatet imidlertid betydeligt bedre end for de to foregående år, hvilket giver forhåbninger om, at også dette minimuskrav vil blive opfyldt i fremtiden.

Fig. 2.14
Antal tilsynsbesøg på virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning og håndhævelsesreaktioner i forb. med tilsynsbesøg 1996 - 2000.

Arbejdet med opfyldelsen af minimumskravene ser til gengæld ud til at have påvirket det samlede antal tilsynsbesøg de seneste to år væsentligt. Der er i 2000 foretaget næsten lige så mange tilsynsbesøg som i 1999, hvor der tale om en pæn stigning i forhold til de foregående år. De lidt mere end 10.000 besøgte virksomheder har tilsammen fået 12.560 besøg.

I forhold til de foregående år har disse tilsynsbesøg medført ca. 25% flere håndhævelsesreaktioner, hvilket får den samlede håndhævelsesprocent op på 37%. Det vil sige, at mere end hvert tredje tilsynsbesøg har resulteret i en håndhævelsesreaktion.

Fig. 2.15
Håndhævelsesreaktioner overfor virksomheder omfattet af branchebekendtgørelser og anmeldeordning 1996 - 2000.

Næsten hele stigningen i reaktioner skyldes et øget antal henstillinger, men der er også givet flere indskærpelser. Antallet af påbud er derimod faldet igen. Antallet af politianmeldelser og forbud er på samme niveau som året før.

2.3.3 Andre virksomheder og anlæg

Der er her tale om virksomheder, der ikke er omfattet af de bekendtgørelser, som er nævnt ovenfor. Det drejer sig om mindre virksomheder, værksteder, forretninger, restaurationer m.v. - alt sammen virksomheder, der hovedsagelig har et mindre, lokalt forureningspotentiale.

Antallet af "andre virksomheder" kan ikke betragtes som absolut. Det er snarere et udtryk for, hvor mange af disse virksomheder, myndighederne løbende er kommet i kontakt med, og som derfor er blevet registreret i kommunens virksomhedsregister.

Antallet af besøgte virksomheder i perioden har ligget forholdsvis lavt i de seneste to år, men dette behøver ikke være udtryk for nogen blivende tendens. Tilsynsbesøgene skyldes ofte naboklager.

Fig. 2.16
Antal tilsynsbesøg på "andre virksomheder" og antal registrerede virksomheder og anlæg 1996 - 2000.

Antallet af håndhævelsesreaktioner i forhold til disse virksomheder ligger på samme niveau som i 1999. Procentuelt udgør antallet af håndhævelsesreaktioner fortsat omkring 35% sammenholdt med antallet af besøgte virksomheder. Reaktionerne kommer mest i form af henstillinger, men også her er der tale om, at kommunerne i større og større grad gør brug af indskærpelser. Antallet af forbud og politianmeldelser varierer en hel del.

Fig. 2.17
Art og antal af håndhævelsesreaktioner i forhold til "andre virksomheder og anlæg". Årene 1996 - 2000.

2.3.4 Landbrugstilsynet

Oplysningerne her drejer sig om tilsynet med landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold – det vil i praksis sige alle landbrug med over tre dyreenheder.

Fig. 2.18
Antal landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af besøgte landbrug 1996 - 2000.

Antallet af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold har været jævnt faldende siden 1990. Antallet af besøgte landbrug, der ellers også er faldet relativt i nogenlunde samme takt, er steget i 2000. Det bevirker en stigning i den ellers meget stabile tilsynsfrekvens fra ca. 23% til 27%.

Denne stigning skyldes givetvis, at kommunerne i 2000 har gjort en ekstra indsats for at kunne leve op til det aftalte minimumskrav om, at 50% af landbrugene med erhvervsmæssigt dyrehold skal være tilset inden for en periode på 3 år. Ligesom for listevirksomhederne foretages denne vurdering i forhold til den enkelte kommunes tilsynsindsats.

Lige som Miljøstyrelsen har gjort det for anmelde- og branchevirksomhederne, har Skov- og Naturstyrelsen valgt at foretage beregningerne af tilsynsfrekvensen for landbrugene således, at det samlede antal besøgte virksomheder i de tre år (1998-2000) forholdes til det registrerede antal af disse virksomheder ved udgangen af det seneste år (2000). Eftersom der ikke findes selvstændige data for de godkendelsespligtige landbrug i kommunernes beretninger for 1998 er disse i denne omgang ikke blevet behandlet som listevirksomheder, men talt sammen med de øvrige landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold.

Disse beregninger viser, at der i perioden er 10 kommuner, der ikke opfylder minimumskravet. I forhold til situationen de første år, hvor kommunerne blev vurderet på deres overholdelse af minimumskravene for listevirksomheder og anmelde- og branchevirksomheder er dette resultat ikke skræmmende.

5 af de 10 kommuner er imidlertid gengangere i forhold til de 5 kommuner, der ikke kunne opfylde kravet for anmelde- og branchevirksomheder, hverken for 1998/1999 eller 1999/2000 (og de 4 af disse heller ikke for listevirksomhederne i 1999), og som Miljøstyrelsen derfor vil indkalde til drøftelser med henblik på at indgå bindende aftaler om det fremtidige miljøtilsyn.

Skov- og Naturstyrelsen vil som overordnet ansvarlig myndighed for miljøtilsynet på landbrugsområdet deltage i disse drøftelser. I sidste ende kan der blive tale om, at miljø- og energiministeren, hvis der ikke kan opnås enighed om den fremtidige miljøtilsynsindsats, konkret vil fastlægge omfanget af disse kommuners tilsynsforpligtelse for en bestemt periode, jævnfør miljøbeskyttelseslovens § 73.

Skov- og Naturstyrelsen vil desuden bede de øvrige 5 kommuner om en redegørelse for deres tilsynsindsats med henblik på at få afklaret om der har været særlige forhold eller andre vigtige prioriteringer, som har kunnet begrunde den manglende opfyldelse af minimumskravene. (Blandt disse er i øvrigt 2 københavnske omegnskommuner, der kun har ganske få dyrehold, sandsynligvis rideskoler, og hver især kun mangler at føre tilsyn med et enkelt dyrehold for at opfylde minimumskravet).

Fig. 2.19
Svinebrug med opbevaringskapacitet på fra 6-9 måneders gødningsproduktion 1996-2000.

I 1996 blev kommunerne for første gang bedt om at redegøre særskilt for tilsynet med svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion, idet disse landbrug ifølge minimumskravene skal tilses dobbelt så hyppigt som de øvrige landbrug. Tallene for 1996 må dog anses for noget usikre, idet Miljøstyrelsen ikke havde haft mulighed for at varsle kommunerne i tilstrækkelig god tid om, at tilsynsindberetningerne for 1996 også ville dreje sig om disse forhold.

Ser man på oplysningerne fra 1997 og fremefter ser der til gengæld ud til at være temmelig mange svinebrug af denne art. Imidlertid går det registrerede antal kraftigt ned i de følgende år. Tilsynsfrekvensen stiger til gengæld meget markant i 2000.

Dette hænger formentlig sammen med kommunernes bestræbelser på at opfylde minimumskravet til tilsynsfrekvensen for disse landbrug. Alle disse svinebrug skal ifølge minimumskravene være tilset indenfor 3 år.

Oplysningerne i tabellen for 1998 og 1999 stemmer i øvrigt ikke overens med oplysningerne i tilsynsrapporten for 1999. Dette skyldes, at en del kommuner har foretaget rettelser i de indberettede data fra disse år, særligt hvad angår antallet af registrerede svinebrug med lav opbevaringskapacitet.

Skov- og Naturstyrelsen har ligesom for hovedkategorien af landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold valgt at foretage beregningerne af tilsynsfrekvensen således, at det samlede antal besøgte virksomheder i de tre år (1998-2000) forholdes til det registrerede antal af disse virksomheder ved udgangen af det seneste år (2000).

Disse beregninger viser, at der i perioden alligevel er 32 kommuner, der ikke opfylder minimumskravet. En mulig forklaring kan være at nogle kommuner har undladt at føre det skærpede tilsyn med de svinebrug, som er tilknyttet et biogasanlæg og som derfor ikke har behov for opbevaringskapacitet på "egen" ejendom.

Skov- og Naturstyrelsen vil i overensstemmelse med de aftalte opfølgningsskridt i minimumsaftalen i første omgang bede de pågældende kommuner om en redegørelse, hvori indgår en beskrivelse af årsagen til, at de aftalte tilsyn ikke er nået.

Fig. 2.20
Antal tilsynsbesøg på landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold og antallet af håndhævelsesreaktioner 1996 – 2000

Antallet af håndhævelsesreaktioner på tilsyn med alle landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold ligger på omtrent samme niveau som året før. Procentuelt er der dog tale om et fald i antallet af besøg, der giver sig udslag i håndhævelsesskridt. I forhold til de øvrige tilsynskategorier er der dog stadig tale om et højt niveau hvor mere end to femtedele af tilsynsbesøgene medfører reaktioner.

Andelen af henstillinger, som fortsat er langt den mest almindelige håndhævelsesreaktion, er igen øget, hvilket for første gang er sket på bekostning af andelen af indskærpelser. Herudover er andelen af påbud mere end halveret, mens der ikke er den store forskel i forhold til tidligere år på antallet af politianmeldelser og forbud.

Fig. 2.21
Antal og art af håndhævelsesreaktioner i forhold til landbrug med erhvervsmæssigt dyrehold 1996 - 1999.

2.3.5 Tilsyn med "andet"

Tilsyn med "andet" dækker over en lang række tilsynsopgaver:

	tilsyn med vandløb
	tilsyn med privat vandforsyning
	tilsyn med badevand
	tilsyn med udledning af spildevand
	tilsyn i forbindelse med jordforurening
	gene- og klagesager
	tilsynet efter en lang række bekendtgørelser m.v.

Ressourcerne til tilsyn med "andet" udgør i forvejen en meget væsentlig del af de samlede ressourcer i den kommunale miljøforvaltning. Fra 1997 til 1998 steg ressourceanvendelsen til "andet" med hele 50 årsværk eller ca. 20%. Der var tale om en relativt stor stigning i forhold til de foregående år, hvor forbruget af årsværk har været nogenlunde konstant. Det nye høje niveau for ressourceanvendelsen til denne tilsynsindsats fortsætter de to følgende år, dog med et mindre fald i 2000.

Fig. 2.22
Antal årsværk til tilsyn med "Andet", 1996-2000

Ud fra tilsynsberetningerne at dømme er der forskellige årsager til oprustningen på området. Noget af forklaringen kan være, at der fortsat i en del større bykommuner er brugt flere ressourcer end normalt på oprydning efter jordforurening, hvor der i et vist omfang er tale om ganske ressourcekrævende selvhjælpshandlinger.

Fig. 2.23
Håndhævelsesreaktioner i forbindelse med tilsyn med "Andet" 1996 - 2000.

Der er sket en mærkbar stigning i antallet af håndhævelsesreaktioner. Både antallet af henstillinger, indskærpelser og forbud er steget kraftigt, mens antallet af påbud til gengæld er faldet.

2.4 Årets tema

Tilsynstemaet for 2000 indeholdt to deltemaer, dels tilsyn med olie- og benzinudskillere og dels tilsyn med renserier.

2.4.1 Tilsyn med olie- og benzinudskillere

Tilsynet med olie- og benzinudskillere omhandlede udskillere på virksomheder, herunder maskinstationer, men eksklusive udskillere på landbrug og på benzinstationer med detailsalg. Udskillere på kommunale udledninger af tag- og overfladevand er ikke medtaget i opgørelsen.

Den følgende opgørelse bygger på materiale fra 234 af landets 275 kommuner.

Det samlede antal registrerede olie- og/eller benzinudskillere med afløb til recipient eller via kloaksystemet til det kommunale renseanlæg var 12.546 udskillere. Heraf var 10.806 udskillere – svarende til 86 % - tilmeldt en tømningsordning. Endvidere blev i alt 7.182 udskillere – svarende til 57 % af det samlede antal – tilset i 2000.

Fordelingen af de nævnte oplysninger på udskillernes funktion eller placering er vist herunder:

Se her!

Fig. 2.24
Anvendelse af olie- og benzinudskillere i forhold til det samlede antal, tilmeldte til tømningsordning og tilsete i år 2000.

Af de 7.182 tilsete udskillere blev i alt 216 – eller 3 % - af udskillerne tæthedsprøvet.

I alt 78 udskillere – dvs. 1 % af de tilsete udskillere – blev konstateret at være utætte eller have andre fysiske fejl og mangler.

Endvidere blev der for 165 af de tilsete udskillere – dvs. 2,3 % - konstateret driftsproblemer, f. eks. som følge af underdimensionering, tilstopning, fejlanvendelse, manglende tømning eller vedligeholdelse.

Tilsynet med olie- og benzinudskillerne foranledigede kommunerne til at foretage i alt 129 myndighedsreaktioner, svarende til, at 1,8 % af tilsynene i 2000 resulterede i en myndighedsreaktion. Myndighedsreaktionerne fordelte sig som vist i skemaet herunder:

Konklusion.

Indberetningerne fra kommunerne i anledning af årets tilsynstema har vist, at en stor andel af olie- og benzinudskillerne – i alt 86 % - er tilmeldt en tømningsordning. Lidt over halvdelen – 57 % - er blevet tilset i 2000. Hyppigheden af tilsynet er ikke medtaget i indberetningen. En olieudskiller der ikke er blevet tilset i 2000 kan således godt være tilset året før.

Der er kun konstateret fysiske fejl eller driftsproblemer på en ganske lille andel af de tilsete udskillere. Det er således kun 1 % af de tilsete udskillere, hvor der er konstateret fysiske fejl og mangler, og 2 % , hvor der er konstateret driftsproblemer.

Kun 3 % af udskillerne er blevet tæthedsprøvet. Den lille andel der er blevet tæthedsprøvet kan være årsag til at der er konstateret så få fysiske fejl, idet det normalt vil kræve en tæthedsprøvning at konstatere utætheder. Det reelle antal utætte udskillere kan derfor være væsentligt større.

Knap 2 % af tilsynene har resulteret i en myndighedsreaktion. Den lave andel kan formentlig forklares med det lave antal konstaterede fysiske eller driftsmæssige problemer. Ses på de absolutte tal, er der foretaget 129 myndighedsreaktioner, mens der er konstateret i alt 243 fysiske fejl/mangler eller driftsproblemer. En del af udskillerne må formodes at have både fysiske fejl og mangler samt driftsproblemer, hvorfor det totale antal udskillere, hvor der er konstateret problemer, er tilsvarende mindre. Det vurderes derfor, at de fleste fejl og mangler samt driftsproblemer er mundet ud i en myndighedsreaktion.

Visse myndighedsreaktioner er dog ikke betinget af, at der er konstateret fysiske fejl/mangler eller egentlige driftsproblemer som underdimensionering, tilstopning eller manglende tømning. F.eks. er et påbud meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 30 ikke nødvendigvis begrundet med, at der er konstateret et fysisk eller driftsmæssigt problem. Det kan i stedet være meddelt med henblik på at ændre vilkår for afledningen, f.eks. et påbud om maksimalt indhold for mineralsk olie, hvor påbudet medfører, at der skal anvendes en bedre olieudskiller, renere teknik eller anden fysisk ændring af udskilleren.

Sammenfattende har indberetningen vist, at der ikke er konstateret mange fysiske eller driftsmæssige problemer på olie- og benzinudskillere. Antallet af undersøgelser ud over det fysiske tilsyn er dog beskedent, hvorfor omfanget af skjulte fejl og mangler såsom utætte udskillere er ukendt.

2.4.2 Tilsyn med renserier

Den følgende opgørelse bygger på materiale fra 256 af landets 275 kommuner. Oplysningerne om renserier, der blev ført tilsyn med i 2000, er blevet kategoriseret i forhold til den anvendte type opløsningsmiddel i renseprocessen, idet der skelnes mellem anvendelsen af perklorethylen, triklorethylen og "andet opløsningsmiddel" end per-, og triklorethylen. Enkelte renserier anvendte mere end én af de 3 nævnte opløsningsmiddeltyper og indgår derfor i et tilsvarende antal kategorier.

Fig. 2.25
Opgørelse af tilsynet med renserier fra 256 kommuner.

Det fremgår af fig. 2.25, at det samlede antal registrerede renserier i de 256 kommuner var 214 renserier. Heraf blev 189 – svarende til 88 % af renserierne – tilset i 2000.

I alt 183 renserier – svarende til 97 % af de tilsete renserier - anvendte perklorethylen. I alt 3 renserier anvendte triklorethylen og 7 renserier anvendte andet opløsningsmiddel – svarende til henholdsvis 2 % og 4 % af de tilsete renserier.

For 72 renserier – 38 % af de tilsete – har kommunerne vurderet, at B-værdien af rensevæsken er overholdt. Endvidere var 152 renseriers installationer – 80 % af de tilsete – sikret mod forurening af jord eller kloaksystem som følge af uheld. Endelig var oplag af kemikalier og kemikalieaffald sikret mod forurening som følge af uheld på 138 renserier – svarende til 73 % af de tilsete. Forureningspotentialet af perchlorethylen taget i betragtning er %-delen af renserier, som er sikret mod forureningsuheld, ikke tilstrækkelig.

På en stor andel af de tilsete renserier (28%) var der konstateret jord- og grundvandsforurening. Denne andel må forventes at være underestimeret, da der formentlig findes uopdagede forureninger.

Af myndighedsreaktioner i forbindelse med tilsynet i 2000 blev der i alt meddelt 21 påbud om ændring af fysiske forhold (miljølovens § 42), 1 undersøgelsespåbud (miljølovens § 72, stk.1), 15 påbud om egenkontrol (miljølovens § 72, stk. 2). Endvidere har kommunerne i 16 tilfælde indskærpet miljøbestemmelserne. Der blev ikke i noget tilfælde indgivet politianmeldelse.

Konklusion:

Kommunerne har i 2000 ført tilsyn med 88% af de renserier, de har registreret. Der er meddelt påbud eller indskærpelser til 28 % af de tilsete renserier.

Renserierne anvender med få undtagelser perklorethylen som opløsningsmiddel i renseprocessen.

Kun i 38 % af tilfældene vurderer kommunen, at B-værdien for rensevæsken er overholdt. Det kan dog ikke ud fra oplysningerne sluttes, at B-værdien i alle andre tilfælde er overskredet.

Der er fundet jord- og grundvandsforurening på en stor andel af de tilsete renserier. Der foreligger dog ikke oplysninger om, hvorvidt der er tale om forureninger som følge af tidligere renserivirksomhed.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |