Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

2 Farve/lakbranchen - Teknos A/S - Eksempel 1

2.1 Indledning
2.2 Miljøsamarbejde
2.3 Drivkræfter og barrierer i miljøsamarbejdet
2.4 Potentielle miljøsamarbejder

2.1 Indledning

Nedenstående eksempel er en beskrivelse af miljøsamarbejdet mellem referencevirksomheden Teknos A/S - leverandør af farve- og lakprodukter og:
Teknos A/S´s kunde - møbelproducenten MH A/S beliggende i Middelfart. Virksomheden har 130 ansatte. MH A/S´ møbler er i princippet fremstillet af et malet stålstel, hvorpå der er monteret bordplade eller sæde og rygstykke af træ. Malingen, der anvendes til overfladebehandling af stålstellet, er pulvermaling, som leveres af Teknos A/S
Teknos A/S´ underleverandør - Cray Valley Iberica som ligger i Spanien. Cray Valley Iberica producerer kemikalier - deriblandt bindemidler, som indgår i Teknos A/S lakker.

Målet med samarbejdet er bl.a. via livscyklusanalyser (LCA) at udvikle renere produkter hos de tre led i leverandørkæden.

2.1.1 Introduktion

Teknos A/S udvikler og producerer vådmaling og pulvermaling til kontrolleret overfladebehandling i industrien. Deres produkter anvendes til lakering af såvel ganske små dele som store komplekse emner i stål, aluminium, plast eller træ. Teknos A/S har ca. 200 ansatte på produktionsstederne i Vamdrup og Lunderskov.

2.1.2 Teknos A/S´miljøstrategiske niveau

Teknos A/S har arbejdet med miljø siden starten af 90-erne. I 1995 fik Teknos A/S bl.a. et tilskud til at gennemføre et LCA-projekt. Projektet var et demonstrationsprojekt, der bl.a. skulle vise, hvordan arbejdet med miljøgennemgange og miljøstyring på små og mellemstore virksomheder kan udvikles til også at omfatte livscyklusvurdering af produkterne ved brug af de værktøjer, der er udviklet under UMIP-projektet.

Miljøarbejdet har endvidere indbefattet indførelse af certificerede miljøledelsessystemer, hvilket har resulteret i, at Teknos A/S i dag er hhv. ISO 14001 certificerede og EMAS registrerede.

2.2 Miljøsamarbejde

I øjeblikket er Teknos A/S i gang med et projekt med titlen, "Industrielt samarbejde om brug af LCA til udvikling af renere produkter". Formålet med projektet er at etablere et praktisk LCA-samarbejde mellem leverandør, producent og kunde (Cray Valley Iberica, Teknos A/S og MH A/S), med henblik på at udvikle renere produkter.

Dette skulle i første omgang ske ved udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for to udvalgte produkter (stol og bord) fra MH A/S. Miljøvaredeklarationen skulle udarbejdes for stole og borde og basere sig på en detaljeret LCA gennemført i henhold til ISO 14040. Mangel på data etc. indebar dog, at Teknos A/S kun kunne udarbejde en LCA screening af den pulver lak, som bl.a. bord- og stolben blev påført. I den forbindelse var det Cray Valley Iberica´s opgave at levere data til Teknos A/S´ LCA. MH A/S lavede på baggrund af disse inputs den totale LCA screening for hhv. stolen og bordet. I forlængelse af dette arbejde blev der ligeledes gennemført et uddannelsesprogram i brug af LCA-værktøjer i produktudviklingen for nøglepersoner på de tre virksomheder.

Som projektet skred frem vurderede virksomhederne, at LCAén, der skulle ligge til grund for deklaration, ikke var tilstrækkelig omfattende og detaljeret. Det blev derfor besluttet, at MH A/S via dokumentationen fra Teknos A/S og Cray Valley Iberica skulle forsøge at opnå svanemærket for møbler. Endelig skulle der udarbejdes miljøledelsesprocedurer hos MH A/S og Teknos A/S, som relaterer sig til leverandøroplysninger og samarbejde på LCA området.

Da arbejdet vedrørende opnåelsen af svanemærket på møbler og udarbejdelsen af miljøledelsesprocedurer kun lige er indledt, er det erfaringerne fra etableringen, "driften" af LCA samarbejdet samt uddannelsen af nøglepersoner hos de involverede virksomheder, som primært beskrives.

2.2.1 Baggrund for miljøsamarbejdet

Drivkraften bag etableringen af samarbejdet var Teknos A/S tidligere miljø- og kvalitetschef, som så nogle muligheder for Teknos A/S i at indgå i et sådant miljøsamarbejde.

Valget af samarbejdspartnere blev gjort af Teknos A/S ud fra en vurdering af hvilke kunder og leverandører, der ligesom Teknos A/S havde et basalt kendskab til sine egne miljøpåvirkninger, og/eller interesse i at arbejde med livscyklusvurderinger. Af den grund kontaktede den tidligere miljø- og kvalitets chef på Teknos A/S, miljøchefen og direktøren på MH A/S vedrørende virksomhedens deltagelse i projektet. Det var MH A/S interesseret i, da deres kunder efterhånden var begyndt at stille miljøkrav i forhold til Miljøstyrelsens indkøbsvejledninger.

På leverandørsiden var det vanskeligere at finde en samarbejdspartner. DSM Resins i Holland, som fremstiller bindemidler til pulvermaling, var umiddelbart den eneste interesserede. I forbindelse med de indledende dataindsamlinger viste det sig dog, at DSM's bindemiddel ikke ville indgå i den fremtidige primære maling til MH. Derfor rettede Teknos A/S henvendelse til Cray Valley Iberica, som accepterede at indgå i projektet. Det skyldtes, de så nogle muligheder i at udforske et nyt fagområde (LCA). En anden væsentlig grund kunne også være, at der på Cray Valley Iberica var en kontaktperson, der var tidligere ansat på Teknos A/S.

2.2.2 Miljøsamarbejdet

Organisering

Hos alle tre projektpartnere blev der etableret arbejdsgrupper.

På Cray Valley Iberica blev arbejdsgruppen sammensat af medarbejdere fra laboratoriefunktionen og miljøafdelingen. Hos Teknos A/S blev arbejdsgruppen sammensat af repræsentanter fra indkøbsafdelingen, udviklingsafdelingen og miljøafdelingen. Dertil kom ad hoc repræsentation fra andre relevante aktører i virksomheden. På MH A/S bestod arbejdsgruppen af kvalitets- og miljøchefen, fabrikschefen og produktionsingeniøren.

Hos MH A/S og Teknos A/S var arbejdsgruppernes opgaver primært,
at forestå den lokale dataindsamling,
at varetage det konkrete samarbejde mellem de primære samarbejdspartnere,
at forestå kontakten til øvrige dataleverandører,
at gennemføre LCA modelberegninger,

Hos Cray Valley Iberica bestod den som tidligere beskrevet i at samle data ind til Teknos A/S´ LCA via kontakt til deres leverandører.

Uddannelse af nøglepersoner hos projektparterne

Selvom der tidligere var gennemført et LCA projekt på Teknos A/S, var det vurderingen, at dette projekt havde sin primære forankring hos miljøchefen og konsulenten. Der var derfor behov for at uddanne hele arbejdsgruppen på Teknos A/S i grundlæggende LCA metoder. Det samme var tilfældet hos MH A/S, her var der tidligere gennemført en dataindsamling til afprøvning af UMIP modellen, men LCA arbejdet var udført af konsulenten.

Hos Cray Valley Iberica var der kun et meget begrænset kendskab til LCA metodik, men stor viden om miljøforholdene ved produktionen. Hos Cray Valley Iberica blev det vurderet, at der kun var behov for et relativt overfladisk kendskab til LCA for at forklare sammenhængen i projektet, og hvad deres data skulle bruges til. Cray Valley Iberica havde ikke selv mulighed for at bruge UMIP modellen. Til gengæld havde de brug for forholdsvis detaljeret instruktion i, hvilke data de skulle levere til Teknos A/S.

Dette blev bl.a. givet ved besøg hos Teknos A/S, hvor Teknos A/S demonstrerede, hvordan de selv håndterede dataindsamlingen.

Selve det daglige arbejde med udførelse og koordinering af LCA opgaven blev gennemført i arbejdsgrupperne. Disse teams blev uddannet og trænet i de relevante opgaver og værktøjer gennem seminarer og arbejdsgruppemøder, som vist i omstående tabel.

Seminar/
arbejds- gruppemøde

Indhold

Tidspunkt

Seminar 1

Grundlæggende LCA teori, del 1

Torsdag 4. maj 2000

Seminar 2

Grundlæggende LCA teori, del 2

Mandag 15. maj 2000

Arbejdsgruppemøde 1

Styklister og miljødata fra eksisterende kilder

Onsdag 31. maj 2000

Seminar 3

Besøg hos Cray Valley Iberica i Spanien

Fredag 9. juni 2000

Arbejdsgruppemøde 2

Status og problemer, præsentation af Gabriel projektet, hints til dataindsamling

Onsdag 28. juni 2000

Seminar 4 + arbejds- gruppemøde 3

Status og problemer, eksempler på Miljøvaredeklarationer, gennemgang af ISO 14040 og ISO14025

Torsdag 24. aug. 2000

Seminar 5

Kursus i UMIPs pc værktøj

Mandag 11. sep. 2000

Seminar 6

Opfølgning på UMIP

Mandag 27. nov. 2000

Arbejds- gruppemøde 4

UMIP systemmodeller + krav til dataudveksling (MVD)

Tirsdag 19. Dec. 2000

Arbejdsgruppemøde 5+6

Vurdering af resultater, følsomhedsanalyser og usikkerhed

Produktudviklingspotentialer/ rapportering af LCA/MVD

Mandag d. 21.Feb. 2001

Seminar 7+ arbejdsgruppemøde 7

Procesrapport og diskussion af miljøvaredeklarationer

Mandag 4. Marts 2001


Den indledende træning bestod af 2 seminarer afholdt på COWIs kontor i Vejle og omfattede valg af funktionel enhed, afgrænsning, screening og kortlægning af LCA data. Her deltog 7 medarbejdere fra Teknos A/S og 3 medarbejdere fra MH A/S.

3. seminar blev afholdt hos Cray Valley Iberica i Barcelona, hvor UMIP metoden blev præsenteret og metoder for dataindsamling til projektet blev gennemgået og diskuteret. Det skete bl.a. på baggrund af materiale fra det tidligere LCA-projekt på Teknos A/S og eksempler på ISO 14040 datasæt for kemikalier fra Ciba Geigy. I seminaret deltog fra Cray Valley Iberica R & D chefen, leder af afdelingen for teknisk bistand og den miljøansvarlige. 3. seminar blev fulgt af et besøg af repræsentanter fra Cray Valley Iberica hos Teknos A/S i Vamdrup i slutningen af juni. Her præsenterede Teknos A/S sit eget LCA arbejde indtil nu . Endvidere blev de nærmere aftaler omkring samarbejdet truffet.

4. seminar omfattede gennemgang af eksempler på miljøvaredeklarationer, herunder deklarationer på borde med stålstel og tagplader. Denne gennemgang var udgangspunkt for en diskussion om formål og indhold af miljøvaredeklarationer.

5. og 6. seminar koncentrerede sig om undervisning og brug af UMIP´s PC værktøj. Undervisningen i 5. seminar blev gennemført af IPU, som har stået for udviklingen af programmet. Dette seminar er et standard modul, der følger med køb af UMIP´s PC-værktøj. 6. seminar var primært en opfølgning på det første kursus, hvor virksomhederne havde lejlighed til at stille specifikke spørgsmål om brugen af programmet efter at have anvendt det i en periode.

Ved planlægning af det 7. seminar blev det besluttet at fokusere på, hvordan MH A/S kunne opnå en svanemærkning af skolemøblet, og hvilke informationer det krævede fra henholdsvis Teknos A/S, Cray Valley Iberica og fra MH A/S selv.

Metoder og værktøjer

I forbindelse med projektet blev det, som tidligere nævnt, valgt at udarbejde LCAén for lakken samt stole og bord i henhold til ISO 14040 ("Life cycle assessment - Principles and framework"). Dette indbar at følgende faser blev gennemført:
Planlægning - aktiviteter: Formål, definition af funktionel enhed, allokeringsprincip, valg af alternativer, valg af vurderingsmetode og miljøparametre, systemanalyse og -grænser samt strategi for dataindsamling
Kortlægning - aktiviteter: Målinger, interviews, søgning i litteratur / håndbøger, beregninger, kvalificerede gæt og usikkerhedsvurdering.
Vurdering - aktiviteter: Klassificering, karakterisering, normalisering og vægtning.
Fortolkning - aktiviteter: Følsomhedsanalyser, konklusioner og anbefalinger.

De enkelte faser blev fulgt op med kursusdage for projektgruppen, arbejdsgruppemøder.

Som støtteværktøj blev UMIP PC-værktøjet anvendt.

Henvendelse til leverandører

Henvendelser til leverandører for at skaffe data /input til LCAén foregik på tilnærmelsesvis samme måde på Teknos A/S, MH A/S og Cray Valley Iberica.

Kontakten til leverandørerne blev skabt i første omgang telefonisk, for at sikre, at det var den rette person, som senere ville modtage det skriftlige materiale. For Teknos A/S´ vedkommende fandtes alle leverandørerne udenfor Danmark. For MH A/S´ vedkommende fandtes leverandørerne primært indenfor Danmarks grænser dog med enkelte undtagelser. Cray Valley Iberica´s underleverandører var over hele Europa.

Der blev herefter sendt skriftligt materiale indeholdende en kort præsentation af projektet samt en mere detaljeret beskrivelse af de data, som var nødvendige for hhv. Teknos A/S´ , MH A/S´ og Cray Valley Iberica videre arbejde. Efter et par uger blev de respektive virksomheder kontaktet for at få bekræftet, at de havde modtaget materialet og for at skabe en direkte kontakt mellem de implicerede for at kunne uddybe eventuelle spørgsmål vedr. projektet.

MH A/S skaffede de fleste af sine data indenfor tre uger. Teknos A/S måtte kontakte sine underleverandører endnu et par gange de næste ca. 3 måneder. Det resulterede dog kun i modtagelse af brugbare data fra en enkelt virksomhed - Cray Valley. I rollen som underleverandør opfattede Cray Valley Iberica måden hvorpå Teknos A/S kontaktede dem, som yderst effektiv. Procedurerne for hvad de skulle levere hvornår var meget klare

Resultatet af kontakten var dog i Teknos A/S´ øjne mangelfulde i betragtning af, at Cray Valley Iberica også selv deltager i projektet. Cray Valley Iberica begrunder dette mangelfulde resultat med, at deres råvareleverandører nægtede at give informationer videre vedrørende deres forbrug af materialer og energi, samt deres emissioner til jord, vand og luft.

2.2.3 Resultatet af miljøsamarbejdet

Resultatet af samarbejdet har indtil videre været, at virksomhederne har fået nogle indikationer af de miljømæssige hotspots i deres produkter. MH A/S og Teknos A/S er nu i gang med at vurdere hvilke af disse hot spots, der er nødvendigt at arbejde videre med, for at MH A/S kan opnå svanemærket for møbler. Samtidig peger specielt MH A/S og Teknos A/S på, at de via dette miljøsamarbejde har fået nogle tættere relationer til hinanden. Cray Valley Iberica mener, at resultatet af miljøsamarbejde er, at de har vist deres pålidelighed overfor Teknos A/S.

2.3 Drivkræfter og barrierer i miljøsamarbejdet

2.3.1 Drivkræfter

Personlige relationer

Både Teknos A/S og MH A/S peger på personlige relationer som en væsentlig drivkraft i forhold til miljøsamarbejdet mellem dem og hver deres underleverandører. I forhold til MH A/S´ og Teknos A/S´ interne samarbejde fremhæver de begge, at de hurtigt - i forbindelse med seminarer og arbejdsgruppemøderne - "bare gik i spænd". Fortrolighed og uhøjtidelighed kom derved hurtigt til at præge samarbejdet.

MH A/S havde ligeledes tætte relationer til disse leverandører. Det skyldtes, at MH A/S´ kontaktperson næsten dagligt havde kontakt med dem. MH A/S mener, at det i sidste ende gjorde, at de fik de ønskede leverandørdata så hurtigt.

Cray Valley Iberica fremhæver ligeledes den personlige kontakt/de personlige relationer som utrolig væsentlige for deres samarbejde med Teknos A/S. Cray Valley´s besøg i Danmark og Teknos A/S og COWI´s besøg i Spanien gjorde, at Cray Valley Iberica fik en grundlæggende forståelse af projektet og kontakt til de personer, som de skulle arbejde sammen med. Dette følte de var af afgørende betydning for det videre forløb.

Engagement

MH A/S og Teknos A/S peger på, at tilstedeværelsen af en ildsjæl og et team af engagerede medarbejdere i et projekt er en altafgørende drivkraft for succes - specielt når et nyt begreb som LCA er temaet for miljøsamarbejdet. Både på Teknos A/S og MH A/S var denne konstellation af en ildsjæl samt engagerede medarbejdere til stede. Begge virksomheder understreger, at netop en ildsjæl er i stand til overfor ledelsen og andre beslutningsdygtige at overbevise dem om potentialerne i projekter, der er ukendte og nye for andre grupper i virksomheden. Ildsjælen har dog svært ved at gennemføre noget uden et hold af engagerede medarbejdere bag sig

Ledelses opbakning

Teknos A/S og MH A/S peger på ledelsesopbakning som en grundlæggende drivkraft for miljøsamarbejdet. Hvis ikke der er opbakning i ledelsen til at gennemføre et miljøsamarbejde, vil det i virksomhedernes øjne nærmest være umuligt at gennemføre. Det er derfor altafgørende, at personerne, der er involveret i projektet, er engagerede og kan "sælge" budskabet om fordelene ved deltagelse noget sådant videre til ledelsen.

Sprog

Teknos A/S peger på forståelse af hinandens sprog som en drivkraft i et miljøsamarbejde. Alle Teknos A/S leverandører er i det konkrete tilfælde udenlandske. Alle steder med undtagelse af Cray Valley Iberica var kontaktpersonen udenlandsk, hvorved kommunikationen foregik på engelsk. Det er Teknos A/S holdning, at det at Cray Valley Iberica havde en dansk kontaktperson på deres virksomhed var medvirkende årsag til, at de i det hele taget fik data fra virksomheden.

Konsulentbistand

Såvel MH A/S som Teknos A/S peger på at konsulentbistand er en væsentlig drivkraft i et miljøsamarbejde. I denne sammenhæng skyldes det for det første, at temaet har været helt nyt for de fleste af de medvirkende fra virksomhederne i projektet. De indputs som konsulenterne kom med via seminarer og undervisning, mener såvel MH A/S som Teknos A/S har været altafgørende for virksomhedernes virken i det videre projektforløb. Endvidere mener begge virksomheder, at det er rart at have en konsulent med, der har været i stand til at bevare overblikket, og har kunnet komme med alternativer/sparring, hvis der opstod problemer undervejs.

Erkendelse af at ting tager tid

At erkende at ting tager tid når det drejer sig om at udarbejde LCAér, er en væsentlig forudsætning, som Teknos A/S peger på. I dette projekt var det Teknos A/S vurdering, at de havde undervurderet tidsforbrug til indsamling af data hos underleverandørerne. Hvis de på et tidligere tidspunkt havde erkendt, at tidsforbruget havde været større, er det deres vurdering, at miljøsamarbejdet med leverandørerne havde været bedre, idet tiden som frustrationsmoment ikke ville være til stede.

Tilskud

Teknos A/S nævner ligeledes selve tilskuddet til projektet som en drivkraft for samarbejdet. Det at få tilskud gør ud fra Teknos A/S vurdering, at virksomheder giver sig i kast med mere ambitiøse miljøprojekter. Noget som i sidste ende gør at man som virksomhed bagefter tør give sig i kast med lidt mere ambitøse miljømæssige tiltag.

Entydig og klar kommunikation

Cray Valley Iberica påpeger, at det har været en drivkraft for miljøsamarbejdet med Teknos A/S, at Teknos A/S´ ønsker og krav til virksomheden vedr. hvilke data de skulle levere hvornår, har været klare og entydige. Det har været utrolig væsentligt for samarbejdet, specielt fordi telefonkommunikation ikke er den første kommunikationsform der bruges, når virksomhederne befinder sig 2000 km fra hinanden.

Uddannelse tilpasses individuelle behov

En anden drivkraft, som MH A/S og Teknos A/S har henvist til, har været uddannelsesprogrammet løbende tilpasning til de individuelle behov. Undervejs i forløbet viste det sig, at der efter den indledende træning i højere grad er brug for diskussioner og gennemgang af eksempler på, hvordan andre har gennemført LCA arbejde end for egentlig LCA-teori og øvelser. Der er derfor i den sidste del af programmet lagt mere vægt på arbejdsgruppemøder og individuel konsulentassistance end på egentlig undervisning.

2.3.2 Barrierer

Manglende viden

En af de væsentligste barrierer som både Teknos A/S og MH A/S påpeger i forbindelse med dette samarbejde, har været leverandørernes manglende viden vedr. LCA. For Teknos A/S´ vedkommende betød dette, at dataindsamlingen var langt mere tidskrævende end beregnet. Det skyldes i Teknos A/S´ øjne, at leverandørerne ikke havde ressourcer, hverken videns- eller tidsmæssigt til at fremskaffe de livscyklusdata som Teknos A/S efterspurgte. For hovedparten af Teknos A/S´ leverandører kom forespørgslen på LCA-data ganske enkelt for tidligt. Flere gav udtryk for, at om nogle år ville de være i stand til at levere "den slags data".

Frygt for konkurrenter

En anden væsentlig barriere, som Teknos A/S peger på, er frygten blandt mange kemikalieleverandører for at udlevere data. "Sådanne data kan jo bruges af konkurrenter til at spore sig tilbage til de oprindelige recepter, der anvendes til at fremstille et bestemt kemikalie". Disse argumenter har Teknos A/S mødt mange gange i løbet af projektforløbet.

Manglende personlig kontakt

Teknos A/S peger på endnu en barriere for miljøsamarbejdet med leverandører - manglende personlig kontakt. De fleste af Teknos A/S' udenlandske leverandører har danske agenter, som i første omgang skulle formidle en kontakt til den rette person i leverandørvirksomheden. At informationen har skullet passere flere led, har i Teknos A/S ´s øjne været kimen til, at de ikke har fået de ønskede data. I Teknos A/S´ øjne kunne mere direkte personlig kontakt have resulteret i et bedre resultat. I dette konkrete tilfælde ville det dog have haft en konsekvens for de økonomiske rammer i projektet, idet alle leverandørerne til den konkrete pulvermaling fandtes uden for Danmark. Derfor blev den personlige kontakt kun etableret med Cray Valley Iberica.

UMIP - PC-værktøjet

Såvel MH A/S som Teknos A/S peger på UMIP PC-værktøj som en absolut barriere for deres miljøsamarbejde. Det begrunder de bl.a. med, at det stadig har fejl og mangler. Endvidere påpeger de, at det er meget svært for "menig mand" at gennemskue konsekvensen ved brug af data som allerede ligger i værktøjet. De ser det derfor kun som et værktøj til specialister - ikke til almindelige brugere i virksomhederne. Dette mener de er dybt problematisk, da værktøjet er blevet solgt på, at de som "almindelige" brugere kunne anvende systemet.

2.4 Potentielle miljøsamarbejder

I forbindelse med potentielle miljøsamarbejdspartnere er det MH A/S´ ønske at fortsætte sit miljøsamarbejde med sine stål- og træleverandører. Det er netop hos dem, at MH A/S på baggrund af LCA screeningen har fået påpeget de væsentlige miljøbelastninger. Der vil således være et miljømæssigt perspektivt i at fastholde samarbejdet. MH A/S ser dog bare et problem i, at de er så lille en kunde. Dermed er deres gennemslagskraft i forhold til miljømæssige aspekter tilsvarende lille.

For Teknos A/S vedkommende ser virksomheden potentielle miljøsamarbejdspartnere i kunder som producerer til det offentlige marked - ligesom MH A/S. Teknos A/S ser dog en udfordring for samarbejdet i, at Teknos A/S som farve- og lakproducent ikke umiddelbart har mulighed for levere det produkt, der bliver efterspurgt, uden en større produktudvikling.

Cray Valley Iberica har ingen ønsker til en specifik miljøsamarbejdspartner. Det er virksomhedens holdning, at de ikke vil være proaktive på det punkt. Hvis alle kunder henvender sig til dem og ønsker et sådant samarbejde, vil de dog være interesseret i det.