Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling 2 Farve/lakbranchen - Teknos A/S - Eksempel 1
2.1 IndledningNedenstående eksempel er en beskrivelse af miljøsamarbejdet mellem referencevirksomheden Teknos A/S - leverandør af farve- og lakprodukter og:
Målet med samarbejdet er bl.a. via livscyklusanalyser (LCA) at udvikle renere produkter hos de tre led i leverandørkæden. 2.1.1 Introduktion
2.1.2 Teknos A/S´miljøstrategiske niveauTeknos A/S har arbejdet med miljø siden starten af 90-erne. I 1995 fik Teknos A/S bl.a. et tilskud til at gennemføre et LCA-projekt. Projektet var et demonstrationsprojekt, der bl.a. skulle vise, hvordan arbejdet med miljøgennemgange og miljøstyring på små og mellemstore virksomheder kan udvikles til også at omfatte livscyklusvurdering af produkterne ved brug af de værktøjer, der er udviklet under UMIP-projektet. Miljøarbejdet har endvidere indbefattet indførelse af certificerede miljøledelsessystemer, hvilket har resulteret i, at Teknos A/S i dag er hhv. ISO 14001 certificerede og EMAS registrerede. 2.2 MiljøsamarbejdeI øjeblikket er Teknos A/S i gang med et projekt med titlen, "Industrielt samarbejde om brug af LCA til udvikling af renere produkter". Formålet med projektet er at etablere et praktisk LCA-samarbejde mellem leverandør, producent og kunde (Cray Valley Iberica, Teknos A/S og MH A/S), med henblik på at udvikle renere produkter. Dette skulle i første omgang ske ved udarbejdelse af miljøvaredeklarationer for to udvalgte produkter (stol og bord) fra MH A/S. Miljøvaredeklarationen skulle udarbejdes for stole og borde og basere sig på en detaljeret LCA gennemført i henhold til ISO 14040. Mangel på data etc. indebar dog, at Teknos A/S kun kunne udarbejde en LCA screening af den pulver lak, som bl.a. bord- og stolben blev påført. I den forbindelse var det Cray Valley Iberica´s opgave at levere data til Teknos A/S´ LCA. MH A/S lavede på baggrund af disse inputs den totale LCA screening for hhv. stolen og bordet. I forlængelse af dette arbejde blev der ligeledes gennemført et uddannelsesprogram i brug af LCA-værktøjer i produktudviklingen for nøglepersoner på de tre virksomheder. Som projektet skred frem vurderede virksomhederne, at LCAén, der skulle ligge til grund for deklaration, ikke var tilstrækkelig omfattende og detaljeret. Det blev derfor besluttet, at MH A/S via dokumentationen fra Teknos A/S og Cray Valley Iberica skulle forsøge at opnå svanemærket for møbler. Endelig skulle der udarbejdes miljøledelsesprocedurer hos MH A/S og Teknos A/S, som relaterer sig til leverandøroplysninger og samarbejde på LCA området. Da arbejdet vedrørende opnåelsen af svanemærket på møbler og udarbejdelsen af miljøledelsesprocedurer kun lige er indledt, er det erfaringerne fra etableringen, "driften" af LCA samarbejdet samt uddannelsen af nøglepersoner hos de involverede virksomheder, som primært beskrives. 2.2.1 Baggrund for miljøsamarbejdetDrivkraften bag etableringen af samarbejdet var Teknos A/S tidligere miljø- og kvalitetschef, som så nogle muligheder for Teknos A/S i at indgå i et sådant miljøsamarbejde. Valget af samarbejdspartnere blev gjort af Teknos A/S ud fra en vurdering af hvilke kunder og leverandører, der ligesom Teknos A/S havde et basalt kendskab til sine egne miljøpåvirkninger, og/eller interesse i at arbejde med livscyklusvurderinger. Af den grund kontaktede den tidligere miljø- og kvalitets chef på Teknos A/S, miljøchefen og direktøren på MH A/S vedrørende virksomhedens deltagelse i projektet. Det var MH A/S interesseret i, da deres kunder efterhånden var begyndt at stille miljøkrav i forhold til Miljøstyrelsens indkøbsvejledninger. På leverandørsiden var det vanskeligere at finde en samarbejdspartner. DSM Resins i Holland, som fremstiller bindemidler til pulvermaling, var umiddelbart den eneste interesserede. I forbindelse med de indledende dataindsamlinger viste det sig dog, at DSM's bindemiddel ikke ville indgå i den fremtidige primære maling til MH. Derfor rettede Teknos A/S henvendelse til Cray Valley Iberica, som accepterede at indgå i projektet. Det skyldtes, de så nogle muligheder i at udforske et nyt fagområde (LCA). En anden væsentlig grund kunne også være, at der på Cray Valley Iberica var en kontaktperson, der var tidligere ansat på Teknos A/S. 2.2.2 MiljøsamarbejdetHos alle tre projektpartnere blev der etableret arbejdsgrupper. På Cray Valley Iberica blev arbejdsgruppen sammensat af medarbejdere fra laboratoriefunktionen og miljøafdelingen. Hos Teknos A/S blev arbejdsgruppen sammensat af repræsentanter fra indkøbsafdelingen, udviklingsafdelingen og miljøafdelingen. Dertil kom ad hoc repræsentation fra andre relevante aktører i virksomheden. På MH A/S bestod arbejdsgruppen af kvalitets- og miljøchefen, fabrikschefen og produktionsingeniøren. Hos MH A/S og Teknos A/S var arbejdsgruppernes opgaver primært, Hos Cray Valley Iberica bestod den som tidligere beskrevet i at samle data ind til
Teknos A/S´ LCA via kontakt til deres leverandører. Uddannelse af nøglepersoner hos projektparterne Selvom der tidligere var gennemført et LCA projekt på Teknos A/S, var det
vurderingen, at dette projekt havde sin primære forankring hos miljøchefen og
konsulenten. Der var derfor behov for at uddanne hele arbejdsgruppen på Teknos A/S i
grundlæggende LCA metoder. Det samme var tilfældet hos MH A/S, her var der tidligere
gennemført en dataindsamling til afprøvning af UMIP modellen, men LCA arbejdet var
udført af konsulenten. Hos Cray Valley Iberica var der kun et meget begrænset kendskab til LCA metodik, men
stor viden om miljøforholdene ved produktionen. Hos Cray Valley Iberica blev det
vurderet, at der kun var behov for et relativt overfladisk kendskab til LCA for at
forklare sammenhængen i projektet, og hvad deres data skulle bruges til. Cray Valley
Iberica havde ikke selv mulighed for at bruge UMIP modellen. Til gengæld havde de brug
for forholdsvis detaljeret instruktion i, hvilke data de skulle levere til Teknos A/S. Dette blev bl.a. givet ved besøg hos Teknos A/S, hvor Teknos A/S demonstrerede,
hvordan de selv håndterede dataindsamlingen. Selve det daglige arbejde med udførelse og koordinering af LCA opgaven blev
gennemført i arbejdsgrupperne. Disse teams blev uddannet og trænet i de relevante
opgaver og værktøjer gennem seminarer og arbejdsgruppemøder, som vist i omstående
tabel. Seminar/ Indhold Tidspunkt Seminar 1 Grundlæggende LCA teori, del 1 Torsdag 4. maj 2000 Seminar 2 Grundlæggende LCA teori, del 2 Mandag 15. maj 2000 Arbejdsgruppemøde 1 Styklister og miljødata fra eksisterende
kilder Onsdag 31. maj 2000 Seminar 3 Besøg hos Cray Valley Iberica i Spanien Fredag 9. juni 2000 Arbejdsgruppemøde 2 Status og problemer, præsentation af
Gabriel projektet, hints til dataindsamling Onsdag 28. juni 2000 Seminar 4 + arbejds- gruppemøde 3 Status og problemer, eksempler på
Miljøvaredeklarationer, gennemgang af ISO 14040 og ISO14025 Torsdag 24. aug. 2000 Seminar 5 Kursus i UMIPs pc værktøj Mandag 11. sep. 2000 Seminar 6 Opfølgning på UMIP Mandag 27. nov. 2000 Arbejds- gruppemøde 4 UMIP systemmodeller + krav til
dataudveksling (MVD) Tirsdag 19. Dec. 2000 Arbejdsgruppemøde 5+6 Vurdering af resultater,
følsomhedsanalyser og usikkerhed Mandag d. 21.Feb. 2001 Seminar 7+ arbejdsgruppemøde 7 Procesrapport og diskussion af
miljøvaredeklarationer Mandag 4. Marts 2001 3. seminar blev afholdt hos Cray Valley Iberica i Barcelona, hvor UMIP metoden blev
præsenteret og metoder for dataindsamling til projektet blev gennemgået og diskuteret.
Det skete bl.a. på baggrund af materiale fra det tidligere LCA-projekt på Teknos A/S og
eksempler på ISO 14040 datasæt for kemikalier fra Ciba Geigy. I seminaret deltog fra
Cray Valley Iberica R & D chefen, leder af afdelingen for teknisk bistand og den
miljøansvarlige. 3. seminar blev fulgt af et besøg af repræsentanter fra Cray Valley
Iberica hos Teknos A/S i Vamdrup i slutningen af juni. Her præsenterede Teknos A/S sit
eget LCA arbejde indtil nu . Endvidere blev de nærmere aftaler omkring samarbejdet
truffet. 4. seminar omfattede gennemgang af eksempler på miljøvaredeklarationer, herunder
deklarationer på borde med stålstel og tagplader. Denne gennemgang var udgangspunkt for
en diskussion om formål og indhold af miljøvaredeklarationer. 5. og 6. seminar koncentrerede sig om undervisning og brug af UMIP´s PC værktøj.
Undervisningen i 5. seminar blev gennemført af IPU, som har stået for udviklingen af
programmet. Dette seminar er et standard modul, der følger med køb af UMIP´s
PC-værktøj. 6. seminar var primært en opfølgning på det første kursus, hvor
virksomhederne havde lejlighed til at stille specifikke spørgsmål om brugen af
programmet efter at have anvendt det i en periode. Ved planlægning af det 7. seminar blev det besluttet at fokusere på, hvordan MH A/S
kunne opnå en svanemærkning af skolemøblet, og hvilke informationer det krævede fra
henholdsvis Teknos A/S, Cray Valley Iberica og fra MH A/S selv. I forbindelse med projektet blev det, som tidligere nævnt, valgt at udarbejde LCAén
for lakken samt stole og bord i henhold til ISO 14040 ("Life cycle assessment -
Principles and framework"). Dette indbar at følgende faser blev gennemført: De enkelte faser blev fulgt op med kursusdage for projektgruppen, arbejdsgruppemøder. Som støtteværktøj blev UMIP PC-værktøjet anvendt. Henvendelser til leverandører for at skaffe data /input til LCAén foregik på
tilnærmelsesvis samme måde på Teknos A/S, MH A/S og Cray Valley Iberica. Kontakten til leverandørerne blev skabt i første omgang telefonisk, for at sikre, at
det var den rette person, som senere ville modtage det skriftlige materiale. For Teknos
A/S´ vedkommende fandtes alle leverandørerne udenfor Danmark. For MH A/S´ vedkommende
fandtes leverandørerne primært indenfor Danmarks grænser dog med enkelte undtagelser.
Cray Valley Iberica´s underleverandører var over hele Europa. Der blev herefter sendt skriftligt materiale indeholdende en kort præsentation af
projektet samt en mere detaljeret beskrivelse af de data, som var nødvendige for hhv.
Teknos A/S´ , MH A/S´ og Cray Valley Iberica videre arbejde. Efter et par uger blev de
respektive virksomheder kontaktet for at få bekræftet, at de havde modtaget materialet
og for at skabe en direkte kontakt mellem de implicerede for at kunne uddybe eventuelle
spørgsmål vedr. projektet. MH A/S skaffede de fleste af sine data indenfor tre uger. Teknos A/S måtte kontakte
sine underleverandører endnu et par gange de næste ca. 3 måneder. Det resulterede dog
kun i modtagelse af brugbare data fra en enkelt virksomhed - Cray Valley. I rollen som
underleverandør opfattede Cray Valley Iberica måden hvorpå Teknos A/S kontaktede dem,
som yderst effektiv. Procedurerne for hvad de skulle levere hvornår var meget klare Resultatet af kontakten var dog i Teknos A/S´ øjne mangelfulde i betragtning af, at
Cray Valley Iberica også selv deltager i projektet. Cray Valley Iberica begrunder dette
mangelfulde resultat med, at deres råvareleverandører nægtede at give informationer
videre vedrørende deres forbrug af materialer og energi, samt deres emissioner til jord,
vand og luft. Resultatet af samarbejdet har indtil videre været, at virksomhederne har fået nogle
indikationer af de miljømæssige hotspots i deres produkter. MH A/S og Teknos A/S er nu i
gang med at vurdere hvilke af disse hot spots, der er nødvendigt at arbejde videre med,
for at MH A/S kan opnå svanemærket for møbler. Samtidig peger specielt MH A/S og Teknos
A/S på, at de via dette miljøsamarbejde har fået nogle tættere relationer til
hinanden. Cray Valley Iberica mener, at resultatet af miljøsamarbejde er, at de har vist
deres pålidelighed overfor Teknos A/S. Både Teknos A/S og MH A/S peger på personlige relationer som en væsentlig
drivkraft i forhold til miljøsamarbejdet mellem dem og hver deres underleverandører. I
forhold til MH A/S´ og Teknos A/S´ interne samarbejde fremhæver de begge, at de hurtigt
- i forbindelse med seminarer og arbejdsgruppemøderne - "bare gik i spænd".
Fortrolighed og uhøjtidelighed kom derved hurtigt til at præge samarbejdet. MH A/S havde ligeledes tætte relationer til disse leverandører. Det skyldtes, at MH
A/S´ kontaktperson næsten dagligt havde kontakt med dem. MH A/S mener, at det i sidste
ende gjorde, at de fik de ønskede leverandørdata så hurtigt. Cray Valley Iberica fremhæver ligeledes den personlige kontakt/de personlige
relationer som utrolig væsentlige for deres samarbejde med Teknos A/S. Cray Valley´s
besøg i Danmark og Teknos A/S og COWI´s besøg i Spanien gjorde, at Cray Valley Iberica
fik en grundlæggende forståelse af projektet og kontakt til de personer, som de skulle
arbejde sammen med. Dette følte de var af afgørende betydning for det videre forløb. MH A/S og Teknos A/S peger på, at tilstedeværelsen af en ildsjæl og et team af
engagerede medarbejdere i et projekt er en altafgørende drivkraft for succes - specielt
når et nyt begreb som LCA er temaet for miljøsamarbejdet. Både på Teknos A/S og MH A/S
var denne konstellation af en ildsjæl samt engagerede medarbejdere til stede. Begge
virksomheder understreger, at netop en ildsjæl er i stand til overfor ledelsen og andre
beslutningsdygtige at overbevise dem om potentialerne i projekter, der er ukendte og nye
for andre grupper i virksomheden. Ildsjælen har dog svært ved at gennemføre noget uden
et hold af engagerede medarbejdere bag sig Teknos A/S og MH A/S peger på ledelsesopbakning som en grundlæggende drivkraft
for miljøsamarbejdet. Hvis ikke der er opbakning i ledelsen til at gennemføre et
miljøsamarbejde, vil det i virksomhedernes øjne nærmest være umuligt at gennemføre.
Det er derfor altafgørende, at personerne, der er involveret i projektet, er engagerede
og kan "sælge" budskabet om fordelene ved deltagelse noget sådant videre til
ledelsen. Teknos A/S peger på forståelse af hinandens sprog som en drivkraft i et
miljøsamarbejde. Alle Teknos A/S leverandører er i det konkrete tilfælde udenlandske.
Alle steder med undtagelse af Cray Valley Iberica var kontaktpersonen udenlandsk, hvorved
kommunikationen foregik på engelsk. Det er Teknos A/S holdning, at det at Cray Valley
Iberica havde en dansk kontaktperson på deres virksomhed var medvirkende årsag til, at
de i det hele taget fik data fra virksomheden. Såvel MH A/S som Teknos A/S peger på at konsulentbistand er en væsentlig
drivkraft i et miljøsamarbejde. I denne sammenhæng skyldes det for det første, at
temaet har været helt nyt for de fleste af de medvirkende fra virksomhederne i projektet.
De indputs som konsulenterne kom med via seminarer og undervisning, mener såvel MH A/S
som Teknos A/S har været altafgørende for virksomhedernes virken i det videre
projektforløb. Endvidere mener begge virksomheder, at det er rart at have en konsulent
med, der har været i stand til at bevare overblikket, og har kunnet komme med
alternativer/sparring, hvis der opstod problemer undervejs. Erkendelse af at ting tager tid At erkende at ting tager tid når det drejer sig om at udarbejde LCAér, er en
væsentlig forudsætning, som Teknos A/S peger på. I dette projekt var det Teknos A/S
vurdering, at de havde undervurderet tidsforbrug til indsamling af data hos
underleverandørerne. Hvis de på et tidligere tidspunkt havde erkendt, at tidsforbruget
havde været større, er det deres vurdering, at miljøsamarbejdet med leverandørerne
havde været bedre, idet tiden som frustrationsmoment ikke ville være til stede. Teknos A/S nævner ligeledes selve tilskuddet til projektet som en drivkraft for
samarbejdet. Det at få tilskud gør ud fra Teknos A/S vurdering, at virksomheder giver
sig i kast med mere ambitiøse miljøprojekter. Noget som i sidste ende gør at man som
virksomhed bagefter tør give sig i kast med lidt mere ambitøse miljømæssige tiltag. Cray Valley Iberica påpeger, at det har været en drivkraft for miljøsamarbejdet
med Teknos A/S, at Teknos A/S´ ønsker og krav til virksomheden vedr. hvilke data de
skulle levere hvornår, har været klare og entydige. Det har været utrolig væsentligt
for samarbejdet, specielt fordi telefonkommunikation ikke er den første
kommunikationsform der bruges, når virksomhederne befinder sig 2000 km fra hinanden. Uddannelse tilpasses individuelle behov En anden drivkraft, som MH A/S og Teknos A/S har henvist til, har været
uddannelsesprogrammet løbende tilpasning til de individuelle behov. Undervejs i forløbet
viste det sig, at der efter den indledende træning i højere grad er brug for
diskussioner og gennemgang af eksempler på, hvordan andre har gennemført LCA arbejde end
for egentlig LCA-teori og øvelser. Der er derfor i den sidste del af programmet lagt mere
vægt på arbejdsgruppemøder og individuel konsulentassistance end på egentlig
undervisning. En af de væsentligste barrierer som både Teknos A/S og MH A/S påpeger i
forbindelse med dette samarbejde, har været leverandørernes manglende viden vedr. LCA.
For Teknos A/S´ vedkommende betød dette, at dataindsamlingen var langt mere
tidskrævende end beregnet. Det skyldes i Teknos A/S´ øjne, at leverandørerne ikke
havde ressourcer, hverken videns- eller tidsmæssigt til at fremskaffe de livscyklusdata
som Teknos A/S efterspurgte. For hovedparten af Teknos A/S´ leverandører kom
forespørgslen på LCA-data ganske enkelt for tidligt. Flere gav udtryk for, at om nogle
år ville de være i stand til at levere "den slags data". En anden væsentlig barriere, som Teknos A/S peger på, er frygten blandt
mange kemikalieleverandører for at udlevere data. "Sådanne data kan jo bruges af
konkurrenter til at spore sig tilbage til de oprindelige recepter, der anvendes til at
fremstille et bestemt kemikalie". Disse argumenter har Teknos A/S mødt mange gange i
løbet af projektforløbet. Teknos A/S peger på endnu en barriere for miljøsamarbejdet med leverandører -
manglende personlig kontakt. De fleste af Teknos A/S' udenlandske leverandører har danske
agenter, som i første omgang skulle formidle en kontakt til den rette person i
leverandørvirksomheden. At informationen har skullet passere flere led, har i Teknos A/S
´s øjne været kimen til, at de ikke har fået de ønskede data. I Teknos A/S´ øjne
kunne mere direkte personlig kontakt have resulteret i et bedre resultat. I dette konkrete
tilfælde ville det dog have haft en konsekvens for de økonomiske rammer i projektet,
idet alle leverandørerne til den konkrete pulvermaling fandtes uden for Danmark. Derfor
blev den personlige kontakt kun etableret med Cray Valley Iberica. Såvel MH A/S som Teknos A/S peger på UMIP PC-værktøj som en absolut barriere
for deres miljøsamarbejde. Det begrunder de bl.a. med, at det stadig har fejl og mangler.
Endvidere påpeger de, at det er meget svært for "menig mand" at gennemskue
konsekvensen ved brug af data som allerede ligger i værktøjet. De ser det derfor kun som
et værktøj til specialister - ikke til almindelige brugere i virksomhederne. Dette mener
de er dybt problematisk, da værktøjet er blevet solgt på, at de som
"almindelige" brugere kunne anvende systemet. I forbindelse med potentielle miljøsamarbejdspartnere er det MH A/S´ ønske at
fortsætte sit miljøsamarbejde med sine stål- og træleverandører. Det er netop hos
dem, at MH A/S på baggrund af LCA screeningen har fået påpeget de væsentlige
miljøbelastninger. Der vil således være et miljømæssigt perspektivt i at fastholde
samarbejdet. MH A/S ser dog bare et problem i, at de er så lille en kunde. Dermed er
deres gennemslagskraft i forhold til miljømæssige aspekter tilsvarende lille. For Teknos A/S vedkommende ser virksomheden potentielle miljøsamarbejdspartnere i
kunder som producerer til det offentlige marked - ligesom MH A/S. Teknos A/S ser dog en
udfordring for samarbejdet i, at Teknos A/S som farve- og lakproducent ikke umiddelbart
har mulighed for levere det produkt, der bliver efterspurgt, uden en større
produktudvikling. Cray Valley Iberica har ingen ønsker til en specifik miljøsamarbejdspartner. Det er
virksomhedens holdning, at de ikke vil være proaktive på det punkt. Hvis alle kunder
henvender sig til dem og ønsker et sådant samarbejde, vil de dog være interesseret i
det. |