| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk håndtering af urin og fækalier i kolonihaveforeninger

3 Håndtering af humane restprodukter

De humane restprodukter fækalier og urin har en lang tradition for at blive brugt til at dyrke afgrøder (Lange 1997). I Kina er de humane restprodukter blevet anvendt i flere tusinde år og inspireret af kinesisk kultur etableredes i Japan en praksis med recirkulation af fækalier og urin (Drangert 1997, Esrey 1998). Tør håndtering af humane restprodukter og anvendelse af restprodukterne i landbruget har også været udbredt i Danmark. Amagerbøndernes anvendelse af bygødningen fra København i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var af stor betydning (Wrisberg 1996).

Kildesorterende toiletsystemer uden vandskyl er intet nyt fænomen. I Yemen er der i århundreder i byerne endog i etagebyggeri blevet brugt kildesorterende toiletter (Drangert 1997, Esrey 1998). Det kildesorterende Marinos-kloset, der blev produceret i Sverige var ikke blot udbredt i Sverige men også i København i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (Wrisberg 1996).

Figur 3.1.
Grubleren.

3.1 Håndtering af fækalier

Mennesket udsondrer stort set de samme mængder næringsstoffer som de indtager. Mængden af og indholdet af stoffer i fækalier varierer meget fra person til person alt efter personens alder, nærings- og sundhedstilstand, livsstil m.m. Vegetarer producerer således større mængder fækalier med et større vandindhold end kødædere. Man kan i litteraturen finde forskellige gennemsnitsværdier for volumen og vægt af fækalier. Fækalier kan indeholde patogener og andre smitstoffer og skal derfor håndteres sundhedsmæssigt forsvarligt. (Drangert 1997, Lange 1997, Del Porto 2000, Höglund 2001)

Projektdeltagerne kunne i henhold til tilladelserne af 22. marts 1999 fra Ballerup kommune, af 5. marts 1999 fra Herlev kommune og af 25. september 2000 fra Slagelse kommune frit vælge imellem at kompostere fækalierne med efterfølgende nedgravning på egen grund eller direkte at grave fækalierne ned. Fækalierne skulle tildækkes/nedgraves umiddelbart efter hver tømning. Fækalierne måtte ikke nedgraves på arealer, der anvendtes til dyrkning af spiselige afgrøder. I tilladelserne fra Ballerup kommune og Slagelse kommune var det angivet, at der ved kompostering skulle ske en indhegning eller lignende af området for at forhindre adgang for husdyr.

Tilladelserne blev givet i henhold til §. 10 i Bekendtgørelsen om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m., nr. 366 af 5. oktober 1992.

3.2 Håndtering af urin

Urin indeholder langt hovedparten af næringsstofferne (N, P og K) i de menneskelige udsondringer. Mængderne varierer fra person til person og typiske gennemsnitlige mængder i litteraturen ligger på 1 – 1,5 l pr. person og dag. (Jönsson 1996, Lange 1997, Del Porto 2000, Jönsson 2000, Höglund 2001). Human urin indeholder generelt ikke patogener, der kan blive overført via miljøet (Höglund 2001). Risikoen for overførsel af sygdom ved håndtering og anvendelse af urin fra kildesorterende toiletsystemer er stort set afhængig af krydskontamineringen af fækalt materiale. "Urine collected from individual households and used for the household´s own consumption involves less risk than large-scale systems and is suitable for fertilizing all types of crops if one month is allowed between fertilisation and consumption" (Höglund 2001 s. 62).

I Sverige har der i en årrække været en udbredt håndtering af urin i enkelt-husstande. Der er ikke berettet om problemer med smitte. Ved sygdom i familien anses risikoen for større for en direkte smitte fra person til person end for en indirekte smitte via den enes urin til den anden (Höglund 2001).

Der var i projektet lagt op til, at gødskning af beplantning med en blanding af egen urin og vand, på egen grund skulle være en af hjørnestenene i projektet, inspireret af aftaler mellem kolonihaverne i Landskrona og Landskrona kommune.

Det har desværre ikke været muligt at gennemføre denne del af projektet på grund af manglende tilladelse/dispensation fra Københavns Amt som er myndighed på området for haverne i Ballerup og Herlev..

Urinen blev derfor i stedet nedgravet som latrin i henhold til tilladelserne for håndtering af fækalierne fra henholdsvis Ballerup kommune af 22. marts 1999, fra Herlev kommune af 5. marts samt fra Slagelse kommune af 25. september 2000.

3.3 Anbefalinger fra Smittskyddsinstitutet og SLU

Smittskyddsinstitutet i Stockholm og SLU i Uppsala skelner mellem store systemer og små systemer. De anbefaler forud for anvendelse af urin opsamlet fra større systemer, hvor de der forbruger de gødede produkter ikke er den samme husholdning, der har produceret urinen, forskellige lagringstider for urinen. Hvis urinen f.eks. opsamles fra et lejlighedskompleks eller fra en skole og har en pH på min. 8,8 og et indhold af kvælstof på minimum et gram pr. liter anbefales lagringstider på fra minimum en måned til minimum seks måneder alt efter type af afgrøde om lagringstemperaturen er 4 grader C eller 20 grader C. Den længste lagringstid og 20 grader C. er til afgrøder, der skal spises rå (Jönsson et. al 2000, Höglund 2001). Ved afgrøder der skal spises rå anbefales, at der senest tilføres urin en måned inden høst. Det anbefales at nedmulde urinen ved anvendelse til produkter, der skal spises rå, hvis den spiselige del vokser over jorden (Jönsson et al. 2000, Höglund 2001).

Ved små systemer, hvor urinen produceres i en villa, et sommerhus eller i en kolonihave og urinen efterfølgende anvendes i den samme have som gødningsmiddel til egne afgrøder er der helt andre anbefalinger. Urinen kan anvendes umiddelbart efter opsamling til samtlige afgrøder også dem ,der skal spises rå. Der skal dog altid være en latenstid på min. en måned fra anvendelse af urinen til høst af afgrøder. Det anbefales at nedmulde urinen, hvis den spiselige del af planten vokser over jorden. Risikoen for direkte smitte mellem familiemedlemmer vurderes at være større end smitte via urinblandingen. (Jönsson et al. 2000, Höglund 2001).