| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

3 Alternative metoder - ukrudt

3.1 Problemstilling

De fleste grønsagsafgrøder dyrkes som rækkeafgrøder med mulighed for kør-sel/behandling imellem rækkerne. Kun deciderede industriafgrøder som ærter og spinat dyrkes på korn rækkeafstand (=bredsået), hvorfor behandlinger under væksten enten sker i afsatte kørespor eller ved kørsel i afgrøden. Som en mellemting findes beddyrkning med fast afstand imellem bedene; denne metode muliggør tættere rækkeafstand i bedet, og faste kørespor som bedafgrænsning. Beddyrkning har en vis udbredelse i løg, salat, gulerod, m.fl..

Ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder giver større mulighed for mekaniske metoder til rensningen, mens bredsåede afgrøder er mere afhængige af tilgængelige kemiske metoder til ukrudtsreguleringen. En række direkte såede grønsagsafgrøder har lille konkurrenceevne over ukrudtsplanter i den første del af væksten; manglende eller for sent udført renholdelse kan derfor give undertrykkelse af grønsagernes vækst og mulige kvalitetsproblemer senere i væksten. Grønsagssædskifter har næsten altid overvægt af rækkeafgrøder, og i sådanne tilfælde kan behandlinger mod ’besværlige’ ukrudtsarter gentages under væksten med forskellige metoder og teknikker for rækkebehandling. I bredsåede eller tætplantede grønsager må der vælges andre strategier. Valget af afgrøder i sædskiftet kan indirekte være med til at forstærke eller reducere ukrudtsproblemerne. En kombination af sædskifteafgrøder med stor og mindre konkurrenceevne over for ukrudt vil alt andet lige være med til at mindske meget specifikke og ensidige ukrudtsproblemer.

3.2 Ikke-kemiske metoder til bekæmpelse af frøukrudt

3.2.1 Mekanisk og termisk bekæmpelse

Ved udplantede afgrøder:

Udplantning fremfor udsåning af grønsager fører almindeligvis til færre ukrudtsproblemer (Dierauer & Stöppler-Zimmer, 1994; Rasmussen & Ascard, 1995). Det kendes fra praksis, men de gode erfaringer er kun dokumenteret i få tilfælde, måske fordi der ikke har været noget større forskningsmæssigt behov. Det er dog ikke praktisk muligt og realistisk at benytte udplantning i alleafgrøder af grønsager. Rodafgrøder som gulerod, pastinak, rødbede, m.fl. kan kun udvikle sig normalt ved direkte såning. Endvidere er det ved udplantede afgrøder nødvendigt at råde over markvandingsanlæg for at sikre planteetableringen i marken.

Udplantning har den fordel, at den første plantning først foregår senere på foråret, end udsåning af de samme kulturer almindeligvis vil gøre. Herved er der mulighed for at gennemføre et falsk såbed over en længere periode, således at en større del af ukrudtsfremspiringen allerede vil være bekæmpet på plantetidspunktet. En anden væsentlig fordel er, at afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt fremmes, fordi afgrøden vil have et vækstmæssigt forspring i forhold til ukrudtet, og fordi rækkerne i eksempelvis kål vil lukke hurtigere end ved udsåning. En tredje fordel er, at udplantning skaber betydeligt bedre selektivitetsforhold i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i afgrøden. Udplantning på nyharvet jord medfører nemlig den gunstige situation, at mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan foretages på småt ukrudt i en stor og veletableret afgrøde. Herved kan bekæmpelsen principielt gennemføres uden at skade afgrøden, fordi behandlingsintensiteten ikke behøver at være større, end at de små ukrudtsplanter lige netop dræbes.

I tabel 6 og 7 er der angivet forskellige strategier til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede frilandsgrønsager, incl. effekter af og omkostninger af de forskellige strategier. Der er anført de strategier, som med det nuværende videngrundlag skønnes at være mest relevante for implementering i praksis.

Tabel 6.
Relevante strategier for mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede frilandsgrønsager med angivelse af deres effekter på ukrudt i rækken, afgrøde og efterfølgende lugebehov samt kildeangivelse

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 6‘

Tabel 7.
Beregning af udgifter og energiforbrug ved anvendelse af strategierne angivet i tabel 6. For metode og principper ved beregningerne henvises til Melander (1998c).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 7‘‘


Ved såede afgrøder.

Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i kulturer som gulerødder, direkte såede løg og porre er særlig ressourcekrævende, fordi de 3 arter har et stort bekæmpelsesbehov, og fordi meget af bekæmpelsen må baseres på tidskrævende håndlugning. Det store bekæmpelsesbehov skyldes: 1) at såning fremfor udplantning giver flere ukrudtsproblemer; 2) at kulturerne er meget langsomtvoksende; og 3) at de har ingen eller ringe konkurrenceevne mod ukrudt (Baumann et al., 1993). I kulturer som eksempelvis såede kål vil bekæmpelsesbehovet generelt være lavere, fordi afgrøden hurtigere og bedre er i stand til at lukke af for ukrudtet gennem deres betydelige bladvækst.

Erfaringerne fra økologisk produktion med de nævnte kulturer viser, at tidsforbruget til håndlugning typisk ligger på 100-400 timer ha^-1 alt afhængig af ukrudtstrykket (Ascard, 1990; Hagelskjær & Korsgård, 1992; Nielsen & Larsen, 1991). I såede porre kendes der eksempler på, at tidsforbruget kan nå op på 700 timer ha^-1 i særligt ukrudtsfyldte situationer. Det store lugebehov opstår, fordi bekæmpelsesmetoderne anvendt i praksis kun bekæmper en delmængde ukrudt, og fordi der pga. af den ringe konkurrenceevne er behov for bekæmpelse over en længere periode. I gulerødder og løg bliver lugearbejdet yderligere besværliggjort af etableringen på dobbelt- eller tripelrækker. Her står planterne så tæt i rækkerne, at det er umuligt at bruge et hakkejern, hvorfor ukrudtet med den nuværende til rådighed værende teknologi må fjernes med fingrene. Mange økologiske avlere vælger at dyrke løg på enkeltrækker for at gøre ukrudtsbekæmpelsen nemmere, og i gulerødder er der også en stigende tendens til enkeltrækker.

I de senere år er der forsket en del i forskellige mekanisk/fysiske bekæmpelsesstrategier mod ukrudt i såede frilandsgrønsager. Tabel 8 og 9 angiver de strategier, som med det nuværende videngrundlag, skønnes at være mest relevante for implementering i praksis.

Tabel 8.
Relevante strategier for ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i såede frilandsgrønsager med angivelse af deres effekter på ukrudt i rækken, afgrøde og lugebehov samt kildeangivelse

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 8‘

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 9‘

3.2.2 Nye og fremtidige alternative metoder

I det følgende omtales alternativer metoder under udvikling og som skønnes at være tilgængelige for praksis i løbet af en 10-årig periode.

Varmebehandling af jord i bånd eller punkter

Varmebehandling af jord er en metode, som vurderes helt at kunne fjerne behovet for manuel fjernelse af ukrudtet i rækkerne i rækkekulturer. Som tidligere nævnt kan der opnås gode og langvarige effekter på ukrudt ved dampning af jord forud for såning eller plantning. Behandlingen skal i fremtiden målrettes til kun at behandle en begrænset del af selve afgrøderækken, således at ukrudtet i selve rækken ikke spirer frem pga. varmebehandlingen før såning eller plantning. Ukrudt mellem rækkerne fjernes ved almindelig radrensning. Det vil være tilstrækkeligt kun at varmebehandle i en bredde på 6-7 cm og ned til en dybde på ca. 5 cm. Herved kan der spares store energimængder i forhold til behandling i hele bredden. Jørgensen et al. (2000) har estimeret et energiforbrug på 1500 kWh/ha, svarende til 156 l olie/ha eller 115 kg gas/ha, ved varmebehandling i bånd. Vanddamp fremstår som den mest relevante varmekilde, fordi dampens penetreringsevne i jorden er særlig god (Bloemhard et al., 1992).

Varmebehandling i bånd vil kræve en præcis styring af processen, således at det sikres, at kulturen kan etableres præcist i båndene og at den efterfølgende radrensning kan styres og foregå på tilfredsstillende vis. Denne del af opgaven ventes også løst, idet der i øjeblikket sker en rivende udvikling indenfor automatisk styringsteknik til landbrugsredskaber (Søgård & Melander, 2000). Styringsteknikken vil sandsynligvis også kunne gøre det muligt kun at varmebehandle i punkter, hvorved energiforbruget kan blive endnu lavere. Punktbehandling kræver, at det bliver muligt at fjerne ukrudtet mekanisk uden for punktzonen vha. sensorteknologi, der kan adskille kulturen fra ukrudtet.

Varmebehandling af jord i rækken umiddelbart forud for såning vurderes først og fremmest at have et potentiale til ukrudtsbekæmpelse i såede højværdiafgrøder som gulerødder, løg, porre, persille, blomsterfrø m.fl. Der udestår fortsat færdigudvikling af teknik og metode samt implementering til praksis.

Mekaniske lugeelementer

IMAG i Holland arbejder på at udvikle et mekanisk lugeelement til automatisk bekæmpelse af ukrudt i rækken i sukkerroer (Bontsema et al., 2000). Der er foreløbigt udviklet en prototype, som er i stand til at fjerne ukrudt i roerækken med en fremkørselshastighed på 3-4 km/t, forudsat at afstanden mellem de enkelte roeplanter er rimelig ensartet. Systemet er baseret på en sensor, som registrerer den enkelte roeplante, hvorefter der gives signal til selve lugeelementet om at indstille lugningen, indtil roeplanten er passeret. Lugeelementet består af en roterende skive på hvilke, der sidder knive, som slår ud og luger ved høj rotationshastighed. Når lugningen skal indstilles, sættes rotationshastigheden ned, og knivene slår ind mod skivens midte – samme princip som kendes fra rotorklippere til græsplæner. Hollænderne vurderer, at systemet kan optimeres til at køre ved højere fremkørselshastighed end de 3-4 km/t, og at systemet vil kunne finde kommerciel anvendelse i frilandsgrønsager og vedplantekulturer, hvor de enkelte planter står med en veldefineret og ensartet afstand.

Fra dansk side er der også igangsat et forskningsprojekt, som sigter imod at udvikle sensorteknologi til detektering af henholdsvis afgrøde- og ukrudtsplanter med henblik på efterfølgende selektiv bekæmpelse. Projektet kaldes i daglig tale for API-projektet (http://www.cs.auc.dk/~api/), og ledes af Svend Christensen, Forskningscenter Bygholm.

Mekaniske lugeelementer koblet til højteknologisk sensor-/visionteknologi til selektiv detektering af henholdsvis kultur- og ukrudtsplante vurderes at have et betydeligt potentiale i tidligt plantede grønsager med veldefinerede planteafstande.

Laserskæring af ukrudt

Afhugning eller afskæring af ukrudt med en CO2-laser er en helt ny metode, som har vist sig at kunne afskære stængler på ukrudtsplanter (Heisel et al., 2001). Det angives, at der skal en energimængde på 0,9-2,3 J mm^-1 stængel til at opnå en fuldstændig afskæring. Afskæringen skal helst foregå under planternes vækstpunkt, hvilket ofte vil sige tæt ved jordoverfladen.

Sammenkobles teknikken med den før omtalte sensorteknologi til detektering af kulturplanter vurderes det, at en automatisk guided laserkanon kan udføre en total ukrudtsbekæmpelse i vedplantekulturer – både mellem og i rækkerne.

Ultraviolet (UV) lys

Ultraviolet lys har vist sig at have en effekt på ukrudt (Andreasen, 1998). UV-lys vil formentligt kunne give en energibesparelse i forhold til flammebehandling. Desuden er risikoen for ildspåsættelser betydeligt mindre, men UV-lys kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for brugeren ved forkert afskærmning. Metoden kan tænkes anvendt på befæstede arealer, langs vejrabatter og andre steder, hvor herbicider ikke ønskes anvendt. Desuden bør det undersøges, om metoden kan bruges til selektiv bekæmpelse af ukrudt i højværdiafgrøder, som f.eks grønsagskulturer. Energiforbruget vil være meget afgørende for metodens potentiale.

Elektrisk bekæmpelse

Bekæmpelse af ukrudtsfrø ved hjælp af elektriske impulser har været forsøgt i svenske forsøg med stor effekt i laboratoriet (80-100%), men med mindre effekt i marken (ca. 40% bekæmpelse). Metoden/potentialet kan på mange måder sidestilles med det omtalte for varmebehandling i striber og punkter. Der kræves energimængde/spænding svarende til mindst 5 kV cm^-1 (Fogelberg, 2000). Der forestår stadig et betydeligt udviklingsarbejde, før end metodens potentiale for alvor kan vurderes

3.2.3 Dækning af dyrkningsjorden - mulching

Dækmaterialer som sort plastik, træflis, halm, og sort fiberdug kan anvendes til en effektiv bekæmpelse af ukrudt i det meste af vækstsæsonen (Vester, 1989; Horowitz, 1993; Horowitz 1994 (personlig kommunikation)). Materialerne kan lægges ud, så de dækker hele jordoverfladen, således at kun kulturplanterne rager op, eller det kan lægges, så kun ukrudt i rækkerne dækkes, mens ukrudt i rækkemellemrummene skal fjernes ved afhugning eller kultivering af jorden.

I frilandsgrønsager er primært plastik og fiberdug anvendelige til mulching, fordi det relativt nemt kan fjernes igen. Helt tætte materialer som plasticfolie har imidlertid den ulempe, at de ved dækning af hele arealer kan virke som en barriere for udvekslingen af gasser og vand mellem jorden og atmosfæren, hvilket kan virke væksthæmmende på kulturerne. Derfor vil dækning med disse materialer på friland ofte kun kunne foregå i kortere perioder og der kan efterfølgende være behov for at bekæmpe ukrudtet på anden vis. Udlægning og fjernelse afdækmaterialerne kan være ret arbejdskrævende og vil oftest skulle fornys fra år til år, hvilket er mindre hensigtmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Til brug ved f.eks. dyrkning af salat i væksthus findes i dag sort/hvide plastfolier til mulching, hvor der i folien er udskåret/standset huller beregnet til plantning igennem. Ud over at hindre ukrudtsplanter i at spire frem medvirker plastfolien til bedre lysforhold i væksthusene under den lysfattige del af året via øget refleksion samt en renere og sundere salatplante med mindre rådangreb på de nederste blade. Denne dyrkningsteknik har også været forsøgt implementeret på friland, uden dog at have vundet større udbredelse.

Davies et al. (1993) har anvendt sort plastdækning på en anden måde i frilandsgrønsager end den traditionelle, idet de lagde plastikken ud før etablering af kulturen for derefter at fjerne den igen lige før såning eller plantning. Dækning af jorden 2-8 uger før etablering begrænsede mængden af ukrudt med 70-90%. Plastikken menes, at virke udtømmende på jordens frøreserve ved at fremme frøspiringen for derefter at dræbe ukrudtskimplanterne gennem den manglende lystilgang. Metoden viste tilmed også at fremme udbyttet betydeligt.

Papir og nedbrydelig plast er materialer, som ud fra en arbejds-, dyrknings- og miljømæssig betragtning er mere interessante, som dækmaterialer til ukrudtsbekæmpelse, end sort plast og fiberdug. Arbejdsmæssigt, fordi dækmaterialerne ikke skal samles ind igen, men vil blive omsat i marken. Dyrkningsmæssigt, fordi 1) papirmaterialer (men ikke plast) vil tillade vand, luft og gasser at bevæge sig mellem atmosfære og jord, 2) det er muligt at høste mere ensartede og rene afgrøder samt højere udbytte, og 3) det er nemmere at planlægge vækstperiode og høsttidspunkt i kål og salat. Miljømæssigt, fordi materialerne nedbrydes til uskadelige stoffer (Unwin R.J. & Richardson S.J., 1996; Information St. Regis Paper Company Ltd., 1997). Der forligger stadig et betydeligt udviklingsarbejde før end papir-/plastudlægning kan lade sig gøre i praksis. I England er det i dag muligt at anvende papiret i plantede grønsagskulturer, men metoden er ikke tilpasset såede kulturer.

En speciel form for mulching til regulering af ukrudtsbestanden er udsåning af alternative afgrøder til kulturplanten inden såning af denne og kunstig nedvisning af mulchafgrøden inden eller ved såning af kulturplanten. Systemet kaldes ”living mulch” og kan ud over at have direkte effekt på ukrudtsbestanden gennem udkonkurrering virke som ’læplante’ for nyfremspirede sarte kimplanter af f.eks. gulerod eller løg. En mulchbælgplanteafgrøde vil endvidere bidrage til kulturplantens kvælstofhusholdning og en forøgelse af den biologiske aktivitet i jorden; living mulch vil også kunne give en beskyttelse mod jorderosion og mindske risikoen for udvaskning af næringsstoffer.

Visse plantearter har vist sig at have allelopatisk virkning for spiringen af ukrudtsfrø; således har Creamer et. al. (1996) fundet, at både byg og rug kan hæmme spiringen af skærmaks (Setaria ssp.)

Dækning af jord med syntetiske eller naturlige materialer vurderes at have potentielle muligheder i en række frilandsgrønsager. De realistiske muligheder for anvendelsen af syntetiske materialer vil bl.a. afhænge af prisen pr. dækket arealenhed og følgeomkostninger som f.eks. energi og matrialernes miljøpåvirkning.

3.2.4 Styrkelse af kulturplantens konkurrenceevne over for ukrudt

En hvilken som helst strategi til bekæmpelse af ukrudtsplanter i en given afgrøde tager udgangspunkt i kulturplantens konkurrenceevne over for de givne ukrudtsarter. Flere af de direkte såede og rækkedyrkede grønsagsarter har en meget lille konkurrenceevne i de første mange uger efter fremspiringen; det gælder f.eks.løg, porre og gulerod. Tilvækst og udnyttelse af det afsatte vokserum er begrænset, hvorfor der let bliver rum og plads til konkurrerende arter. Alternativer til direkte såning er mulig i både løg og porre i form af udplantning af småplanter tiltrukket i hus, men metoden er generelt omkostningskrævende og fordyrende for produktionen.(Grevsen og Sørensen, 2001). Udplantning af løg anvendes allerede i noget omfang i den økologiske dyrkning ( Jensen og Hansen, 1999).

I andre grønsagsafgrøder, som f.eks. ærter til dybfrost, er konkurrenceevnen over for ukrudt større, bl.a. begrundet i en hurtigere etablering i marken, i en større plantetæthed og i en bedre udnyttelse af det kvadratiske vokserum ved bredsåning. Ikke kemiske bekæmpelsesmetoder som f.eks. ukrudtsstrigling eller –harvning er ved at blive prøvet af i økologiske dyrkningssystemer. I et forskningsprojekt med optimering af plantetætheden, vokserummets ensartethed og valg af bladrig og konkurrencedygtig ærtesort arbejdes der for øjeblikket med at udvikle den økologiske dyrkningsmetode for ærter til et realistisk alternativ til traditionel dyrkning (Grevsen, K., 2000).

Udnyttelsen af dyrkningsteknik og afgrødemanipulation i form af ændrede strategier ved eksisterende metoder er ikke nødvendigvis omkostningsbelastende, men kræver grundigt kendskab til afgrødernes reaktion fysiologisk samt vækst- og kvalitetsmæssigt.

3.3 Integrerede systemer

Ved bredsåede kulturer

I bredsåede frilandsgrøntsager, primært grønne ærter, anvendes traditionel bredsprøjtningsteknologi. De muligheder der er for reduceret anvendelse af pesticider er de samme som er udviklet og stadig videreudvikles i de store landbrugsafgrøder. Der er dels mulighed for reduktion af den anvendte dosering såfremt behandling udføres under forhold der fremmer virkning af det anvendte middel. Mulighederne for at reducere dosis er betinget af at der:

• Vælges pesticid som er effektivt over for skadegøreren/ukrudtsplanten
• Behandles på det udviklingsstadium hvor skadegøreren/ukrudtsplanten er mest følsom for bekæmpelse
• Behandles under klimaforhold som er optimale for virkning af det pågældende pesticid
• Dosering tilpasses efter angrebsniveau
• Vælges sorter og dyrkningsteknik som begrænser skadegørerens/ukrudtsplantens udvikling (konkurrenceevne, resistens)

PC-Planteværn programmet har vist sig at være et velegnet redskab til at håndtere viden om disse sammenhænge og til at vejlede om valg af pesticid og dosering ud fra kendskab til skadegører, dennes udvikling mm. I de afgrøder og for de skadegørere som er omfattet af PC-Planteværns modeller har det vist sig at være et meget effektivt redskab til at reducere pesticidanvendelsen (Rydahl, 2000).

En anden mulighed for reduktion ved bredsprøjtning er positionsbestemt plantebeskyttelse hvor pesticidvalg og dosering gradueres på arealet efter forekomst af skadegører. Dette koncept er ligeledes under udvikling i de store landbrugsafgrøder (Christensen, 2000) hvorfra teknikker til monitering af skadegørere samt til gennemførelse af den graduerede behandling kan overføres Anvendelse af gradueret plantebeskyttelse har størst potentiale for afgrøder der dyrkes på store arealer, hvor sandsynligheden for varierende forekomst af skadegørere er mest sandsynlig. For frilandsgrønsager vil det derfor primært være ved dyrkning af grønne ærter.

Det skal bemærkes, at hverken modeller til gradueret/positionsbestemt plantebeskyttelse , herunder modeller til udnyttelse af PC-planteværn er udviklet i større omfang inden for frilandsgrønsager.

Rækkedyrkede kulturer

Mulighederne for at differentiere doseringen efter skadegører mm er de samme som nævnt under bredsåede kulturer. I rækkedyrkede kulturer foretages plantebeskyttelse ofte som bredsprøjtning. Ved at anvende båndsprøjtning og radrensning skønnes det, at det vil være muligt, at reducere herbicidforbruget med 70-80% på kort sigt. Dette forudsætter at de nyudviklede automatiske styringssystemer tilpasset så de kan anvendes til styring af båndsprøjter og at båndsprøjtningsteknikken optimeres. Ved anvendelse af denne metode til ukrudtsbekæmpelse erstattes en andel af herbicidforbruget med en øget arbejds- og maskinindsats. Rentabiliteten er afhængig af om pesticidbesparelsen kan betale for den ekstra arbejds- og maskinindsats. Dette afhænger blandt andet af systemets kapacitet. En tilstrækkelig kapacitet kan opnås på to måder:

• Båndsprøjtning og radrensning i en arbejdsoperation. Båndsprøjtning og radrensning i en arbejdsgang forudsætter at der udvikles systemer/metoder som kan sikre at effekten ved båndsprøjtning ikke påvirkes negativt af støv fra radrensningen.
• Båndsprøjtning og radrensning i separate operationer med stor arbejdsbredde. Ved båndsprøjtning/radrensning med stor arbejdsbredde vil arbejdsbredden overstige såmaskinebredden og udvikling af sektionsopdelt styring vil være nødvendig for at kunne anvende små båndbredder.

Beregninger af Rasmussen (1995) viser at investering i udstyr til båndsprøjtning/ radrensning kan være økonomisk fordelagtig ved arealstørrelser på ned til ca 10 ha under forudsætning af kemikalieudgifter på 1000 kr/ha ved bredsprøjtning.

Båndsprøjtning skønnes ligeledes at kunne reducere anvendelsen af fungicider og insecticider i rækkedyrkede kulturer.

Båndsprøjtningsudstyr kan ret enkelt skærmes så afdrift ved sprøjtningen reduceres meget væsentligt (Jensen & Spliid, 1998). Ud over at reducere tabet til omgivelserne har afskærmning en anden væsentlig funktion. I de tilfælde hvor sprøjtning foretages op af en nabokultur der er tæt på høsttidspunktet er det vigtigt at undgå selv minimale tab til nabokulturen der kan medføre restindhold på denne. Det er ikke dokumenteret om afskærmningen af båndsprøjtningsudstyr har indflydelse på effekten af de anvendte midler.

Dysevalget har også stor betydning for afdriften ved såvel bred- som båndsprøjtning. Ved anvendelse af grovtforstøvende luftinjektionsdyser reduceres afdriften i forhold til traditionelle fladsprededyser med ca 90%. En så stor reduktion er i samme størrelsesorden som det der opnås ved afskærmning af traditionelle fladsprededyser. Hvor afskærmning ikke forventes at have negativ effekt på den biologiske effekt af de udsprøjtede midler er der konstateret en meget markant effektnedgang når luftinjektionsdyserne anvendes til visse krævende sprøjtninger i landbrugsafgrøder (Jensen, 1999). Luftinjektionsdyser bør derfor afprøves effektmæssigt til nogle repræsentative planteværnsopgaver i frilandsgrønsager før de anbefales anvendt.

Referencer i afsnit 3

Andreasen C (1998). Orienterende undersøgelser vedrørende UV-lys til ukrudtsbekæmpelse. 15. Danske Planteværnskonference / Ukrudt, DJF rapport nr. 2, 171-177.

Ascard J (1990). Weed control in ecological vegetable farming. In: Proceedings of the Ecological Agriculture (ed. A Granstedt) Nordiske Jordbrugsforskeres Forening, Scandinavia, Seminar 166, 178-184.

Baumann D.T., Potter C.A. & Müller-Schärer H. 1993. Zeitbezogene Schadensschwellen bei der Integrierten Unkrautbekämpfung im

Freilandgemüsebau. 8^th EWRS Symposium “Quantitative approaches in weed and herbicide research and their practical application”, Braunschweig, 807-813.

Bleeker P. & Weide Rv (2000). Management of weeds in lettuce: false seedbed, soil preparation and mechanical weed control options. Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 15. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Bloemhard CMJ & Arts MWMF (1992). Thermal inactivation of weed seeds and tubers during drying of pig manure. Netherlands Journal of Agricultural Science, 40 (1), 11-19 Bontsema J, Asselt CJv & Vermeulen GD (2000). Intrarow weed control.

Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 55. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Bødker L. & Noyé G. (1994). Effekten af varmebehandling af overfladejord i nåletræssåbede over for ukrudt og rodpatogene svampe. 11. Danske

Planteværnskonference / Ukrudt, 239-248.

Christensen S, Walter AM, Jørgensen MH 2000. Viden og teknologi til positionsbestemt ukrudtsbekæmpelse. 17. Danske Planteværnskonference, DJF Rapport nr 24, 15-24.

Tabel 10.  
Oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt frilandsgrønsager.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 10‘‘

Creamer NG, Bennett MA, Stinner BR, Cardina J, Regnier EE, 1996. Mechanisms of weed suppression in cover crop-based production systems. HortScience 31:410-413

Davies DHK, Stockdale EA, Rees RM, McCreath M, Drysdale A, McKinlay RG & Dent B. (1993). The use of black polyethylene as a preplanting mulch in vegetables: Its effect on weeds, crop and soil. Proceedings of the Brighton Crop Protection Conference – Weeds, 467-472 Fogelberg F (2000). Electroporation – can we control weed seeds by the use of electric pulses applied in soil? Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 50. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Friis, K. et. al 1998. Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen. Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% og et 0% scenarium indenfor havebrugets produktion af frilandsgrønsager og havefrø. Rapport udarbejdet til Pesticidudvalget 1998.

Giles DK & Slaughter DC 1997 Precision band spraying with machine-vision guidance and adjustable yaw nozzles. Transactions of the ASAE, 40, 29-36. Grevsen, K. 2000. Competitive ability of pea (Pisum sativum L.) cultivars against weeds. In: Proceedings of the 13^th International IFOAM Conference. Ed: Alföldi, T., Lockeretz, W. and Niggli, U.,vdf Hochschulverlag AG an der ETH Zürich, p179.

Grevsen, K. og Sørensen, J.N., 2001. Planteløg kontra såløg. Grønne Fag 20, 3 Grundy AC, Green JM, & Lennartsson M. (1998). The effect of temperature on the viability of weed seeds in compost. Compost Science and Utilization, 6:3, 26-33 Hagelskjær L. & Korsgaard, M.1992. Økologisk gulerodsdyrkning. NJF-Utredning/Rapport nr. 84, pp 4.

Heisel T, Schou J, Christensen S & Andreasen C (2001). Cutting weeds with a CO2 laser. Weed Research, 41, 19-29.

Horowitz M. (1993). Soil cover for weed management. In: Non Chemical Weed Control. Communications of the Fourth International Conference I.F.O.A.M., Dijon, France. (J.M. Thomas, ed.), pp. 149-154. ENITA; Quétigny, France.

Information from St. Regis Paper Company Ltd. (1997). Danish agency of St. Regis products: Mike Palmer, Oscar E. Svensson & Co a/s OESCO, Vimmelskaftet 39A, 3. DK-1161 Copenhagen K, Denmark.

Jensen, J. og Hansen, O.B. (1999) Plant og få bedre løg. Økologisk Jordbrug, 3, 13.

Jensen, P.K. 1999 Effekt af nye dysetyper. 2. Markforsøg. 16. Danske Planteværnskonference - Ukrudt, DJF Rapport nr 9, 137-146.

Jensen, P.K. & Spliid, N.H. 1998 Afdrift fra sprøjteudstyr til svampebekæmpelse i jordbær. Effekt af afskærmet jordbærbom og ledsageluft til alm. marksprøjte. 15.

Danske Planteværnskonference - Ukrudt, DJF Rapport nr 3, 229-238. Jørgensen, M.H., Kristensen, E.F., Melander, B. & Griepentrog, H.W. (2000).

Band heating for intra-row weed control. Annual Status report 2000 and Application for Continuation in 2001. Research in organic farming 2000-2005 (DARCOFII).

Kurstjens, D.A.G., Kouwenhoven, J.K., Bleeker, P., Weide, R.Y., Ascard, J. & Baumann, D.T. (1999). Recent developments in physical weed control. 11^th EWRS Symposium, Basel Switzerland, pp. 12.

Linke, K.H. (1994). Effects of soil solarization on arable weeds under Mediterranean conditions: control, lack of response or stimulation. Crop Protection 13, 115-120.

Looman, B.H.M., Lutterveld, G.J. & Kouwenhoven, J.K. 1999. Intra-row mechanical weed control in nursery stock. 11th EWRS Symposium Basel 1999, 123.

Melander, B. (1998a). Interactions between soil cultivation in darkness, flaming, and brush weeding when used for in-row weed control in vegetables. Biological

Horticulture and Agriculture, 16(1), 1-14.

Melander, B. (1998b). Economic Aspects of Physical Intra-Row Weed Control in Seeded Onions. Proceedings of the 12^th International IFOAM Scientific Conference, Mar del Plata, 180-185.

Melander, B. (1998c). A review of the major experiences with weeds in non-inversion tillage systems within the European Economic Community (EEC).

Proceedings EU-Conserted Action – No-Tillage Workshop IV, Final Report, 63-68.

Melander, B. (2000). Mechanical weed control in transplanted sugar beet. Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 25. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Melander, B. & Hartvig, P. (1997). Yield responses of weed-free seeded onions [Allium cepa (L.)] to hoeing close to the row. Crop Protection, 16 (7), 687-691.

Melander, B., Korsgaard, M. & Willumsen, J. (1999). Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager. 16. Danske

Planteværnskonference / Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug / Sygdomme og skadedyr, 85-95. Melander, B. & Rasmussen, K. (2000). Reducing intrarow weed numbers in row crops by means of a biennial cultivation system. Weed Research, 40(2), 205-218 Melander, B. & Willumsen, J. (2000). Striglen kan holde løg og porre rene. Økologisk Jordbrug 7 april, 13.

Nielsen, V. & Larsen, E.K. (1991). Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug. I. Litteraturstudier. Kortlægning. Foreløbige resultater. Statens Jordbrugstekniske forsøg, Danmark. Orientering, 73.

Rasmussen, J. (1995). Penge i radrensning og båndsprøjtning. Landsbladet Mark, nr. 4, 20-23.

Rasmussen, J. & Ascard, J. 1995. Weed Control in Organic Farming Systems. In: Ecology and Integrated Farming Systems. Edited by D.M. Glen, Greaves M.P. &

Anderson H.M: 49-67. Wiley Publishers, UK.

Rydahl P 2000. PC-Planteværn – faktorer i ukrudtsbekæmpelsen, som påvirker behandlingsindeks. 17. Danske Planteværnskonference, DJF Rapport nr 24, 77-86.

Søgård H. T. & Melander B. 2000. Automatisk styring af redskaber til ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder – tekniske og biologiske aspekter. 17.

Danske Planteværnskonference 2000, DJF-rapport nr. 24, 45-57.

Thompson AJ, Jones NE, & Blair AM. The effect of temperature on viability of imbibed weed seeds. Annals of Applied Biology, 130, 123-134 Unwin R.J. & Richardson S.J. (1996). Food safety aspects of the use of paper mulch in horticulture. ADAS-report, July 1996, pp. 14.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |