| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

6 Alternative metoder - vækstregulering

6.1 Problemstilling

Generelt set anvendes der ikke pesticider eller retarderende midler til regulering af væksten af frilandsgrønsager. Modvirken af evt. blomsterdannelse/stokdannelse i ’generative’ enårige grønsager sker via temperatur- og evt. daglængdebehandling i væksthus under tiltrækningen af småplanter i følsomme grønsagsarter og –sorter. Varmepræparering af formeringsmateriale som stikløg anvendes for at hindre stokløbning under væksten.

Kepaløg vil naturligt under lagringen begynde at spire i løbet af lagringsperioden februar – juni og spiseløg med synlige spirer kan ikke sælges til forbrugerne. For at forhindre at løg begynder at spire under opbevaring eller efter klargøring til salg har det hidtil været muligt at anvende Antergon (maleinhydrazid) til dansk producerede løg til langtidsopbevaring.

6.2 Igangværende forskning

Miljøstyrelsen har i perioden 1997-1999 foranlediget undersøgt, om der kunne findes alternativer til Antergon. Alternativer, der vel at mærke ikke inkluderede anvendelse af miljøfremmede stoffer. Disse undersøgelser er fortsat fra år 2000 i det Vertikale Netværk for Frugt og Grønsager.

Undersøgelser af om ændrede dyrkningsforhold kunne påvirke løgenes evne til at danne spire efter udtagning fra lager blev gennemført ved Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, Årslev. Dyrkningsforsøgene omhandlede forskellige gødningstilførsler, vandforsyning og høsttidspunkter i to forskellige sorter. Endvidere er forskellige sorter i forbindelse med værdiafprøvningen blevet vurderet for spiringstilbøjelighed efter udtagning fra lager.

Mulige alternativer til behandling med spirehæmmende midler.

De foreløbige resultater viser, at spiringstendensen efter lagring ved 1°C indtil april eller maj måned er afhængig af sorten og påvirket af graden af topfald ved høst. Således opnåedes den mindste spiring i løg høstet tidligt, dvs. ved 20-50% topfald. Sorter såsom Trafford, Wembly og Summit spirede betydeligt mindre end mange andre sorter på det danske marked.

Gødnings- og vandingsforsøg har vist, at lav N-forsyning eller mangel på vand i de sidste par uger før høst mindsker spiringstendensen efter lagring.

Spiringstendensen kan ligeledes mindskes ved anvendelse af planteløg fremfor såløg.

Ved kombination af disse dyrkningstekniske tiltag kan spiringstendensen reduceres yderligere. Resultater fra 2000 viser endog at spiring kan undgås i indtil 3 uger ved 15°C efter udtagning fra kølelager i maj måned i løg dyrket ved kombination af N-mangel, vandmangel og tidlig høst. Til sammenligning spirede ca. 30% af løgene efter 3 uger ved 15° C , der var dyrket ved en N-forsyning på 145 kg N pr. ha, vandet optimalt og høstet ved 80% topfald.

Anvendelse af planteløg fremfor såløg øgede i 1999 udbyttet med ca. 20%. Planteløg er dog betydeligt dyrere at etablere. Dyrkning af såløg ved lav N-forsyning, vandmangel i afsluttende vækstfase og tidlig høst reducerede derimod udbyttet med 25-30%.

Samlet kan det konkluderes, at den reducerede spiring ved langtidslagring som en effekt af kombinerede dyrkningsforanstaltninger og sortsvalg reducerer det samlede løgudbytte efter langtidslagring sammenlignet med Antergon behandling af løgene inden høst.

Referencer afsnit 6:

Grevsen, K. & Sørensen, J.N. (1999). Spirehæmning uden kemi. Dansk Løgavl 45, 18-28.

Grevsen, K. & Sørensen, J.N. (2001). Planteløg kontra såløg. Grønne Fag 20(2), 16-19.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |