| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

3 Textilbranchen - Gabriel A/S - Eksempel 2

3.1 Indledning

Miljøsamarbejde med leverandører og kunder indgår som en del af Gabriels miljøpolitik. Virksomheden har derfor en række erfaringer med miljøsamarbejde med kunder og leverandører i forbindelse med LCA- projekter og i almindelige kunde leverandør situationer. Det er et udsnit af disse erfaringer , der vil blive refereret til i det nedenstående.

3.1.1 Introduktion

Gabriel A/S er en af Europas største producenter af møbelstoffer i uld. Gabriel varetager alle bearbejdningsprocesser fra kartning af råuld til oprulning og pakning af det færdige møbelstof. Gabriel har i dag produktioner i Aalborg og har i alt 156 ansatte.

3.1.2 Gabriels miljøstrategiske niveau

Gabriel A/S har siden midten af 90-erne arbejdet målrettet med miljøtiltag og er i dag hhv. ISO 14001 certificerede og EMAS registrerede. Endvidere har de i forbindelse med projektet "Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos Gabriel A/S" udarbejdet livscyklusanalyser på et udsnit af deres produkter i henhold til ISO 14040.

Det er Gabriels kvalitets- og miljøafdeling, der varetager interne som eksterne henvendelser vedrørende miljø. Derudover håndterer de det generelle miljøarbejdet i virksomheden.

Gabriel indgår primært i to typer miljøsamarbejdsrelationer.

Gabriel fungerer som kunde og har samarbejde bagud i produktkæden - dvs med sine underleverandører. Hvorledes Gabriel skal forholde sig i denne relation er formaliseret gennem Gabriels miljøpolitik - se bilag A.2.1. I denne eksempelsamling fokuseres på Gabriels miljøsamarbejde med underleverandører i forbindelse med LCA-projektet "Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos Gabriel A/S".

Gabriel fungerer som leverandør og underleverandør. De har således miljøsamarbejde med interessenter længere fremme i produktkæden. Det vil sige andre producenter eller direkte kunder. Eksemplerne, der refereres til her, er et udsnit af de kunderelationer, som Gabriel har.

3.2 Miljøsamarbejde - Gabriel som kunde

3.2.1 Baggrunden for LCA-projektet

I perioden 1999/2000 blev projektet "Livscyklusvurdering og produktorienteret miljøledelse hos Gabriel A/S" gennemført på Gabriel A/S. Gabriel fik en forespørgsel fra et konsulentfima, som mente det kunne være interessant for Gabriel at deltage i. Den samme vurdering havde Gabriel. Der blev derfor søgt tilskud til projektet fra Miljøstyrelsen. Projektet havde til formål at udarbejde livscyklusvurderinger på et udsnit af Gabriels produkter samt implementere procedurerne herfor i Gabriels eksisterende miljø- og kvalitetsstyringssystem. I den forbindelse etablerede Gabriel et miljøsamarbejde med en række af sine underleverandører for at kunne skaffe de nødvendige data til livscyklusanalysen.

3.2.2 LCA-projektet

Igennem hele projektet deltog repræsentanter fra flere afdelinger i Gabriel - fire i alt - fra hhv. produktionen, marketing og kvalitets- og miljøafdelingen. Det var dog de to repræsentanter fra kvalitets- og miljøafdelingen, der var de gennemgående figurer og som varetog styringen af projektet på virksomheden.

Essensen i miljøsamarbejdet var, at Gabriels underleverandører skulle hjælpe med at skaffe data til udarbejdelse af livscyklusanalyser for et udsnit af Gabriels produkter. Samarbejdet blev etableret ved, at en af repræsentanterne fra kvalitets og miljøafdelingen henvendte sig skriftligt til underleverandørerne. I brevene blev formålet med projektet forklaret samt hvilke data Gabriel ønskede. Den skriftlige kontakt blev fulgt op ad telefonisk kontakt som COWI - konsulent i projektet - ligeledes deltog i. I den forbindelse havde Gabriel aftalt med sine leverandører, at de skulle agerere overfor COWI, som de ville agere overfor Gabriel.

De bedste samarbejdsrelationer etablerede Gabriel med sin New Zealandske uld leverandør og en stor kemikalieleverandør. Resultatet var, at Gabriel fik tilsendt detaljerede livscyklusvurderinger for et farvestof og tre overfladeaktive stoffer. Endvidere fik Gabriel en detaljeret opgørelse fra deres New Zealandske uldleverandør af de miljøpåvirkninger, der forefindes i forbindelse med "produktionen" af uld.

3.2.3 Resultatet af miljøsamarbejdet

LCA-projektet som sådan førte til skærpelse af miljøsamarbejdet med nogle af undeleverandørerne. Gennem projektet kom Gabriel bl.a. til den erkendelse, at nogle af de farvestoffer de anvendte indeholdt bly. Gabriel satte det derfor som et krav til deres leverandører af farvestoffer, at de ville have leveret farvestoffer uden bly.

Et andet væsentligt resultat af LCA-projektet var, at samarbejdet med underleverandører blev formaliseret. Det skete ved, at der blev udarbejdet et flowdiagram for, hvorledes Gabriel ville håndtere miljøsamarbejdet med underleverandører i forbindelse med opfølgningen på de udarbejdede livscyklusvurderinger. Flowdiagrammet kan ses i bilag A.2.4. Udarbejdelse af bl.a. dette flowdiagram fik Gabriel hjælp til af de konsulenter, der var tilknyttet projektet.

3.3 Miljøsamarbejde - Gabriel som leverandør

For Gabriels vedkommende er den typiske miljøsamarbejdsrelation, at Gabriel indgår som leverandør.

3.3.1 Baggrunden for miljøsamarbejde

Gabriel peger på to årsager til, at de indgår i miljøsamarbejdsrelationer som leverandør. For det første er miljø og miljøsamarbejde en integreret del af Gabriels politikker og aktiviteter - se bilag A.2.1. For det andet stiller kunden direkte krav, som Gabriel skal opfylde.

3.3.2 Miljøsamarbejdet i rollen som leverandør

Nogle af Gabriels proaktive miljøaktiviteter ses bl.a. i indledningen til et miljøsamarbejde. I Gabriels miljømålsætninger og -politikker (se bilag A.2.1) er det bl.a. defineret, at sælgere skal kunne informere om Gabriels miljøpolitikker og målsætninger. Denne information indgår i sælgernes indledende møder med kunder. Et eksempel på sådan et foredrag kan ses i bilag A.2.5.

Såfremt sælgerne fornemmer, at miljø er en væsentlig salgsparameter for kunden, inviteres Gabriels miljø-og kvalitetafdeling ud til kunderne for at holde indlæg om miljø og de tiltag Gabriel har gjort indenfor området. Sælgerne uddannes ikke decideret til at kunne informere om miljøaspektet. De får information og materiale vedrørende miljø og Gabriels håndtering heraf via salgsmøder. Det er så op til sælgerne selv at bruge informationen, når de føler sig klar til det. Sælgernes ønsker til informationen er, at det er noget, som de kan stå inde for. Når de bevæger sig i professionelle miljøer er det en nødvendighed. Det skal være beviselige konkret budskaber, som de ikke senere kan blive hængt op på.

Et andet eksempel på proaktivitet i indledningen af et miljøsamarbejde ses ved udsendelse af salgsbreve til kunden. Et eksempel på det kan ses i bilag A.2.2. Her redegøres der for Gabriels miljømæssige status og tiltag. Brevet blev sendt i forbindelse med en stor kundes udbud af en leverance på sædestoffer. Miljøaspektet indgår som en væsentlig del af kundens indkøbspolitik. Af den grund henvender sælgeren, der er tilknyttet kunden, sig til kvalitets og miljøafdelingen for at få en udspecificering af Gabriels miljøforhold. Kunden ønskede, at informationerne i brevet skulle indgå som grundlag for beslutningstagningen vedr. leverancen på et overordnet niveau i organisationen. Derfor udformede Gabriel salgsbrevet med ordlyden, der fremgår i brevet.

Et andet eksempel hvor Gabriel er proaktiv i forhold til at etablere et miljøsamarbejde er ved tilbudsgivning. I samtlige Gabriels specialtilbud er der således indføjet en pasus om, at Gabriel står inde for, at det leverede produkt er produceret i en produktion, der opfylder kravene i ISO 14001 samt EMAS forordningen.

Gabriels kernekunder er typisk virksomheder indenfor bilindustrien, kontormøbler, transportsektoren, privat kunder, institutioner af forskellig art etc. For disse virksomhedsgrupper er det miljømæssige aspekt væsentligt. De vil ikke involveres i juridiske tovtrækkerier med deres kunder, fordi der ikke foreligger tiltrækkelig dokumentation for produktet og dets miljømæssige performance. Af den grund stiller de krav til deres underleverandører om fuld dokumentation for deres ydelser i forhold til produktet.

Et sådant krav fik Gabriel bl.a. af en kunde (møbelproducent). Kunden ønskede fuld dokumentation for, hvilke kemikalier som indgik i de farvestoffer Gabriel anvendte til farvningen af deres tekstiler. Af den grund etablerede Gabriel et miljøsamarbejde med kunden og Gabriels leverandør af farvestoffer. En kemiker fra Gabriels farvestofleverandør kom således til at arbejde direkte sammen med kundens miljøafdeling. I dette samarbejde fik de afdækket, hvilke kemikalier, der indgik i farvestoffet. På baggrund heraf kunne kunden udpege hvilke stoffer, der var uønskede i produktet. I dag er disse uønskede stoffer specificeret i de kontrakter, som forhandles med den pågældende kunde. Gabriel binder sig således juridisk for, at de leverede produkter ikke indeholder disse stoffer.

Svar på forespørgsler fra kunder er et andet og mere typisk krav til dokumentation, som stilles til Gabriel. Forespørgslerne varierer i udformning, men de typiske ser ud som vist i bilag A.2.3. Forespørgslerne kan komme ind via produktion, salgsafdeling etc., men også direkte til kvalitets- og miljøafdelingen. Gabriel arbejdsgang vedr. håndtering af miljøforespørgsler er således, at hvis det første led ikke kan besvare forespørgslerne, sendes de videre til Gabriels kvalitets- og miljøafdeling. Forespørgsler af denne art kommer typisk fra Sverige, Tyskland, Norge. Hvis miljøafdelingen ikke kan besvare spørgsmålene, henvender de sig ofte til det netværk, som de har på miljøområdet - konsulenter, gode kontakter i andre virksomheder, leverandører etc.

3.3.3 Resultatet af miljøsamarbejdet

Det er Gabriels holdning at denne type miljøsamarbejde, hvor de har rollen som leverandøren er medvirkende årsag til, at Gabriel holder sig på forkant indenfor miljøområdet. Kundernes krav til dokumentation, er bl.a. grunden til, at Gabriel vil gå efter EU´s miljøblomst på deres tekstiler. Arbejdet er stadig i sin vorden, men forventes afsluttet her i år 2001.

Gabriel peger endvidere på at miljøsamarbejde med kunder - bl.a. hvor det involvere udvikling - er med til at give dem et tættere forhold til kunden. Dette ser Gabriel som en klar fordel, også når samarbejdsrelationer med et andet tema end miljø indledes.

3.4 Barrierer og drivkræfter ved miljøsamarbejde

3.4.1 Drivkræfter

Engagement hos de involverede parter

I forbindelse med LCA-projektet peger Gabriel på, at de væsentligste drivkræfter i samarbejdet med sin uldleverandør samt kemikalieleverandør var kontaktpersonerne og deres engagement. Begge personer havde beskæftiget sig med livscyklusvurderinger og var interesseret i emnet. En af dem var endog medredaktør på et anerkendt tidsskrift indenfor LCA. Gabriel fandt frem til disse engagerede personer ved at spørge sig frem i underleverandørernes organisationer.

Gabriel peger på ledelsesopbakning som en grundlæggende drivkraft for miljøsamarbejdet. Det er Gabriels holdning, at de ikke havde været på det miljøstrategiske niveau de er i dag, hvis ikke de havde haft en ledelse, der var engageret i miljø.

I forbindelse med miljøsamarbejde med kunder har Gabriel erkendt effekten af at kommunikere om miljø på kundens præmisser. Gabriels kunder vil i udstrakt grad have konkretiseret Gabriels budskaber vedrørende deres produkters miljøperformance. Af den grund er Gabriel begyndt på at specificere, hvilke miljømæssige fordele, der er ved det pågældende produkt. Denne tilgang har i Gabriels øjne været med til at fasthold gamle og få nye kunder.

En anden drivkraft for miljøsamarbejde, som Gabriel henviser til, er "det trykte ord". Gabriel har den indstilling, når de f.eks. sætter retningslinier for miljøsamarbejde eller andet på tryk, så efterlever de det. Umiddelbart kan papir godt virke bureaukratisk, men for Gabriel handler det om at fastholde konklusioner og mål. Gabriel har erfaret, at deres kunder har samme opfattelse af "det trykte ord". Det giver derfor Gabriel en troværdighed i kundernes øjne at have disse nedskrevne miljømålsætninger, procedurer etc. En anden fordel ved at nedfælde f.eks. miljømålsætninger på papir er, at kunderne lynhurtigt får afklaret hvilket miljøstrategisk niveau, som Gabriel befinder sig på. I forbindelse med beslutningssituationer, hvor kunder vakler mellem den ene leverandør frem for en anden, har Gabriel erfaret, at det har haft en afgørende betydning.

At erkende sine egne begrænsninger mener Gabriel er endnu en væsentlig drivkræft. Ofte kan virksomheder gå i stå f.eks. i et miljøsamarbejde, fordi de støder på nogle vidensmæssige eller tidsmæssige barrierer. Det er dog Gabriels holdning, at sådanne praktiske problemer ikke skal hindre virksomheden i at komme videre set i forhold til miljøsamarbejdsrelationer og miljø generelt. Gabriel er derfor begyndt at outsource de opgaver, som de ikke selv har ressourcer til - hverken videns eller tidsmæssigt - til eksterne konsulenter. Et eksempel på dette var i forbindelse med LCA-projektet i Gabriel. I den forbindelse skulle Gabriel anvende UMIP-PC-værktøjet. Efter kort tids anvendelse af værktøjet måtte Gabriel erkende, at de ikke kunne håndtere UMIP PC-værktøjet. Det var for kompliceret, når de ikke arbejdede med det til daglig. Af den grund blev håndteringen af dette værktøj udliciteret til konsulenterne, der var tilknyttet projektet.

Et andet element som Gabriel peger på som en drivkraft for et miljøsamarbejde er, at være klædt på til miljøsamarbejdet. Gabriel har ofte erfaret, at kunder henvender sig og stiller et krav - f.eks. opfyldelse af kriterierne i svanemærket - uden egentlig at vide hvad kravet omfatter og indebærer. Ved selv at være på forkant kan Gabriel hurtigt pejle sig ind på en mere direkte opfyldelse af kundens krav, f.eks.udfasningen af et bestemt stof.

I dialogen med store kunder, som har en indgående viden om de krav de stiller, er det Gabriels indtryk, at den viden, som Gabriel besidder på miljøområdet, får kunderne til at føle, at de handler med en kompetent og engageret leverandør. Det at Gabriel har været på forkant med viden indenfor miljø har endvidere bevirket, at de hurtigt og effektivt har skaffet de detaljerede oplysninger, som kunderne ønskede. Gabriel vurderer, at denne hurtige reaktionstid i sidste ende har prækvalificeret dem hos en række kunder.

En af metoderne, som Gabriel har anvendt til at være på forkant, er at søge inspiration hos de kunder og leverandører som er længst fremme på miljøområdet. Derudover peger Gabriel på, at man skal anvende rådgivere i denne videnopbygningsproces - således at "Man ikke selv skal ind og opfinde den dybe tallerken hver gang".

Gabriel har peget på, at den generelle viden og kendskab til miljø i Gabriels organisation har været en drivkraft for etableringen af og driften af miljøsamarbejder. Det er Gabriels oplevelse, at kunden har fået større tiltro til Gabriel og miljøsamarbejdet som sådan. Det skyldes, at overalt hvor kunden henvender sig i Gabriel, er der en grundlæggende viden om miljø samt hvem i organisationen, der har special viden herom. Denne viden har Gabriel skabt ved at inddrage medarbejdere i forbindelse med deres miljøstyring. Dette gøres bl.a. ved at behandle miljøforhold og fastlæggelse af indsatsområder på afdelingsmøder.

En anden drivkraft, som Gabriel nævner, er deres organisering og arbejdsfordeling i forhold til kundehenvendelser vedr. miljø. Lige meget hvilken person/afdeling kunden henvender sig til, er der klare retningslinier i virksomheden for, at der henvises til miljø- og kvalitetsafdelingen, såfremt "det 1. led" af Gabriels kontaktpersoner ikke er i stand til at besvare kundens spørgsmål. Denne klare organisering gør, at kunden altid får en kvalificeret besvarelse af sine spørgsmål - noget som gør kunden tilfreds med samarbejdet i sidste ende.

Gabriel peger på, at offentlig støttede projekter er et godt springbræt til at få de indledende erfaringer med miljø og miljøsamarbejde som sådan. Disse tilskudsmidler gør, at opstartsfasen, hvor forbrug af tid og kroner altid er høj, bliver overskuelig. Samtidig er der som oftest tilknyttet konsulenter til sådanne projekter. De er med til at give de inputs og sparring, som er nødvendige i enhver opstartsfase. Gabriel har ofte fået tilskuddene ved selv at undersøge, hvilke tilskudsmuligheder der forefindes på den pågældende tidspunkt. Det er f.eks. sket ved at søge på Miljøstyrelsens- eller Erhvervsfremmestyrelsen hjemmeside eller ved direkte at kontakte f.eks. Miljøstyrelsen.

En sidste drivkraft, som Gabriel henviser til, er sælgernes personlige kontakt til kunderne. I de fleste tilfælde er det sælgeren, der har den indledende kontakt med kunden. Har sælgeren en god kontakt/relation til kunden, er det alt andet lige nemmere at vide, havde kunden ønsker og ikke ønsker f.eks. i forhold til et miljøsamarbejde. I sidste ende er det afgørende for, at en samarbejdsrelation kan glide uden større komplikationer.

3.4.2 Barrierer

Manglende viden

En grundlæggende barriere for miljøsamarbejdet i forbindelse med LCA-projektet var manglen på viden. I Gabriels øjne har mange underleverandører ikke haft den fornødne viden vedrørende det produkt og de omstændigheder hvorunder det er produceret til at fremskaffe de data, som Gabriel efterspurgte.

Et andet problem som Gabriel haft stødt på er, at mange underleverandører specielt indefor kemikaliebranchen, ikke ønsker at udlever deres produktdata, af frygt for at konkurrenter skulle få fat i tilhørende recepter. Sidstnævnte problem prøvede Gabriel at imødegå ved at lave anvisninger til, hvorledes recepternes indhold kunne sløres (lave et samlet input og output for underleverandøren). Nogle underleverandører tog denne anvisning til sig - andre gjorde ikke.

En anden barriere for et effektivt miljøsamarbejde, som Gabriel har mødt, er kunders efterspørgsel af udfasede produkter. Gabriel sættes ofte i denne situation, når kunder går ind på nye markeder, hvor restriktioner/traditioner for anvendelse af kemikalier er anderledes end i Danmark. I den forbindelse er det Gabriels holdning, at det er væsentligt at være standhaftig og ikke lade sig presse til at opfylde nogle ting, som går imod ens politikker og mål - også selvom det er en væsentlig kunde. En måde hvorpå Gabriel har prøvet at løse disse problemer har været at gå positivt ind i et sådant samarbejde og prøve at påvirke det i en positiv retning. Det vil sige få kunden til at købe et mere miljøvenligt produkt. I mange tilfælde har det virket.

3.5 Potentielle miljøsamarbejder

Gabriel påpeger, at de med spænding afventer, hvorledes kravene til offentlige indkøb udvikler sig. De forespørgsler, som Gabriel får fra offentlige virksomheder i Norge, Tyskland og Sverige på nuværende tidspunkt, er et produkt af restriktioner og lovgivning i de pågældende lande. Gabriel forventer derfor, at det samme vil ske her i Danmark.

Arbejdsgangen i disse potentielle miljøsamarbejder er tænkt effektiviseret. Årsagen hertil er, at mange af de henvendelser, som Gabriel får nu, følger den samme standard. Det er derfor Gabriels intention at effektivisere arbejdet ved at have disse 3-5 standarder lagt ind på computer i besvaret tilstand. Dette vil både spare Gabriel og kunden for en masse ressourcer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |