| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

2 Belastning og eksponering

2.1 Forbrug og miljøeffekt

2.1.1 Indledning

Ved miljøvurdering af avl af frilandsgrønsager bevæger vi os i et økosystem som på mange måder ligner det man kender fra avl af landbrugsprodukter som roer, fodermajs, kartofler og lignende. I nogle tilfælde er pesticidforbruget forskelligt fra landbrugets, dels ved at der anvendes andre pesticider, dels ved at behandlingshyppigheden er forøget (se nedenfor). Dog er en landbrugsafgrøde som kartofler også pesticidkrævende. Så skillelinien mellem hvad der er landbrugsafgrøder og grønsager er ikke altid klar. Som habitat for naturligt dyre-og planteliv ligner grønsagsproduktionen ligeledes nogle landbrugsafgrøder. Selve afgrøden kan ud over at fungere som skjul eller jagtmark også være attraktiv som føde for fugle, pattedyr og diverse leddyr. De ofte mere intensive driftsformer med pesticider, overdækning og kunstvanding reducerer dog typens habitatmæssige kvalitet. Kunsten er at give naturindholdet gode vilkår under de betingelser der hedder grønsagsavl uden at skade produktionen.

2.1.2 Forbrug

Insekticiderne og fungiciderne er opgjort ved at estimere det samlede forbrug udfra landsstatistikkerne (tabel 1). Herbicidforbruget er et skøn over praksis i de enkelte afgrøder (tabel 2). I bilag 1 er angivet det estimerede forbrug af de enkelte aktivstoffer.

Tabel 1.
Forbrug af insekticider og fungicider, aktivstof og behandlingshyppighed (B.H.)

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

Forbruget af insekticider svinger fra 0,3 - 0,6 kg per ha og B.H. fra 1-3 midlet over alle afgrøder. Forbruget af fungicider svinger fra 1,3 - 3,5 kg per ha og B.H. fra 1-3 midlet over alle afgrøder. I perioden er et enkelt middel blevet forbudt.

Herbicidforbruget svinger fra 0,8 – 2 kg per ha og B.H. fra 1-1,9 midlet over alle afgrøder. Inden for de enkelte afgrøder svinger B.H. mellem 0,2 og 5.

Tabel 2.
Herbicidforbrug, ekspertskøn


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘

2.1.3 Risiko for grundvand og overfladevand

Betydningen af grøntsagsproduktion for pesticidpåvirkningen af grund- og overfladevand er meget lidt belyst i den danske og internationale litteratur. Derfor er en stor del af dette afsnit baseret på almene betragtninger. Rækkeafgrøder som porre og løg er en stor del af vækstsæsonen åbne, dvs. plantedækket bliver først tæt ret sent på sæsonen. Ved sprøjtning på bar mark eller ukrudt på kimbladstadiet afsættes der mest sprøjtemiddel på jorden. Når afgrøden vokser gennem sæsonen vil der ved sprøjtning afsættes mere og mere pesticid på afgrøden og mindre og mindre på jorden. I en tæt afgrøde kan afsætningen på jorden være 10% af doseringen. Ved anvendelse af den samme dosering og samme klima vil udvaskningsrisikoen i en åben afgrøde derfor være større, da en større pesticidmængde afsættes på jorden. Åbne afgrøder har større behov for herbicidbehandling på grund af den lys og plads der er til ukrudtet. Når der sprøjtes på bar mark kan sandsynligheden for udvaskning være større på grund af mindre biologisk aktivitet og materiale i rodzonen. Modsat kan der være færre ormegange, rodkanaler mv. hvorved markens dræningsevne mindskes og vandet samles over jorden. Herved stiger risikoen for overfladeafstrømning hvis dyrkningsfladen hælder. Risikoen for overfladeafstrømning i form af erosion er ligeledes højere på bar mark og i rækkeafgrøder, hvor der er færre planterødder til at holde sammen på jorden.

Grønsager som rækkeafgrøde er ikke forskellig fra roer og kartofler, som også pesticidbehandles forholdsvis ofte sammenlignet med f.eks. korn og raps. I en sammenlignende undersøgelse af vandgennemstrømningen under en kartoffelmark og en bygmark målt vha. bromid (bindes ikke og biologisk inaktiv) som tracer fandtes den hurtigste nedadgående bevægelse under den første (Ole Stig Jacobsen GEUS – personlig meddelelse). Hvor den nedadgående vandbevægelse i bygmarken var meget langsom (måneder eller ikke forekommende), var den hurtig (få timer for gennembrud af rodzonen) i kartoffelmarken i forbindelse med vanding eller regnvejr. Stedet var Fladerne Bæk på Karup hedeslette på sandjord. Selvom kartofler ikke er med i nærværende projekt giver ovennævnte resultater grund til at tro at andre rækkeafgrøder som porrer, løg og gulerødder til en vis grad vil udvise lignende nedsivning, omend i lidt mindre grad da der ikke i samme grad laves volde der kan samle vandet ved disse afgrøder. Der er også belæg for at formode at der med vandet kan ske en nedsivning af pesticider til det øvre grundvand. Således viser en helt ny undersøgelse at regelret pesticidanvendelse ved kartoffelavl på sandet jord kan medføre udvaskning af pesticider (Lindhardt et al., 2001). I undersøgelsen fulgtes tre pesticider. Ud fra det første års undersøgelser af udvaskning af mancozeb, linuron og metribuzin har man ikke fundet udvaskning af de to førstnævnte eller deres nedbrydningsprodukter. Linuron bindes stærkt til jorden og en endelig konklusion må afvente resultaterne fra 2001. To restprodukter fra nedbrydningen af metribuzin blev udvasket til 2 m’s dybde i koncentrationer over 0,1 µ/l. Det øvre grundvand findes i 3 – 4 m’s dybde.

I en amerikansk undersøgelse fra et sandjordsområde på 29 km² i Wisconsin hvoraf kunstvandet grønsagsproduktion udgør 22%, fandt man således at 54% af hele arealet var påvirket af en 3 til > 16 m tyk underjordisk front ”sky” af forurening fra produktionen (Kraft et al., 1999). Det meste af forureningen bestod af forhøjede niveauer af udvaskelige kationer fra gødskning og medfølgende anioner. Men der var også forhøjede niveauer af pesticider (alachlor, atrazine, carbofuran, metolachlor og metribuzin). Hvor niveauerne uden for det påvirkede område samlet set var mindre end 1 µ/l, var koncentrationen inden for området op til 8 µ/l. Forfatterne konkluderer at jordbruget begrænser værdien af grundvandet fordi brøndene i området er ude af stand til at indvinde upåvirket grundvand og at resultaterne er overførbare til andre lignende områder med våde sandede jorder. På denne baggrund og sammenholdt med tidligere fund af nedbrydningsprodukter fra metribuzin i grundvand kan det ikke udelukkes at pesticidanvendelse ved avl af grønsager og visse landbrugsprodukter kan medføre pesticidudvaskning til det øvre grundvand.

Som en validering af at pesticidbehandling i rækkeafgrøder har en større sandsynlighed for at forurene grund- og overfladevand, er det nærliggende at analysere data fra overvågningen af grund- og overfladevand. Man skulle så forvente, at de pesticider der benyttes i rækkeafgrøder forekom hyppigere i analyser af grund-og overfladevand, hvis alt andet er lige. Men alt andet er ikke lige, idet stofferne ikke er lige mobile og persistente, de anvendes i forskellige mængder, der analyseres kun for en del af pesticiderne, detektionsgrænsen er forskellig for forskellige stoffer osv.

Data fra det nye vandovervågningsprogram er knapt nok behandlede og tilgængelige, men vil senere kunne hjælpe til at afklare relationerne.

2.1.4 Effekt af pesticider på markens flora og fauna

Insektfaunaen i roer og kål er meget påvirkede af ukrudtet. Ukrudtsplanterne tiltrækker og danner specifikt grundlag for en række planteædende insekter fra meget forskellige familier så som thrips, tæger, sommerfugle og bladbiller (Elmegaard and Pedersen, 2001). Blomsterbesøgende arter kan også tiltrækkes af blomstrende ukrudt (Cowgill et al., 1993). Rovlevende og svampeædende insekter kan tiltrækkes af ukrudtspletter i søgen efter føde eller dækning (Purvis, 1984; Speight and Lawton, 1976; Powell, 1984; Hald and Elmegaard, 1989; Reddersen et al., 1998). Edderkopper kan foretrække ukrudtspletter, hvor vegetationsstrukturen er mere favorabel, fordi der er flere byttedyr og mikroklimaet er bedre. En øget forekomst af prædatorer i parceller med ukrudt kan bevirke at skadelige insekter så som ferskenbladlus i roer (Dewar et al., 2000) eller kålsommerfugle trives ringere i rosenkål (Dempster, 1969).

Udbyttet i rækkeafgrøderne er imidlertid meget følsomt overfor ukrudtstætheden. Det kan derfor være vanskeligt at udnytte de gavnlige effekter af ukrudtet i en IP strategi.

Agerlandets fugle er både direkte og indirekte påvirkede af ukrudtsbekæmpelsen i markerne. For eksempel trives gulspurv, lærke, agerhøne og fasan bedre i marker med ukrudt eller sprøjtefri zoner (Petersen, 1995; Green, 1984; Odderskær et al., 1997; Hill, 1985) især på grund af ukrudtets virkning på insekttætheden.

En forholdsvis hyppig anvendelse af insekticider er med til at forarme faunaen i flere rækkeafgrøder. Flere meget effektive og bredspektrede midler benyttes i grønsager på grund af svært bekæmpelige skadevoldere bl.a. nede i jorden. Herved påvirkes også jordfaunaen, der ellers ved bomsprøjtninger i nogen grad er beskyttet mod eksponering nede i jorden.

Den ringe forekomst af leddyr i ukrudtsfrie og insekticidbehandlede rækkeafgrøder er formentlig også en af årsagerne til at disse afgrøder rummer en fattig fuglefauna sammenlignet med græs og kornmarker.

Flere af de anvendte insekticider, incl. granulater og bejdsemidler, i grønsager er giftige for fugle (chlorfenvinfos, imidacloprid, carbofuran (ikke godkendt længere)). Netop granulater og bejdsede frø udgør en stor risiko for frøædende fugle, hvis ikke de dækkes med jord ved udsåning. Spirende planter fra bejdsede frø indeholder imidlertid stadigt høje koncentrationer af insekticidet og kan udgøre en risiko for visse fuglearter. En del af de insekticider der virker giftigt på fugle virker samtidigt repellerende eller fuglene mister appetitten før en lethal dosis er indtaget (Grieg-Smith, 1987). Det er formentlig en af de vigtigste årsager til, at der meget sjældent berettes om dødfundne fugle fra marker hvor de giftige midler er blevet anvendt.

2.2 Godkendte pesticider

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler mod ukrudt, sygdomme og skadedyr til frilandsgrønsager er i stor udstrækning begrænset i udvalget af godkendte midler. Revurderingen i forbindelse med regeringens pesticidhandlingsplan fra 1986 medførte en kraftig reduktion i antallet at godkendte aktivstoffer (Anon 1997), og dette har fået som konsekvens, at der i nogle kulturer, f.eks. gulerødder og kinakål, pt. ikke findes godkendte svampemidler til bekæmpelse af alvorlige bladsygdomme som Alternaria spp..

Endvidere er en række aktivstoffer forsvundet fra markedet fordi de ikke blev søgt genregistreret på grund af utilstrækkelig dokumentationen eller fordi firmaerne undlod at søge, fordi man vurderede at markedspotentialet ikke ville give dækning for omkostningerne. For at kunne løse en række akutte problemer, har erhvervet været nødsaget til at søge en række dispensationer for anvendelse at aktivstoffer, hvor der er indført brugsforbud. Miljøstyrelsen har givet flere dispensationer, men til begrænset anvendelse i forhold til det oprindeligt tilladte og kun for en begrænset periode. På en række anvendelsesområder mangler der alternativer til de udgåede midler.

Samtidig sker der i disse år færre anmeldelser af midler til godkendelse for det danske marked i kulturer inden for gartneri og frugtavl. Dette skyldes formentlig primært markedspotentialet for pesticider, men måske også at de danske myndigheder ved vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers økotoksikologiske og sundhedsmæssige effekter har mulighed for at anvende ’egne’ sikkerhedsfaktorer. Miljøstyrelsen har for en række økotoksicitetsdata indført sikkerhedsfaktorer, der er op til 10 gange højere end de sikkerhedsfaktorer, der er nedfældet i Rådsdirektiv 97/57/EF - ”De ensartede principper”. Herudover er der en tendens til, at Danmark udøver mere konservative skøn end fastsat i vejledende EU-dokumenter eller af andre medlemslande med hensyn til nedvaskning, persistens og felt/mesokosmosforsøg i forbindelse med vurderingen af pesticider. Disse forhold kan være årsagen til at visse midler ikke søges godkendt i Danmark eller at der først søges, når midlerne er blevet markedsført i andre lande.

Der skal i øvrigt henvises til Bichel-udvalgets rapport fra underudvalg om Lovgivning s. 26-34, der gennemgår EU-direktivers krav til godkendelsesordning af plantebeskyttelsesmidler, og til Kirsten Jensen-udvalgets kapitel 6.9 ’Reguleringsmæssige aspekter’.

En mulighed for at afhjælpe mangelsituationer er en såkaldt ”offlabel” godkendelse, d.v.s. godkendelse af et middel, der allerede er godkendt til andet formål. Det kan søges af avlere, brancheorganisationer, producentforeninger og lignende. Kravet er at ansøgeren skal indlevere effektivitet- og eventuel restkoncentrationsdata for den ansøgte anvendelse. Hvis ansøgningen imødekommes, vil anvendelse ikke komme på etiketten men det er ansøgerens forpligtigelse at informere brugere om de betingelser, der er knyttet til offlabel anvendelsen. Firmaet, der producerer midlet er alene ansvarlig for midlet kvalitet. I tabel 3 og 4 er vist oversigter over svampe- og insektmidler, der er godkendt til anvendelse til frilandsgrønsager samt hvilke skadevoldere godkendelsen omfatter. I tabel 5 er tilsvarende anført en oversigt over godkendte herbicider og i hvilke grønsagsarter midlerne er beregnet til. Hvor der er nye aktivstoffer under godkendelse er dette anført. Efterfølgende er givet en række kommentarer til de enkelte områder.

2.2.1 Fungicider

Tabel 3.
Godkendte svampemidler pr. 1/3 2001


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3‘‘

Som det fremgår af tabel 3, er der er kun godkendt få aktivstoffer og bortset fra mancozeb, er det til meget specifikke anvendelser. For flere kulturer, bl.a.

Tabel 4
Godkendte insektmidler pr. 1/3 2001


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4‘‘

gulerødder og kinakål findes der ingen godkendte midler og for andre kun et enkelt. Af akutte mangelområder kan nævnes løggråskimmel i løg, der kan volde store tab på lager, midler mod gråskimmel og skulpesvamp i kål til lagring og mod ærteskimmel iærter. Denne situationen betyder at i mange kulturer er avlerne tvunget til at basere svampebekæmpelsen på forebyggende sprøjtninger med mancozeb.

Der er i øjeblikket ingen ansøgning hos Miljøstyrelsen på godkendelse af nye midler. Kun et enkelt nyt middel, azoxystrobin, forventes søgt godkendt i Danmark, men udviklinsforsøgene foregår i andre lande, så hvornår ansøgning for Danmark kan forventes er uvist.

2.2.2 Insecticider

Skadedyrsbekæmpelsen i frilandsgrønsager sker for det meste med et pyrethroid eller med et fosformiddel. Ingen af de nyere specifikke insektmidler er søgt godkendt i Danmark og efter flere ældre midler er forsvundet, er der alvorlige problemer i flere kulturer. Der skal bl.a. nævnes problemer med bekæmpelse af kålfluer i kål, gulerodsfluer i gulerødder og salatbladlus i salat. Disse problemer forsøges bl.a. forebygget ved import af frø, der i producentlandet er bejdset med insektmidler, der ikke er godkendt til anvendelse i Danmark. Denne fremgangsmåde er ifølge Miljøstyrelsen lovlig, såfremt midlet er tilladt i det land, hvor frøet er blevet produceret. Det drejer sig i øjeblikket om blomkålsfrø, der bejdses med chlopyrifos og salatfrø, der bejdses med imidacloprid.

2.2.3 Herbicider

Ukrudtsbekæmpelse i de enkelte frilandsgrønsager kræver hver sin strategi, hvor herbicid eller herbicidkombinationer kombineres med mekanisk metoder, afhængig af kulturtid, ukrudtstryk og jordtype, for opnåelse af den rigtige ukrudtsbekæmpelse i kultursammenhænget. Det er derfor vigtigt, at avleren har et stort kendskab til midlernes virkning på enkeltukrudtsarterne ved forskellige behandlingskombinationer. Egentlig håndlugning vil være en nødvendighed i mange grønsager, især i arter med lille konkurrenceevne og i småkulturer af grønsager.

Generelt er der relativt få herbicider til rådighed i frilandsgrønsager, sammenholdt med konkurrerende lande. I flere arter er der kun enkelte herbicider til rådighed for løsningen af aktuelle ukrudtsproblemer. Det skal bemærkes, at linuron ,der udgør hovedhjørnestenen i ukrudtsbekæmpelsen i skærmplanterne med flere, bliver trukket tilbage fra det danske marked juni 2001. Det er umiddelbart ikke muligt at erstatte linuron med nogle af de andre godkendte midler.

For metamitron og napropamid mangler effektivitetsafprøvning og muligvis fastsættelse af MLR på nye formuleringer.

Tabel 5.
Godkendte herbicider pr. 8/5 2001.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5‘‘

Referencer i afsnit 2.

Cowgill, S.E., Wratten, S.D. and Sotherton, N.W., 1993. The Effect of Weeds on the Numbers of Hoverfly (Diptera, Syrphidae) Adults and the Distribution and Composition of Their Eggs in Winter Wheat. Annals of Applied Biology, 123(3): 499-515.

Dempster, J.P., 1969. Some effects of weed control on the numbers of the small cabbage white Pieris rapae L.) on brussels sprouts. J. Appl. Ecol., 6: 339-345. Dewar, A.M., Haylock, L.A., Bean, K.M. and May, M.J., 2000. Delayed control of weeds in glyphosate-tolerant sugar beet and the consequences on aphid infestation and yield. Pest Management Science, 56(4): 345-350.

Elmegaard, N. and Pedersen, M.B., 2001. Flora and fauna in Roundup tolerant fodder beet fields. NERI-technical report, 349: 1-39.

Green, R.E., 1984. The feeding ecology and survival of partridge chicks (Alectoris rufa and Perdix perdix) on arable farmland in East Anglia. Journal of Applied Ecology, 21: 817-830.

Grieg-Smith, P.W., 1987. Hazards to wildlife from pesticide seed treatments.

BCPC monograph no 39, Application to seeds and soil: 127-134. Hald, A.B. and Elmegaard, N., 1989. Sprøjtefri randzoner i kornmarker.

Naturforvaltnings- og driftaspekter. 6. Danske Planteværnskonference: 40-50. Hill, D.A., 1985. The feeding ecology and survival of Pheasant chicks on arable farmland. Journal of Applied Ecology, 22: 645-654.

Kraft, G.J., Stites, W. and Mechenich, D.J., 1999. Impacts of irrigated vegetable agriculture on a humid north- central US sand plain aquifer. Ground Water, 37(4): 572-580.

Lindhardt, B., Kjær, J. and Olsen, P., 2001. Udvaskningen af pesticider fra kartoffeldyrkning på sandjørd, vurderet ud fra markforsøg. DJF-rapport, 40: 57-67.

Miljøstyrelsen 1997. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10 1997.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 1996.

Miljøstyrelsen 1998. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1998.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 1997.

Miljøstyrelsen 1999. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1999.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 1998.

Miljøstyrelsen 2000. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 11 2000.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 1999.

Odderskær, P., Prang, A., Elmegaard, N. and Andersen, P.N., 1997. Skylark Reproduction in Pesticide Treated and Untreated Fields. 32, Ministry of the Environment and Energy, Danish Environmental Protection Agency, Copenhagen.

Petersen, B.S., Falk, K., Bjerre, K. D., 1995. Yellowhammer Studies on Organic and Conventional Farms, Danish Environmental Protection Agency, Copenhagen.

Powell, G.V.N., 1984. Reproduction by an altricial songbird, the Red-winged Blackbird, in fields treated with the Organophosphate insecticide Fenthion.

Journal of Applied Ecology, 21: 83-95.

Purvis, G.C., J.P.,, 1984. The influence of weeds and faryard manure on the activity of Carabidae and other ground-dwelling arthropods in a sugar beet crop. Journal of Applied Ecology, 21: 271-283.

Reddersen, J., Elmholt, S. and Holm, S., 1998. Indirect effects of fungicides and herbicides on arhthropods. 44, Danish Environmental Protection Agency, Copenhagen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |