| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk håndtering af urin og fækalier i kolonihaveforeninger

10 Perspektiver

Afprøvningen af kildesorterende toiletter i kolonihaver viser, at der er grundlag for en mere udbredt brug af kildesorterende toiletsystemer i kolonihaver o.lign. Brugerne har været meget tilfredse med systemet, og princippet med vandbesparelse, genanvendelse af næringssalte og små omkostninger ligger fint i forlængelse af tankerne om Agenda 21, små lokale kredsløb, enkle løsninger etc.

Som det fremgår er der dog stadig en del ting som skal afklares. Her tænkes især på mulighederne for at håndtere slutprodukterne urin og fækalier. Hvis kildesorterende toiletter skal vinde udbredelse i Danmark, er det altafgørende, at der sker en afklaring af disse forhold. Her er det ikke mindst væsentligt, at de relevante myndigheder går ind i en seriøs dialog om, hvilke retningslinier der skal gælde for håndteringen af urin som gødningsprodukt. Her vil det være oplagt at skele til de erfaringer, som Sverige har gjort med disse systemer. I den forbindelse må der også ses på, om det er rimeligt, at håndteringen af små mængder urin og fækalier i mindre lokale kredsløb som fx kolonihaver, skal være underlagt de samme krav som slam fra renseanlæg.

For at få en samlet løsning for alt spildevand fra kolonihaver, er det væsentligt, at der også arbejdes på at finde gode og solide løsninger for det grå spildevand (bad, håndvask og tøjvask). Det grå spildevand produceres i relativt små mængder i sommerhalvåret, hvor folk opholder sig i kolonihaven. Da denne periode samtidig er vækstsæsonen, er det oplagt at se på løsninger med fordampning, som fx pilefordampningsanlæg eller andre andre plantebaserede anlæg.

Ligesom det grå spildevand, produceres urin og fækalier også kun i vækstsæsonen, hvor planterne kan optage næringsstofferne. Ved at holde urin og fækalier adskilt samt udnytte de forholdsvis små mængder i de enkelte haver, opnår man udover gødningsfordelen, også mindre belastning af uegnede transportveje, ingen brug af kemikalier, ingen dyre kloakeringsløsninger med efterfølgende belastning af renseanlæg og kolonihavernes økonomi samt vandbesparelser med de miljømæssige, økonomiske og tekniske fordele det indebærer. Fx er det i kolonihaver med høj grundvandsstand problematisk at nedsive spildevand.

Når restprodukterne fra kolonihaver håndteres inden for folks egne haver, vil det også bidrage til en bevidstgørelse om økologiske kredsløb og ansvar for eget "affald" – helt i tråd med Agenda 21-tankegangen.

Haverne vil kunne bevare deres historiske egenart, og samtidig blive et sted hvor traditioner forenes med spændende og kreative udfoldelser. Kolonihavebevægelsen har i mange år tiltrukket international opmærksomhed for deres organisering af livsudfoldelse af høj kvalitet. Med økologiske løsninger for restprodukter, har kolonihavebevægelsen på endnu et område mulighed for at gå nye bæredygtige veje.