| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Etablering af pileanlæg - Baggrundsrapport
I Miljøstyrelsens vejledninger for nedsivning, rodzoneanlæg og sandfiltre op til 30
pe er der angivet nogle relationer mellem antallet af personer, der belaster anlæggene,
og det anlægsareal, der er nødvendigt for at rense spildevandet fra disse personer.
Anlæggenes dimensioner er således bestemt af deres evne til at omsætte organisk stof og
nitrificere ammoniak.
Pileanlæg dimensioneres derimod ud fra deres evne til at fordampe og opstuve det
spildevand, der ledes til dem og den nedbør, der falder på dem. Det betyder, at
husstandens vandforbrug er meget afgørende for anlæggenes dimensionering. Nedbørens
bidrag vil være afhængig af anlæggets areal og de lokale nedbørsforhold
Dimensioneres pileanlæg efter de relationer mellem personbelastning og vandbelastning,
der findes i Miljøstyrelsens vejledninger for nedsivning, rodzoneanlæg og sandfiltre op
til 30 pe, vil de resulterende anlægsstørrelser og derved anlægsudgifterne blive
uhensigtsmæssig store. De anlæg, der hidtil er bygget, er dimensioneret efter et målt
vandforbrug, og der er i stort omfang anvendt renere teknologi for at nedbringe
vandforbruget på disse ejendomme.
Vandforbruget i ejendomme i det åbne land er ikke særlig velbelyst, idet mange
ejendomme har egen boring og ikke måler vandforbruget.
Det vandforbrug, der er forudsat i Miljøstyrelsens vejledninger for nedsivning,
rodzoneanlæg og sandfiltre op til 30 pe svarer til 150 l/pe dag (55 m3/pe/år).
I de undersøgelser, der er gennemført i forbindelse med typegodkendelse af
minirenseanlæg, er der fundet stor spredning i vandforbruget på de ejendomme, der
indgår i undersøgelsen, men den generelle tendens er, at vandforbruget er højt i
forhold til det, man finder i byerne /1/. I et projekt
gennemført under Miljøstyrelsens Aktionsplan /2/ ligger
vandforbruget på seks ejendomme fra 76 liter/pe/dag (28 m3/pe/år) til 235
liter/pe/dag (86 m3/pe/år).
Vandforbruget i de danske husholdninger ligger på et gennemsnit på 136 l/pe dag. I
områder, hvor der har været gennemført oplysningskampagner om vandbesparelser, er
vandforbruget reduceret til noget lavere værdier 100-120 l/pe dag (40-44 m3/pe/år)i
Albertslund, og i gennemsnit 117 l/pe/dag (43 m3/pe/år) i Københavns Kommune.
Det store forbrug afspejler tre væsentlige forhold:
- Teknologi
- de vandforbrugende installationer i husholdningerne er ikke
tidssvarende. Specielt vil udskiftning af gamle wcer med en skyllevandsmængde på
12-15 liter til nye wcer med en skyllevandsmængde på 6/3 liter nedsætte
vandforbruget væsentligt. Selv om installationerne er nye, medfører de ikke altid
automatisk et mindre vandforbrug, med mindre man bevidst er gået efter vandbesparende
armaturer mm.. Mange af de armaturer og toiletter, der sælges, har et større vandforbrug
end nødvendigt. Afløbsinstallationerne kan sætte grænser for de mulige vandbesparelser
i eksisterende byggeri.
- Komfort
- høje krav til komfort
- Vaner
- forbrugsvaner er blevet bedre, men er på nogle punkter endnu for dårlige.
Ved en systematisk anvendelse af vandbesparende installationer og gode forbrugsvaner
kan vandforbruget uden nogen komfortforringelser reduceres til under 100 l/pe dag (37 m3/pe
år). De teknologiske muligheder for at reducere vandforbruget i husholdninger er
beskrevet detaljeret i litteraturen /3/, /4/,
/5/ og /6/. Standardløsningerne
omfatter:
- To-skyls wcer (6/3 liters)
- vandbesparende armaturer
- vandbesparende vaske- og opvaskemaskiner
I eksisterende ledningssystemer kan massive vandbesparelser (specielt wcer med
mindre skyllevandsmængder end 6 liter) føre til problemer med tilstopning af afløb som
følge af for små mængder af skyllevand i toiletterne.
Ved nybyggeri eller renovering af afløbsinstallationer kan vandforbruget reduceres
uden, at der opstår problemer. Dette kan ske ved:
- Tilpasning af forsynings- og afløbssystemer til det lave vandforbrug
- Tilpasning af vandtryk i egen vandforsyning, så det ikke overstiger de tryk,
armaturerne er dimensioneret til
- Ejendomme, der forsynes fra fælles vandforsyningsanlæg, kan installere
normstrømsregulatorer, der sikrer, at trykket i installationerne ikke er for højt til
armaturerne
- Installation af toiletter med meget lavt vandforbrug (4 liters toiletter, sorterende
toiletter eller vacuum-toiletter)
- Installation af de mindst vandforbrugende vaske- og opvaskemaskiner
Komfortkrav og vandvaner er på nogle punkter to sider af samme sag. Gode vandvaner
omfatter bl.a. færre og kortere bade, at man lukker for vandet mens man børster tænder
og mens man sæber sig og at man i det hele taget har vandforbrug og -besparelser i
tankerne i hvert fald indtil adfærden er blevet til vaner.
I et projekt gennemført for Albertslund Kommune /7/ er der
opstillet en række krav til vandinstallationerne, der tilsammen muliggør en reduktion af
vandforbruget til i størrelsesorden 70 l/pe/dag (26 m3/år) i et nybyggeri.
Projektet er udarbejdet under nogle forudsætninger om både teknologivalg, komfortkrav og
vandvaner.
I figur 7.1 findes dette sparescenarium opstillet sammen med det kortlagte
forbrugsmønster for årene 1989 og 2000 og Danske Vandværkers Forening (DVF nu
DANVA) opgørelse af forbruget i en normal husholdning.
|
1989: 168 liter |
2000: 128 liter |
DVF |
Spare- scenarium |
Spare-scenarium
forudsætninger |
Bad og personlig hygiejne |
60 |
46 |
49 |
30 |
bad 3 minutter pr. dag |
Toiletskyl |
45 |
34 |
36 |
20 |
5 skyl/dag person |
Tøjvask |
22 |
17 |
18 |
5 |
Vaskemaskiner 39 l/vask 1 vask/ 2
dage ved 4 personer pr. hus |
Opvask og rengøring |
17 |
13 |
13 |
8 |
Opvaskemaskiner 12 l/vask 1 vask/
2 dage ved 4 personer pr. hus anden opvask og rengøring 6,5 l/dag person |
Drikke og madlavning |
12 |
9 |
10 |
4 |
4 l person pr. dag |
Øvrigt |
12 |
9 |
10 |
3 |
3 l person pr. dag |
I alt |
168 |
128 |
136 |
70 |
|
Figur 7.1.
Vandforbrug pr. person i husholdninger alle tal i liter pr. person pr.
dag. Vandforbruget er opgjort efter forbruget i 1989 og år 2000 i Københavns Kommune,
efter Danske Vandværkers Forenings (DVF) opgørelse af en forbruget i en normal
husholdning. I tabellen er desuden opstillet et sparescenarium, der bygger på de kendte
forbrugsmønstre, en opgørelse af de mulige vandbesparelser ved vandbesparende teknologi
og nogle forudsætninger om vandvaner og forbrug.
En dimensionering efter målt vandforbrug frem for efter personbelastning vil være et
brud med Miljøstyrelsens hidtidige praksis og vil da også potentielt være forbundet med
en række problemer, hvis vandforbruget på ejendommen forøges som følge af ejerskifte
eller ændring i antal af beboere eller i vandforbrugsvaner.
De økonomiske konsekvenser ved at dimensionere efter den sædvanlige model er dog så
store, at det anbefales at :
- Dimensionere efter det målte vandforbrug. Kan der ikke måles, må det aktuelle
vandforbrug skønnes.
- Gøre en systematisk indsats for at reducere vandforbruget f.eks. ved udskiftning af
relevante armaturer mm. og ved at ændre forbrugsvaner.
For at forebygge problemer med anlæg, der er dimensioneret for småt, anbefales det
dog, at anlæg ikke dimensioneres til et vandforbrug under 100 m3/år.
/1/ |
Personlig kommunikation, Mogens Kaagsgaard, Miljøstyrelsen,
november 2002
[Tilbage]
|
/2/ |
Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i
økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning, Miljøstyrelsen 2001.
[Tilbage]
|
/3/ |
Ressourcebesparende afløbsinstallationer i boliger,
Rørcenteranvisning 001, juni 1999
[Tilbage]
|
/4/ |
Ressourcebesparende vandinstallationer i boliger,
Rørcenteranvisning 002, juni 1999
[Tilbage]
|
/5/ |
DS 432, Norm for afløbsinstallationer
[Tilbage]
|
/6/ |
DS 439 Norm for vandinstallationer
[Tilbage]
|
/7/ |
Miljøkrav til byggeriet på Teglmosegrunden, Albertslund
Kommune 2002
[Tilbage] |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top | |