Etablering af pileanlæg - Baggrundsrapport

Forord

Denne rapport er udarbejdet under Aktionsplanen for fremme af økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning, tema 1: Økologisk Håndtering af spildevand i det åbne land. Projektet er udført i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Hedeselskabet, WEMS og Center for Recirkulering.

Projektet har haft en følgegruppe bestående af:

Peter Steen Mikkelsen Miljø og Ressourcer, DTU
Jens Bo Holm-Nielsen Syddansk Universitet
Thorkil Boisen Spildevandskomiteen
Keld Schrøder-Thomsen DANVA
Line Wilchen Hollesen Miljøstyrelsen
Mogens Kaasgaard Miljøstyrelsen

  
Arbejdsgruppen har bestået af:

Peder Gregersen Center for Recirkulering
Søren Gabriel Hedeselskabet, Miljø og Energi
Hans Brix WEMS
Inge Faldager Rørcentret, Teknologisk Institut


Arbejdsgruppen vil gerne takke følgegruppen for et godt og konstruktivt samarbejde.

Projektets overordnede formål er at udarbejde retningslinier for etablering af pileanlæg og pileanlæg med nedsivning.

Baggrunden for disse retningslinier belyses i denne baggrundsrapport. Baggrundsrapporten bygger på igangværende og gennemførte forsøgsprojekter. Her beskrives principperne bag anlæggenes opbygning, udformning og dimensionering. Baggrundsrapporten indeholder ligeledes stofbalancer og miljøvurderinger af de 2 anlægstyper.

Projektet omfatter således 3 separate rapporter:

  • Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 pe
  • Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 pe
  • Etablering af pileanlæg – baggrundsrapport.

Denne rapport er baggrundsrapporten, hvor baggrunden for de valgte anlægsudformninger er angivet

Januar 2003