Etablering af pileanlæg - Baggrundsrapport

7 Vandforbrug og muligheder for vandbesparelser

7.1 Vandforbrugsvaner og tekniske vandbesparelser
7.2 Perspektiver
7.3 Referencer
  

I Miljøstyrelsens vejledninger for nedsivning, rodzoneanlæg og sandfiltre op til 30 pe er der angivet nogle relationer mellem antallet af personer, der belaster anlæggene, og det anlægsareal, der er nødvendigt for at rense spildevandet fra disse personer. Anlæggenes dimensioner er således bestemt af deres evne til at omsætte organisk stof og nitrificere ammoniak.

Pileanlæg dimensioneres derimod ud fra deres evne til at fordampe og opstuve det spildevand, der ledes til dem og den nedbør, der falder på dem. Det betyder, at husstandens vandforbrug er meget afgørende for anlæggenes dimensionering. Nedbørens bidrag vil være afhængig af anlæggets areal og de lokale nedbørsforhold

Dimensioneres pileanlæg efter de relationer mellem personbelastning og vandbelastning, der findes i Miljøstyrelsens vejledninger for nedsivning, rodzoneanlæg og sandfiltre op til 30 pe, vil de resulterende anlægsstørrelser og derved anlægsudgifterne blive uhensigtsmæssig store. De anlæg, der hidtil er bygget, er dimensioneret efter et målt vandforbrug, og der er i stort omfang anvendt renere teknologi for at nedbringe vandforbruget på disse ejendomme.

7.1 Vandforbrugsvaner og tekniske vandbesparelser

Vandforbruget i ejendomme i det åbne land er ikke særlig velbelyst, idet mange ejendomme har egen boring og ikke måler vandforbruget.

Det vandforbrug, der er forudsat i Miljøstyrelsens vejledninger for nedsivning, rodzoneanlæg og sandfiltre op til 30 pe svarer til 150 l/pe dag (55 m3/pe/år). I de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med typegodkendelse af minirenseanlæg, er der fundet stor spredning i vandforbruget på de ejendomme, der indgår i undersøgelsen, men den generelle tendens er, at vandforbruget er højt i forhold til det, man finder i byerne /1/. I et projekt gennemført under Miljøstyrelsens Aktionsplan /2/ ligger vandforbruget på seks ejendomme fra 76 liter/pe/dag (28 m3/pe/år) til 235 liter/pe/dag (86 m3/pe/år).

Vandforbruget i de danske husholdninger ligger på et gennemsnit på 136 l/pe dag. I områder, hvor der har været gennemført oplysningskampagner om vandbesparelser, er vandforbruget reduceret til noget lavere værdier 100-120 l/pe dag (40-44 m3/pe/år)i Albertslund, og i gennemsnit 117 l/pe/dag (43 m3/pe/år) i Københavns Kommune.

Det store forbrug afspejler tre væsentlige forhold:

  • Teknologi - de vandforbrugende installationer i husholdningerne er ikke tidssvarende. Specielt vil udskiftning af gamle wc’er med en skyllevandsmængde på 12-15 liter til nye wc’er med en skyllevandsmængde på 6/3 liter nedsætte vandforbruget væsentligt. Selv om installationerne er nye, medfører de ikke altid automatisk et mindre vandforbrug, med mindre man bevidst er gået efter vandbesparende armaturer mm.. Mange af de armaturer og toiletter, der sælges, har et større vandforbrug end nødvendigt. Afløbsinstallationerne kan sætte grænser for de mulige vandbesparelser i eksisterende byggeri.
  • Komfort - høje krav til komfort
  • Vaner - forbrugsvaner er blevet bedre, men er på nogle punkter endnu for dårlige.

Ved en systematisk anvendelse af vandbesparende installationer og gode forbrugsvaner kan vandforbruget uden nogen komfortforringelser reduceres til under 100 l/pe dag (37 m3/pe år). De teknologiske muligheder for at reducere vandforbruget i husholdninger er beskrevet detaljeret i litteraturen /3/, /4/, /5/ og /6/. Standardløsningerne omfatter:

  • To-skyls wc’er (6/3 liters)
  • vandbesparende armaturer
  • vandbesparende vaske- og opvaskemaskiner

I eksisterende ledningssystemer kan massive vandbesparelser (specielt wc’er med mindre skyllevandsmængder end 6 liter) føre til problemer med tilstopning af afløb som følge af for små mængder af skyllevand i toiletterne.

Ved nybyggeri eller renovering af afløbsinstallationer kan vandforbruget reduceres uden, at der opstår problemer. Dette kan ske ved:

  • Tilpasning af forsynings- og afløbssystemer til det lave vandforbrug
  • Tilpasning af vandtryk i egen vandforsyning, så det ikke overstiger de tryk, armaturerne er dimensioneret til
  • Ejendomme, der forsynes fra fælles vandforsyningsanlæg, kan installere normstrømsregulatorer, der sikrer, at trykket i installationerne ikke er for højt til armaturerne
  • Installation af toiletter med meget lavt vandforbrug (4 liters toiletter, sorterende toiletter eller vacuum-toiletter)
  • Installation af de mindst vandforbrugende vaske- og opvaskemaskiner

Komfortkrav og vandvaner er på nogle punkter to sider af samme sag. Gode vandvaner omfatter bl.a. færre og kortere bade, at man lukker for vandet mens man børster tænder og mens man sæber sig og at man i det hele taget har vandforbrug og -besparelser i tankerne – i hvert fald indtil adfærden er blevet til vaner.

I et projekt gennemført for Albertslund Kommune /7/ er der opstillet en række krav til vandinstallationerne, der tilsammen muliggør en reduktion af vandforbruget til i størrelsesorden 70 l/pe/dag (26 m3/år) i et nybyggeri. Projektet er udarbejdet under nogle forudsætninger om både teknologivalg, komfortkrav og vandvaner.

I figur 7.1 findes dette sparescenarium opstillet sammen med det kortlagte forbrugsmønster for årene 1989 og 2000 og Danske Vandværkers Forening (DVF – nu DANVA) opgørelse af forbruget i en normal husholdning.

 

1989: 168 liter

2000: 128 liter

DVF

Spare- scenarium

Spare-scenarium – forudsætninger

Bad og personlig hygiejne

60

46

49

30

bad 3 minutter pr. dag

Toiletskyl

45

34

36

20

5 skyl/dag person

Tøjvask

22

17

18

5

Vaskemaskiner 39 l/vask – 1 vask/ 2 dage ved 4 personer pr. hus

Opvask og rengøring

17

13

13

8

Opvaskemaskiner 12 l/vask – 1 vask/ 2 dage ved 4 personer pr. hus – anden opvask og rengøring 6,5 l/dag person

Drikke og madlavning

12

9

10

4

4 l person pr. dag

Øvrigt

12

9

10

3

3 l person pr. dag

I alt

168

128

136

70

 

Figur 7.1.
Vandforbrug pr. person i husholdninger – alle tal i liter pr. person pr. dag. Vandforbruget er opgjort efter forbruget i 1989 og år 2000 i Københavns Kommune, efter Danske Vandværkers Forenings (DVF) opgørelse af en forbruget i en normal husholdning. I tabellen er desuden opstillet et sparescenarium, der bygger på de kendte forbrugsmønstre, en opgørelse af de mulige vandbesparelser ved vandbesparende teknologi og nogle forudsætninger om vandvaner og –forbrug.

7.2 Perspektiver

En dimensionering efter målt vandforbrug frem for efter personbelastning vil være et brud med Miljøstyrelsens hidtidige praksis og vil da også potentielt være forbundet med en række problemer, hvis vandforbruget på ejendommen forøges som følge af ejerskifte eller ændring i antal af beboere eller i vandforbrugsvaner.

De økonomiske konsekvenser ved at dimensionere efter den sædvanlige model er dog så store, at det anbefales at :

  • Dimensionere efter det målte vandforbrug. Kan der ikke måles, må det aktuelle vandforbrug skønnes.
  • Gøre en systematisk indsats for at reducere vandforbruget f.eks. ved udskiftning af relevante armaturer mm. og ved at ændre forbrugsvaner.

For at forebygge problemer med anlæg, der er dimensioneret for småt, anbefales det dog, at anlæg ikke dimensioneres til et vandforbrug under 100 m3/år.

7.3 Referencer

/1/ Personlig kommunikation, Mogens Kaagsgaard, Miljøstyrelsen, november 2002
[Tilbage]
  
/2/ Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning, Miljøstyrelsen 2001.
[Tilbage]
  
/3/ Ressourcebesparende afløbsinstallationer i boliger, Rørcenteranvisning 001, juni 1999
[Tilbage]
  
/4/ Ressourcebesparende vandinstallationer i boliger, Rørcenteranvisning 002, juni 1999
[Tilbage]
  
/5/ DS 432, Norm for afløbsinstallationer
[Tilbage]
  
/6/ DS 439 Norm for vandinstallationer
[Tilbage]
  
/7/ Miljøkrav til byggeriet på Teglmosegrunden, Albertslund Kommune 2002
[Tilbage]