| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Barrierer for genanvendelse af forurenet, renset og ren jord
Barrierer for genanvendelse af forurenet og ren jord
Forslag til handlemuligheder og styringsmidler
Metode
Der fremkommer hvert år store mængder ren og forurenet jord i Danmark som resultat af
bygge- og anlægsopgaver samt som resultat af oprensninger af forurenede arealer. En stor
del af dette jord bliver deponeret, da der tilsyneladende ikke kan findes
anvendelsesmuligheder for det. I nogle tilfælde renses jorden inden den deponeres for at
undgå, at forureningskomponenter spreder sig til miljøet efter deponeringen.
Af Affald 21, den nationale affaldsplan, fremgår det, at genanvendelse skal
prioriteres frem for bortskaffelse. Baggrunden for, at nærværende projekt er blevet
igangsat, er, at det af Miljøstyrelsen ønskes afdækket, hvilke eventuelle barrierer der
måtte være for, at en større del af jorden genanvendes.
Der er ikke fastsat noget mål for, hvor stor en del af den forurenede, rensede eller
rene jord, der ønskes genanvendt. Dette skyldes blandt andet, at der ikke på nuværende
tidspunkt er noget særligt præcist datagrundlag for en målfastsættelse. Projektet har
i vid udstrækning taget afsæt i udsagnet om, at der ikke genanvendes "nok"
forurenet, renset eller ren jord. Dette udsagn skal derfor ikke opfattes strengt
kvantitativt, men tages som udtryk for, at Miljøstyrelsen ønsker genanvendelsen af jord
optimeret, blandt andet for at også jordområdet kan leve op til de prioriteringer, der
er fastsat i den nationale affaldsplan.
Det er i rapporten foreslået at iværksætte en række tiltag, der skulle kunne øge
genanvendelsen af jord. Da der er mangel på tilstrækkeligt detaljerede data om
jordmængderne og jordstrømmene, vil beslutninger om iværksættelse af nogle af de
foreslåede tiltag blandt andet afhænge af tilvejebringelsen af mere detaljerede data om
mængder og forureningsgrader af jorden. Rapporten kan således anvendes som et
idékatalog, hvor de forskellige foreslåede tiltag kan besluttes iværksat, efterhånden
som det nødvendige datagrundlag foreligger. Projektet har således også understreget
nødvendigheden af, at der skaffes et mere solidt datagrundlag vedrørende jordstrømmene.
Hensigten med gennemførelsen af projektet har derfor været at pege på, hvorledes der
kunne ske en øget genanvendelse af de nævnte jordtyper. Dette er i projektet gjort ved,
at det er søgt at identificere mulige barrierer for, at der kan ske en øget
genanvendelse af jorden. Med de identificerede barrierer som udgangspunkt, er der herefter
opstillet en række handlemuligheder, hvis iværksættelse skulle kunne medvirke til at
overvinde barriererne.
Projektet er gennemført ved brug af metoden Logical Framework Approach (LFA). Der
tages ved denne metode udgangspunkt i det centrale problem, kaldet kerneproblemet. Dette
problem er formuleret som et negativt udsagn. Herfra bliver observerede eller påståede
problemer arrangeret i et hierarki af årsags- og virkningssammenhænge. Kerneproblemet
med årsager fremstilles som et "problemtræ", hvor problemernes indbyrdes
sammenhænge er søgt systematiseret.
Problemtræet vendes efterfølgende til et måltræ, hvor de negative udsagn vendes til
positive og ønskværdige tilstande. På baggrund heraf, kan der opstilles
handlemuligheder, der kan medvirke til, at barriererne overvindes.
Der blev opstillet to problemtræer, hvor barriererne blev identificeret. Det ene
problemtræ vedrører barrierer for genanvendelse af forurenet og renset jord, det andet
problemtræ vedrører barrierer for genanvendelse af ren jord.
Problemtræet vedrørende forurenet og renset jord
Som det andet niveau i problemtræet under kerneproblemet, "Der genanvendes ikke
nok forurenet og renset jord", blev følgende overordnede årsager defineret:
"Ikke økonomisk incitament til at genanvende jord", "Aftagere anvender de
materialer, de plejer", "Jordens kvalitet og struktur gør genanvendelse
problematisk", "Myndighedsbehandling besværliggør genanvendelse" og
endelig, "Udbud og efterspørgsel svarer ikke til hinanden".
Hver af disse identificerede hovedårsager blev nærmere specificeret og begrundet i
det næste og de følgende niveauer af problemtræet.
Under forløbet blev der foretaget en prioritering af de angivne barrierer, og kun de
barrierer og årsagssammenhænge, der blev prioriterede, blev videreført til måltræet,
hvor barriererne blev vendt til positive, ønskværdige tilstande.
De identificerede og prioriterede barrierer for genanvendelse af forurenet og renset
jord omfatter blandt andet følgende barrierer: "Genanvendelse belønnes ikke",
"Ingen afgift på deponering af forurenet jord", "Små afgifter på
råstoffer", "Få karterings- og omlastepladser", "Ikke kendskab til
genanvendelsesmuligheder", "Ikke krav om genanvendelse", "Ønsker ikke
at forurenet jord spredes", "Jorden er ikke egnet", "Ikke
troværdighed om jordens kvalitet", "Lang sagsbehandlingstid", "Der
produceres unødvendigt store mængder jord med et højt forureningsniveau" og
"Ikke muligt at få jorden på det rigtige tidspunkt".
Problemtræet for ren jord
De barrierer, der i problemtræet for ren jord blev identificerede til det andet niveau
under kerneproblemet, "Der genanvendes ikke nok ren jord", var "Ikke
økonomisk incitament til at genanvende jord", "Jorden er ikke egnet",
"Ikke troværdighed om hvorvidt jorden er ren" og endelig, "Ikke nok
aftagere". Igen blev det identificeret, hvilke barrierer og årsager, der lå bag
disse overordnede barrierer, og der blev foretaget en prioritering af barriererne,
således at kun de prioriterede barrierer blev videreført til måltræet.
De identificerede barrierer for genanvendelse af ren jord lå i det store og hele inden
for rækken af identificerede barrierer for genanvendelse af forurenet og renset jord. De
to problemtræer fremgår af bilag A og B.
Måltræ for forurenet, renset og ren jord
På grund af det store sammenfald af barrierer mellem de to problemtræer, blev de to
problemtræer slået sammen i ét måltræ. Måltræet fremgår af bilag C.
De mål, der blev foreslået ved udarbejdelsen af måltræet, blev omsat til en række
forslag til handlemuligheder og styringsmidler. I det følgende afsnit er disse forslag
nærmere gennemgået.
De foreslåede handlemuligheder og initiativer har samlet sig omkring fem områder:
- Information og vejledning
- Administration
- Karteringspladser
- Jordbørs og
- Afgifter
Der er i rapporten foreslået iværksættelse af forskellige initiativer indenfor de
nævnte områder. I det følgende er et sammendrag af disse initiativer.
Der er i de respektive afsnit i rapporten i en del tilfælde givet forslag til, hvilken
myndighed eller organisation, der i givet fald kunne udføre eller stå for
gennemførelsen af de forskellige initiativer. Det skal understreges, at det kun er
forslag, og disse forslag er ikke blevet forelagt de nævnte myndigheder eller
organisationer, der derfor heller ikke har taget stilling til, hvorvidt de ønsker at
medvirke.
Ad 1, Information og vejledning.
På dette område forligger der allerede en del materiale, og andet er undervejs. Der
kan f.eks. peges på Miljøstyrelsens vejledning om genanvendelse af forurenet jord, der
udkommer i slutningen af 2001. Der er dog blevet identificeret en række områder, der
ikke i fuld udstrækning synes at være eller blive dækket af det allerede foreliggende
materiale eller af det materiale, der p.t. er under udarbejdelse.
Ved iværksættelse af disse initiativer forudsættes det, at der må ske en
koordinering mellem de forskellige informationsaktiviteter, så informationen tværgående
set bliver sammenhængende og samtidig begrænses, så den bliver overskuelig.
De områder, hvor der er blevet identificeret behov for vejledning og information, er:
- Håndtering af jord i bygge- og anlægsprojekter. (Vejledning)
- Genanvendelse af jord. (Folder)
- Eksempler på genanvendelse af jord. (Folder)
- Udarbejdelse af katalog over, hvilke jordkategorier der kan anvendes ved forskellige
typer projekter
- Internetbaseret katalog over kommende bygge- og anlægsprojekter
- Den gældende lovgivning på området. (Vejledning)
Desuden er der blevet identificeret behov for information om administrative forhold og
procedurer. Dette emne er behandlet under punktet 2, Administration nedenfor.
Ad A. Vejledning om håndtering af jord i bygge- og anlægsprojekter
En vejledning om håndtering af jord i bygge- og anlægsprojekter skulle som hovedsigte
have, at det sikres, at så lidt ren jord som muligt forurenes ved at sammenblandes med
forurenet jord under gravearbejde. Vejledningen kunne have titlen: "Vejledning om
håndtering af jord ved gravearbejde, mellemdeponering og anvendelse".
Den foreslåede vejledning kunne indeholde retningslinier for sortering ved
gravearbejde, således at der ikke sker sammenblanding af jord af forskellig
forureningsgrad. Vejledningen foreslås desuden inddelt efter forskellige typer af
gravearbejde, således at der f.eks. er specifikke retningslinier for gravearbejde i
forbindelse med ledningsarbejde, fundamenter, veje m.m. Vejledningen kan også indeholde
retningslinier for, hvordan jord kan opbevares i mellemdepoter, så det undgås, at jorden
ødelægges af vejrliget, og mulighederne for senere anvendelse derved forringes.
Endelig kan vejledningen indeholde beskrivelser af de tekniske muligheder for at
anvende jorden i forskellige konstruktioner og anlæg.
Ad B. Informationsfolder om genanvendelse af jord
På dette område er det foreslået, at der udarbejdes en informationsfolder rettet mod
ingeniører, arkitekter og entreprenører for at øge mulighederne for, at der ved
udarbejdelse af udbudsmateriale og ved den endelige projektering er overvejet, om der skal
indgå krav om genanvendelse af jord.
Folderen skal kortfattet beskrive de formelle krav til genanvendelsen, informere om
afgiftsregler samt give et overordnet overblik over de praktiske muligheder for
genanvendelse. Folderen skal medvirke til, at der på et tidligt tidspunkt af
projekteringen kan dannes et overblik over de jordstrømme, der vil være et resultat af
et givet bygge- eller anlægsprojekt og derved muliggøre, at der kan stilles krav om
anvendelsen af jorden enten i det aktuelle projekt eller i andre projekter.
Ad C. Informationsfolder med eksempler på genanvendelse af jord
Denne folder kan supplere den ovenfor nævnte folder om genanvendelse af jord. Folderen
skal indeholde udvalgte, konkrete eksempler på projekter, hvor der er blevet genanvendt
jord. Eksemplerne skal ledsages af en beskrivelse af de konkrete krav, der er blevet
stillet til udførelsen af arbejdet og til jordens beskaffenhed m.m.
Det er foreslået, at det er en bred kreds af aktører, der i givet fald medvirker ved
udarbejdelsen af en sådan folder. Folderen skal jævnligt opdateres.
Ad D. Udarbejdelse af katalog over, hvilke jordkategorier der kan anvendes ved
forskellige typer projekter
Det er foreslået, at der udarbejdes et katalog over, hvilke kategorier af jord der er
blevet anvendt ved udførelsen af konkrete bygge- og anlægsopgaver. Kataloget kan fungere
som et idékatalog, der kan gøre det nemmere for både sagsbehandleren og entreprenøren
at få et indtryk af, hvilke muligheder, der kan være for at afsætte eller anvende en
given kategori jord.
Ad E. Internetbaseret projektkatalog
Det er foreslået at udarbejde et internetbaseret projektkatalog med oplysninger om
kommende større bygge- og anlægsprojekter. Projektkataloget kan blandt andet baseres på
det kendskab, der via lokal– og regionalplaner er til større offentlige projekter.
Kataloget vil muliggøre, at der på et tidligt tidspunkt vil være overblik over
mulighederne for at afsætte eller modtage jord. Herved kan det eventuelt undgås at
deponere overskudsjord, idet det bliver muligt at planlægge afsætningen af jord fra et
projekt på et tidligt tidspunkt.
Ad F. Generel vejledning om den gældende lovgivning på området
For at gøre det lettere at få et overblik over den gældende lovgivning på området
er det foreslået, at der udarbejdes en vejledning, der sammenknytter miljøbestemmelserne
og afgiftsbestemmelserne. Vejledningen skal ses som en overordnet vejledning om reglerne,
og kan være et supplement til de ovenfor beskrevne vejledninger og foldere om den
konkrete håndtering af jorden.
Ad 2. Administration
Sagsbehandlingstiden hos myndighederne kan være af betydning for, hvorvidt et givet
parti jord søges genanvendt eller bliver sendt til deponering. Ofte er der et stort
tidspres i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, og det kan betyde, at
deponeringsløsningen vælges som den nemmeste og hurtigste. Der er opstillet en række
forslag til, hvilke initiativer der kan tages, for at gøre sagsbehandlingen hurtigere og
mere smidig. Forslagene til initiativer har følgende overskrifter:
- Forkortelse af sagsbehandlingsfrister
- Vejledning til entreprenører om sagsforløb
- Intern vejledning om sagsforløb og tilhørende procedurer
- Udarbejdelse af paradigmer for ansøgninger, godkendelser m.m.
- Opnåelse af ensartet brug af afgifter i told- og skatteregionerne
Initiativerne vedrører både myndigheder og bygherrer, entreprenører m.fl., der har
overskudsjord eller ønske om at anvende overskudsjord.
Ad A. Forkortelse af sagsbehandlingsfrister
Myndighederne kan ved interne procedureomlægninger forkorte svarfrister m.v. Det
forudsætter, at der er de nødvendige ressourcer til stede i forvaltningerne til at
absorbere den manglende fleksibilitet, som kortere, interne svarfrister kan betyde.
Fastlæggelse af sådanne interne procedurer skal også afvejes mod behandling af andre
sager, der kan have mindst lige så stor betydning og prioritet som sager om genanvendelse
af jord.
Ad B. Vejledning af entreprenører m.fl. om sagsforløb
Sagsbehandlingstiden kan ofte være længere end nødvendigt, fordi entreprenører
m.fl. ikke altid har fuldt overblik over sagsforløbet i en jordsag. Dette kunne
afhjælpes ved udarbejdelsen af en vejledning om sagsgangen til denne målgruppe. Herunder
kunne der vejledes om, hvad en ansøgning m.m. skal indeholde, for at sagen ikke skal
forsinkes af, at myndighederne må bede om supplerende materiale til en mangelfuld
ansøgning.
Ad C. Intern vejledning til myndigheder om sagsforløb og tilhørende procedurer
Som et sidestykke til vejledningen rettet mod entreprenører kan der udarbejdes et
paradigme for et typisk forløb af sagsbehandlingen hos myndigheden. Vejledningen skal
følge et parallelt forløb med vejledningen rettet mod entreprenører m.fl. nævnt under
punkt B ovenfor.
Ad D. Udarbejdelse af paradigmer for ansøgninger, godkendelser m.m.
Som en lettelse for både myndigheder og entreprenører m.fl. er det foreslået, at der
udarbejdes fælles paradigmer for ansøgninger, godkendelser m.m. Paradigmerne skulle i
givet fald anvendes over hele landet og skulle være tilgængelige på internettet på de
pågældende myndigheders hjemmesider.
Ad E. Ensartet brug af afgifter i told- og skatteregioner
Nogle aktører har oplevet, at der ikke altid er en ensartet praksis med hensyn til
brug af afgifter i de forskellige told- og skatteregioner. Interne kurser, vejledninger og
erfaringsudvekslingsgrupper inden for told- og skatteregionerne kunne eventuelt afhjælpe
dette. En uensartet anvendelse af afgifter kan medføre, at jorden bliver transporteret
der hen, hvor der er den for entreprenøren mest fordelagtige praksis med hensyn til
pålæggelse af afgifter. Ved projektets afslutning skulle told- og skatteregionerne være
ved at afholde sådanne møder.
Ad 3. Karteringspladser og oplagspladser
Tilstedeværelsen af karterings- og oplagspladser for jord betragtes som en væsentlig
forudsætning for, at der kan genanvendes større mængder forurenet jord. Det foreslås,
at der på landsplan gennemføres en vurdering af det kendte og det fremtidige behov for
karteringspladser og oplagspladser. Nye pladser skal placeres blandt andet under
hensyntagen til transportafstandene.
Ad 4. Oprettelse af en jordbørs
Oprettelse af en jordbørs betragtes som et vigtigt middel til at få genanvendt
større mængder forurenet, renset og ren jord. Det vil være væsentligt at alle, der
håndterer større mængder jord, i givet fald anvender jordbørsen. Jordbørsen skal
være frit tilgængelig for alle interessenter.
Ad 5. Afgifter på deponering af forurenet jord og på primære råstoffer
Pålæggelse af afgift på deponering af forurenet jord samt en øgning af afgiften på
primære råstoffer har været diskuteret af grupperne. Med hensyn til pålæggelse af
afgift på deponering af forurenet jord er det blevet fremført, at en afgift kunne føre
til en øget genanvendelse af forurenet jord. På den anden side er det også blevet
fremført, at en afgift kunne betyde, at der ville være færre midler til rådighed for
oprensning af forurenede lokaliteter, hvorfor resultatet af en afgift på deponering af
forurenet jord ikke nødvendigvis ville føre til en øget genanvendelse af forurenet
jord. Ligeledes kunne en reduktion i antallet af oprensninger betyde, at der samlet ville
være en større risiko for f.eks. forurening af grundvand fra de forurenede lokaliteter.
Den anvendte metode, Logical Framework Approach, LFA, har vist sig at være
velegnet til at analysere det noget komplekse område, som projektet vedrører. Ved
metoden er det lykkedes at identificere og systematisere en lang række af de barrierer og
årsagssammenhænge, som synes at være en medvirkende årsag til, at der ikke genanvendes
væsentlige mængder forurenet, renset eller ren jord.
Metoden er ved projektet anvendt til at identificere og systematisere fortrinsvis
tekniske, administrative, vidensmæssige og i en vis udstrækning økonomiske barrierer
for genanvendelse af jord. Metoden er ikke ved projektet blevet anvendt til at
identificere eventuelle politiske barrierer eller i detaljeret form økonomiske barrierer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |