| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Økologisk håndtering af urin og fækalier i kolonihaveforeninger
Sammenfatning
Nærværende projekt beskæftiger sig med brugererfaringer i kolonihaveforeninger
vedrørende etablering og drift af 89 kildesorterende toiletssystemer til særskilt
opsamling af urin og fækalier uden vandskyl. Desuden diskuteres måleresultater fra
analyser af den opsamlede urinblanding fra ti af kolonihaverne. Anvendelse af urin som
gødningsmiddel i den enkelte kolonihave har ikke været mulig på grund af manglende
tiladelse
I kap.1, indledningen, beskrives baggrunden for Kolonihaveforbundet for Danmarks
interesse i at afprøve kildesorterende toiletter uden vandskyl som et alternativ til
såvel kemiske toiletter som vandskyllende toiletter med kloakering eller samletanke.
Kolonihaveforbundet ønskede en afprøvning af såvel toiletter som af håndtering af urin
og fækalier i den enkelte have. Forbundet var inspireret af positive praktiske erfaringer
med anvendelse af kildesorterende toiletter uden vandskyl i kolonihaveforeninger i
Landskrona og svenske regler, der muliggjorde såvel anvendelse af urin som komposterede
fækalier som gødningsmiddel i den enkelte have.
Efterfølgende gives en fremstilling af kolonihaverne og kolonihavebevægelsen i
historisk perspektiv. Kolonihavebevægelsen har længe været en vigtig del af det danske
samfund. Kolonihavefolket er kendt langt uden for landets grænser for deres
livsudfoldelse præget af glæde og stor kreativitet. Denne udfoldelse stækkes i det alt
mere regulerede samfund.
I kapitel 2 nævnes de i alt ti deltagende kolonihaveforeninger fordelt i de tre
kommuner, Ballerup, Herlev og Slagelse og fordelingen af de i alt 89 toiletsystemer på de
enkelte foreninger. De deltagende kolonihaveforeninger i Ballerup kommune med i alt 71
toiletter var HF Brøndgården, HF Hestholm, HF Højvænge, AF Kildegården, HF
Rønhøjgård, HF Stuvehøjgård og HF Tjørnebjerg. I Herlev kommune deltog foreningerne
HF Klausdalsbro og HF Nyvang og i Slagelse kommune var der deltagelse af HF Østervang.
I kapitel 3 gives, efter en kort historisk indledning om traditioner for håndtering af
humane restprodukter, en kort karakteristik af human urin og humane fækalier. Desuden
beskrives håndteringen af henholdsvis urin og fækalier i projektet. Den tiltænkte
anvendelse af urin som gødningsmiddel var ikke mulig af hensyn til eksisterende
regelsæt. Lovgrundlaget for den praktiserede nedgravning af urin samt kompostering og
nedgravning eller direkte nedgravning af fækalier nævnes. Svenske anbefalinger
vedrørende håndtering af urin i f.eks. kolonihaver præsenteres.
I kapitel 4 nævnes tidligere undersøgelser inden for området. Der er lavet nogle
undersøgelser vedrørende kildesamlende komposttoiletter og kildesamlende tørklosetter,
men der er kun meget lidt skriftlig erfaringsindsamling vedrørende kildesorterende
tørklosetter.
I kapitel fem beskrives de otte typer af kildesorterende tørklosetter samt de to
urinbeholdere som projektdeltagerne har kunnet vælge mellem. Dernæst beskrives
prøvetagningen, måleprogrammet og måleparametrene opdelt bl.a. i næringsstoffer,
tungmetaller, miljøfremmede stoffer samt mikrobiologiske parametre med bakterier og
parasitter.
I kapitlet beskrives hvordan brugererfaringerne er indsamlet. De ti deltagende
kolonihaveforeninger karakteriseres efter antal og størrelse af haver. Havestørrelsen er
generelt 390 – 400 m2. De faste brugeres alder, køn og fordeling pr. kolonihave
præsenteres. Der var i alt 176 faste brugere af 80 kolonihavehuse. Der var nogle flere
kvinder end mænd og 27 faste brugere var under 18 år, heraf 13 under seks år. I
forbindelse med en spørgeskema undersøgelse tilkendegav 34 projektdeltagere, at de
anvendte kolonihaven fra 60 – 230 dage pr. år. Det gennemsnitlige antal
anvendelsesdage var 145. Sidst i kapitlet er der fokus på projektdeltagernes tidligere
toilet i kolonihavehuset. Det klart hyppigst anvendte var, med 55 ud af 81, et kemisk
toilet.
Til slut beskrives vandforbruget. Meget få kolonihaver har individuelle vandmålere.
Vandforbruget inkl. vand til havevanding i fem kolonihaver lå i 1999 på 4 – 20 m3
med et gennemsnit på 11 m3.
I kap. 6 beskrives projektdeltagernes endelige valg af toilet. Det hyppigst valgte var
et "Separett Weekend", der valgtes af 37 ud af 89 projektdeltagere.
I kap. 7 fremgår at 80 projektdeltagere valgte 25 l urinbeholdere og kun 9 de store
220 l beholdere.
I kap. 8 karakteriseres de ti husstande fra hvis opsamlede urinblanding, der er udtaget
prøver til analyse. Husstandene beskrives med hensyn til de faste brugeres antal, alder
og køn, type toilet, urinbeholder, succes med kildesorteringen samt tømningsfrekvens for
urinbeholderen. Dernæst præsenteres måleresultaterne for de kemiske og mikrobiologiske
undersøgelser.
Det ses at den samlede urinblanding fra de 10 husstande er meget koncentreret med et
indhold af 5400 mg N, 360 mg P og 1100 mg K pr. liter urinblanding. Koncentrationerne af
tungmetaller (kap. 8.2) var meget lave, meget langt under grænseværdierne i
slambekendtgørelsen og langt under indholdet i andre gødningsmidler. Indholdet af
miljøfremmede stoffer var også lavt og meget under grænseværdierne.
Der blev ikke fundet bakterielle smitstoffer i form af Campylobacter og Salmonella
eller parasitære smitstoffer i form af Cryptosporidium parvum, Giardia
duodenalis eller andre tarmparasitter i urinblandingerne fra nogen af de 10 husstande.
Termotolerante coliforme lå allerede ved første prøvetagning under detektionsgrænsen
(10 cfu/100 ml) for ni af de ti urinblandinger. Den sidste lå under detektionsgrænsen
ved anden analyse, ca. en måned efter udtagning af prøven fra kolonihavens urinbeholder.
Enterococcer lå under detektionsniveauet (10 cfu/100 ml) for fem af urinblandingerne ved
anden analyse ca. en måned efter udtagning af prøven. Ved tredje prøvetagning ca. 2
måneder efter udtagning af prøven lå yderligere fire prøver under detektionsniveauet.
I den sidste urinblanding var indholdet af enterococcer under detektionsniveauet ved
fjerde analyse, ca. tre måneder efter prøvetagning. pH lå i intervallet 8,8 – 9,2.
I kap. 9 præsenteres resultaterne af brugerundersøgelserne. Der formidles resultater
fra installation og drift af 81 toiletsystemer. Installationen af toiletter,
ventilationssystemmer og urinsystemer med 25 l urinbeholdere var generelt gået meget
fint. Der har været mere arbejde og besvær forbundet med at etablere 220 l beholdere.
Erfaringerne fra driften af fækaliesystemet, urinsystemet og ventilationssystemet
beskrives. Erfaringerne har været gode.
Siddekomforten blev af 63, hvoraf ni havde anskaffet skammeler, kun beskrevet positivt.
Samtlige brugere af toiletmodeller med en siddehøjde på 46, 42 og 40 cm var tilfredse.
Ved siddehøjder på 49, 50 og 53 cm uden anvendelse af skammeler var billedet mere
sammensat. Yderligere 18 kunne godt tænke sig en skammel.
Kildesorteringen, hvad urin til urinsystemet angår, beskrives kun som dårlig for to
kvinder. Det oplyses dog, at 11 kvinder først skulle vænne sig til og tilpasse sig
toilettet for at få en god kildesortering. Mænd og børn på syv år og derover havde
ingen problemer. For børn under syv år var billedet mere sammensat. I alt fem ud af 24
børn havde det svært eller havde problemer med kildesorteringen. Det drejede sig om en
dreng på 15 måneder, tre piger på henholdsvis tre og et halvt , fire og fem år samt et
barn på seks år uden angivet køn. Syv børn på fem år eller under klarede det fint.
Rengøringen blev kun beskrevet som lidt besværlig eller besværlig af tre ud af 77.
De resterende fandt rengøringen uproblematisk. Hvad støj angår havde kun en enkelt
bruger af og til en irriterende lyd fra en 19 W ventilator, der generede. Ingen med
ventilator var generet af lugt i toiletrummet. Nogle brugere uden ventilator havde noget
lugt men ikke nok til, at man fandt det nødvendigt at etablere ventilation. To havde haft
store problemer med fluer, men problemerne var blevet afhjulpet dels ved kontinuerlig
drift af ventilatoren som foreskrevet og dels ved at tætne med fluegitter ved ventilation
og ved urinbeholder
Erfaringerne med håndtering af restprodukterne urin og fækalier viste at 76 ud af 77
brugere karakteriserede tømningen af fækalier som uproblematisk. Den sidste syntes, at
det lugtede ubehageligt men fandt alligevel tømningen acceptabel. Tømningsfrekvenserne
gengives for de enkelte toiletter. Frekvenserne spænder fra hver 3. –6. dag til en
gang pr. sæson alt efter toilettype, husstandens størrelse og anvendelse af toilettet.
De interviewede projektdeltagere karakteriserede generelt oplevelsen af toiletsystemet
som positiv eller meget positiv.
49 projektdeltagere havde fået positive eller meget positive reaktioner fra gæster,
naboer eller andre. Tre projektdeltagere havde fået negative reaktioner.
26 projektdeltagere havde ændringsforslag. 9 projektdeltagere med et toiletter med en
siddehøjde på 50cm eller 53 cm ønskede en lavere siddehøjde.
Projektdeltagernes helhedsindtryk: Samtlige 81 projektdeltagere var positive eller
meget positive.
Konklusioner
Der blev installeret kildesorterende toiletter i 89 kolonihaver beliggende i Herlev,
Ballerup og Slagelse. Formålet var at brugerne skulle vurdere systemet i forhold til
installation, sortering, brug, rengøring, tømning og eventuelle gener. Et bredt udsnit
af aldersgrupper har deltaget i forsøget, hvilket betyder at grundlaget er
repræsentativt. Brugerne i undersøgelsen har været meget positive og har haft meget få
problemer, som alle er blevet løst. Både installation, rengøring og tømning af
toilettet er vurderet til at være nemt. En enkelt har haft problemer med nedgravning af
urinbeholderen pga. høj grundvandsstand.
Den daglige brug af toilettet er generelt uden problemer, men enkelte kvinder synes at
det er svært at ramme urinskålen. Efter en tilvænningsfase var der kun to kvinder, som
havde problemer. Gener i form af fluer, støj og lugt har været minimale, og brugerne har
selv løst de få problemer, der er opstået. Der har været en smule lugt ved specielle
vejrforhold hos fem af de brugere, der havde valgt at føre ventilationen ud gennem
væggen i stedet for op gennem taget. Kun to vurderede at generne var så store, at de
ville ændre ventilationen.
Urinen er meget koncentreret, da brugerne sjældent skyller efter med vand. Samtidig
ligger koncentrationen af tungmetal og miljøfremmede stoffer langt under
grænseværdierne i slambekendtgørelsen. Det betyder, at urinen er velegnet til gødning.
I undersøgelsen af urin er der hverken blevet påvist bakterielle eller parisitære
sygdomsfremkaldende mikroorganismer af typerne: Campylobacter, Salmonella,
Cryptosporidium parvum, Giardia duodenalis og andre tarmparasiter.
Termotolerante coliforme bakterier findes kun i en ud af ti prøver fra de ti forskellige
urinbeholdere, men de er forsvundet efter en måned. Antallet af enterococcer er under
detektionsgrænsen for den sidste af de ti urinblandinger efter tre måneders lagring.
Anvendelse af lagret urin som gødning synes at udgøre en yderst ringe risiko for
bakterielt-betingede mavetarminfektioner hos dyr og mennesker ved håndtering af urin,
samt ved indtagelse af afgrøder gødet med urin.
(Dalsgaard og Tarnow 2001).
Forsøget med kildesorterende toiletter i kolonihaver har været en succes og er et
glimrende alternativ til traditionelle systemer. Fordelene ved etablering af
kildesorterende toiletter frem for kloakering er bl.a. at der spares vand, og at
næringsstofferne recirkuleres. Derudover er der en økonomisk fordel for kolonihaverne,
da kloakering er væsentligt dyrere. Resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser
tyder på, at man godt kan bruge urinen som gødning i stedet for at grave den ned.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |