| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

5 Alternative metoder - skadedyr

5.1 Problemstilling

Der findes en række betydende, dvs. mere eller mindre skadevoldende dyr ved dyrkning af grønsager. Skaderne kan opstå i hele dyrkningsprocesen fra frø/plante til høstet produkt og for visse skadedyrs vedkommende videreføres under transport og lagring. Skaderne kan bestå af gnav, sug, stik eller tilsvining af planter/produkter forårsaget enten direkte af skadedyret eller via æglægning og larveudvikling i diverse planteorganer. Visse sugende skadedyr som f.eks. bladlus kan endvidere ved deres sugninger bringe smitte med virus fra en plante/mark til en anden og dermed indirekte forstærke angreb af problematiske og vanskeligt bekæmpelige virussygdomme.

Mange skadedyr lever en del af deres livscyklus i jorden selvom formeringen og skadedyrenes livsbetingelser er meget knyttet til plantevæksten. For skadedyr med hvile- eller diapausestadier i jorden er dyrkningsproblemerne delvist knyttet til sædskiftet og skadedyrets værtsplanter.

5.2 Nøgleskadedyr

De alvorligste skadedyr i frilandsgrønsager hører til blandt insekterne og det vil være disse, der primært omtales i det følgende. Inden for hver grønsagsart kan man tale om de mest betydende skadevoldere som artens ’nøgleskadedyr’. Gennem 2 spørgeskemaundersøgelser i henholdsvis konventionelle (Percy-Smith & Bligaard 1992) og i økologisk dyrkede grønsagsbedrifter (Langer 1995) samt ved dialog med konsulenter inden for Frugt- og Grønt Rådgivningen (Friis et al 1998) er identificeret en række sådanne nøgleskadedyr i de mest dyrkede grønsager på friland.

Det er af betydning at bemærke, at opfattelsen af et skadedyrs relative betyd-ning kan afhænge af de bekæmpelsesmetoder, der anvendes i afgrøden. Et givent skadedyr kan fremtræde som mindre betydende i en given bekæmpelsessituation, mens det kan fremtræde som et nøgleskadedyr i en anden situation. Så længe fx pyretroider regelmæssigt anvendes til bekæmpelse af gulerodsfluen, vil ageruglen holdes nede som en sidegevinst. Hvis man imidlertid forestiller sig en situation, hvor pesticider ikke er tilladt, vil ageruglen sandsynligvis få stigende betydning som skadedyr i gulerødder. Forekomsten af visse skadedyr er endvidere stærkt fluktuerende fra år til år alt afhængig af vejrforholdene. Kålbladlus er fx oftest uden betydning, men kan optræde meget talrigt under for arten favorable forhold. Rangordningen af de oplistede nøgleskadedyr afspejler derfor ikke en rækkefølge i betydning, men giver blot en liste over skadedyr, der kan forårsage alvorlige skader og udbyttetab.

5.2.1 Nøgleskadedyr i gulerødder

Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘

Gulerodsfluen er det mest betydende skadedyr i gulerødder, delvis som følge af dens regelmæssige tilstedeværelse i gulerødder og delvis fordi den direkte skader den del af planten, der høstes – selve guleroden – hvorved hver angrebet gulerod bliver usælgelig. Ageruglen kan under favorable vejrforhold i visse år medføre omfattende skader. Nematoder er typisk et problem i områder med en høj intensitet af gulerodsdyrkning, fx Lammefjorden, hvor sædskiftemønstret er domineret af gulerødder.

5.2.2 Nøgleskadedyr i kål

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘‘

Den lille kålflue er det alvorligste skadedyr i kål, idet blot få larvers angreb på rødderne af en plante kan volde næsten ødelæggende skader på planten. Trips må betegnes som det næst alvorligste skadedyr i kål; skaden kan ske ved sug på bladene og især fremspirende og unge planter er udsatte. Men også skader på større planter og i produkter der skal høstes som hovedkål, kan være alvorlige.

5.2.3 Nøgleskadedyr i løg og porre

Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘

Betydningen af de nævnte skadedyr i løg og porre skifter typisk fra sæson til sæson og med adgangen til virkningsfulde pesticider.

5.2.4 Nøgleskadedyr i salat

Klik på billedet for at se html-version af: ‘‘

Forbrugernes accept af bladlus i salat er ekstrem lav; EU’s handelsnormer forudsætter at produktet er praktisk taget fri for lus. En enkelt bladlus gør et salathoved usælgeligt. Som følge heraf betragtes bladlus som hovedproblemet isalat. Den indirekte skade af bladlusenes sugning i form af smitte med væksthæmmende virussygdomme kan i enkelte år volde betydelig skade.

5.2.5 Nøgleskadedyr i ært

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘‘


De fleste insekticidbehandlinger i ært er rettet mod ærtevikleren, men trips og bladlus kan også give alvorlige skader på især udviklingen af blomster og bælge.

5.2.6 Grupper af skadedyr der er almindelige i alle frilandsgrønsager

Til trods for, at bestemte skadedyr er associerede med hver afgrøde, kan de fleste skadedyr kategoriseres i grupper af fluer, sommerfuglelarver, bladlus, trips, snudebiller og nematoder. Kemiske og alternative bekæmpelsesstrategier mod skadedyrene i disse grupper er i princippet de samme uanset afgrøden. Hvis fx biologisk bekæmpelse af sommerfuglelarver er muligt i kål, så vil det i princippet også være muligt i løg. Metoden skal imidlertid nødvendigvis tilpasses til de givne sommerfuglelarver og til dyrkningsforholdene i løg.

5.3 Alternative metoder til forebyggelse eller bekæmpelse

Den følgende præsentation af alternative bekæmpelsesmetoder er ikke struktureret efter skadedyrart eller afgrøde, men prøver snarere at understrege mekanismerne bag de respektive alternative bekæmpelsesmetoder.

Der beskrives bekæmpelsesstrategier, som i de fleste tilfælde er rettet mod at nedsætte tætheden af et skadedyr ved udnyttelse af naturlige fjender – parasitoider, prædatorer og insektpatogener. At gøre brug af et skadedyrs naturlige fjender på den ene eller anden måde betegnes biologisk bekæmpelse. Termen ’biologisk bekæmpelse’ refererer til tre kategorier (DeBach 1964):

• klassisk biologisk bekæmpelse,
• augmentativ biologisk bekæmpelse,
• konserverende biologisk bekæmpelse.

Termen ’klassisk biologisk bekæmpelse’ anvendes til at beskrive import og etablering af eksotiske naturlige fjender i et nyt miljø. Introduktionen af nye (eksotiske) naturlige fjender er sædvanligvis baseret på det forhold, at mange skadedyr i jordbruget er blevet introduceret til et givent geografisk område ved et tilfælde, mens deres indfødte naturlige fjender er blevet ladt tilbage (DeBach 1964). Klassisk biologisk bekæmpelse er brugt med succes især overfor skadedyr i den Nye verden, hvor nye skadedyr typisk er introduceret fra den Gamle verden. ’Augmentativ biologisk bekæmpelse’ refererer til udsætninger af masseproducerede naturlige fjender til det pågældende skadedyr (DeBach 1964). Et klassisk eksempel på denne form er den i praksis udbredte udsætning af rovmider mod spindemider i væksthusgrønsager.

’Konserverende biologisk bekæmpelse’ involverer anvendelsen af strategier og tiltag, som manipulerer med miljøet, dvs. de naturlige fjenders habitat, således at fjendernes overlevelse og deres fysiologiske og adfærdsmæssige formåen forbedres (Barbosa 1998). Formålet med konserverende biologisk bekæmpelse er at forbedre effektiviteten af især indfødte naturlige fjender. Konserverende biologisk bekæmpelse inkluderer mange måder, hvorpå miljøet kan modificeres på en favorabel måde til gavn for ønskværdige organismer. Pløje- eller høsttidspunkt kan justeres til de naturlige fjenders fordel. Lav fugtighed kan forøges ved anvendelse af efterafgrøder. Plantediversiteten i et agroøkosystem kan være en vigtig forsyningskilde for naturlige fjender (Barbosa 1998, Picket & Bugg 1998). Potentielt alternative metoder, som er anvendelige overfor skadedyr i frilandsgrønsager, og som er baseret på konserverende biologisk bekæmpelse diskuteres under efterafgrøder, samdyrkning, blomstrende planter, sædskifte og dyrkningsmæssige forhold.

Andre tiltag til at reducere skadedyrsangreb som mekaniske barrierer (netdækning) og værtplanteresistens omtales i afsnit 5.3 henholdsvis kapitel 8. I afsnit 5.3.4 diskuteres nytteværdien og nødvendigheden af skadetærskler, skadedyr-afgrøde-modeller og varslingssystemer.

5.3.1 Biologisk (klassisk og augmentativ) bekæmpelse

I det følgende gennemgås de eksisterende og potentielle metoder samt gives en vurdering af mulighederne for anvendelse i praksis.

Masseproducerede naturlige fjender til brug i (augmentativ) biologisk bekæmpelse af skadedyr og nematoder kan rubriceres i ’makrobiologiske’ og ’mikrobiologiske’ midler. Parasitoider, prædatorer og entomopatogene nematoder betegnes som makrobiologiske midler, mens insektpatogene svampe, bakterier, vira og protozoer betegnes som ’mikrobiologiske’ midler.

Nedenstående tabel 13 opsummerer de biologiske bekæmpelsesmidler der for øjeblikket er kommercielt tilgængelige for grønsagsavlere i Danmark.

Tabel 13.
Biologiske bekæmpelsesmidler til rådighed og i brug mod skadedyr i frilandsgrønsager i Danmark ¹


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 13‘‘

De biologiske bekæmpelsesmidler, der anvendes i øjeblikket, falder især i den mikrobiologiske kategori. Til trods for, at de tilgængelige B.t. produkter også anbefales mod viklere, er der ingen rapporter om, at de anvendes mod ærtevikleren. På den anden side er der rapporter om, at Trichogramma brassicae benyttes mod sommerfuglelarver generelt i kål, til trods for, at parasitoiden faktisk kun anbefales mod specifikke arter af sommerfugle.

Dette sammendrag beskriver kort situationen med biologisk bekæmpelse i frilandsgrønsager i Danmark: (1) kun et ganske lille areal behandles til trods for at visse metoder er tilgængelige, (2) visse af de tilgængelige metoder kunne muligvis anvendes også mod andre skadedyr og (3) visse biologiske bekæmpelsesmidler anvendes, selv om deres effektivitet overfor målskadedyret ikke er dokumenteret.

Ud over de virus og B.t. præparater, der anvendes i øjeblikket, kendes adskillige andre biologiske bekæmpelsesmetoder, som har vist lovende resultater i national og international forskning, eller som anvendes i andre lande. Disse metoder bedømmes som værende gode kandidater til videreudvikling til anvendelige produkter eller metoder indenfor en tidsperiode på 3-5 år.

Insektpatogene nematoder.

Insektpatogene nematoder af slægterne Steinernema og Heterorhabditis har i de seneste år givet gode resultater mod den lille kålflue (Philipsen og Nielsen 2001,Nielsen 2000, Schröder et al. 1996) og gulerodsfluen (Jaworska et al. 1998) ikke kun i laboratoriet, men også i markforsøg. Det hollandske nyttedyrsfirma Koppert gennemfører markforsøg med nematoder af Steinernema-slægten mod gulerodsfluen og hævder ligeledes at have fået gode resultater (Cooke 2000). I gulerødder kan nematoderne potentielt også anvendes mod ageruglen, og i kål mod jordlevende larver og pupper af glimmerbøsser (Nielsen 2000).

Trichogramma mod skadevoldende sommerfugle

Flere arter af ægparasitoiden Trichogramma er i mange år blevet anvendt med succes til bekæmpelse af skadevoldende sommerfugle i majsafgrøder og æbleplantager og mod lagerskadedyr (Hassan & Wührer 1997, Hassan 1993) og er kommercielt tilgængelige i Tyskland og andre europæiske lande. Der er udført forskning med lovende resultater med henblik på at vurderer mulighederne for at anvende Trichogramma især mod skadedyr i kål. Klemm (1994) selekterede en Trichogramma-stamme, der kan bekæmpe kålmøl. En anden stamme, der kan bekæmpe Mamestra brassicae i kål, har været kommercielt tilgængelig i Tyskland siden 1997 (Hassan & Wührer, 1997). Eftersom der er opnået gode resultater ved anvendelse af Trichogramma mod æblevikler i æbleplantager, kan det forventes, at også ærtevikler, som er beslægtet med æblevikleren, kan bekæmpes med Trichogramma.

Aleochara sp. / Trybliographa rapae mod lille kålflue

De tre mest almindelige parasitoider, der angriber den lille kålflue i det vestlige og nordlige Europa, er to arter af rovbiller Aleochara og snyltehvepsen Trybliographa rapae (Wishart et al. 1957). Meget af forskningen vedrørende augmentativ biologisk bekæmpelse af den lille kålflue har været koncentreret om A. bilineata, eftersom den er prædatorisk i hele sin livscyklus og fungerer både som prædator og som parasitoid. Mange forfattere har foreslået, at billen A. bilineata sandsynligvis er den mest oplagte kandidat at opdrætte og udsætte mod den lille kålflue, i det mindste i områder, hvor T. rapae ikke forekommer (Finch 1996, Maisonneuve et al. 1996). I andre områder, hvor T. rapae er tilstede, som fx Danmark, kunne det være mere effektivt at udsætte T. rapae(Finch 1996, Finch et al. 1985) . Under alle omstændigheder burde det være muligt at anvende en af de tre parasitoider til bekæmpelse af den lille kålflue. Desværre er den lille kålflue ikke et ideelt insekt at basere en masseopformering af parasitoider på, eftersom kålfluen ikke kan opdrættes på kunstigt substrat. Omkostningerne ved udsætninger af en parasitoid afhænger af det antal af individer, der kræves. De eneste to skøn, der er lavet, varierer mellem 20.000 (Bromand 1980) og 650.000 individer per hektar (Hertveldt et al. 1984) for A. bilineata . Til trods for, at det arbejde, der kræves ved dette tiltag synes overvældende, synes omkostningerne at være sammenlignelige med kemisk bekæmpelse (Finch 1996).

Biologisk bekæmpelse af bladlus og trips

Flere forskere og mindst et nyttedyrsfirma (Koppert, Holland) arbejder med anvendelse af svirrefluer og guldøjer mod bladlus i kål og salat. Også anvendelsen af Savona sæbe kan reducere omfanget af bladlusangreb i kål. Adskillige entomopatogene svampe vides at have et potentiale overfor bladlus og trips iforskellige afgrøder, herunder Verticillium lecanii, Pandora neoaphidis, Entomophthora sp. (Eilenberg 1998, Eilenberg et al. 2000)

Microbiologisk bekæmpelse

I de seneste år er flere undersøgelser af potentielle mikrobiologiske midler blevet sat i gang i Danmark med henblik på at tilvejebringe viden, der kan øge anvendelsen af konserverende biologisk bekæmpelse eller danne baggrund for produktudvikling (Eilenberg et al.2000). Entomopatogene svampe omfattet af disse undersøgelser er Beauveria bassiana og Metarhizium anisopliae til bekæmpelse af jordlevende biller, Entomophthorales mod bladlus i korn, Entomophthora muscae og Strongwellsea castrans mod Diptera.

I øjeblikket er de eneste mikrobiologiske bekæmpelsesmiddel, der anvendes i praksis, produkter baseret på den entomopatogene bakterie Bacillus thuringiensis og viruset AsGV. Begge mikroorganismer anvendes mod skadevoldende sommerfugle. I nyere danske undersøgelser med forskellige B.T.-isolater viste flere af disse gode resultater mod den store kålsommerfugl (Thomsen et al. 2001).

Sterile insekter

Udsætning af sterile insekter anvendes kommercielt mod løgfluen i begrænsede områder i Holland. Udsætninger skal foretages mindst fem år, før metoden bliver økonomisk. Hvorvidt denne metode kunne være anvendelig i Danmark, eller om den kan bruges mod fx gulerodsfluen, vides ikke for nærværende.

Udover midler baseret på Bacillus thuringiensis og Agrovirus, der begge kun anvendes på nogle få hektar, er ingen af de i det foregående nævnte metoder til biologisk bekæmpelse udviklet til umiddelbar anvendelse i praksis. Den biologiske effekt af metoderne på de forskellige skadedyr og deres naturlige fjender er ofte ikke fuldt afklarede, således at metoderne endnu ikke kan anvendes på en optimal måde. Dokumentationen for metodernes effekt er i andre tilfælde utilstrækkelige til at metoden kan benyttes ” i morgen”.

5.3.2 Konserverende biologisk bekæmpelse

I det følgende gennemgås de eksisterende og potentielle alternative metoder, herunder hvordan dyrkningsstrategier, -systemer og –teknik kan udnyttes aktivt i forebyggelse og bekæmpelse.

Blandt de mange måder, hvorpå agroøkosystemet kan manipuleres til at forbedre skadedyrsbekæmpelsen, er anvendelsen af efterafgrøder, samdyrkning eller undersåning og anvendelsen af blomstrende planter i og rundt om afgrøden (Barbosa 1998). Alle disse strategier søger at forbedre forholdene for skadedyrenes naturlige fjender med henblik på at forøge deres antal og effektivitet. Adskillige mekanismer er involveret i en forklaring af, hvorfor mere diverse agroøkosystemer jævnligt medfører lavere angrebsgrader sammenlignet med monokulturer. For eksempel giver mere diverse systemer flere overvintringssteder, og der er mere pollen og/eller nektar til rådighed som fødekilde for prædatorer og parasitoider. Samdyrkede planter kan visuelt kamuflere værtplanter og overskygge duft fra værtplanter. Undersåede planter kan fungere som fysiske barrierer for skadevoldende insekter eller kan udsende afskrækkende stoffer (Pickett & Bugg 1998, Altieri 1994).

Samdyrkning og undersåning

Ved at underså kål og porrer med kløver har man opnået lavere angrebsgrad af den lille kålflue, kålsommerfugle, kålmøl, kålbladlus og nelliketrips i markforsøg iadskillige europæiske lande (Kienigger & Finch 1996, Freuler et al. 1996). Kålmøl kunne repelleres fra kål ved samdyrkning med tomat (Finch 1996). Ligeledes kunne samdyrkning af gulerødder med lucerne eller forskellige jorddække reducere skaderne forvoldt af gulerodsfluen (Rämert 1996). Til trods for nogle modstridende rapporter kan det antages, at undersåning eller samdyrkning, hvis anvendt korrekt, kan være en god metode til bekæmpelse af en række skadedyr i frilandsgrønsager (Finch 1996).

Danske forsøg med hvidkål og undersåning/samdyrkning af køver bekræftede delvist de udenlanske resultater, men kålplanterne blev hæmmet betydeligt i vækst og udbytte på grund af konkurrencen fra kløverafgrøden (Langer 1992, Langer 1996).

Blomstrende planter i eller omkring monokulturer

Forbedring af det generelle miljø for prædatorer og parasitoider forsøges ved at dyrke blomstrende planter i eller omkring monokulturer med henblik på at forsyne de nyttige insekter med yderligere fødekilder i form af nektar eller pollen (Finch 1996). Markgrænser eller bånd i marken tilplantet med blomstrende planter har vist sig effektive i at tiltrække svirrefluer og andre naturlige fjender og dermed i at reducere antallet af bladlus i salat og kål (Riedel et al. 2001, Kienegger et al. 1999). Også angreb af kålmøl var lidt lavere i marker med blomstrende markgrænser sammenlignet med kål i monokultur.

Efterafgrøder/grøngødning

Efterafgrøder eller grøngødning er blevet påvist at være ansvarlige for højere tætheder af mikroartropoder som Collembola og rovmider (Axelsen & Kristensen 2000). Disse mikroartropoder kan tjene som alternativ føde for generalister som løbebiller og edderkopper, som til gengæld er betydende naturlige fjender af jordlevende skadedyr som fluer. Indflydelsen af efterafgrøder på angreb af gulerodsfluen undersøges for øjeblikket i Danmark (Felkl 2001, upubl. data).

Sædskifte.

Sædskiftet er som nævnt under afsnit 4. sygdomme af flere grunde vigtigt, ikke kun af hensyn til jordstrukturen og adgangen til næringsstoffer, men også af sanitære grunde. Jordbårne sygdomme og planteædende nematoder kan begrænses betydeligt ved omfattende og velovervejede sædskiftesystemer. Men også flyvende skadedyr påvirkes af sædskiftemønstret. Store afstande til tidligere års afgrøde kan være essentiel for specialiserede og kun lidt mobile skadedyr som gulerodsfluen (Collier 1999) eller porremøl og krusesygegalmyg (Thygesen 1966). I dette tilfælde er der tale om et ’rumligt sædskifte’, der kan hjælpe til at reducere skadedyrstrykket. Sædskiftemønstret virker også indirekte gennem påvirkning af de jordboende skadedyrs naturlige fjender. Generelt vil et mere diverst sædskiftet på en bedrift føre til en dekoncentrering af grønsagsarealerne og dermed et mindre skadedyrstryk.

Såtidspunkt/høsttidspunkt

Ved at tilpasse såningen til et tidspunkt, hvor skadedyret endnu ikke – eller ikke længere – er tilstede i marken, kan på dramatisk vis hjælpe til at reducere angreb i afgrøden. Mange avlere kender fx til den præventive virkning af sen såning af gulerødder i relation til gulerodsfluens flyveaktivitet (Langer 1995, Esbjerg et al. 1983). Sen såning er imidlertid ofte i konflikt med, at man ønsker at sprede arbejdsbyrden med hensyn til lugning og planternes vækst. Ligeledes kan høst af en afgrøde, før skadedyrene når et skadeligt niveau, være en måde at undgå skader (Esbjerg et al. 1983, Jönsson 1992). Skadedyr-/afgrødemodeller til at forudsige det optimale tidspunkt for såning og høst kan hjælpe til at optimere timingen (Röhrig et al 2000). Igen gør det sig gældende, at tidlig høst sædvanligvis er i konflikt med afgrødens vækst.

Forskudt såning /fangplanter

Angreb af gulerodsfluen vides at være relativt større nær markkanterne sammenlignet med markens midte og større i markkanter nær hegn sammenlignet med markkanter uden hegn (Esbjerg et al. 1983), som følge af, at de voksne fluer lever i hegnene og kun flyver til marken for at lægge æg. Det vides også, at den lille kålflue tiltrækkes mere af visse af kålens vækststadier end af andre (Felkl 1999, upubl. data). Det burde derfor være muligt at reducere angreb af fluer i hovedparten af marken, hvis markkanter eller bælter i marken tilplantes med ’fangplanter’. Fangplanter kunne være tiltrækkende sorter af gulerødder eller kål eller planter i et tiltrækkende vækststadie. Enhver biologisk bekæmpelsesforanstaltning kunne herefter sættes ind i disse bælter af fangplanter.

Vanding

Det vides, at vanding mindsker overlevelsen af små ageruglelarver. Sammen med monitering kan vanding anvendes som redskab til at bekæmpe agerugler (Esbjerg 1989).

Jordbearbejdning og gødskning

Jordbearbejdningsmetoder, som anvendes i dyrkningssystemet, påvirker agroøkosystemet. Om en mark er fx efterårspløjet, forårspløjet eller slet ikke pløjet, vil forstyrre både jordlevende skadedyr og naturlige fjender mere eller mindre. Øget viden er nødvendig for at forstå kort- og langtidseffekter af forskellige jordbearbejdningsmetoder. Også typen af gødning, der anvendes i frilandsgrønsager – som konventionel gødning, kompost eller dyregødning – og timingen i gødningstilførslen, vil påvirke skadedyr og naturlige fjender. En sammenhæng, som ofte nævnes, men aldrig dokumenteres, er relationen mellem frisk gødning og gulerodsfluen (Schupan & Hentschel 1965).

Mark sanitet

Affald fra afgrøden i marken og plantemateriale, der kasseres efter opbevaring eller bearbejdning, kan tjene som overlevelsessteder for sygdomme og skadedyr (Langer 1995). Det er derfor vigtigt, at avlerne er bevidste om vigtigheden af destruktion af planteaffald indeholdende skadedyr - evt. via omhyggelig kompostering.

Vindbrydende hegn

I gulerødder er risikoen for angreb af gulerodsfluen højere i marken nær vindbrydende hegn sammenlignet med den åbne mark (Esbjerg et al 1983). Hvorvidt den gavnlige økologiske effekt af vindbrydende hegn, som bidrager til økologisk diversitet og deres effekt på vinderosion opvejes af den højere risiko for skadedyrsangreb, vides ikke.

Der findes en række mulige dyrkningsmæssige foranstaltninger i form af sædskifte, dyrkningsstrategi eller dyrkningsteknik dokumenteret både i litteratur og i praktiske erfaringer, som kan benyttes som alternativer til kemisk bekæmpelse. En del af metoderne benyttes allerede i praksis (eks. vanding mod knoporme og sædskifte mod jordboende nematoder), mens andre metoder fortsat er under udvikling og/eller mangler dokumentation for sikkerhed i effekt over for skadevolderen. En bredere anvendelse af og optimering af sædskifteeffekter begrænses formentlig som alternativ metode af driftsform, afgrødevalg og afsætningsforhold. Det er ikke klarlagt, om det er muligt yderligere at udnytte mulighederne for at anvende og optimere sædskifteeffekter inden for de eksisterende driftsformer.

5.3.3 Netdækning til bekæmpelse af flyvende skadedyr i grønsager

5.3.3.1 Metoder

Dækning med net kan deles i to hovedgrupper: 1) Dækning med fiberdug (polypropylen dug af varierende tykkelse, varmet sammen til et ’ikke vævet’ men filtagtig net,) og 2) Dækning med insektnet (polyethylen fibre i vævet net af varierende maskevidde). Der findes mange fabrikater og kvaliteter af især fiberdug. Net af andre materialer end plast har også været prøvet (bomuld, uld) dog uden stor succes .

Dækning med fiberdug anvendes udbredt til at fremme tidlige kulturer som f.eks. kinakål og blomkål. Det er dog ikke denne form for dækning, der er af interesse her. I denne gennemgang drejer det sig om dækning gennem hele sæsonen mod flyvende insekter enten med tynd fiberdug eller med egentligt insektnet. En stor del af litteraturen om netdækning stammer fra undersøgelser udført i Tyskland i 1980-erne med dyrkning af ræddiker samt nogle nyere undersøgelser i gulerod (Tyskland, England) og enkelte i kinakål og blomkål (Tyskland, England, Danmark).

I den følgende gennemgang af litteraturen er der især sigtet på dyrkning af kål og gulerod

5.3.3.2 Generelle forhold

Flyvende insekter der optræder som skadedyr i kål er fortrinsvis den lille kålflue (Delia radicum) og stor og lille kålsommerfugl (Pieris brassicae og P. rapae) populært kendt som ’kålorme’. Der findes en del andre insekter, der kan have betydning som skadedyr i kål bl.a. bladlus, trips, kålmøl, tæger, snudebiller. Flyvende insekter der optræder som skadedyr i gulerod er fortrinsvis gulerodsfluen (Psila rosae) og agerugler (Agrotis segetum). Maskevidden i insektnet må maksimalt være 1.6 mm for at beskytte mod kålflue og maksimalt 1.2 mm for at beskytte mod gulerodsfluen (Huber,1989).

Sammenfattende kan ud fra en lang række undersøgelser konkluderes:

Dækning med både fiberdug og insektnet kan holde flyvende insekter ude i kål- og gulerodskulturer når nettet er tæt langs randen, ikke beskadiget og nettet dækker afgrøden i den tid de flyvende insekter findes. (Eichin et al. 1987; Häseli og Konrad, 1987; Richter et al. 1989, Wonneberger and Gawehn, 1989; Antill og Davies, 1990; Thorhauge et al., 1990; Mertz, 1992;Ester et al. 1994, Osinga, 1994;Nawrocka 1996, Davies & Collier, 2000).

5.3.3.3 Vurdering af netdækningsmetoden Effekt på afgrøden

Netdækning og især fiberdugdækning giver mange nye problemer for kulturen fordi dækning forandrer mikroklimaet og væksten under dugen; således kan både temperaturen og luftfugtigheden stige (Thorhauge, 1981; Guttormsen, 1980; 1984;1990; Huber, 1989).

Højere temperatur vil i de fleste tilfælde give en hurtigere vækst i grønsager, men i de tilfælde hvor der skal induceres en blomst som i blomkål/ broccoli kan høsten forsinkes (Grevsen and Olesen, 1994a; Grevsen, 1998; Olesen and Grevsen, 2000, Mowat. 2000) evt. helt ødelægges pga. kvalitetsproblemer (Wiebe, 1973ab; 1975; Huber 1989; Grevsen and Olesen, 1994b; Everaats & Putter, 2000).

Problemerne med netdækning i blomkål undersøges for indeværende i et projekt under Miljøstyrelsens forskningsprogram for ’Renere produkter’ ’Netdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder ( Kai Grevsen, DJF.Pers.medd.).

Temperaturen under fiberdug kan i sjældne tilfælde også falde til under udetemperaturen pga. udstråling og stillestående luft under dugen. Det kan i tidlige kulturer evt. give problemer som stokløbning (blomsterdannelse) i kinakål. Insektnet (egentlig vævede net) giver i forhold til fiberdug mindre problemer med høj temperatur på grund af større luftudskiftning (Huber, 1989, Eichin et al, 1987).

Effekt på ukrudtsvækst

Den højere temperatur bevirker at også ukrudtet gror hurtigere. Ukrudt under net og fiberdug er et stort problem (Huber, 1989; Davies & Hembry, 1994; Mowat, 2000). Nettene må helst ikke åbnes for at give adgang for insekter, og det er derfor svært at vælge tidspunkt for at behandle ukrudtet mekanisk. At fjerne og pålæge nettene giver en yderligere arbejdsindsats og fare for at beskadige nettene. Ukrudtet kan bekæmpes med herbicider ved sprøjtning gennem nettet (Wonneberger & Gawehn, 1989; Davies & Hembry, 1994).

Effekt på svampesygdomme

Den højere temperatur og luftfugtighed giver gode forholde for svampesygdomme og risiko for kvalitets- og udbyttenedgang (Fölster et al. 1988; Mowat, 2000).

Lysforhold

Lys indstrålingen til planterne reduceres af de fleste dækmaterialer. Lavere indstråling har især betydning i efteråret (Fölster, 1988) hvor det kan give nedgang i udbytte. Nettene har en lysgennemgang på 70-80% når de er nye, men dette kan forringes pga. tilsmudsning bl.a. ved gentagen brug. Lavere lysindstråling giver også lysere produkter. I produkter, hvor man sælger de grønne blade, kan nettene give forringet kvalitet (Eichin et al. 1987; Fölster, 1988). Når det er muligt uden risiko for skadedyrsangreb, kan man imødegå dette ved at afdække et stykke tid før høst.

Fysiske påvirkninger af planten

Vindslag kan mekanisk skade kulturen; især når det er blade som sælges (salat, kinakål) er det en kvalitetsforringelse når bladene bliver skadet af vindslag (Fölster, 1988; Mowat, 2000). Insektnet skulle angiveligt give mindre vindslag end fiberdug (Huber, 1989).

Andre følgevirkninger

Der kan opstå problemer med bladlus, såfremt disse bliver fanget under nettene. Bladlus kan modsat kål- og gulerodsfluerne formere sig under nettene. Under nettene bliver de naturlige fjender holdt ude og de kan derfor ikke begrænse lusenes vækst i det varme og fugtige mikroklima (Fölster, 1987; Huber, 1989). Det fysiske tryk af nettene på afgrøden kan give misdannelser, hvis man ikke sørger for at løsne dugen langs randen, medens afgrøden vokser (Eichin et al. 1987, Mowat, 2000).

Positive bivirkninger

Netdækning giver også effektiv beskyttelse mod fugleskader og vildtskader (Wonneberger & Gawehn, 1989). Råvildt og lignende kan dog ødelægge fiberdug ved at vandre ind over den dækkede afgrøde.

Energimæssige effekter

Se temperatur effekt.

Arbejdsmæssige effekter

Dyrkningsformen kræver en større arbejdsindsats ved dækning og afdækning end insekticidbehandling (Ziegler et al. 1989). Der er ikke forsøgsmæssigt gennemført registreringer af tidsforbrug ved dækning og afdækning af grønsagsafgrøder. En blomkålsavler på Fyn har oplyst, at der skønsmæssigt medgår 10-12 arbejdstimer pr. ha til at pålægge hhv. fjerne fiberdug.

Økonomi

Der er stor prisforskel på fiberdug og inseknet. Insektnet koster i gennemsnit 5 til 6 gange mere end fiberdug (ca. 5-6.00 kr. pr m² mod 0.90-1.30 kr. pr m² ) En pris på op mod 50.000 kr. pr ha for insektnet kan virke begrænsende på indsatsen i praksis. Insektnet er dog mange gange stærkere end fiberdug og angives at kunne bruges op til 6-10 år. Ziegler et al. (1989) har beregnet at ved dyrkning af ræddike med netdækning koster det 1.474 DM mere pr. ha i 1989 priser (ca. 6000 DKR) i forhold til konventionel dyrkning med insekticidbehandling. Opdaterede informationer om de økonomiske forhold ved netdækning mod insektangreb mangler.

Gennemførlighed

En barriere mod større anvendelse af netdækning er: Større arbejdsforbrug, større omkostninger, mere viden om specielle dyrkningsproblemer, bedre og mere udførlige dyrkningsvejledninger for de enkelte kulturer, forskning og udvikling til løsning af ovennævnte problemer med dyrkningsformen.

5.3.4 Skadetærskler, skadedyrsmodeller og varslingssystemer

5.3.4.1 Skadetærskler

Et meget basalt værktøj i forbindelse med enhver beslutning vedrørende skadedyrsbekæmpelse er kendskab til skadedyrets kritiske skadetærskel. Skadetærskler bruges for tiden især til at bestemme hvorvidt – og i givet fald hvornår – der skal sprøjtes med insekticider. Skadetærskler kan imidlertid også anvendes til at forbedre effektiviteten af biologiske bekæmpelsesforanstaltninger, netdækning eller fx vanding til bekæmpelse af agerugler. Veletablerede skadetærskler er til rådighed for danske avlere vedrørende den lille kålflue, gulerodsfluen og ageruglen (Ravn & Esbjerg 1994). For andre betydende skadedyr i grønsager er skadetærskler enten ikke eksisterende eller ikke tilpasset danske forhold. Sådanne skadetærskler mangler i høj grad for bladlus, sommerfuglelarver og krusesygegalmyg i kål og for trips i kål og porrer. Skadetærsklen for gulerodsfluen er – til trods for, at den har været anvendt i mange år – ikke altid pålidelig (Friis 2001, pers. komm.); bl.a. på grund af begrænsninger i virkningen af de til rådighed værende midler, hvorved skadetærskel for iværksættelse af bekæmpelse er reduceret fra tidligere 0,5 – 1 til nu 0,2 flue/plade/dag.

5.3.4.2 Skadedyrsmodeller og skadedyr-/afgrødemodeller /varslingssystemer

Modeller, der beskriver sammenhængen mellem skadedyrets populationsudvikling og klimatiske faktorer (skadedyrsmodeller) eller modeller, der beskriver sammenhængen mellem skadedyrets udvikling, plantens udvikling og klimatiske faktorer (skadedyr-/afgrødemodeller), kan være meget effektive værktøjer for alle typer af beslutninger vedrørende dyrkningen. Skadedyr-/afgrødemodeller er meget komplekse og kræver ofte differentierede målinger af forskellige klimatiske parametre, hvilket kan være en begrænsende faktor af praktiske grunde. Simplere modeller er sædvanligvis baseret på sammenhængen mellem insektudvikling og temperaturenheder som graddage. Tre sådanne temperaturbaserede modeller er i øjeblikket til rådighed for grønsagsavlere i Danmark, en beskriver den lille kålflues flyveaktivitet, en anden beskriver udviklingen af knoporme og en tredie beregner det kritiske høsttidspunkt for gulerødder i relation til skader af gulerodsfluen (http://www. planteinfo.dk, Henriksen et al 2001, Kirsten Friis, personlig medd.). En mere kompleks model, der simulerer udviklingen af den lille kålflues populationer i blomkål, er udviklet, men kræver yderligere input, før den kan anvendes (Bligaard 1996).

De erfaringer, der er gjort under opbygningen af simulationsmodellen for den lille kålflue, kunne med fordel anvendes til udvikling af en lignende model for gulerodsfluen. På lignende vis som for modellen for kritisk høst af gulerødder kunne data fra gule limpladefangster anvendes til udvikling af en temperaturbaseret model for gulerodsfluens flyveaktivitet. For andre skadedyr, hvor der ikke foreligger historiske data, er dataindsamling nødvendig med henblik på modeludvikling, hvilket indebærer, at modeludviklingen vil være både mere tids- og arbejdskrævende. En model for krusesygegalmyg i blomkål, som anvendes i Holland, kunne muligvis tilpasses til danske forhold indenfor kort tid. På samme måde kan andre eksisterende modeller undersøges for deres anvendelighed under danske forhold.

Referencer afsnit 5.

Altieri, M.G., 1994. Biodiversity and pest management in agroecosystems. The Haworth Press, Binghampton, New York, 185 pp.

Antill, D.N. and Davies, J.S. (1990). The use of nonwoven crop covers to prevent insect pests on field vegetables. Monograph British Crop Protection Council No. 45, 213-217.

Axelsen, J.A., Kristensen, K.T., 2000. Collembola and mites in plots fertilised with different types of green manure. Pedio biologia, 44, 556-566.

Barbosa, P.(editor), 1998. Conservation biological control. Academic press, San Diego, U.S.A., 396 pp.

Bligaard, J., 1996. The use of simulation modelling and sampling techniques in pest management of cabbage root fly (Delia radicum (L.) (Diptera: Anthomyiidae) in cauliflower Brassica oleracea var. botrytis (L.) Alef.. Ph.D. thesis, Section of Zoology, Department of Ecology and Molecular Biology, KVL, Copenhagen, 111 pp.

Bromand, B. 1980. Investigations on the biological control of the cabbage root fly (Hylemya brassicae) with Aleochara bilineata. IOBC/wprs Bulletin, 3 (1), 49-62.

Collier, R., 1999. New ways of manipulating field populations of the carrot fly. Proceedings IOBC working group on integrated control in field vegetables, Gödöllö, Hungary, 31.10. - 3.11.1999 (IOBC/wprs Bulletin, in print).

Cooke, A., 2000. Nematodes vs carrot fly. Grower, Vol. 133,17.

Davies, J. and Collier, R. (2000). Strategies for controlling carrot fly while minimizing pesticide input. Acta Hortic. 533, 575-582.

Davies, J.S. and Hembry, J.K. (1994). Weed control strategies under film crop covers. Acta hortic. 371, 283-290.

DeBach, P., 1964. biological control of insect pests and weeds. Chapman and Hall, London, U.K., 844 pp.

Eichin, R., Deiser, E. and Bühl, R. (1987). Netze und Vliese gegen Gemüsefliegen.Deutscher Gartenbau 41, 206-213.

Tabel 14.
Oversigt over alternative metoder til bekæmpelse af skadedyr i frilandsgrønsager.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 14‘‘

Eilenberg, J., 1998. Mikrobiologisk bekæmpelse af skadedyr på friland. In: Enkegaard, A. (ed.), 1998. Mulighederne for at anvende biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i land- og havebrugsafgrøder. Contribution to the Bichel commission, 23 pp, 8-9.

Eilenberg, J., Enkegaard, A., Vestergaard, S., Jensen, B., 2000. Biocontrol of pests on plant crops in Denmark: Present status and future potential. Biocontrol Science and Technology, 10, 703-716.

Ellis, P.R., 1999. The identification and exploitation of resistance on carrots and wild Umbelliferae to the carrot fly, Psila rosae (F.). Integrated Pest

Management Reviews, 4, 259-268.

Ellis, P.R., Kazantzidou, E., Kahrer, A., Hildenhargen, R., Hommes, M., 1994.

Preliminary field studies of the resistance of cabbage to Thrips tabaci in three European countries. IOBC/wprs Bulletin, 17 (8), 102-108.

Ellis, P.R., Pink, D.A.C., Barber, N.E., Mead, A., 1999. Identification of high levels of resistance to cabbage root fly, Delia radicum in wild Brassica species. Euphytica, 110, 207-214.

Enkegaard, A.(ed.), 1998. Mulighederne for at anvende biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i land- og havebrugsafgrøder. Contribution to the Bichel commission, 23 pp.

Esbjerg, P., 1989. The influence of soil moisture on mortality and on the damaging effect of 2^nd and 6^th instar cutworms (Agrotis segetum Schiff., Lep.: Noctuidae). Acta Oecologica, 10, 335-347.

Esbjerg, P., Jørgensen, J., Nielsen, J.K., Philipsen, H., Zethner, O., Øgaard, L., 1983. Integreret bekæmpelse af skadedyr med gulerødder, gulerodsfluen (Psila rosae F., Dipt. Psilidae) og ageruglen (Agrotis segetum Schiff., Lep., Noctuidae) som afgrødeskadedyr model. Tidsskrift for Planteavl, 87, 303-355.

Ester, A., Zande, J.C. van de, Frost, A.J.P., 1995. Crop covering to prevent pest damage to field vegetables, and the feasibility of pesticides application through polyethylene nets. Proceedings, Brighton Crop Protection Conference, Pests and Diseases, Brighton, U.K., 21.-24. 11. 1994, 2, 761-766

Everaarts, A. and de Putter, H. (2000). Te snelle groei geeft holle stronken. Groenten en Fruit/Vollegrondsgroenten 10, 20-20.

Felkl, G., Jensen, B.E., Kristensen, K., Andersen, S.B., 2001. Resistance to cabbage root fly in wild Brassicas. DJF rapport, 17 (Havebrug), 77-84.

Finch, S. 1996. ’Appropriate/inappropriate’ landings, a mechanism for describing how undersowing with clover affects host-plant selection by pest insects of brassica crops. IOBC/wprs Bulletin, 19 (11), 102-106

Finch S. 1996. A review of the progress made to control the cabbage root fly (Delia radicum) using parasitoids. Acta Jutlandica 71 (2), 227-239.

Finch, S., Bromand, B., Brunel, E., Bues, M., Collier, R.H., Foster, G., Freuler, J., Hommes, M., Van Keymeulen, M., Mowat, D.J., Pelerents, C., Skinner, G., Stadler, E., Theunissen, J., 1985. Emergence of cabbage root flies from puparia collected throughout northern Europe. In: Cavalloro, R. & Pelerents, C. (eds.) Progress on Pest Management in Field Vegetables. P.P. Rotondo - D.G. XIII -Luxembourg No. EUR 10514. Balkema Rotterdam 33-36.

Freuler, J. Meyer, H.,Pignon, P., Liniger, C., 1996. Undersowing cabbage and leek plants with clover during 1994 and 1995. IOBC/wprs Bulletin, 19 (11), 107

Friis, K., Melander, B., Sørensen, L., Korsgaard, M., 1998. Bistand til udvalgsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen: Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% (nuværende produktion) og et 0% scenarium indenfor havebrugets produktion af frilandsgrønsager. Rapport for pesticidudvalget 1998, 27 pp.

Fölster, E. (1988). Netz-, Vlies- und Folieneinsatz Als schutz gegen Insekten Gb + Gw 8, 323-324.

Grevsen, K. 1998. Effects of temperature on head growth of broccoli (Brassica oleracea L. var. italica): Parameter estimates for a predictive model. Journal of Horticultural Science and Biotechnology 73(2), 235-44.

Grevsen, K. and Olesen, J.E. 1994a. Modelling cauliflower development from transplanting to curd initiation. Journal of Horticultural Science, 69 (4), 755-66.

Grevsen, K. and Olesen, J.E. 1994b. Modelling development and quality of cauliflower. Acta Hortic. 371, 151-60.

Grevsen, K. and Olesen, J.E. 1999. Modelling development of broccoli (Brassica oleracea L. var. italica) from transplanting to head initiation. Journal of Horticultural Science and Biotechnology, 74(6), 698-705.

Guttormsen, G. (1980). Klimaforbedring ved plast. Gartneryrket 70, 240-241.

Guttormsen, G. (1984). Klimaforbedring med plast- virkning af nye dekkematerialer. Gartneryrket 74, 190-191.

Guttormsen, G. (1990). Effekt of various types of floating plastic films on the temperature and vegetable yield. Acta Hotic. 267, 37-44.

Häseli, A. and Konrad, P. (1987). An alternative for plant protection in vegetables. Pest attack control with nets. Gemuse 23, 320-324.

Hassan, S.A., 1993. The mass rearing and utilization of Trichogramma to control lepidopterous pests: achievements and outlook. Pesticide Science, 37 (4), 387-391.

Hassan, S.A., Wührer, B.G., 1997. Zum Stand der Forschung und kommerziellen Nutzung von Eiparasiten der Gattung Trichogramma in Deutschland. Gesunde Pflanzen, 49 (3), 68-75.

Henriksen, K.E., Felkl, G., Bøjer, O.Q., Röhrig, M., Daugaard, H., Bjørn, G.K., Friis, K., 2001. Det vertkale netværk- Frugt og grønt på internettet. DJF rapport, 17 (Havebrug), 107-117.

Hertveldt, L., Van Keymeulen, M., Pelerents, C. 1984. Large scale rearing of the entomophagous rove beetle Aleochara bilineata (Coleoptera: Staphylinidae). Mitteilungen aus der Biologischen Bundesanstalt für Land- und Forstwirtschaft, 218, 70-75.

Huber, P. (1989). Non-woven fabrics and plastic nets for vegetable crop protection. Plasticulture No. 81, 33-36.

Jaworska, M., Simoes, N. Boemare, N., Ehlers, R.U., 1998. Susceptibility of carrot fly (Psila rosae F.) to entomopathogenic nematodes. Cost 819, proceedings of meeting at Universidade dos Acres, Ponta Delgada, Acores, Portugal, 17 to 20 March 1996, 267.

Jönsson, B., 1992. Forecasting the timing of damage by the carrot fly. IOBC/wprs Bulletin, 15, 43-48.

Kienegger, M., Finch, S., 1996. The effect of undersowing with clover on host-plant selection by pest insects of brassica crops. IOBC/wprs Bulletin, 19 (11), 108-114.

Kienegger, M., Kahrer, A., Kromp, B., 1999. The effect of strips of flowers on pests and beneficial insects in adjacent broccoli plots. IOBC working group on integrated control in field vegetables, Gödöllö, Hungary, 31.10.-3.11.1999 (IOBC/wprs Bulletin, in print)

Klemm, U., 1994. Studies on the selection of egg parasitoids of the genera Trichogramma and Trichogrammatoidea for the control of the diamond-back moth Plutella xylostella L. and their use in combination with beneficial-animal favoring insecticides in field release tests in Taiwan. Dissertation, University of Giessen, Germany. Wissenschaftlicher Verlag, Giessen, 3, 207 pp.

Langer, V. , 1992. Hvidkløver mellem hvidkål: Effekter på skadedyr, kåludbytte og –kvalitet. NJF Rapport nr. 84. Integreret produktion i grønsager (ISSN 0333-1350), 133-139.

Langer, V., 1996. Within-field diversification. A study of crop yield, insect pests and natural enemies in a cabbage-clover system. Ph.D. thesis. The Royal Veterinary and Agricultural University, Department of Ecology and Molecular Biology, Section of Zoology. 77 pp.

Langer, V., 1995. Pests and diseases in organically grown vegetables in Denmark: a survey of problems and use of control methods. Biological Agriculture and Horticulture, Vol. 12, 151-171.

Maisonneuve, J.-C., Brunel, E., Langlet, X., Treguier, A., 1996. Preliminary studies on releasing the staphylinid beetle Aleochara bilineata Gyll. onto protected cabbage seed beds. OIBC/wprs Bulletin 19 (11), 167-172.

Merz, F. (1989). Vergleich zwischen der Ausbringung von insektiziden Granulaten und dem Einsatz von Kulturnetzen gegen Kohlfliegen (Delia radicum) in Rettich.(Comparison between the application of granular insecticides and the use of protective netting against the cabbage root fly (Delia radicum) on radish). Gesunde Pflanzen, 41, 78-80.

Mowat, H. (2000). Getting physical. Crop covers as barriers to pests work but not without drawbacks. Grower 133, 17-17.

Nawrocka, B., 1996. The use of non-woven polypropylene fleece and polythene nets for protecting cabbage and carrot crop from attacks by pest Diptera. IOBC/wprs Bulletin, 19(11), 195-199.

Nielsen, O., 2000. Interactions of entomopathogenic nematodes and insects from cruciferous crops. PhD thesis, KVL, Department of Zoology, Copenhagen.

Olesen, J.E. and Grevsen, K. 2000. A simulation model of climate effects on plant productivity and variability in cauliflower (Brassica oleracea L. botrytis). Scientia Horticulturae, 83 (2), 83-107.

Osinga, K.J. (1994). Insektengaas zorgt voor hogere opbrengst. Groenten en Fruit/Vollegrondsgroenten 4, 10-11.

Percy-Smith, A., Bligaard, J., 1992. Spørgeskemaundersøgelse af sydomme og skadedyr i grønsager og jordbær. Tidsskrift for Planteavls Specialserie, beretning nr. S 2249, 37 pp.

Philipsen, H., Nielsen, O., 2001. Insektpatogene nematoders forekomst og betydning på friland. DJF rapport, nr. 49 (Markbrug), 15-20.

Pickett, C.H., Bugg, R.L. (editors), 1998. Enhancing biological control. Habitat management to promote natural enemies of agricultural pests. University of California press, Berkely, U.S.A., 396 pp.

Ravn, H.P., Esbjerg, P., 1994. Current status of monitoring populations of Delia radicum, Psila rosae and Agrotis segetum in field vegetable crops in Denmark. IOBC/wprs Bulletin, 17 (8), 51-54

Richter, M., Krauthausen, H.J. & Ziegler, J. (1989). Grossflächiger Einsatz von Kulturschutznetzen zur Abwehr des Kohlfliegenbefalls (Delia radicum) an Rettich. Gesunde Pflanzen, 41, 81-82.

Riedel, W., Paaske K., Hansen, L.M., 2001. Bladlus i salat dyrket på friland. Grøn Viden, Havebrug, in print.

Rämert, B., 1996. The influence of intercropping and mulches on the occurrence of polyphagous predators in carrot fields in relation to carrot fly (Psila rosae (F.)) (Dipt., Psilidae) damage. J Appl. Ent. 120, 39-46.

Röhrig, M., Jensen, A.L., Felkl, G., Bjørn, G.K., 2000. HortInfo – a web-based information system for horticultural production. Berichte der Wissenschaft für Informatik in der Land-, Forst- u. Ernährungswirtschaft, 13, 174 –179.

Schröder, P.C., Ferguson, C.S., Shelton, A.M., Wilsey, W.T., Hoffmann, M.P., Petzoldt, C., 1996. Greenhouse and field evaluations of entomopathogenic nematodes (Nematoda: Heterorhabditidae and Steinernematidae) for control of cabbage maggot (Diptera: Anthomyiidae) on cabbage. J. Econ. Ent., 89, 1109-1115.

Schupan, W., Hentschel, H., 1965. Standortgerechter Anbau als wesentliche Vorraussetzung für insektizidfreie Kultur und optimale biochemische Qualität, dargestellt an Möhren (Daucus carotae L.). Qualitas Plantarum Mater. Veg., 12 (2), 145-171.

Thomsen, L., Eilenberg, J., Damgaard, P.H., 2001. Potentialt af Bacillus thuringiensis til bekæmpelse af agerugler (Agrotis segetum) og andre frilandsskadedyr. DJF rapport, nr. 49 (Markbrug), 45-50.

Thorhauge, F. (1981). Netbeskyttelse af grønsager mod flyvende skadedyr. Statens Planteavlsforsøg. Meddelelse nr.1589, (83. årgang) 4 pp.

Thorhauge, F., Hansen, H. and Henriksen, K. (1990). Dækning af kinakål (Brassica pekinensis) med net som beskyttelse mod skadedyr. Tidsskrift for Planteavl 94, 307-311.

Thygesen, T. , 1966. Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturii Kieff). Undersøgelse af biologi og økonomisk betydning samt forsøg med bekæmpelse. Tidsskrift for Planteavl, 70, 179-197.

Ticheler, J., Loosjes, M., Noorlander, J., 1980. Sterile-insect technique for control of the onion maggot, Delia antiqua. In: Integrated control of insect pests in the Netherlands. Pudoc, Wageningen, 93-97.

Wiebe, H.-J. (1973a). Wirkung von Temperatur und Licht auf Wachstum und Entwicklung von Blumenkohl. IV. Kopfbildungsphase. Gartenbauwissenschaft, 38, 263-80.

Wiebe, H.-J. (1973b). Wirkung von Temperature und Licht auf Wachstum und Ent-wicklung von Blumenkohl. V. Einfluss der Jungplanzenanzucht auf die Variabilität in Blumenkohlbeständen. Gartenbauwissenschaft, 38, 433-40.

Wiebe, H.-J. (1975). The morphological development of cauliflower and broccoli cultivars depending on temperature. Scientia Horticulturae, 3, 95-101.

Wishart, G., Colhoun, E.H., Monteith, E., 1957. Parasites of Hylema sp. (Diptera: Anthomyiidae) that attack cruciferous crops in Europe. Canadian Entomologist, 89, 510-517.

Wonneberger, C. and Gawehn, G. (1989). Praktishe Erfahrungen beim Netzeinsatz im Blumenkohl. (Practical results of applying netting to cauliflowers). Gemuse, 25, 164-167.

Ziegler, J., Richter, M. & Krauthausen, H.J. (1989). Schutznetz im Praxistest. (Protective netting under practical test). Gemuse, 25, 168-171.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |