| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøtilsyn 2000

3. Amtskommunernes miljøindsats

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne

Det amtskommunale miljøtilsyn omfatter de a-mærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne

De 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 2000 i alt 394 årsværk til tilsynet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Herudover anvendte amterne til tilsynsarbejdet i alt 108,5 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til f.eks. entreprenørarbejde eller lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger.

De anvendte ressourcer på tilsynsområderne er vist herunder. Den forholdsvise andel i procent af det samlede ressourceforbrug er vist i parentes.

Fig. 3.1
Amternes ressourceindsats til tilsynet i 2000, fordelt på tilsynsområderne og i alt.

Tilsynet med virksomhederne tegnede sig alene - jf. fig. 3.1 - for det forholdsvist største årværkforbrug og udgjorde tilsammen med tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne 78 % af det samlede årsværkforbrug.

Den største udgiftspost til fremmede tjenesteydelser var tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne – i alt 49 % af de samlede udgifter.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne

Amternes årsværk til tilsyn i perioden 1995 til 2000 er vist i fig. 3.2. Efter en svagt stigende tendens i perioden frem til 1999 er der det seneste år sket et fald, som set samlet drejer sig om 41 årsværk. Det største fald - omfattende 25 årsværk – er sket inden for tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne. Desuden faldt forbruget af årsværk til tilsyn med virksomheder med 6 årsværk, og forbruget af årsværk til andet tilsyn faldt med 10 årsværk.

Se her!

Fig. 3.2
Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 1995-2000.

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser

Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1995 til 2000 er vist i fig. 3.3.

Uanset de samlede udgifter er nogenlunde uforandret, er der i 2000 sket et fald i udgifterne til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne på ca. 10 mio. kr. i forhold til 1999, medens udgifterne til "andet tilsyn" i samme tidsrum er steget med ca. 11 mio. kr. og dermed fortsætter den stigende tendens på dette tilsynsområde over årene. Udgiften til virksomhedstilsynet faldt med 1,6 mio. kr. i forhold til 1999.

Se her!

Fig. 3.3
Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 2000.

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Det virksomhedstilsyn, amterne udfører, omfatter tilsynet med private a-mærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikke-listevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i nedenstående opgørelser.

3.2.1 Tilsynet med de samtlige registrerede virksomheder

Ressourcerne til virksomhedstilsynet.

I fig. 3.4 er amternes forbrug af årsværk til virksomhedstilsynet opstillet i stigende rækkefølge. Det fremgår, at der er stor variation amterne imellem. Med undtagelse af Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt ligger forbruget af årsværk til virksomhedstilsynet mellem 7 og 18 årsværk pr. amt.

Se her!

Fig. 3.4
Amternes forbrug af årsværk til det samlede virksomhedstilsyn i 2000.

I fig. 3.5 er tilsvarende amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet opstillet i stigende rækkefølge. Også dette forbrug varierer stærkt fra ingen eller få udgifter op til 2.3 mio. kr. i Kbh’s Amt.

Se her!

Fig. 3.5
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virksomhedstilsyn i 2000.

Tilsynet med virksomhederne

Antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.6 samt antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt. Registrerede virksomheder omfatter samtlige a-mærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.

Se her!

Fig. 3.6
Registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2000

Det ses af fig. 3.6, at der stort set er sammenhæng mellem antal virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg. Nogle amter skiller sig dog ud med et forholdsvist stort antal tilsete virksomheder og tilsynsbesøg, lige som et enkelt amts indsats ligger væsentligt under niveauet i øvrigt.

Udviklingen i virksomhedstilsynet

Det samlede antal registrerede virksomheder i amterne udgjorde i 2000 i alt 3.643 virksomheder, hvilket er 60 virksomheder færre end registreret i 1999. Af de registrerede virksomheder blev 2.092 virksomheder – svarende til 57 % af virksomhederne - tilset i 2000. De tilsete virksomheder modtog i alt 4.388 tilsynsbesøg.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist i fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.7
Totale antal registrerede virksomheder samt antal og procent besøgte virksomheder 1994 – 2000.

Medens antallet af virksomheder - jf. fig. 3.7 - synes at vise en svagt stigende tendens, viser udviklingen i antal besøgte virksomheder samlet set en let faldende tendens over årene.

3.2.2 Tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

Virksomheder og godkendelser

En del af de registrerede virksomheder er a-mærkede listevirksomheder. Disse udgjorde ved udgangen af 2000 i alt 2.471 virksomheder, hvilket er 344 færre virksomheder end året før.

Af de 2.471 a-mærkede listevirksomheder havde i alt 2.121 virksomheder en godkendelse ved udgangen af 2000, hvilket er 148 færre end året før. Der blev i 2000 i alt udarbejdet 490 godkendelser til a-mærkede virksomheder, hvilket er 129 godkendelser færre end året før.

Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt.

Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomheds-godkendelser og på selve tilsynet.

Fig. 3.8
Amternes ressourceforbrug til tilsynet med a-mrk. listevirksomheder i 2000. De tilsvarende tal for 1999 er vist i parentes.

Det samlede forbrug af årsværk - i alt 167 årsværk - til tilsynsopgaven med de 2.471 a-mærkede listevirksomheder fordeler sig med 52 % på udarbejdelse af godkendelser og 48 % på selve tilsynet. Det er samme procentvise forhold som i 1999. Udgiften på i alt 10.359.599 kr. til fremmede tjenesteydelser fordeler sig med 30 % på godkendelsesarbejdet og 70 % på selve tilsynet.

Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene

Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder. Amternes forbrug af årsværk i 2000 til tilsynet med ferskvandsdambrug - i alt 22 årsværk jf. fig. 3.8 - udgjorde 13,2 % af det samlede forbrug af årsværk til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene - i alt 1.118.710 kr. - udgjorde 10,8 % af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder.

Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder

I 2000 blev i alt tilset 1.704 af de a-mærkede listevirksomheder, svarende til 69 % af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 % i forhold til året før. Der er imidlertid stor variation i tilsynsfrekvenserne de enkelte amter imellem. To amter har tilset samtlige virksomheder, dvs. tilsynsfrekvenser på 100 %, medens to amter har tilsynsfrekvenser på henholdsvis 50 % og 32 %.

Mange af de a-mærkede virksomheder besøges flere gange årligt. I 2000 blev der således gennemført 3.765 besøg imod 3.620 besøg året før.

Udviklingen i antal a-mærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1994-2000. Endvidere er vist – i procent - udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.9
Antal a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1994-2000.

Det ses af fig. 3.9, at den procentvise stigning i antal besøgte virksomheder i 2000 ikke skyldes en stigning i antallet af besøgte virksomheder, men alene faldet i antallet af virksomheder.

Tilsynet med de i+a-mærkede listevirksomheder.

En del af de a-mærkede listevirksomheder er samtidigt i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning.

Ved udgangen af 2000 var der i alt 473 i+a-mærkede listevirksomheder. Heraf blev i alt 350 virksomheder tilset i 2000, svarende til 74 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 984 tilsyn på disse virksomheder.

3.2.2.1 Tilsynet med ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrugene er en del af de a-mærkede listevirksomheder. Med udgangen af 2000 var der i alt registreret 387 dambrug, hvilket er et fald på 35 dambrug i forhold til 1999. Af de registrerede dambrug havde 91 en godkendelse ved udgangen af 2000. Heraf blev 14 godkendelser givet i 2000.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15 og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse af den biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse. Ved mindst 10% af amtskommunens dambrug udføres hvert år udvidede belastningsundersøgelser, der supplerer dambrugenes egenkontrol.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om miljøtilsynet, rapporter om tilsynet med dambrug og indberetningen til det nationale overvågningsprogram.

I alt var 381 dambrug i drift i 2000, og alle blev tilset i løbet af året. Mange dambrug tilses flere gange over året. Således blev der i 2000 i alt gennemført 672 tilsynsbesøg på dambrugene. Tilsynene omfatter både tilsyn med selve driften og indretningen af dambrugene og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Amterne har for 2000 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgelser ved 51 dambrug, hvor der udtaget i alt 189 supplerende sæt vandprøver. Der er stor variation amterne imellem ved valg af strategi for og omfanget af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun et sæt prøver som supplement til dambrugets egenkontrol, mens andre amter har udtaget op til 12 supplerende prøver. Intensiteten i amternes belastningsundersøgelser er aftaget væsentligt gennem de senere år. I 1995 udtog amterne således 274 sæt prøver ved 73 dambrug.

Foderforbrug.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen som trådte i kraft i 1989 fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig.3.10, og det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Afslutning af afgørelserne i ankesystemet og håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at det samlede foderforbrug for erhvervet i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte.

Se her!

Fig. 3.10
Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikke-tilladte foderforbrug i perioden 1990 til 2000.

Påvirkning af vandløbskvaliteten.

Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 1999 er vist i fig. 3.11. Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv.

Se her

Fig. 3.11
Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2000.

Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2000 forringede ca. 29% af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 5% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten 2 faunaklasser ringere på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station.

Ved henholdsvis 11% og 5% af stationerne opstrøms eller nedstrøms dambrugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten. Det skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 foretoges undersøgelserne efter saprobiesystemet med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløb fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af hvorvidt kvalitetsmålsætning for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er i målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2000 er vist i fig. 3.12. Det fremgår, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene. Målsætningerne er dog fortsat ikke opfyldt neden for et stort antal dambrug, i 2000 neden for 44% af dambrugene. Målsætningerne er dog heller ikke opfyldt oven for 35% af dambrugene.

Se her!

Fig. 3.12
Opfyldelse af kvalitetsmålsætninger på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2000.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Udlederkrav.

I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrollere at dambrugets drift ikke giver anledning til at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvorvidt udlederkravene kan anses for overhold.

For 2000 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 346 dambrug, hvoraf der på 159 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i fig. 3.13, hvoraf fremgår, at langt størsteparten af dambrugene (83% eller flere), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholder udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver havde mere end 70% af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier. Kun på 1 % af alle dambrug var udlederkravværdierne for de enkelte parametre ikke overholdt i nogen af de udtagne prøver.

Fig. 3.13
Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2000.

For en god ordens skyld skal det nævnes at udlederkravene for dambrug alene er vejledende er derfor ikke strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Ikke desto mindre skal dambrugeren tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides. Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken håndhævelse amterne har taget i anvendelse overfor de dambrug, hvor der har været problemer med overholdelse af udlederkravene.

3.2.3 Myndighedsreaktioner

I fig. 3.14 er vist amternes myndighedsreaktioner - hhv. håndhævelser og afgørelser - i forbindelse med tilsynet i 2000. For håndhævelser er de tilsvarende antal for 1999 angivet i parenteser.

Fig. 3.14
Amternes myndighedsreaktioner i 2000 (1999-håndhævelser i parentes)

Det samlede antal myndighedsreaktioner - når undtages påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b – var 1.417 reaktioner.

Henstillinger, indskærpelser og politianmeldelser udgjorde i alt 1.227 håndhævelsesreaktioner. Heraf fandt langt de fleste sted i forbindelse med tilsynet med a-mrk. listevirksomheder – inkl. dambrugene. Disse reaktioner – 954 i alt ud af - tegnede sig for 78 % af håndhævelsesreaktionerne.

I fig. 3.15 er der – fordelt på kategorier og i alt - vist en sammenligning af antallet af myndighedsreaktioner i 2000 med de tilsvarende reaktioner i de to foregående år:

Se her!

Fig. 3.15
Myndighedsreaktioner 1998 – 2000, fordelt på kategorier og i alt.

I forhold til 1999 er der for det samlede antal myndighedsreaktioner foretaget 179 flere myndighedsreaktioner i 2000. Bl.a. blev der i 2000 indgivet 48 politianmeldelser imod 23 anmeldelser året før.

Set over en 3-årig periode er der tale om et fald i antallet af henstillinger, men en stigning i antallet af indskærpelser og påbud/forbud.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes. Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 14 år, og de seneste resultater, der vedrører 2000, er indberettet i 2001.

3.3.1 Tilsyn med renseanlæg

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

1. En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
      
2. En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
      
3. En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
     
4. Ingen påvirkning.

I indberetningen er ydermere skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 2000 og anlæg, der skal nedlægges i 2001. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2 Resultater af indberetningen

I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.130 kommunale renseanlæg, og i 2000 er der af amterne gennemført 2.006 tilsynsbesøg på 1.073 af disse anlæg svarende til, at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året.

Amterne har i alt udtaget 1.561 indløbsprøver og 2.882 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,5 indløbsprøve og 2,7 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver udgør ca. 12.000.

Af de 1.130 kommunale renseanlæg er der på de 1.030 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 97 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 8,5 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 9,5 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2000), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav.

Af fig. 3.16 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.

Se her!

Fig. 3.16
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2000.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2000 var 9,5 %.

Fig. 3.17 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2000 for hele landet.

Se her!

Fig. 3.17
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2000.

Som det fremgår af fig. 3.17, har såvel det totale antal anlæg som anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste 3-4 år. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-2000.

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

1. Ingen anlæg er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
      
2. 4 % (4 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
     
3. 41 % (40 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
     
4. 35 % (34 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 78 af de 97 anlæg med overskridelser. Enkelte amter har slet ikke vurderet recipienteffekten, mens andre kun har vurderet recipienteffekten for nogle af anlæggene.

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt sket 77 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 20 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien "Andet".

På nedenstående fig. 3.18 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis.

Se her!

Fig. 3.18
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 2000.

I 2000 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:

	32 anlæg (33 %) har fået henstillinger
	2 anlæg (2 %) har fået påbud
	33 anlæg (34 %) har fået indskærpelser
	8 anlæg (8 %) har fået retlige lovliggørelser
	2 anlæg (2 %) er politianmeldt
	20 anlæg (21 %) er kommenteret svarende til kategorien "Andet".

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Som det fremgår af ovenstående, har 97 kommunale renseanlæg i 2000 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 97 anlæg har 28 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 69 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2000 og ikke i 1999. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, fig. 3.19 fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2000.

Fig. 3.19
Amtsvis opdeling af overskridelser for 2000 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2000.

Som det fremgår fig. 3.19, er der 11 anlæg, der har overskredet deres udledningstilladelse i tre år i træk eller mere.

3.3.4 Konklusion

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 2000 var 9,5 % af anlæg med kontrollerede krav, svarende til 97 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Den nærmere analyse af de 97 ulovlige udledere viste, at heraf havde 69 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2000, 17 anlæg i hvert af de seneste to år, 4 i hvert af de seneste tre år, 5 i hvert af de seneste fire år og 2 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet i 2000 var 9,5 %, hvilket er det hidtil laveste. Særligt for anlæg med flerårige overskridelser er der sket et relativt stort fald. I 1998 var det således 55 anlæg, svarende til 30 % af det samlede antal anlæg med overskridelser, der havde overskredet i tre år i træk eller mere. I 1999 var det tilsvarende antal 20, svarende til 17 % af alle anlæg med overskridelser, mens det i 2000 var i alt 11 anlæg, svarende til 11 % af alle anlæg med overskridelser, der havde overskredet i tre år i træk eller mere.

3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Miljøstyrelsen har siden 1995 opfordret amterne til en skærpet opmærksomhed på håndhævelsen over for de kommunale renseanlæg og har anvist en række løsningsmuligheder til nedbringelse af antallet af anlæg med overskridelse af udledningstilladelser. Da tilsynsresultaterne for 1996 og 1997 fortsat viste et stort antal overskridelser, bad Miljøstyrelsen i 1998 amterne om redegørelser for i alt 43 anlæg med flerårige overskridelser.

Samtidig blev amterne orienteret om, at styrelsen selv overvejede politianmeldelser af berørte kommuner. Endvidere blev amterne orienteret om, at styrelsen ville vurdere, om der var grundlag for at anmode Indenrigsministeriet om en undersøgelse af, hvorvidt der i enkelte amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

Da der fortsat efter 1998 var en række af anlæggene med de mangeårige overskridelser tilbage, bad Miljøstyrelsen om supplerende redegørelser og status for disse anlæg.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Såvel politiets efterforskning i sagerne mod de fire kommuner som Indenrigsministeriets undersøgelse af de 3 amtskommuners embedsførelse i sagerne er endnu ikke afsluttet.

Selvom tilsynsresultatet for 1999 viste et yderligere fald i forhold til 1998, særligt blandt anlæg med flerårige overskridelser, bad Miljøstyrelsen primo 2001, som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser, berørte amter om redegørelser for anlæg, der inkl. 1999 havde overskredet i tre år i træk eller mere. Miljøstyrelsen modtog redegørelser for i alt 14 anlæg. De resterende seks anlæg var enten nedlagt i 1999 eller politianmeldt. Af de 14 anlæg har otte overholdt udledningstilladelsen i 2000, mens 2 er nedlagt i 2000. For disse i alt 10 anlæg finder Miljøstyrelsen, at der er taget de nødvendige skridt til lovliggørelse af anlæggene. For de resterende fire anlæg, der således har overskredet udledningstilladelsen i mindst fire år inkl. 2000, vil Miljøstyrelsen undersøge forholdene yderligere, og amterne vil derfor blive bedt om supplerende redegørelser og status for anlæggene. Endvidere vil Miljøstyrelsen bede om redegørelser for de i alt fire "nye" anlæg, der har overskredet i tre år i træk. På baggrund af amternes redegørelser og yderligere oplysninger i sagerne vil styrelsen herefter tage stilling til, om der blandt disse otte anlæg er anlæg, hvor styrelsen selv skal foretage politianmeldelser. Endvidere vil styrelsen vurdere, om styrelsen vil bede Indenrigsministeriet om at undersøge, om der for de pågældende amter foreligger embedssvigt efter styrelsesloven.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

Amterne er, jf. miljøbeskyttelsesloven § 66, forpligtet til at føre tilsyn med miljøtilstanden i omgivelserne og er ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 21. november 1986 forpligtet til hvert år at udfærdige en tilsynsberetning til Miljøministeriet og offentligheden om tilsynets omfang.

Tilsynet med søer og vandløb danner grundlag for amternes myndighedsudøvelse på ferskvandsområdet. Endvidere er tilsynet dels grundlag for amternes regionplanlægning, dels indgår tilsynet i amternes vurdering af, om målsætningerne for de enkelte ferskvandsområder er opfyldt.

Afsnittet om søer og vandløb bygger på data fra amternes indberetning af det regionale tilsyn i 2000.

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Tilsynets omfang i 2000

Amterne vandløbstilsyn omfattede i 2000 i alt 6420 stationer mod 4.793 stationer i 1999. Det samlede antal undersøgte stationer er således igen på niveau med undersøgelserne i 1997 og 1998, men dog stadig langt fra niveauet i 1989 – 90 hvor der blev undersøgt godt 11.000 stationer, jf. fig. 3.20.

Fig. 3.20
Antal undersøgte vandløbsstationer i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1989 til 2000.

Tilsynsstrategi

I flere amter har tilsynsindsatsen med vandløbene i 2000 været prioriteret efter indsatsområder. Nogle amter har lagt vægt på at undersøge vandløb hvor der er akutte problemer med forurening, spildevandsbelastning og manglende målsætningsopfyldelse. Andre amter har valgt at følge udviklingen i et vandløbs tilstand efter et indgreb så som restaurering. En del amter fastlægger tilsynet i en turnus hvor alle målsatte vandløb undersøges i løbet af en årrække. Nogle amter gennemgår vandløbssystemerne på skift, andre gør det kommunevis.

Valget af indsatsområder med særlige problemer kan betyde en skævvridning af resultaterne i retning af lavere målsætningsopfyldelse. Resultaterne fra det regionale tilsyn giver derfor ikke nødvendigvis et repræsentativt billede af vandløbskvaliteten i amtet. Denne skævvridning slår også igennem hvis der skal tegnes et landsdækkende billede af vandløbskvaliteten på baggrund af disse data.

Metoder brugt i tilsynet 2000

Miljøstyrelsen udsendte i 1998 en ny vejledning til bedømmelse af vandløbsfaunaen, Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI. Metoden skal erstatte en række tidligere metoder der bygger på det såkaldte "saprobiesystem". En mere udbredt brug af DVFI vil betyde ensartet metodevalg og vil derfor medvirke til at gøre det muligt at give et mere repræsentativt landsdækkende billede af miljøtilstanden i danske vandløb.

Amterne har benyttet DVFI i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, NOVA, og i tilsynet med dambrug og andre punktkilder. Derudover er mange amter også begyndt at benyttet metoden i det regionale tilsyn. Nogle amter benytter en "modificeret" DVFI feltmetode, en metode der ikke fremgår af vejledningen. Endvidere benytter enkelte amter fortsat metoder baseret på saprobiesystemet. Det tilkendegives dog fra flere amter at man i forbindelse med tilsynet 2001 vil gå over til brugen af DVFI. Århus Amt har desuden udarbejdet et fysisk indeks.

Specialundersøgelser

I flere amter omfatter de biologiske bedømmelser også undersøgelser af vandløbenes fiskebestande. Især ørreden er en god indikator for miljøtilstanden, da en tilfredsstillende naturlig ørredbestand forudsætter god vandkvalitet og gode fysiske forhold i vandløbene. I mange vandløb stammer ørredbestanden dog fra udsætninger, da der ikke kan opretholdes en naturlig bestand pga. mangel på egnede gydeområder. Gydeområder der bl.a. er forsvundet i forbindelse med regulering af vandløbene.

Ringkøbing Amt har i 2000 foretaget en bestandsvurdering af gydemodne laks i Skjern Å-systemet. Resultaterne viser en bestand på ca. 1.100 individer, sammenlignet med ca. 223 individer i 1997 og 1.126 individer i 1999.

Med hensyn til kemisk bedømmelse af vandløbene er der i flere amter foretaget målinger af tungmetaller og okker. Da okkerforureningen primært er knyttet til de sydvestjyske vandløb er måling af okker primært omtalt i tilsynsberetningerne for Sønderjyllands, Ribe og Ringkjøbing Amter. Målingerne anvendes bl.a. til at kortlægge kilderne, til at indkredse forekomsten af de mest okker forurenede områder samt til at beskrive udviklingen i vandløbens okkertransport med henblik på etablering af okkerbegrænsende foranstaltninger.

Flere amter er efter indragelse af pesticidmålinger i NOVA-programmet begyndt at analysere for pesticider eller nedbrydningsstoffer af pesticider på de regionale stationer. Således har Frederiksborg Amt ved screening af en række pesticider kunnet konstatere, at specielt Ammendrup Å og Pølå er belastet med pesticider.

Fyns Amt har på 3 stationer i Odense Fjord målt TBT (bundmaling til større skibe). Her har man kunnet konstateret misdannelse i kønsorganerne hos strandsnegle. Hos hunnerne blev der således observeret misdannelser hos op til 57 % af individerne tæt på TBT kilderne mens der kun blev observeret misdannelser på 13 % længst væk fra kilden.

Resultater

Amternes opgørelser – jf. fig. 3.21 - viser, at der på landsplan er ca. 18.720 målsatte stationer, heraf indgår 1.050 stationer i vandmiljøplanens overvågningsprogram. Den samlede målsætningsopfyldelse var i 2000 på 45 % hvilket er samme resultat som i 1999 - jf. fig. 3.22. Opgørelsen dækker dog over store amtslige forskelle. Således havde Ribe Amt i 2000 en målopfyldelse på 70 %, mens enkelte amter har en målopfyldelse på under 10 %.

Fig. 3.21
Antal stationer samt antal km målsat vandløb fordelt på målsætningsklasser. A-målsætning (skærpet målsætning) særligt naturvidenskabeligt interesseområdet. B* = B_1-3 -målsætning (fiskevandsmålsætning). C* = C, D, E og F – målsætning (lempet målsætning), vandløb der er påvirket af menneskelig aktivitet: udledning af spildevand, vandindvinding, okker samt afledning af vand. ** eksl. Vestsjællands Amt.

Fig. 3.22
Den procentuelle målopfyldelse i vandløb i perioden 1990 til 2000

Selv om der på landsplan ikke ses en udvikling i målsætningsopfyldelsen melder flere amter om en forbedret tilstand i de større vandløb, mens der i de mindre vandløb ikke spores den samme forbedring.

De fleste amter vurderer, at årsagerne hertil primært er spildevandsudledning fra enkeltliggende ejendomme, hårdhændet vedligeholdelsespraksis, herunder regulering af vandløb samt vandindvinding/udtørring. Sønderjyllands Amt har i en ny opgørelse fra 2000 udarbejdet en analyse af årsagerne til manglende målopfyldelse fra 1997 til 2000 på 1.112 km målsat vandløb og vurderet, at de to væsentligste årsager til manglende målopfyldelse var hårdhændet vedligeholdelsespraksis/vandløbs-regulering samt spildevandsudledninger fra den spredt bebyggelse. Dårlige fysiske forhold i vandløb samt spildevandsudledninger fra den spredt bebyggelse tegnede sig således for godt 62 % af den manglende målopfyldelse. Amtet vurderer at større målopfyldelse først kan opnås hvis der for alvor sættes ind med fysisk genopretning samt skånsom vedligeholdelse af vandløbene.

3.4.2 Tilsyn med søer

Tilsynets omfang

Af 752 målsatte søer blev der i 2000 ført tilsyn med 237 søer. Tilsynets omfang ligger nogenlunde på niveau med antallet af undersøgte søer i de foregående år - jf. fig. 3.23.

Fig. 3.23
Antal søer undersøgt i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1989 - 2000

Der er dog stor forskel amterne imellem. Således blev der i 2000 i Storstrøms Amt undersøgt 68 søer mens niveauet i de fleste amter ligger mellem 10 – 20 søer.

Tilsynsstrategi

Amternes tilsynsberetninger viser, at tilsynsstrategien for det regionale tilsyn på søområdet er varierende. Generelt er tilsynsindsats størst, hvor søerne forventes at være under forandring, dvs. hvor der er gennemført tiltag i oplandet eller sørestaurering. Også søer for hvilke der skal udarbejdes handlingsplaner til forbedring af tilstanden, underkastes grundigere undersøgelser. I Frederiksborg Amt har man således opstillet en "Handlingsplan for søerne i Frederiksborg Amt 2000".

Nogle amter gennemfører søtilsynene i turnus, hvor 5-10 højt prioriterede søer undersøges med faste intervaller på 3-5 år, mens et større antal lavere prioriterede søer er underlagt et mere ekstensivt tilsyn med længere intervaller og færre tilsyn, f.eks. 12 år. I mange amter er tilsynsstrategien tilrettelagt for at fastslå, om der er målsætningsopfyldelse i amtets målsatte søer. Derudover undersøges et mindre antal søer med henblik på at de skal omfattes af regionplanens målsætning.

Flere amter gennemfører tematiserede undersøgelsesprogrammer for de mindre søer. Ringkjøbing Amt har påbegyndt en kortlægning af natur- og miljøtilstanden i småsøer og vandhuller og kobler således det regionale tilsyn efter § 66 i miljøbeskyttelsesloven med overvågning af områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Programmet omfatter 35 søer fordelt med 10 søer i hver størrelsesklasse 100-250 m², 250-1.000 m², 1.000-10.000 m² samt 5 søer i gruppen 1- 3 ha.

Metoder anvendt ved tilsynet 2000

Det intensive regionale tilsyn i de højt prioriterede søer omfatter typisk 10-12 tilsyn pr. år. Her undersøges søernes sigtdybde, temperatur- og iltforhold, og der udtages vandprøver til kemiske analyser samt biologiske undersøgelser af plante- og dyreplanktonet. En del amter gennemfører desuden vegetationsundersøgelser, mens et mindre antal også inddrager undersøgelser af fiskebestanden.

Det ekstensive tilsyn udgør typisk 1-5 evt. 7 tilsyn pr. år. Her gennemføres undersøgelser af iltkoncentration, sigtdybde og temperatur og der udtages prøver til vandkemiske undersøgelser. Nogle amter inddrager endvidere biologiske undersøgelser.

Flere amter har gennemført specialundersøgelser i relation til særlige behov. Ribe Amt har gennemført undersøgelser af forekomsten af pesticider i 14 søer, hvoraf der blev fundet pesticider i de 10. Ligeledes er der i 2000 foretaget undersøgelser af tungmetallet i sedimentet i 28 søer. Resultaterne heraf er endnu ikke tolket.

Roskilde Amt har gennemført fiskeundersøgelse som opfølgning på biomanipulation i 2 søer. Nordjyllands Amt har foretaget screening af vegetation og sigtdybde i 36 søer, mens Ribe Amt for at følge udviklingen i fem forsuringstruede søer siden 1990 haft et overvågningsprogram med 4 årlige prøveudtagninger af bl.a. pH og alkalinitet kørende.

Resultater

Ifølge amternes indrapporteringer er der på landsplan målsat 752* søer heraf er 28 NOVA-søer. Af de 237 søer der indgår i opgørelsen over målsætningsopfyldelsen i 2000, er der en målsætningsopfyldelse på 35 %, hvilket - jf. fig. 3.24 og fig. 3.25 – nogenlunde svarer til niveauet inden for den seneste tiårige periode.

*Københavns og Vestsjællands Amter har som generel beskyttelse af søerne B-målsat en række søer i deres regionplaner. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medtaget de B-målsatte søer der specifikt er navngivet i regionplanerne.

Fig. 3.24
Den procentuelle målopfyldelse for søer i perioden 1990-2000

På trods af den dårlige målsætningsopfyldelse er der tegn på, at miljøtilstanden i vore søer er i bedring. Storstrøms Amts undersøgelser i 2000 viser således, at selv om en række søer ikke opfylder deres målsætning, ses der over en årrække en positiv udvikling i målsætningsopfyldelsen. Ligeledes konstaterer en del amter et fald i søernes fosforkoncentration, der dog for de fleste søers vedkommende ikke er tilstrækkeligt til, at målsætningerne er opfyldt. Endvidere er der registeret en øget udbredelse af undervandsvegetationen.

Flere amter påpeger, at årsagerne til evt. manglende målopfyldelse kun er nærmere kendt for de søer, der indgår i NOVA-overvågningen eller de intensive regionale stationer, mens årsagerne for de søer der indgår i det ekstensive regionale søprogram kun vides, hvis årsagerne er åbenbare.

Fig. 3.25
Antallet af søer fordelt på målsætningsklasser samt deres %-vise fordeling. 1: det samlede antal målsatte stationer. 2: antallet af søer bedømt i 2000 A*= A_1-3 -målsætning (skærpet målsætning) B-målsætning (basismålsætning). C–målsætning (lempet målsætning).

Amterne vurderer primært, at de ydre årsager til manglende målopfyldelse er udvaskning fra landbrugsarealerne samt tilførsel af dårligt renset spildevand fra de ejendomme der ligger spredt i oplandene til søerne. Desuden nævnes problemer med påvirkning af søernes tilstand fra næringstilførsler fra andehold og put-and-take fiskeri.

Som en anden gennemgående årsag nævnes, at tidligere tilførsler af fosfor stadig ligger ophobet på søbunden mange steder og fortsat giver anledning til algevækst og ringe sigtdybde.

3.4.3 Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Amternes indberetninger for det regionale tilsyn 2000 viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 45 % af de undersøgte vandløb og 35 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger. Der er dog tegn på, at miljøtilstanden i både vandløb og søer er i fremgang.

I 2000 blev der ført tilsyn med 237 søer i Danmark. Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer har været nogenlunde konstant siden 1989 med et gennemsnit på 220 søer. Set i lyset af at der i Danmark eksisterer ca. 120.000 søer over 100 m², må en tilsynsindsats på godt 200 søer pr. år ikke betragtes som tilfredsstillende, hvis der skal tegnes et landsdækkende billede af søernes tilstand. Flere amter tilkendegiver da også, at søtilsynet foregår på et meget lavt aktivitetsniveau. Skov- og Naturstyrelsen skal på den baggrund opfordre amterne til at revurdere, om søtilsynet har et omfang, så det giver et tilfredsstillende billede af miljøtilstanden i søerne.

Omfanget af vandløbstilsynet har været faldende i perioden 1989-1999. Med et dyk i 1999 (4.790 vandløbsstationer) er tendensen dog, at omfanget af tilsynet har stabiliseret sig omkring 6.000 vandløbsstationer.

Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er dog identiske. Skov- og Naturstyrelsen har med tilfredshed bemærket sig, at hovedparten af amterne helt eller delvis er begyndt at bruge Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI i forbindelse med det regionale tilsyn, og at flere amter agter at bruge det i 2001.

Amternes strategier for prioritering af tilsynsindsatsen er ligeledes forskellig og betyder, at resultaterne af tilsynet ikke altid er repræsentativt for det enkelte amt, hvilket gør det vanskeligt at tegne et landsdækkende billede af miljøtilstanden i vandløbene.

Det regionale tilsyn bør i de kommende år overvejes og tilrettelægges i lyset af implementeringen af Vandrammedirektivet samt revisionen af NOVA-2003. Der vil derfor i de kommende år være løbende overvejelser om det regionale recipienttilsyn bl.a. set i forhold til den samlede overvågningsindsats.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |