| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Etablering af pileanlæg - Baggrundsrapport
Voluminet i pileanlægget skal være stort nok til at kunne opmagasinere alt tilledt
vand (spildevand og nedbør) i vinterhalvåret, hvor fordampningen fra anlægget er lav.
Vandet skal kunne akkumuleres i jorden i pileanlægget (og evt. som opstuvning over
jordoverfladen), og derfor skal anlæggets dybde og dimension i øvrigt afpasses efter
årstidsvariationen i nedbør og fordampning.
Jords porevolumen er typisk <50% og afhænger af jordens tekstur og grad af pakning
(sammenpresning). Jorde med et stort organisk indhold (tørvejorde) kan dog have højere
porøsitet (figur 6.1). I naturlige jorde vil porøsiteten generelt være størst i de
øverste jordlag og aftage med dybden på grund af pakning af jorden. Målinger i
pileanlæg har vist at porevoluminet i jorden varierer mellem 32% og 51% og generelt
aftager med dybden /1/.
|
Porevolumen
(%) |
Grovporer
(%) |
Middelporer
(%) |
Finporer
(%) |
Sandjord |
42 ± 7 |
30 ± 10 |
7 ± 5 |
5 ± 3 |
Muldjord |
45 ± 8 |
15 ± 10 |
15 ± 7 |
15 ± 5 |
Lerjord |
53 ± 8 |
8 ± 5 |
10 ± 5 |
35 ± 10 |
Tørvejord |
70 |
5 |
40 |
25 |
Højmose |
90 |
25 |
50 |
15 |
Figur 6.1.
Fordeling af porevolumen mellem grovporer (diameter > 10 µm), mellemporer
(diameter 0,2-10 µm) og finporer (diameter <0,2 µm) i forskellige typer af jord. Fra
/2/.
Porevoluminet i jord afhænger af jordens tekstur, således at finkornede jorde
(lerjorde) generelt har større porevolumen end grovkornede jorde, sand og grus.
Porestørrelsesfordelingen er imidlertid forskellig i de forskellige jorde. Sandjorde har
et stort indhold af grovporer, hvorimod lerjorde har et stort indhold af finporer (figur
6.2). Porestørrelsesfordelingen har stor betydning for, hvor meget vand en jord kan
binde, idet vand i grovporer nemt dræner ud, hvorimod vand i finporer er hårdt bundet
til jorden på grund af kapillærkræfter.
Planter kan optage vand, der findes i grovporer og mellemporer, hvorimod vand i
finporer er bundet så hårdt til jorden pga. kapillærkræfter, at det ikke er
tilgængeligt for planter. Det permanente visnepunkt (engelsk: Permanent
Wilting Point; PWP) er det vandpotentiale i jorden, hvorunder planter ikke længere kan
optage vand og derfor visner. Den plantetilgængelige vandmængde i vandmættede jorde er
differencen mellem det totale porevolumen og restvandmængden ved det permanente
visnepunkt (se figur 6.2). Der vil altid være en restmængde af vand i jorden, som ikke
kan fjernes ved planters fordampning, og mængden er størst ved finkornede jorde
(lerjorde), som har en stor andel af finporer. Af figur 6.2 kan aflæses, at det
udnyttelige porevolumen i lerjord er <25%, og i muldjord og sandjord ca. 40%.

Figur 6.2.
Sammenhæng mellem jords vandindhold (Vol %) og vandpotentialet i jorden for
tre jordtyper: Sandjord, muldjord (Schluffboden) og lerjord (Tonboden). Det
plantetilgængelige vand for vandmættede jorde er forskellen mellem det totale
porevolumen (linjernes skæring med x-aksen) og vandindholdet ved det permanente
visnepunkt (linjernes skæring med PWP). Fra /2/.
Ud fra ovenstående gennemgang kan antages, at det udnyttelige porevolumen i pileanlæg
typisk kan være ca. 40% ved anvendelse af sandjord. Anvendes lerjorde kan det udnyttelige
porevolumen være mindre, men til gengæld har lerjord svældningsegenskaber, der i nogen
udstrækning kan kompensere for det lave udnyttelige porevolumen. Erfaringer med anlæg i
lerjord er sparsom, og det kan ikke udelukkes, at der kan opstå problemer med
opmagasinering af vand i vinterhalvåret.
Ved anlæg af pileanlæg med en bredde på 8 m, en dybde på 1,5 m og 45 grader
hældning på siderne, vil det totale jordvolumen være 6,5 x 1,5 = 9,75 m3 per
løbende meter, eller 1,22 m3/m2 overflade (der ses bort fra de
skrå sider i anlæggets ender). Ved et udnytteligt porevolumen i jorden på 40% fås, at
der kan opmagasineres 0,40 x 1,22 = 0,488 m3 vand per m2 overflade
(= 488 mm). Vandstandsvariationen i pileanlægget over året må derfor maksimalt være
488 mm, såfremt der ikke skal akkumuleres vand på anlæggets overflade. Ved en
anlægsdybde på 2,0 m i stedet for 1,5 m fås på tilsvarende vis, at
vandstandsvariationen maksimalt må være 600 mm over året. En større anlægsdybde vil
således tillade akkumulering af mere vand over året.
Der kan dog ofte være anlægstekniske problemer med at etablere 2 m dybe anlæg, idet
pileanlæg ofte vil blive etableret på lokaliteter med høj grundvandstand.
Det udnyttelige porevolumen kan forøges ved at etablere anlægget med mere stejle
sider. Erfaringsmæssigt giver 45 grader sider dog nogle fordele under konstruktion, og
nedskridning af sider og afstivning kan undgås.
I dimensioneringsberegningerne anvendes følgende data som basis ved beregning af
vandakkumuleringsevnen i pileanlæg:
Anlægsbredde: |
8 m (5 m i bunden) |
Anlægsdybde: |
1,5 m |
Sidehældning: |
45° |
Porevolumen: |
40% |
Vandakkumuleringsevne: |
488 mm (488 liter pr m2) |
Der korrigeres for de skrå sider i anlæggets ender, men der ses bort fra det øgede
opmagasineringsvolumen i fordelersystem med plastkassetter. Pileanlæg etableres med en
minimum 30 cm høj kant, der omgiver anlægget på alle sider, hvilket vil tillade
opmagasinering af vand over jordoverfladen i perioder.
/1/ |
Stubsgaard,A. 2001. Danske Pileanlæg. Økologisk Byfornyelse
og Spildevandsrensning Nr. 5, 1-96. Miljøstyrelsen
[Tilbage]
|
/2/ |
Scheffer,F. & Schachtschabel,P. (1976) Lehrbuch der
Bodenkunde. Ferdinand Enke Verlag, Stuttgart.
[Tilbage] |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |