Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

4 Jern-/metalbranchen - Jydsk Nylon - Eksempel 3

4.1 Indledning
4.2 Miljøsamarbejdet
4.3 Barrierer og drivkræfter ved miljøsamarbejdet

4.1 Indledning

Jydsk Nylon deltager p.t. sammen med deres underleverandører Jotun og J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S og deres kunde Bork Patenttavler i et projekt vedrørende miljøsamarbejde i produktkæden.

Målet med miljøsamarbejdet er, at udvikle et koncept til besvarelse af kundehenvendelser på en enkel og overskuelig måde.

4.1.1 Introduktion af virksomheden

Jydsk Nylon en lille familie-ejet virksomhed med 6 medarbejdere beliggende i Kolding.

Virksomheden blev grundlagt i 1960. Grundlæggeren Ejvind Holbæk Pedersen startede med sandblæsning. Galvanisering og industrilakering. I 1969 kom coating med Rilsan på programmet, og i 1971 startede firmaet med elektrostatisk pulverlakering.

Jydsk Nylon arbejder med pulverlakering og har specialiseret sig i løsning af special opgaver, bl.a. større emner i såvel store som små serier. Virksomheden udfører i dag processerne: affedtning, fosfatering, sandblæsning og slyngrensning.

4.1.2 Beskrivelse af virksomhedens miljøstrategiske niveau

Virksomheden er p.t. ved at opbygge et miljøledelsessystem baseret på ISO 14001. Målet er, at det skal være en "Light version" af ISO 14001, således at de bureaukratiske og administrative ulemper luges ud. Parallelt med opbygningen af miljøledelsessystemet har Jydsk Nylon ligeledes arbejdet med deres arbejdspladsvurdering (APV). Herudover deltager Jydsk Nylon sammen med tre andre Kolding-virksomheder i et projekt vedrørende miljøsamarbejde i produktkæden. Det er netop Jydsk Nylons samarbejdsrelationer med disse virksomheder, der vil blive fokuseret på i det følgende.

4.2 Miljøsamarbejdet

Samarbejdet består af:
Jotun.

Jotun Danmark A/S er leverandør af pulverlak, maling etc. Firmaet er et salgsselskab under Jotun koncernen. Virksomheden har 39 ansatte og arbejder pt med at indføre miljøstyring efter kravene i ISO 14001.

J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S

J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S er leverandør af stål. Virksomheden har 8 ansatte. Bissenbakker kom senere med i samarbejdet mellem de fire virksomheder, fordi de ytrede interesse for det og er en naturlig del af produktkæden. De arbejder med intern miljøledelse.

Jydsk Nylon Aps
Bork Patenttavler

Borks Patenttavler producerer som navnet lyder tavler. Virksomheden har 55 ansatte og er ISO 14001 certificeret.

Slutproduktet i produktkæden er en tavle fra Bork Patenttavler.

En kunde til denne tavle er den miljøcertificerede virksomhed Bondo, der leverer til offentlige indkøbere. Stål og beslag til tavlen pulverlakeres af Jydsk Nylon, som modtager dem fra J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S. Til overfladebehandlingen af emnerne anvender Jydsk Nylon A/S pulverlak fra Jotun Danmark A/S.

4.2.1 Baggrunden for miljøsamarbejdet

Årsagen til at Jydsk Nylon indledte samarbejdet var, at kunderne (specielt gruppen, der eksportere/leverer til det offentlige) i stigende grad efterspurgte miljømæssige specifikationer vedrørende pulverlakken og omstændighederne hos Jydsk Nylon, hvorunder lakken påsprøjtes. I mange sammenhænge var Jydsk Nylon i tvivl om, hvorledes de skulle kommunikere oplysningerne til kunden. Endvidere var de i tvivl om, hvilke krav de skulle stille til deres underleverandører for at kunne tilgodese kundens krav.

En ISO 14001 certificering kunne være løsningen, men ejeren vurderede, at det er virksomheden for lille til i øjeblikket.

Virksomhedens revisor foreslog derfor, at virksomheden indledte et samarbejde med deres leverandører og kunder. Herigennem kunne man udvikle et koncept for, hvordan disse henvendelser kan behandles på en let måde.

Jydsk Nylon inviterede derfor sammen med revisoren J. Bissenbakker Maskinfabrik, Jotun samt Bork Patenttavler til et indledende møde, hvor essensen og rammerne for et sådant samarbejde blev diskuteret. Alle virksomhederne var interesseret i det. De følte alle, at der var behov for en koordinering af de informationer, som er nødvendige for at opfylde miljøkravene, der stilles i deres leverandørkæde.

Grundet Jydsk Nylons størrelse undersøgte de i samarbejde med deres revisor, hvilke støttemuligheder der var i forhold til projektet. De erfarede, at de igennem Miljøstyrelsens miljøkompetenceordning kunne få dækket 20% af de budgetterede udgifter til projektet. Dette var den sidste hjælpende hånd til at få samarbejdet stablet på benene.

4.2.2 Miljøsamarbejdet med kunden og leverandørerne

For at kunne udvikle konceptet til besvarelse af kundehenvendelser, var det nødvendigt at finde frem til et produkt i leverandørkæden, som kunne anvendes som case for udviklingen af konceptet. Valget faldt på Svingtavle 035-031 fra Borks´s Patenttavler. På baggrund heraf udarbejdede virksomhederne en detaljeret beskrivelse af produktets stykliste. I den forbindelse var der specielt lagt vægt på beskrivelse af de væsentligste processer og hjælpestoffer til produktionen af tavlen - dvs. stålet, beslagene samt lakken til disse bestanddele. Dette var grundlaget for at man på et fælles møde kunne optegne et overordnet flow-diagram for tavlens livscyklus. På mødet deltog repræsentanter fra virksomhederne, der havde kendskab til eventuelle miljøpåvirkninger i produktets livscyklus og/eller de miljøspørgsmål, som leverandører, kunder og andre indenfor den seneste tid havde stillet til produktets livscyklus. I de fire virksomheder var det de ansvarlige for produktionen, markedsføringen samt direktørerne i virksomhederne1, der deltog.

På baggrund af de væsentlige miljøpåvirkninger, som de fire virksomheder har fundet frem til, samt yderligere information vedrørende tavlens miljøpåvirkninger i livscyklus har et eksternt konsulent firma (COWI) udarbejdet en screening af de miljømæssige fordele og problemer i tavlens livscyklus. I den forbindelse har COWI anvendt UMIP PC værktøjet. På baggrund heraf har COWI udarbejdet et notat, som er blevet udsendt til de fire virksomheder.

Dette er projektets status indtil nu. De næste skridt i projektet bliver, at et fælles møde for de fire virksomheder afholdes. Igen skal de ansvarlige for produktionen, markedsføringen samt direktørerne i virksomhederne deltage. Her er det meningen at de i fællesskab skal diskutere, hvordan disse resultater fra screeningen skal kommunikeres ud. I den forbindelse vil det være konsulentfirmaets opgave at sparre i processen. Det vil sige, at komme med ideer til et koncept, hvorpå virksomhederne på en enkel og overskuelig måde kan besvare henvendelser fra kunder. Derudover skal de rådgive om hvilke faldgrupper, virksomhederne skal undgå i den forbindelse. Resultatet skal være en skitse og nogle stikord til de enkelte virksomheders miljøkommunikation i forhold til denne svingtavle.

Allerede nu har de fire virksomheder dog diskuteret kommunikationsformen. Ideen om en fælles hjemmeside, hvor de produktrelaterede informationer er lagt ud, mener alle er god. I forlængelse heraf er det ligeledes blevet debatteret, hvorvidt UMIP PC værktøjets profiler af de miljømæssige hot spots for Svingtavlen skal ud på en sådan hjemmeside. Virksomhederne er dog kommet til den konklusion, at de er for komplicerede at forstå, men en endelig afgørelse er ikke truffet endnu.

Til trods for at det primært har været ledelserne fra de enkelte virksomheder, der har været involveret i projektet, har kommunikationen og vidensspredningen vedrørende projektet og formålet med det ikke været et problem. For Jydsk Nylons vedkommende skyldes det dels virksomhedens størrelse, men også virksomhedens tradition for at holde fælles møde om fredagen. Her informeres der om, hvilke tiltag der er (og skal) i gang på virksomheden.

Man har ikke vurderet, at der har været behov for efteruddannelse af de involverede personer i projektet. Learning by doing vurderer alle fire virksomheder at være den bedste tilgang til det.

4.2.3 Resultat og sideeffekt af miljøsamarbejdet

Da miljøsamarbejdet endnu ikke er afsluttet, har der ikke været en række direkte resultater at spore. Jydsk Nylon påpeger dog, at miljøsamarbejdet indtil nu har bevirket, at de fire virksomheder har fået en dialog, som har knyttet dem tættere sammen.

Jydsk Nylon understreger dog, at miljøsamarbejdet har haft en række afledte effekter. Disse er afstedkommet af, at Jydsk Nylon skulle opbygge et miljøledelsessystem baseret på ISO 14001. Det skulle give virksomheden den fornødne kompetence til bl.a. at indgå i miljøsamarbejdet. Som et led i opbygningen af dette miljøledelsessystem har Jydsk Nylon indført kulfiltre. Dette har medført at:
forbruget af TRI er reduceret fra ca. 4,5 tons til få hundrede kg.
forbruget af el er faldet, hvilket medfører en månedlig el-besparelser på kr.: 7.000-.

Endvidere er Jydsk Nylon, som følge af kortlægningsprocessen i forbindelse med implementeringen af miljøledelse, blevet opmærksom på værdien af god affaldssortering.

4.3 Barrierer og drivkræfter ved miljøsamarbejdet

4.3.1 Drivkræfter

Tilskud

En af de væsentlige drivkræfter, som Jydsk Nylon peger på i forbindelse med dette miljøsamarbejde, har været støtten fra Miljøstyrelsen. Netop på grund af Jydsk Nylons størrelse, er der ikke mulighed for at prioritere projekter af denne karakter. Med tilskuddet er det muliggjort. Samtidigt har størrelsen af tilskuddet gjort, at projektet i Jydsk Nylon er blevet af en kaliber, som gør at virksomheden reelt har kunnet mærke fordelene ved projektet - måde her og nu, men også på længere sigt.

Engagement

En anden væsentligt drivkraft for miljøsamarbejdet som Jydsk Nylon har henvist til er ledelsens engagement. Hvis ikke den havde været til stede, var projektsamarbejdet ikke blevet til noget. Årsagen til det store engagement er naturlig udspringende af henvendelser fra kunder - primært leverandører til offentlige indkøbere.

4.3.2 Barrierer

Størrelse

Den første barriere for miljøsamarbejde som Jydsk Nylon henviste til var deres størrelse. Ud fra deres vurdering kan man sagtens få et godt miljøsamarbejde. Virksomhedens begrænsede størrelse sætter dog grænser for, hvor langt Jydsk Nylon kan nå i et miljøsamarbejde og i deres miljøarbejde som sådan.

Skriftlig dokumentation

En anden barriere for miljøsamarbejde, men også miljøarbejde generelt som Jydsk Nylon har peget på er de stigende krav til skriftlig dokumentation. I en virksomhed af Jydsk Nylons størrelse opleves det som irrelevant. Der er ikke behov for procedurer og instruktioner. Virksomheden er så lille, at problemer som f.eks. anvarsfordeling, håndtering af de andres opgaver etc. ikke bliver et problem.

UMIP-PC-værktøjet

I forbindelse med miljøsamarbejdet blev det overvejet at virksomhederne selv skulle lave screeningerne af produktet i UMIP´s PC-værktøj. Det gik man dog hurtigt væk fra igen, da man havde set værktøjet demonstreret. Det opfattedes som et meget kompliceret beregningsværktøj. Jydsk Nylon efterlyste derfor screeningsværktøjer som var let tilgængelige for virksomheder af Jydsk Nylon´s størrelse.

1 At det primært var ledelsesniveauet der var repræsenteret skyldes virksomhedernes små størrelser