|
Økologisk håndtering af urin og fækalier i kolonihaveforeninger 9 Brugererfaringer9.1 Vurdering af toiletsystemerneDe 62 projektdeltagere der er startet op i sæsonen 1999 er blevet kontaktet telefonisk angående deres erfaringer. De er alle blevet stillet de samme spørgsmål, der er blevet udformet af projekt gruppen (Backlund 1999, se bilag A). Spørgsmålene er stillet til deltagerne efter første sæsons anvendelse af toiletterne. Samtalerne har primært fundet sted i vinteren/foråret 1999/2000. Der er desuden aflagt ca. 20 besøg hos projektdeltagere i haverne i 1999 og 2000, hvor systemerne er blevet besigttiget bl.a. i forbindelse med udtagning af urinprøver eller hvor projektdeltagerne er blevet udspurgt efter et spørgeskema. Deltagerne er generelt blevet opfordret til at henvende sig ved eventuelle problemer, således at de problemer der optrådte i løbet af anden sæson også skulle kunne registreres. For de resterende 27 har det på grund af venten på tilladelse til håndtering af urin og fækalier ikke været muligt at gøre erfaringer med 5 af de 6 toiletter i HF Østervang. Der er dog erfaringer fra haveforeningens system i fælleshuset. . En projektdeltager har på grund af lang leveringstid på et kildesorterende porcelænstoilet ikke kunnet nå at gøre erfaringer med systemet i 2000. To deltagere har etableret systemerne, men har ikke kunnet kontaktes vedrørende erfaringsindsamling i perioden for erfaringsindsamling. De to deltagere er dog som de øvrige blevet opfordret til at henvende sig vedr. evt. problemer. Erfaringsopsamlingen baserer sig således på samtaler med 81 af de 83, der har etableret toiletsystemer i sæsonerne 1999 eller 2000. Der vil i det følgende blive fokuseret på såvel erfaringer med etablering som drift af systemkomponenterne. Tabel 9.1.
De 81 projektdeltagere er blevet spurgt om, hvilken toiletløsning de havde i kolonihaven inden etableringen af det kildesorterende toilet. Tabel 9.2.
12 havde tidligere, hvad de selv betegner som en spand. Det vides ikke, om der blev brugt kemikalier til disse løsninger. 6 projektdeltagere havde netop overtaget haven og ønskede ikke at anvende den eksisterende toiletløsning. Det drejede sig typisk om et kemisk toilet eller en toiletspand. Kun en projektdeltager havde allerede haft et kildesorterende toiletsystem. Det drejede sig om en gammel model af "Septum Compact". Det havde i sin tid afløst et kemisk toilet. Man ønskede nu en kildesorterende løsning med større kapacitet og sigtblænde. 9.1.1 Etablering af toiletsystemerneProjektdeltagerne har etableret toiletter, urin- og ventilationssystem på forskellige tidspunkter i 1999 og 2000. Af de 89 toiletsystemer er de 62 etableret i 1999, de resterende i 2000. 81 toiletsystemer indgår direkte i erfaringsopsamlingen. Etableringen af toiletter er generelt gået meget fint uden problemer for projektdeltagerne. Separett Compact, Økotoilet H53F, Økotoilet H66F og Septum Fritid "Septum Compact", "Økotoilet H53F", "Økotoilet H66F samt "Septum Fritid 125" skulle blot pakkes ud af emballagen og placeres på gulvet i toiletrummet uden fastgørelse. Ingen har derfor haft problemer med etableringen. Ventilatorer til "Septum Compact" er blevet monteret efter medfølgende illustrationer uden problemer. Separett Coloni, Separett Weekend og Separett Villa Toiletterne skulle placeres på gulv og fastgøres i bagvæggen med tre skruer. Skruer og rawlplugs fulgte med. Der var generelt ingen problemer med at fæste toilettet i bagvæggen.
Figur 9.1. Der har været generel tilfredshed med vejledninger og illustrationer. En enkelt projektdeltager udtrykte i forbindelse med spørgsmål angående vejledningen et ønske om en vejledning på dansk i stedet for på svensk. WM ES/AM1 Løsningen er klart den, der kræver mest og er kun anbefalet til gør-det-selv-folk eller til projektdeltagere, der kan trække på en af slagsen. Der skal dels laves et hul til et Ø 200 mm fækalierør i gulvet og dels etableres et modul under gulv med åbning ude fra facaden. Der har ikke været problemer ved etablering af toilet og opsamlingsmodul. "WM ES"-toilettet afviger fra de andre etablerede toiletter ved at have et vandskyl til urinafdelingen. Et af toiletterne fik rester fra rørskæring i skylleventilen. Monteringsvejledningerne er på svensk med illustrationer. Der har ikke været problemer ved brug af vejledningerne. 9.1.2 Etablering af urinsystemerneUrinslanger Der har generelt ikke været problemer med at bore hul i væg/gulv til urinslangen. Der kan dog være materialer, som det kan være vanskeligt at bore i. En projektdeltager nævnte, at det havde været svært at bore i bagvæggen. Ø 3/4" slange Der har generelt ikke været problemer med at etablere slangerne til de syv "Økotoilet H53F og de to "Økotoilet H66F. Slangerne skulle blot kortes af til ønsket længde. Man skulle dog passe på at en blød bøjning ikke bliver til et knæk. En bruger kom til at lave et knæk ved etableringen. Ø 22 mm slange Der har ikke været problemer med at etablere et urinslange- eller rørsystem i forlængelse af den fastmonterede Ø 22mm slange på de tre etablerede "WM ES"-toiletter. Ø 32 mm slange To deltagere glemte i første omgang at anvende lim ved samlingen af den faste slange i toilettet med slangen til urinbeholderen med et samlestykke. De konstaterede, at systemet ikke var tæt og kunne efterfølgende afhjælpe problemet ved hjælp af limning. En enkelt deltager kom til at skære for meget af slangen ved tilpasning af slangen til afstanden til urinbeholderen. Slangen blev efterfølgende udskiftet med et længere slangestykke. Urinbeholdere 25 l beholdere Der har ikke været problemer med at etablere 25 l beholdere enten selv eller ved hjælp fra naboer eller venner. Gravearbejdet er oplevet som overkommeligt, og der er ofte lavet fine konstruktioner i form af bl.a. kasser med låg til placering af urinbeholdere. På grund af den beskedne dybde har der ikke været problemer med grundvand. 220 l beholdere Erfaringerne med etablering af 220 l beholdere har været meget blandede. Det er for det første en stor opgave i sig selv at placere en 220 l beholder, således at urinen ved selvfald (eller gravitation) kan løbe til beholderen. Dette kræver normalt et stort gravearbejde. De fleste har to beholdere stående ved siden af hinanden andre en del har en enkelt. To projektdeltagere gik over til 25 l beholdere, da de erfarede, at det var et stort arbejde med etablering af 220 l beholdere. En har haft store vanskeligheder med grundvand ved gravningen. Hullet fyldtes med vand, der løftede beholderne op, således at det blev nødvendigt at etablere et nyt hul og placere beholderne på skrå for at minimere hullets dybde. Grundvandsstanden er meget høj i den pågældende kolonihave. Problemet er nu løst, men det har krævet et stort arbejde af projektdeltageren, der heldigvis var meget engageret. Allerede ved en beholder størrelse på 220 l er det vigtigt at være opmærksom på en evt. høj eller potentiel høj grundvandstand. 9.1.3 Etablering af ventilationssystemerne
Figur 9.2. Der er ved etableringen af ventilationssystemet taget hensyn til at ventilationsluften ikke blev sendt ud på egen eller naboens terrasse eller andre steder, der på forhånd vurderedes at kunne give gener. Nogle enkelte har lavet midlertidige ventilationsløsninger, der senere skal afløses af ventilation op over tag. Udendørs ventilationsrør er ikke blevet isoleret, da husene kun bruges i kolonihavernes sæson. Tabel 9.3.
"Septum Compact 900", "Økotoilet H53F og "Økotoilet H 66F" er alle forberedt for et ventilationssystem med ventilator og ventilationsrør. Der var endnu ingen, der på tidspunktet for samtalerne vedrørende erfaringer havde etableret ventilationssystem. Toiletterne var typisk anbragt i toiletbygninger uden for det egentlige hus. Rummene var "naturligt" ventilerede som nogle udtrykte det. De fleste ventilationssystemer der er blevet etableret til "Separett Coloni", "Separett Weekend" og "Separett Villa" har været rørsystemer med en Ø 75 mm 90 grader bøjning fra toilettet, enten med direkte udgang af bagvæggen og afslutning med en rist eller op i gennem toiletrummet og ud, stadig med en rist som afslutning. Andre har dog foretrukket en afslutning trukket op udvendigt op ad bagvæggen og afsluttet med en hætte under tagudhænget. Nogle få har etableret ventilation afsluttet med hætte over tag. Se tabel 9.3. Selve ventilatoren var allerede ved levering indbygget i "Separett Weekend" og "Separett Villa og skulle ved "Septum Compact 900", "Septum Compact 1100", "Separett Fritid 125" og "Separett Coloni 12V/1W" blot skrues fast udvendigt på toilettet i eksisterende huller med fire skruer. Det har ikke givet problemer. Ved ovenstående løsninger skulle der laves et hul til 75 mm ventilationsrør, typisk i bagvæggen. Det har været et problem for en del at finde frem til et bor eller andet med hvilket, dette hul kan laves. Det er derfor vigtigt i fremtiden at give en vejledning til hultagning. Der har tilsyneladende ikke været problemer med at lime og give rørsystemet silikone. En enkelt har haft problem ved tilslutte Ø 75 mm ventilationsrøret til et eksisterende ventilationssystem med en anden rørdimension og en anden hætte. Der er kommet vand ind i forbindelse med slagregn. Ved etablering af ventilator til "WM ES/AIM" er en enkelt kommet til at tilslutte ventilatoren til at blæse ind i modulet i stedet for at suge luft ud af modulet. Problemet er løst ved at bytte om på kablerne. Problemet kunne registreres ved et ubehageligt træk ud af toilettet og lugt i stedet for etablering af et undertryk. Montagevejledningerne til "Separett Coloni", "Separett Weekend", "Separett Villa" og "WM ES/AM" var på svensk. Der var tekst kompletteret med illustrationer. "Septum Compact", der blot skulle stilles på gulvet, havde en illustration af montering af ventilator. "Økotoilet H 53F" og "Økotoilet 66F" skulle ligeledes kun placeres på gulvet og havde derfor heller ingen montagevejledning. Der var generel tilfredshed med vejledningerne og illustrationerne, men en har i forbindelse med spørgsmål angående vejledningen udtrykt, at vedkommende godt ville have haft den på dansk på grund af visse vanskeligheder med sproget.
Figur 9.3. 9.1.4 Drift af toiletsystemerneFækaliesystemet Fækliebeholder/fækaliesæk Der har i et tilfælde været leveret en sort 30 l beholder, hvor låget ikke kunne tages af igen. Beholder og låg er skiftet. Sigtblænde Der er sigtblænder på "SeparettColoni", "Separett Weekend" og "Separett Villa". Sigtblænden svinger til siden, når man sætter sig på toiletbrættet på "Separett Weekend" og "Separett Villa", og nedad og bagud på "Separett Coloni", således at der bliver åbent ned til fækaliebeholderen. Når man løfter sig fra toiletbrættet, lukkes der af igen.
Figur 9.4. Et par projektdeltagere med toiletter med sigtblænder, der drejer til siden, har oplevet at en møtrik har bevæget sig ved transporten eller ved brug således, at sigtblænden ikke længere fungerede optimalt men kunne sætte sig fast. Problemet er blevet løst ved at efterspænde møtrikken og bruge en specialskive, der ikke var blevet brugt på nogle af de først leverede toiletter. Der har tilsyneladende ikke været problemer i sæson 2000. En projektdeltager havde støj fra mekanismen og det viste sig, at to pålimede gummistoppere var røget af, måske i forbindelse med rengøring. Projektdeltageren satte selv to nye på, hvorefter støjen ophørte. Der har indtil nu ingen problemer været med sigtblænder på "Separett Coloni". Projektdeltagerne har generelt været meget glade for sigtblænderne. De oplevedes som en stor fordel af projektdeltagerne, bl.a. når de havde gæster. Drejemekanisme til fækaliebeholder Der har været problemer med to mekanismer i "Separett Coloni" og en i "Separett Weekend". Efter skift af wirer kørte mekanismerne igen. Der er ved besøg konstateret rust på metaldele til at fæste wire og drejeskive og disse bør derfor være af et andet materiale. Anvendelse af strøelse Samtlige projektdeltagere er under eller efter den første sæson blevet spurgt, om de brugte strøelse. 18 brugere af toiletter uden ventilation, eller med ventilation men uden sigtblænde, brugte strøelse. Der blev typisk fyldt ca. 5 cm i bunden af sækken eller beholderen og derefter en til to håndfulde ved brug af toilettet til fækalier. Fire projektdeltagere var gået over til tørvestrøelse, efter at de medleverede 60 l cellulosestrøelse var brugt. En var gået over til flis. Fra en bruger foreligger ingen oplysninger. 48 brugere af "Separett Coloni", "Separett Weekend" og "Separett Villa" brugte strøelse, heraf brugte 47 cellulosestrøelse. 18 af disse brugte primært strøelse ved opstart med tom fækaliebeholder. 20 andre brugte strøelse hver gang, de brugte toilettet til fækalier. 9 brugte kun strøelse af og til. En projektdeltager brugte immakuleret papir af og til. 11 projektdeltagere brugte ikke strøelse. Det kan forventes, at flere holder op med at bruge strøelse, når de har opbrugt den cellulose der blev leveret sammen med toiletterne. 9.1.5 Drift af urinsystemerneUrinsystemet er baseret på opsamling af koncentreret urin i en urinafdeling i toilettet og transport via urinslanger til en urinbeholder. Kun "WM ES"-toilettet havde tilslutning til vand og begrænset vandskyl via en mekanisk eller en magnet-ventil. De andre toiletter kunne om ønsket skylles med en kop vand efter urinering. Der var ikke vandlåse. Hvor der var en ventilator, sørgede denne for et undertryk, der ventilerede evt. lugt fra urinsystemet ud. Anvendelse af vand efter urinering Projektdeltagerne er blevet spurgt om de bruger vand til urinskålen efter brug at toilettet. Tabel 9.4.
Der er ikke rapporteret om problemer med urinskålene. En si i en urinskål i en H53 er fjernet af hensyn til evt. strøelse, der måtte havne her. Urinslange Ø 3/4" slange Der er kun rapporteret om en installation, hvor der et par gange har været problemer med afløbet. Det var ved en rørføring, hvor der blev et knæk i stedet for en blød bøjning. Ø 22 mm slange Der er ikke rapporteret om tilstopning eller registreret reduceret gennemløb. Ø 32 mm slange Der er ikke rapporteret om tilstopning eller registreret reduceret gennemløb. Urinbeholder 25 l beholder Der er ikke rapporteret om problemer med urinbeholderne. 220 l beholder Der er ikke rapporteret om problemer med urinbeholderne. 9.1.6 Drift af ventilationssystemerneVentilator Der har ikke været skiftet ventilatorer i projektet. En ventilator havde en mislyd, der dog endnu ikke havde givet problemer. En ventilator havde evt. en løs forbindelse, der medførte at den kort kunne gå i stå Der er ved samtalerne om ventilation og ventilatorer i øvrigt ikke rapporteret om problemer. Rørsystem Der er ikke rapporteret om problemer med rørsystemet. Gitter/hætte Der er ikke rapporteret om problemer med gitre eller hætter. 9.1.7 SiddekomfortProjektdeltagerne er blevet spurgt om, hvordan de sidder på toilettet. Besvarelserne har været "fint", "udmærket", "godt", "ok" m.m. og med en del bemærkninger om siddehøjden var for høj eller dejligt høj,. 63 projektdeltagere havde kun positive bemærkninger til siddekomforten, heraf 9 der havde anskaffet en skammel for at reducere siddehøjden. Yderligere 18 projektdeltagere kunne godt tænke sig en lavere siddehøjde af hensyn til nogle familiemedlemmer eller gæster. Fire projektdeltagere bemærkede desuden at kvinderne skulle sidde længere fremme på brættet end på et konventionelt toilet for at få urinopsamlingen til at fungere godt. Der var kun positive bemærkninger til siddehøjderne på "Septum Compact" (46 cm), "Økotoilet H66F" (42 cm), "Septum Fritid 125" (43 cm) og "WM ES" (40 cm). Det er i forbindelse med "Økotoilet H53F" (49 cm), "Separett Weekend" (50 cm), "Separett Villa" (50 cm) og "Separett Coloni" (53 cm), at der er er etableret eller taltes om at etablere skammeler eller andet for at reducere siddehøjden. Tabel 9.5.
Tabel 9.6.
* tal i parentes indgår i ovenstående tal En betydelig del af projektdeltagerne fandt siddehøjderne høje for et eller flere familiemedlemmer eller gæster. Det gjaldt især børn eller børnebørn men også voksne. Ni projektdeltagere havde allerede ved samtalerne etableret egne skammeler og yderligere 8 havde besluttet eller overvejet at gøre det samme. Fem projektdeltagere fandt derimod siddehøjderne dejligt høje. Nogle havde tidligere med lave siddehøjder haft problemer med at sætte sig ned på grund af rygge eller knæ. 9.1.8 KildesorteringProjektdeltagerne er ved telefonsamtaler, nogle enkelte ved besøg i haverne blevet stillet to spørgsmål til at belyse kildesorteringen. "Hvordan fungerer sortering af urin og fækalier for jer?" og "Kan de forskellige familiemedlemmer få systemet til at fungere?". Spørgsmålene skulle forsøge at opfange funktionen for såvel den interviewede person og resten af de faste brugere samt evt. voksne, børn, børnebørn m.m. Samtlige 81interviewede har svaret på spørgsmålene. Ved telefonsamtalerne er der typisk kun talt med en af de voksne faste brugere. Spørgsmålet var et forsøg på at sikre at de øvrige brugeres erfaringer også kom med. Ved samtaler i kolonihaverne har det ofte været muligt at tale med flere af brugerne. Hvordan fungerer sortering af urin og fækalier for jer? Projektdeltagernes svar er blevet inddelt i fire grupper baseret på svarene:
Fordeling af projektdeltagere på henholdsvis gruppe 3 og gruppe 4 er foretaget forsigtigt. Det er muligt, at en del ville have været grupperet i gruppe 4 i stedet for gruppe 3, hvis de skulle have valgt på en skala eller blandt for dem formulerede udtryk. Ved fint, godt etc. er projektdeltagerne ikke blevet spurgt om det var fint eller meget fint m.m. Tabel 9.7.
Den anden projektdeltager i gruppe 1 bestod af to personer en mand i 70`rne og en kvinde i 60`rne med et "Økotoilet H53F" uden ventilation. Det fungerede godt for manden. Ved kvindens brug af toilettet vurderede hun, at der kom for meget urin i fækaliebeholderen, selv om hun sad langt fremme på toilettet. Kvinden kunne godt tænke sig en større urinskål. De havde lidt lugt fra fækaliebeholderen men ikke så meget, at de vil sætte ventilation på toilettet, der stod i, hvad de beskrev som et "utæt redskabsskur". På trods af den dårlige sortering for kvinden var deres helhedsindtryk, at toilettet fungerede udemærket. Det vurderes at samme problem ville gøre sig gældende med de andre kildesorterende toiletter. Projektdeltageren i gruppe 2 var en hustand med et "Separett Weekend" bestående af en mand på 80 og en kvinde på 70. Kvinden syntes, at det var lidt svært til at begynde med. Ved interviewtidspunktet var sorteringen begyndt at fungere også for kvinden. Problemet blev karakteriseret som et begynderproblem. Der havde ikke været problemer med lugt eller tømning i perioden med utilfredsstillende sortering. Det vurderes at den samme tilvænning havde været nødvendig med de andre kildesorterende toiletter. I gruppe 3 fandtes langt de fleste projektdeltagere, såvel yngre som ældre, enlige som par samt alle med hjemmeboende børn. I gruppe 4 befandt sig såvel fælleshuset i HF Østervang med 8 – 10 voksne over 50 år samt projektdeltagere der var yngre par eller enlige. Kan de forskellige familiemedlemmer få systemet til at fungere? Det fremgik af svarene at ingen af mændene havde problemer. Det er ikke overraskende, at mænd ikke havde problemer, da det er lettere for mænd at styre urinstrømmen. Ud over de to kvinder, hvor en havde en utilfredsstillende sortering og en anden først skulle vænne sig til systemet, viste det sig ved det supplerende spørgsmål, at yderligere 11 projektdeltagere nævnte at den faste kvindelige bruger eller at kvindelige gæster havde skullet vænne sig til det eller havde begyndervanskeligheder, før det kom til at fungere godt. Mange af dem nævnte, at kvinder skulle sidde længere fremme end de var vant til på et almindeligt toilet og en bemærkede, at det kunne være vigtigt at gøre kvindelige gæster opmærksom på dette. To projektdeltagere bemærkede, at der kom en del urin i fækaliebeholderen, men at det ikke var noget problem. En kvindelig projektdeltager for hvem det fungerede næsten optimalt, bemærkede at svigermoderen og søsteren skulle gøre sig umage. Det er ikke overraskende, at 11 kvinder skulle øve sig, gøre erfaringer og vænne sig til at sætte sig længere frem for at få en god sortering, da kvinder kan have svært ved at styre urinstrømmen. En større urinskål der går længere ind ville have gjort det lettere for såvel de 11 kvinder, der havde det svært i begyndelsen som for de to der stadig havde problemer, at opsamle mere urin. Men en større urinskål ville gøre det sværere for de mindre børn, og der ville dermed være en større risiko for at få fækalt materiale i urinskålen. Børn i husstandene eller på besøg på 7 år og derover, har klaret sorteringen godt eller uden problemer. For børn på 6 år og derunder var billedet mere sammensat. En projektdeltager nævnte, at der var lidt problemer for et barn på 6 år. En projektdeltager med et "WM ES"-toilet nævnte at det gik fint for såvel et barn på 1 år som et på 3 år med et anskaffet og tilpasset børnebræt. I en husstand gik det fint for et barnebarn på 5. I en stor husstand med 6 børn, var det lidt svært for to piger på henholdsvis 4 og 5 år. Fækalier var et par gange havnet i urinskålen. Det betegnedes dog ikke af moderen som et stort problem. I en husstand var det svært for en datter på 3 ½ år på et "Økotoilet H66F" uden børnebræt. I en anden husstand gik det fint med datteren på 3 år ved brug af et "Separett Weekend" uden brug af et børnebræt. Et sted gik det fint for en pige på 4 år, mens det var noget sværere for en dreng på 15 måneder, der foretrak potten. Endelig var der endnu en husstand, hvor det gik fint for et barn på 4 år.
Figur 9.5. Der var i alt informationer vedrørende kildesorteringen for 24 børn. 5 af 24 børn havde det lidt svært eller havde problemer. Alder og køn var: Dreng på 15 måneder, piger på 3 ½ år, 4 år og 5 år og samt et barn på 6 år, hvor vi ikke fik opgivet køn. De øvrige 19 børn havde ikke problemer. Af de 19 det fungerede godt for, var mindst 7 af børnene 5 år eller derunder. Informationerne var ikke tilstrækkelige til at lave en kønsopdeling. Der var heller ikke grundlag for at vurdere, hvad der gjorde, at det for nogle små børn fungerede fint mens det for andre var betydeligt vanskeligere. Det syntes umiddelbart sværere for piger end drenge, lige som det var sværere for kvinder end for mænd. På baggrund af ovenstående kan vi konstatere, at projektdeltagere med børn, børnebørn eller gæsters børn har svaret at sorteringen fungerede fint for husstanden, selv om der for nogle med små børn eller besøg af små børn har været vanskeligheder, der dog generelt ikke vurderedes at have været store af den interviewede. 9.1.9 RengøringProjektdeltagerne har skullet tage stilling til rengøring af toiletterne. De er blevet spurgt ved telefoninterviews, nogle ved direkte besøg i haven om, hvem der gjorde toilettet rent og om hvordan rengøringen blev opfattet. Hvem gør toilettet rent? Af de 81 spurgte husstande bestod de 67 af såvel mand som kvinde, 11 husstande havde en enlig voksen kvinde og 3 en enlig voksen mand. 3 af de 81 projektdeltagere havde endnu ingen egentlige rengøringserfaringer. En havde ingen kommentarer. Af de 67 husstande bestående af både mand og kvinde svarede 26 at manden gjorde toilettet rent, 23 at det var kvinden. 11 svarede at det var såvel manden som kvinden. Hvordan opfatter I rengøringen af toilettet? De 77 der udtrykte deres opfattelse brugte i alt 24 forskellige formuleringer angående deres opfattelse af rengøringen. Formuleringerne sammenfattes her i tre hovedgrupper. Tabel 9.8.
9.1.10 StøjOplevelsen af støj er dels bestemt af placeringen af ventilatoren, rørføringerne og samt ophold i haven med mere. Projektdeltagerne har ved installationerne prøvet at forebygge problemer. Projektdeltagerne er blevet spurgt, hvordan de oplevede lyden inde i kolonihavehuset og ude i haven. 10 af projektdeltagerne har ikke ventilator og ventilationsrør og dermed slet ingen ventilationslyd. 70 af de 71 projektdeltagere med ventilator og ventilationsrør oplevede ikke lyden som et problem. Nogle havde først skullet vænne sig til den men var derefter ikke generet af den. Mange nævnte, at de slet ikke lagde mærke til lyden. En deltager med en "Separett Villa" (19 W-ventilator) nævnte, at der kunne være en irriterende lyd men opfattede det ikke som et stort problem. 9.1.11 LugtProjektdeltagerne har ved etablering af ventilationssystemet og urinbeholdere forsøgt at tage hensyn til opholdsarealer som terrasser for at forebygge evt. lugtproblemer. Den lugt der måtte opstå ved brug af et toilet vil følge rørsystemet ud igennem væg, ud under tagudhæng eller op over tag. Brugernes registrering af lugt vil være bestemt af såvel den producerede lugt, stedet luften sendes hen, vejrforholdene, deres individuelle oplevelse af lugt m.m. Lugt fra urinbeholdere kan opstå ved åbninger, typisk imellem slange og beholderåbning på urinbeholder. Lugt indendørs Ingen med toilet med ventilation havde problemer med lugt i toiletrummet eller i huset. Ventilatorerne på 1W, 11W eller 19 W kørte kontinuerligt døgnet rundt, så længe man havde en beholder med indhold i toilettet. Nogle havde prøvet, hvad der skete, hvis de slukkede for ventilatoren om natten. Uden ventilator fik de, bortset fra en enkelt, lugt i toiletrummene. Der er ikke gjort forsøg med at anvende eller øge mængden af strøelse, da det alligevel er forudset, at ventilatoren skal køre som foreskrevet. Fire deltagere med toiletter uden ventilator og ventilationsrør bemærkede, at de havde lidt lugt, men ikke så meget, at de ville etablere ventilation. Lugt udendørs Lugt udendørs kunne optræde ved brug af toilettet, samt i en kort periode efter brug. I de i mellemliggende perioder var lugtudviklingen begrænset. Lugt udendørs fra ventilationssystem Ingen af de interviewede projektdeltagere med ventilation over tag havde haft nogen lugtproblemer. Af projektdeltagerne med afslutning ud af væg eller under tagudhæng, havde fem deltagere bemærkninger. De fire havde i perioder registreret lugt. En projektdeltager bemærkede at der ved varmt vejr kunne være lidt lugt fra gitteret der sidder i næsehøjde. En anden projektdeltager havde registeret lidt lugt fra gitteret i stille vejr. En tredje havde endnu kun lavet en midlertidig løsning og havde derfor registreret lidt lugt ved morgenmadsstedet. En fjerde bemærkede, at der kunne være lidt lugt ude. En femte bemærkede, at der kunne være lidt lugt under tagudhænget. Kun deltageren med morgenmadsstedet og den midlertidige løsning udtrykte, at de havde planer om at ændre rørføringen. 9.1.12 FluerProjektdeltagerne er ud over at blive spurgt om evt. lugt- eller støjproblemer blevet spurgt, om der har været drifts- eller andre problemer. I alt fire projektdeltagere berørte flueproblemer. To projektdeltagere nævnte, at de havde haft store flueproblemer med store mængder fluer i toilettet. Den ene vurderede selv, at problemet var opstået i forbindelse med at ventilatoren var blevet slukket om natten. Der havde efterfølgende ikke været problemer siden ventilatoren igen kørte kontinuerligt. Den anden havde haft problemer med store mængder fluer selv om ventilatoren kørte kontinuerligt. Efter opsætning af et net over ventilationshætten, havde de ikke haft flere problemer med fluer. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at sige om fluerne virkelig er kommet ind via ventilationen og at ventilatoren i kombination med fluenet var årsagen til, at der ikke længere var fluer. Fluerne kunne også været kommet ind via urinslangen, hvorfor den sidste bruger efterfølgende også har tætnet denne forbindelse. En projektdeltager havde haft fluer i fækaliebeholderen i 14 dage. En anden projektdeltager havde også haft fluer i en periode, men har ikke haft problemer med fluer efter at han tætnede mellem slange og urinbeholder. En projektdeltager der tømte fækaliebeholderen oftere end nødvendigt med hensyn til kapacitet og vægt nævnte at årsagen var, at man ville gardere sig imod eventuel udvikling af fluelarver. 9.2 Håndtering af restprodukter9.2.1 Håndtering af fækalierFækalier, toiletpapir samt evt. strøelse blev med mellemrum tømt og enten nedgravet direkte, stillet til efterkompostering i opsamlingsbeholderen, eller komposteret i en større kompostenhed med henblik på senere nedgravning. Fækalier skulle i henhold til tilladelserne fra kommunerne nedgraves på forskellige steder fra gang til gang. Tømning og tømningsfrekvens Projektdeltagerne er dels blevet spurgt, hvordan de opfattede tømningen af fækaliebeholderen, hvem der tømte beholderen og dels med hvilke mellemrum de tømte beholderne. Tømning 76 projektdeltagere karakteriserede tømningen som uproblematisk. En bemærkede, at det lugtede ubehageligt men alligevel var acceptabelt. 4 projektdeltagere havde endnu ingen erfaringer. Beholderne eller sækkene er nemme at få ud af toiletterne eller ud af opsamlingsmodulerne og tømningsvægten kan styres ved tømningsfrekvensen. Hvem tømmer fækaliebeholderen? I 58 ud af 66 husstande, hvor de faste brugere bestod af såvel mand som kvinde + fælleshuset i HF Østervang i Slagelse, oplyste projektdeltagerne, at de havde en klar rollefordeling, således at en bestemt person foretog tømningen. 50 projektdeltagere oplyste, at det var manden der tømte. I 8 husstande var det kvinden der tømte. I 7 husstande skiftedes man til at tømme. 2 husstande havde ingen oplysninger. I de 11 husstande, med en enlig voksen bruger tømte vedkommende selv fækaliebeholderen. Tømningsfrekvenser For beskrivelsen af tømningsfrekvensen er toiletterne blevet opdelt i tre grupper. Den første gruppe består af toiletterne "Septum Compact", "Økotoilet H53F", "Økotoilet H66F" og "Septum Fritid 125". Gruppen består generelt af toiletter uden sigtblænde, men varierer med hensyn til størrelse af fækaliebeholder, plastiksæk samt om der var ventilator eller ej. Den anden gruppe består af toiletterne "Separett Coloni", "Separett Weekend" og "Separett Villa" der alle havde sigtblænde og 27 l fækaliebeholder, men med ventilatorer på henholdsvis 1W, 11W eller 19W. Den tredje gruppe består af "WMES" i kombination med et "AM1"-modul med en 80 l beholder og en 19W-ventilator. Der er ikke opstillet frekvenser i relation til antal faste brugere og brug af kolonihaven. Oplysningerne var for usikre med hensyn til den faktiske opholdstid, antal gæster m.m. Der var desuden for stor usikkerhed med hensyn til den faktiske fækale belastning, anvendelse af papir, strøelse med mere, til at det ville være meningsfuldt at sige, at det var relationen i mellem faste brugere og tømningsfrekvens, der var afgørende. Tabel 9.9.
Den mest almindelige tømningsfrekvens var en uge. "Septum Compact" blev typisk tømt hver 3 – 6 dag eller en gang om ugen. Der var ikke nogen automatisk sammenhæng i mellem antallet af brugere og tømningsfrekvens, ud over at det kan nævnes, at tømningsintervallet på 3 uger var for en enlig mandlig bruger. En af projektdeltagerne, en enlig kvinde, med en tømningsfrekvens på 3 – 6 dage angav, at hun ikke tømte fordi plastækken var fuld, men fordi hun foretrak, at materialet ikke kom for højt op. Den mest almindelige tømningsfrekvens for "Økotoilet H53F" var en gang om ugen eller hver anden uge. En husstand på to voksne tømte en gang om ugen for at forebygge evt. flueproblemer. De havde tidligere en gang ved længere mellemrum i mellem tømningerne haft fluelarver. "Økotoilet H66F" tømtes hver eller hver anden uge. Hver anden uge af en husstand på to voksne og tre børn på henholdsvis 6, 13 og 16 år ved kontinuerlig brug af huset. Hver uge af en hustand bestående af en voksen og et barn på 3 år. Der var kun en enkelt projektdeltager med "Septum Fritid 125". Husstanden bestod af to voksne og to børn. Tømningsfrekvensen for første sæson var en gang ved afslutningen af sæsonen, fire måneder efter etablering og begyndende brug af toilettet. Tabel 9.10.
At nogle projektdeltagere kun tømte en gang i første sæson eller endnu ikke havde tømt var ikke nødvendigvis et udtryk for meget lange tømningsfrekvenser. Det kunne også skyldes, at de kun havde været i gang i en del af sæsonen. Tabel 9.11.
9.2.2 Håndtering af urinUrinen opsamledes i 25 l eller i 220 l beholdere. (Det var hensigten, at urinen skulle blandes med vand og bruges til vanding af hæk, græsplæne og anden ikke spiselig beplantning, som det foregår i Sverige bl.a. i over 1.000 kolonihaver i Landskrona.) Det blev der ikke givet tilladelse til i projektet. Urinen skulle som ved fækaliehåndtering nedgraves på skiftende steder. Mange af projektdeltagerne var meget opsat på at bruge næringsstofferne i urinen til ikke spiselige afgrøder og er fortsat meget interesseret i en sådan tilladelse. Tømning og tømningsfrekvens for urinbeholdere Projektdeltagerne er dels blevet spurgt om, hvem der tømte, og hvordan de opfattede tømningen, dels om med hvilke mellemrum de tømte deres urinbeholdere. Hvem tømmer urinbeholderen? Der indgår også besvarelser fra husstande som endnu ikke har tømt, men har defineret arbejdsopgaverne. 49 ud af de 67 projektdeltagere med såvel men voksen mandlig som kvindelig bruger svarede, at det var manden der tømte. I 6 husstande var det kvinden og i 9 såvel manden som kvinden. 4 husstande havde ingen oplysninger. De 14 enlige voksne brugere, 11 kvinder og 3 mænd, tømte selv deres beholdere. Hvordan oplever I tømningen? To af deltagerne bemærkede at urinen lugtede stærkt, men at tømningen var acceptabel. 74 projektdeltagere nævnte kun, at de ikke opfattede tømningen som et problem. 5 projektdeltagere med 220 l beholdere havde endnu ingen erfaringer med tømningen. 220 l beholderne kunne typisk holde en hel sæson, bl.a. fordi en stor del af mændene ikke gik ind i huset for at tisse. Tabel 9.12.
Tabel 9.13.
Selv om det ikke automatisk kan sluttes, at de 6 husstande, der endnu ikke har tømt, kan nøjes med max. en tømning pr. sæson, synes dette dog alligevel ud fra samtalerne at være en realistisk mulighed. 9.3 De enkelte familiemedlemmers oplevelse af systemetDe interviewede projektdeltagere karakteriserede generelt oplevelsen af toiletsystemet som positiv eller meget positiv. "Af bemærkninger kan nævnes: "De synes, at det er lækkert". "Alletiders – pænt og rent". "Kun positivt". "Alle synes, at det er et genialt system". "Alle er tilfredse". "Meget positivt". Ingen fortalte at oplevelsen af systemet var negativ, men en af projektdetagerne, der fortalte om positive oplevelser, fortalte supplerende at børnene lige skulle lære det. Tre projektdeltagere fortalte at deres voksne børn ikke kunne lide at bruge, eller ikke ville bruge, et toilet uden sigtblænde. Det vides dog ikke om de ville have reageret anderledes på et toilet med sigtblænde. En projektdeltager bemærker, at svigermor og søsteren bedre kan lide vandskyl. 9.4 Reaktioner fra gæster, naboer eller andre49 projektdeltagere fortalte, at de havde fået positive eller meget positive reaktioner fra gæster, naboer eller andre. Nogle naboer var selv blevet inspireret til at anskaffe sig et kildesorterende toilet. 13 projektdeltagere fortalte, at reaktionerne har været, at der ikke var nogen problemer, at toilettet var "ok", at gæsterne accepterede det, at de tog det som en oplevelse, at de vænnede sig til det, at de fortalte, at det var anderledes men bedre end det kemiske toilet. Flere angav at de informerede og eller instruerede gæster angående brug af toilettet. En projektdeltager fortalte, at gæsterne syntes, at det var lækkert, men at de fniste lidt over, at det var anderledes end det, de var vant til. En projektdeltager med et "Økotoilet H66F" havde haft nogle gæster, der var skeptiske. En ældre dame med et "Septum Compact" berettede at nogle af damerne, der besøgte hende, ventede med at gå på toilettet til at de kom hjem. En af projektdeltagerne med et "Separett Weekend" havde fået nogle bemærkninger om, at det var højt.4 projektdeltagere angiver kun, at de ikke har hørt noget negativt. 12 projektdeltagere havde ikke fået reaktioner. 9.5 Forslag til ændringerPå spørgsmålet i telefoninterviewet om projektdeltagerne havde forslag til ændringer fremkom 26 projektdeltagere med forslag. Ni brugere formulerede ønsker om en lavere siddehøjde. Det drejede sig især om "Separett Coloni" med en siddehøjde på 53 cm, men også om "Separett Villa" og "Separett Weekend med en siddehøjde på 50 cm. To ønskede at der blev leveret et fluenet til afslutning af ventilationen med toilettet. En kvinde ønskede bedre sortering for kvinder i "Økotoilet K53F". En anden kvinde ønskede en større urinskål i "Septum Compact" for på denne måde at forbedre sorteringen for kvinder. En foreslog en forstærkning af drejemekanismen til "Separett Coloni". En ønskede mulighed for at placere luftindtaget til ventilationssystemet i ydervæggen. 9.6 HelhedsindtrykSamtlige 81 projektdeltagere udtrykte angående helhedsindtryk vedrørende etablering og drift af toiletsystemerne, at de var positive/tilfredse eller meget positive/meget tilfredse. Mange satte toiletsystemet i relation til det tidligere kemiske toilet. Nogle udvalgte kommentarer og formuleringer fra samtalerne: "Godt. Meget positivt. Meget bedre end kemiklosettet". "Vi er bare så glade for det. Overhovedet ingen problemer. Det er så pænt". "Betydeligt bedre end det kemiske. Meget positivt. Begge fuldt ud tilfredse. Dejligt langt imellem tømningerne". "Positivt. Ingen lugt. Ingen kemikalier. Glade og tilfredse". "Robust. Positivt. Lidt højt for de små". "Det bedste jeg har gjort. Stor lettelse i forhold til det kemiske. Lidt overrasket over størrelsen ("Separett Weekend"). "Meget glad for det". "Smadder god idé. Vil anbefale det til alle andre". "Meget positivt. Skulle have haft det før". "Dejligt. Nemmere. Man skal ikke slæbe". "Godt tilfreds. Et løft fra det tidligere kemiske toilet". "Meget æstetisk tiltalende. Ingen lugt". "Meget positivt. Kun gode erfaringer. Godt alternativ til kloakering". "Nemt. Genialt. Kun positivt. Var ellers skeptiske inden brug".
|
