Måleresultaterne er rapporteret i Dalsgaard & Tarnow 2001. Nedenstående
måleresultater er baseret på 10 enkeltprøver på max. 10 liter udtaget fra 10
urinbeholdere i 10 forskellige haver. Der er i forbindelse med samtalerne med brugerne
indsamlet en del oplysninger til karakteristik af de enkelte husstande som urinprøverne
er udtaget fra. Karakteristikken af rengøringsmidlerne er foretaget af brugerne selv.
Kolonihave nr. 1
Husstanden bestod af 2 voksne, kvinde og mand, på ca. 45 år samt tre drenge på
henholdsvis 6, 13 og 16 år. Familien brugte et toilet af mærket "Økotoilet
H66F" og brugte ikke vand til at skylle efter urinering. Kildesorteringen var lidt
vanskelig for drengen på 6 år, men fungerede ellers godt for familien. Der brugtes
miljøvenlige rengøringsmidler. Urinprøven blev udtaget fra en 220 l plastbeholder
placeret i jorden. Tømningsfrekvensen er vanskelig at vurdere, da der fra tid til anden
under fyldning blev udtaget urin.
Kolonihave nr. 2
Husstanden bestod af 2 voksne, kvinde og mand, på henholdsvis 51 og 62 år. Familien
brugte et toilet af mærket "Økotoilet H53F" og brugte ikke vand til skyl efter
urinering. Kildesorteringen fungerede fint for begge. Der brugtes miljøvenlige
rengøringsmidler. Urinprøven blev udtaget fra en 25 l plastbeholder placeret i jorden.
Tømningsfrekvensen kendes ikke.
Kolonihave nr. 3
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, midt i 50´rne. Familien brugte et
toilet af mærket "Separett Coloni" og brugte ikke vand til skyl efter
urinering. Kildesorteringen fungerede fint for begge. Der bruges ikke miljøvenlige
rengøringsmidler. Urinprøven blev udtaget fra en 25 l plastbeholder placeret i jorden.
Beholderen tømtes typisk hver anden til hver tredje uge.
Kolonihave nr. 4
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, på henholdsvis 70 og 80 år. Familien
brugte et toilet af mærket "Separett Coloni" og brugte en kop vand svarende til
1 – 2 dl til skyl efter urinering. Kildesorteringen fungerede fint for begge. Der
brugtes miljøvenlige rengøringsmidler. Urinprøven blev taget fra en 25 l plastbeholder
placeret i jorden. Beholderen tømtes normalt, når den var halvfuld ca. hver 7. til 12.
dag. Det var kun muligt at udtage en mindre urinmængde end 10 l, anslået 2 – 3 l.
Urinen i urinprøven var kun 1 – 3 dage gammel og indeholdt aflejringer.
Kolonihave nr. 5
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, på ca. 60 år, men toilettet af
mærket "Separett Coloni" brugtes også regelmæssigt af børnebørn. Der
brugtes ikke vand til skyl efter urinering. Urinprøven blev udtaget fra 25 l
plastbeholder placeret i jorden. Beholderen tømtes ofte af hensyn til vægten.
Kolonihave nr. 6
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, på henholdsvis 54 og 62. Familien
brugte et toilet af mærket "Separett Weekend" og skyllede med ca. en kop
svarende til 1 – 2 dl vand efter hver urinering. Kildesorteringen fungerede godt for
begge. Urinprøven blev udtaget fra en 25 l plastbeholder placeret i jorden. Beholderen
tømtes ca. hver 14. dag.
Kolonihave nr. 7
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, på 33 og 48 år samt to børn, en
dreng på 15 måneder og en pige på 4 år. Familien brugte et toilet af mærket
"Septum Fritid" og skyllede kun af og til efter urinering. Kildesorteringen var
noget vanskelig for drengen på 15 måneder, men fungerede ellers godt. Der anvendtes
miljøvenlige rengøringsmidler. Urinprøven blev udtaget fra en 25 l plastbeholder
placeret i jorden. Tømningsfrekvensen kendes ikke.
Kolonihave nr. 8
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand , hvor begge er noget over 50 år.
Familien havde valgt et toilet af mærket "Separett Weekend" og brugte ca. en
kop svarende til 1 – 2 dl vand til skyl efter hver urinering. Kildesorteringen blev
beskrevet som næsten optimal. Urinprøven blev udtaget fra en 25 l plastbeholder placeret
i jorden. Urinbeholderen blev tømt ugentligt.
Kolonihave nr. 9
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, begge noget over 60 år, der endvidere
regelmæssigt har besøg af et barnebarn. Familien brugte et toilet af mærket
"Separett Weekend" og bruger af og til vand til skyl efter urinering.
Kildesorteringen fungerede godt.
Der anvendtes miljøvenlige rengøringsmidler. Urinprøven blev udtaget fra en 25 l
plastbeholder placeret i jorden. Urinbeholderen blev tømt hver 14. dag.
Kolonihave nr. 10
Husstanden bestod af to voksne, kvinde og mand, i 50´rne. Familien brugte et
toilet af mærket "Separett Villa" og skyllede med en kop vand svarende til 1
– 2 dl hver gang efter urinering. Der brugtes miljøvenlige rengøringsmidler.
Urinprøven blev udtaget fra en 25 l plastbeholder placeret i jorden. Urinbeholderen blev
tømt en gang pr. måned.
Tabel 8.1.
Indhold af næringsstoffer, tungmetaller, miljøfremmede stoffer og målinger
af pH i samleprøve af urinblandinger udtaget 02.10.99 fra 10 plastbeholdere i 10
forskellige kolonihaver. Målingerne er foretaget efter h.h.v. 3 og 38 dages lagring.
(Miljøstyrelsen 2001).
Næringsstoffer
Næringsstofkoncentrationen var, som ventet og ønsket, høj og viste at det var
muligt at opsamle koncentrerede næringsstoffer. Koncentrationen var væsentlig højere
end de der opmålt ved opsamling fra kildesorterende dobbeltskyllende toiletter.(Olsson
1995,Vinnerås 1998, Jönsson 1998, Jönsson 2000, Backlund 2001). Årsagen er anvendelse
af mindre vand til skyl af toiletterne i projektet. Såvel en pH på 9,2 som en ammonium
koncentration på 5.100 mg/l er gunstig for hygiejnisering af urinen.
Tungmetaller
Indholdet af tungmetaller i urinen var, som i andre undersøgelser , meget lavt
(Olsson 1995, Vinnerås 1998, Jönsson m.fl. 1998, Jönsson m.fl.2000, Backlund 2001).
Mængden af cadmium pr. kg fosfor var kun 0,28 mg/kg P, hvilket er væsentligt lavere end,
hvad der kan forventes i andre gødningsformer. Sammenligningen foretaget i Eilersen et
al. (1998) viser at urin i sammenligning med andre gødningsformer så som kvæg og svine
gylle, kompost og slam har et betydeligt lavere indhold af tungmetaller. Indholdet af
tungmetaller i den opsamlede urin lå meget langt under grænseværdierne for samtlige
tungmetaller i slambekendtgørelsen.
Miljøfremmede stoffer
Der blev kun fundet (meget) små mængder miljøfremmede stoffer i prøverne.
Indholdet af miljøfremmede stoffer i urin angives i Eilersen et al.. 1998 at være
minimalt. De fundne mængder af PAH, DEHP, NPE og LAS lå alle væsentlig under
grænseværdierne i slambekendtgørelsen.
Tabel 8.2.
Resultater af gentagne mikrobiologiske undersøgelser og målinger af pH
foretaget på 5 enkeltprøver af urinblanding udtaget 02.10.99 fra i alt 5 plastbeholdere
i 5 forskellige kolonihaver, benævnt kolonihave 1 – 5. (Miljøstyrelsen 2001).
Se her!
Tabel 8.3.
Resultater af gentagne mikrobiologiske undersøgelser og målinger af pH foretaget
på 5 enkeltprøver af urin udtaget 02.10.99 fra i alt 5 plastbeholdere i 5 forskellige
kolonihaver, benævnt kolonihave 6 - 10. (Miljøstyrelsen 2001).
Se her!
Der blev ikke fundet smitstoffer i form af Campylobacter og Salmonella eller
parasitære smitstoffer i form af Cryptosporidium parvum, Giardia duodenalis
eller andre tarmparasitter i nogen af prøverne fra de 10 beholdere.
Termotolerante coliforme lå allerede ved første prøvetagning under
detektionsniveauet (1 cfu/100 ml) for prøverne fra ni af de 10 beholdere. Prøven fra
"kolonihave nr. 4" var under detektionsniveauet ved anden analyse 38 dage efter
udtagning af prøven fra beholderen i kolonihaven.
Enterococcer lå for fem prøver under detektionsniveauet (10 cfu/100 ml) ved analyse
efter 38 dage, for yderligere fire prøver ved analyse efter 65 dage og den sidste,
"kolonihave nr. 4", ved den tredje analyse efter 97 dage. Kildesorteringen
fungerede fint i "kolonihave nr. 4" . Der syntes ikke at være en systematisk
sammenhæng mellem værdierne som udtryk for fækal forurening og oplysninger fra brugerne
selv.
Kimtallet faldt generelt kraftigt men prøver af urinen fra "kolonihave nr.
4" viste stadig et højt kimtal. Urinen stammede fra en 25 l beholder med med nogle
få liter urin produceret en til tre dage før indsamlingen. Der var sediment i bunden af
beholderen. Urinen var produceret af et ægtepar for hvem kildesorteringen fungerede fint.
Der var således intet der tydede på at de høje tal skulle afspejle en større
krydskontaminering. Målinger på urin fra to husstande bl.a. "kolonihave 4"
viste at værdierne kunne stige.
pH lå i intervallet 8,8 – 9,2, hvilket i kombination med det tidligere
konstaterede høje indhold af ammonium er gunstigt for reduktion afeventuelle smitstoffer
(Jönsson m.fl. 2001, Höglund 2001).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|