| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

8 Sortsresistens

8.1 Problemstilling

Planters muligheder for at kunne modstå en given skadevolder kan påvirkes ad forskellige veje. Styrkelse af kulturplantens modstandsdygtighed via optimering af dyrkingsbetingelser og –systemer er én måde at gøre dette på. Forebyggelse via direkte eller indirekte svækkelse af skadevolderen er en anden måde. Begge måder er der redegjort for mulighederne af i de foregående afsnit.

Fremavl af resistente afgrøder vil imidlertid være den mest logiske måde at bekæmpe skadevoldere på uden brug af pesticider. Selv delvist resistente sorter kan have en stor effekt på et skadevolders populationsudvikling eller epidemiske forløb. Fremavl af resistente sorter sker normalt indenfor en enkelt planteart. For kåls vedkommende er resistensniveauet i de dyrkede arter og sorter imidlertid ikke særligt højt, og forædling indenfor arten forventes ikke at kunne give nye markante gennembrud . En anden indgang til indbygning af resistens er at finde vilde planter, der er beslægtede med den dyrkede art og som er meget resistente overfor angreb af bestemte skadevoldere, for herefter at avle denne resistens ind i den dyrkede afgrøde. Denne fremgangsmåde er blevet anvendt med succes overfor gulerodsfluen i England, mod løgskimmel i Holland og afprøves i øjeblikket i Danmark overfor den lille kålflue. Tilsvarende fremgangsmåde er forventeligt iværksat overfor andre skadedyr i grønsager. Markforsøg i samarbejde med flere europæiske lande har gjort det muligt at identificere visse sorter, som er delvist resistente overfor Thrips tabaci.

Forædling imod øget resistens er en langsigtet og omkostningskrævende proces og en indsats som naturligt må have et kontinuerligt forløb. Især er forædlingen af resistente sorter mod epidemiske sygdomme som løg- eller salatskimmel hele tiden et kapløb med patogenets tilsvarende udviklingsforløb. Erfaringerne fra forædlingen tilsiger, at resistens hurtigt kan nedbrydes igen afhængigt af hvor bredspektret en resistens det drejer sig om. Er resistensen kun baseret på enkeltgener, kan der forventes en relativ hurtig ’nedbrydning’ af resistensen, mens den bredere resistens baseret på flere gener har større sandsynlighed for holde.

Resistensforædling mod skadedyr har yderligere den komplikation, at visse naturlige indholdsstoffer i planten både kan have betydning for skadedyrets ’affinitet’ overfor planten, og samtidigt være et betydende smags- eller aromastof for arten. Resistensforædling kan således utilsigtet føre til mindre hensigtsmæssig kemisk sammensætning af planten.

8.2 Nuværende situation

I det følgende gives en status over forekomsten af mindre modtagelige eller resistente grønsagssorter. Gennemgangen er primært baseret på danske resultater og erfaringer fra værdiafprøvninger med grønsager, idet resultater fraafprøvninger under andre dyrknings, miljø- eller klimabetingelser ikke direkte kan overføres til danske forhold.

I de fleste tilfælde bygger dokumentationen for resistens/mindre modtagelig-hed fra iagttagelser og registreringer i gennemførte værdiafprøvninger i det omfang, som der har været angreb af den pågældende skadegører.

8.2.1 Løg

Peronospora destructor(Løgskimmel)

I den nuværende afprøvning foretages der løbende testning af løgsorterne for deres modtagelighed over for løgskimmel. Der har senest været afprøvet en række kommercielle sorter, samt sorter fra Nordisk Genbank (Bjørn et al. 1999). Der er udviklet en metode til at teste sorterne i marken; derimod viste det sig vanskeligt at få en testmetode til at fungere under kontrollerede forhold i klimakammer. Under markforhold blev alle de afprøvede kepaløgsorter angrebet (Bjørn & Thinggaard, 1998 og 1999). Der er kun lille tolerance blandt de gulskallede løgsorter, som dyrkes her i landet. Hvidskallede løg er kendt for at være mere modtagelige, hvilket blev bekræftet i forsøgene, hvor den hvidskallede sort ’Albion’ havde 72 pct. af bladarealet angrebet, mens den gulskallede sort ’Hystar’ havde 32 pct. (Bjørn & Thinggaard, 1999). Sorter af Allium fistulosum blev kun lidt angrebet (Bjørn et al. 1999).

En tidlig løgsort som ’Tempo’ kan pga. dens tidlighed ofte nå at ”snyde” løgskimmelen, dvs. at få afsluttet det meste af sin vækst inden den bliver smittet. Sorten er imidlertid ikke egnet til langtidsopbevaring (Bjørn, 1998a).

8.2.2 Porre

Puccinia porri (Porrerust)

Der er fundet forskel på sorters modtagelighed overfor porrerust, men der er ikke fundet sorter, som ikke angribes (Kjeldsen & Hagelskjær, 1993; Bjørn, 1998c; Bjørn & Jensen, 2001). Sorten ’Conora’ har i flere forsøg skilt sig ud ved at blive angrebet meget lidt, men sorten er nu ikke mere i handelen (Kjeldsen & Hagelskjær, 1993; Bjørn, 1998c) .

Fusarium sp:

I afprøvnigen af porresorter i 1997 og 1998 var der tilsyneladende forskel på sorternes modtagelighed. De fleste af sorterne fik registreret mellem 11 og 16 pct. planter angrebet med fusarium. Sorterne ’Carlton’ og ’Imperial’ havde færrest det mindste angreb med kun 7 – 8 pct. planter med fusarium (Sørensen & Bjørn, 1999).

Trips:

I sortsforsøg er alle sorterne blev angrebet af trips. Der er ikke fundet sortsforskelle (Bjørn & Jensen, 2001).

8.2.3 Kål

Peronospora parasitica (kålskimmel):

Broccoli er modtagelig for angreb af kålskimmel. Følsomheden er størst på kimbladstadiet. Kålskimmeltesten brugt på broccoli viste, at ingen af sorterne var fuldstændig resistente på kimbladstadiet og småplantestadiet (McCall et al., 1996; Jensen et al., 1999). Der er forskel på sorterne, og valg af mindre modtagelige sorter, kombineret med en hensigtsmæssig klimastyring under tiltrækning, vil kunne begrænse angreb af kålskimmelsvampen. Undersøgelserne blev udført med et isolat fra broccoli ’Shogun’. Det må understreges, at der kan forekomme eller opstå racer af svampen, som vil kunne overkomme den beskrevne resistens. Den ”grad af resistens”, som blev fundet i forsøget, anses dog generelt for at være mere holdbar over tid end fuldstændig resistens (Eks. salatskimmel). Der kan også være forskel på, hvor meget sorterne angribes på høsttidspunktet.

Voksenplanteresistens skyldes sandsynligvis et kraftigt vokslag på de blivende blade.

I danske forædlingsprogrammer med kål testes blomkålssorter for kålskimmel på kimbladstadiet, mens hvidkål bedømmes for modtagelighed under markforhold.

Erysiphe spp. (Meldug):

I den seneste værdiafprøvning af rosenkål var der generelle angreb af meldug (Bjørn, 1997b). Der var forskel på sorternes modtagelighed, men ingen af sorterne var fuldstændig resistente. ’Boxer’, der varmålesorten, blev mest angrebet, mens ’Dasher’, ’Diablo’ og ’Maximus’ havde de færreste symptomer på meldugangreb.

Thrips angusticeps(Trips)

Angreb af trips er et problem i hvidkålsdyrkningen. Det er velkendt at der er forskel på sorternes modtagelighed (Arenfalk et al., 1994; Bjørn & Kühn, 1994; Bjørn, 1995; McCall et al, 1999; Bjørn, 2000a; Bjørn & Jensen, 2001). En sort som ’Bartolo’ er fundet meget modtagelig over for trips og har ofte mere end 50 pct. af hovederne angrebet, mens andre sorter kan være næsten helt fri f.eks. ’Bently’ og ’Impala’ (vintersorter) (Bjørn, 1995).

I kombinerede forsøg med hvidkålsorter og plantetætheder (60x50 cm og 30x50 cm) er der fundet sammenhæng mellem plantetæthed og angrebsgrad af trips. Ved alm. planteafstand (60x50 cm) blev der registreret 55 % hoveder med symptomer på tripsangreb, mens der kun var 16 % angreb ved tærtplantning (Bjørn, 1995). Forklaringen på disse forskelle er, at flere af plantens morfologiske karakterer er af betydning for tripsens plantevalg og –skade. Det gælde vokslagets tykkelse og bladfarven, der kan påvirkes af udplantningstidspunktet, plantens udviklingstid og af plantetætheden (Møller, 1996).

Brevicoryne brassicae(Kålbladlus):

I 1992 og 1993 blev der afprøvet sorter af efterårshvidkål i Danmark. Begge år var der et kraftigt angreb af kålbladlus. Der er tendens til at stærke angreb af lus resulterer i en høj andel hoveder med råd. Flere af de afprøvede sorter blev kun lidt angrebet, mens sorten ’Oscar’ fik registreret 51 pct. hoveder med angreb af kålbladlus (Bjørn & Kühn, 1994).

Delia radicum (den lille kålflue):

Resultater har vist, at hvidkålssorter har forskellig modtagelighed over for kålfluelarvers angreb i hoveder (Arenfalk et al., 1994; Bjørn & Kühn, 1994). Således havde sorterne ’Olympiade’, ’Predena’ og ’Marathon’ færre angreb end andre sorter med tilsvarende udviklingstid (og stokhøjde) dyrket både økologisk og konventionelt (Arenfalk et al., 1994). Eftersom kålflueangreb i hoveder i de fleste tilfælde medførte frasortering, er der tale om et særdeles betydende skadedyr, som kræver den største opmærksomhed med hensyn til problemets omfang ved konventionel og i særdeleshed ved økologisk dyrkning.

Flere af plantens morfologiske karakterer er af betydning for kålfluens plantevalg og –skade. Det gælder f.eks. plantens stokhøjde, bladstilketheden og –størrelsen, kålhovedets form og størrelse, udplantningstidspunktet og plantens udviklingstid (Møller, 1996).

Igangværende forskning har identificeret resistensgener overfor kålfluen i vildformen Brassica fruticulosa (Ellis et al. 1999). Resistens generne søges overført til dyrkede former af kål (Felkl et al. 2001).

Alternaria spp. (Skulpesvamp):

I 1993 og 1994 blev afprøvet sorter af kinakål til efterårsproduktion og opbevaring (Bjørn, 1996). Begge år var der angreb af skulpesvamp. Sorten Freddo’ var meget angrebet, mens de seneste sorter ’Brocken’, ’Morillo’ og Storido’ tydeligt var mindst angrebet. Den form for markresistens, der blev observeret, skyldes sandsynligvis, at de sent udviklede sorter har været i stand til at vokse sig fra angrebet. Svampen spredes hurtigt under lune og fugtige vejrforhold, og det betyder, at angrebet går i stå hen på efteråret, fordi betingelserne for sporedannelse ikke er tilstede.

Pieris brassicae(Kålsommerfugle)

I et igangværende økologisk demonstrationsprojekt er der registreret varierende angreb af kålsommerfugle med tendens til forskel på sorterne (Bjørn & Jensen, 2001). Der er ikke dokumentation for sortsforskelle.

8.2.4 Gulerod

Alternaria dauci (Alternaria):

Angreb af alternaria er meget almindeligt. Flere forsøg har vist at der er forskel på sorternes modtagelighed (Bjørn et al., 1994; Bjørn, 1999; Bjørn & Jensen, 2001). I værdiafprøvningen fra 1995 og 1996 var der kraftigt angreb af alternaria med store sortsforskelle (Bjørn, 1999). Gulerødder der skal løftes maskinelt af en gulerodsoptager skal have en sund og stærk top. Derfor er det vigtigt at sorten ikke angribes. Alle sorterne i afprøvningen blev angrebet, men sorten ’Bolero’ dog kun lidt, mens toppen af ’Yukon’ næsten visnede helt ned.Resultater fra igangværende forsøg udført i Årslev viser også, at der er stor forskel på sorters modtagelighed overfor denne svampesygdom.

Pythium spp. (’Cavity spot’):

Der er fundet store forskelle på, hvor stærkt angrebne sorterne bliver af cavity spot (Bjørn et al., 1994; Bjørn, 1999). Cavity spot ses oftest i fugtige år, men registreres først på høsttidspunktet. F.eks. er sorten ’Anglia’ registreret som meget modtagelig og fravalgt til dyrkning af avlerne. I værdiafprøvningen i 2000, samt i FØJO projekt grønsager, hvor gulerodssorter også afprøves, fremgår tydeligt at der er meget store sortsforskelle på angrebsgraden (data ikke offentliggjort).

Sorter som ’Bolero’, ’Nerac’ og ’Navarre’ synes at være rimeligt tolerante.

Streptomyces scabies (Skurv):

Der er stor forskel på hvor meget sorterne angribes (Bjørn et al., 1994; Bjørn, 1999; Bjørn & Jensen, 2001). De mest modtagelige fravælges af avlerne.

Rhizoctonia carotae (Hvid lagersvamp):

I de seneste værdiafprøvninger af gulerod blev alle sorter angrebet (Bjørn et al., 1994; Bjørn, 1999). De fleste var dog kun lidt angrebet , dvs. i størrelse mellem 0 og 20 pct. Sorten ’Magno’ var meget angrebet, mens sorter som ’Bolero’ og ’Navarre’ kun var lidt angrebet.

Sclerotinia sclerotiorum (Storknoldet knoldbægersvamp):

Der er sortsforskelle. I værdiafprøvningen fra 1991 og 1992 fik sorten ’Vulcan’ frasorteret 47 pct. rødder med storknoldet knoldbægersvamp, mens sorten ’Bolero’ fik frasorteret 3 pct. (Bjørn et al., 1994). De sorter der blev afprøvet i 1995 og 1996 blev også alle angrebet – mellem 8 og 25 pct. (Bjørn, 1999).

Mycocentrospora acerina (Lakridsråd):

Lakridsråd er ikke et lige stort problem hvert år. I den sidste værdiafprøvning var lakridsråd ikke et problem (Bjørn, 1999). Det var den derimod i 1991 og 1992, hvor ’Starca’ fik frasorteret 40 pct. af rødderne pga. denne sygdom (Bjørn et al.,1994). Der er forskel på sorternes tolerance over for denne sygdom, men der er ingen som slet ikke angribes. Sorter der er meget modtagelige fravælges af avlerne, fordi opbevaringstabet kan blive meget stort.

Psila rosae (Gulerodsfluen):

Gulerodsfluen kan optræde som et alvorligt skadedyr i gulerødder og andre skærmplanter. I England på Institute of Horticultural Research, Wellesbourne har der siden 1950’erne været arbejdet med at screene arter og sorter indenfor skærmplantefamilien for deres resistens over for gulerodsfluen (Ellis et al. 1999). Det anses ikke for muligt at opnå fuldstændig resistente sorter. Sorterne ’Sytan’ og ’Vertou’ deltog i afprøvningen i 1991 og 1992, fordi de i tidligere forsøg udført af Ellis et al. (1980) viste sig at være mindre udsat for ødelæggelse af gulerodsfluen. Angrebet af gulerodsfluer var generelt meget lavt, hvilket betød, at det ikke var muligt at konstatere forskelle i resistens mellem sorterne (Bjørn et al., 1994). Det bør bemærkes, at de nævnte 2 sorter ikke egner sig til kommerciel dyrkning, pga. deres udseende, kvalitet og udbytte.

Den nyere sort ’Fly away’ skulle være mindre modtagelig over for gulerodsfluen, men i forsøg udført af Danmarks JordbrugsForskning, Årslev i 1996 og 1997 afveg den ikke sikkert fra en sort som ’Bolero’, der er meget anvendt i Danmark (Bjørn, 1997a; Kronborg, 1998).

I igangværende værdiafprøvninger indgår der sammenligning af sorter dyrket konventionelt og økologisk. Alle sorterne havde angreb af gulerodsfluer, men det tyder på, at ikke alle sorterne angribes lige meget (data ikke offentliggjort).

8.2.5 Salat

Bremia lactuca(Salatskimmel):

Der er forskel på hvilke smitteracer sorterne angribes af, og hvor kraftigt de reager på angrebet. Derfor ser vi sortsforskelle i forsøgene (Bjørn, 1998b; McCall, 1999; Bjørn 2000b og 2000c) . I dag er der navngivet smitteracer med nummer til og med BL (Bremia line) 23. I 1992 blev identificeret smitteracerne 1 – 16, og i 1996 fandtes BL 17. Siden 1996 er der kommet 6 nye til . I Danmark er det mest smitteracerne 17 og 18 der findes og disse er meget aggressive. Problemet er at resistensen styres af et enkelt gen. I 1992 var der mange og mindre salatavlere, men i dag er dyrkningen koncentreret på færre og større bedrifter. Det kan være en af årsagerne til, at der nu oftere opstår nye racer og resistensen dermed nedbrydes. I afprøvningen af issalat i år 2000 var der en enkelt sort, som var helt resistent (Bjørn 2000b).

Nasanovia ribisnigri (Salatbladlus):

Der findes sorter som ikke angribes af salatbladlusen. Det sås meget tydeligt i sortsforsøg med issalat i 2000 (Bjørn 2000b). Sorter som ’45-41 RZ’ blev slet ikke angrebet, mens der var lidt lus på sorterne ’Barcelona’ og ’Campionas’. De øvrige sorter havde over 60 pct. af hovederne med angreb af bladlus. Ofte fører angreb af lus også til råd, der er stærkt kvalitetsforringende.

8.2.6 Ært

Det er mere end 10 år siden, at der sidst er foretaget afprøvninger af ærtesorter i Danmark. På dette tidspunkt blev der ikke vurderet resistensegenskaber eller forskelle i modtageligheden for sygdoms- eller skadedyrsangreb.

Referencer afsnit 8.

Arenfalk, O., Henriksen, K. og Hagelskjær, L.. 1994. Vurdering af hovedkålsorter til økologisk dyrkning. Nordic Gene Bank, publication no. 27.

Bjørn, G.K. 1995. Sorter af vinterhvidkål. SP rapport nr. 13, 1995. 39 pp. 1994. 36 pp.

Bjørn, G.K. 1996. Sorter af kinakål til efterårsproduktion og opbevaring. Statens Planteavlsforsøg. SP rapport nr. 20, 1996. 23 pp.

Bjørn, G.K. 1997a. Gulerod uden orm måske fundet. Haven, maj 1997: 274 -275.

Bjørn, G.K. 1997b. Sorter af rosenkål. SP rapport nr. 20, 1997. 40 pp

Bjørn, G.K. 1998a. Flere løgsorter gav pænt udbytte. Grønne Fag nr. 6: 12 – 13.

Bjørn, G.K. 1998b. Sortsforsøg med specialsalater, 1998. Foreløbig rapport over 1. års værdiafprøvning: 48 sider.

Bjørn, G.K. 1998c. Statusrapport for projektet Kvalitetsforbedring af porrer til dybfrost. Delprojekt Sorters modtagelighed over for porrerust.

Bjørn, G.K. 1999. Sorter af gulerod. DJF rapport nr. 7 – Havebrug: 19 pp.

Bjørn, G.K. 2000a. Alternative sorter testet i forsøg. Økologisk Jordbrug nr. 211:12.

Bjørn, G.K. 2000b. Sorter af issalat, 2000. PVF Rapport nr. 2, 33 sider.

Bjørn, G.K. 2000c. Sortsforsøg med specialsalater, 1999. VEF Rapport nr. 2000: 43 pp.

Bjørn , G.K., Hagelskjær, L. & Kidmose, U. 1994. Sorter af gulerod. SP rapport nr. 42, 1994. 50 pp.

Bjørn, G.K., Henriksen, K. & Poulsen, G. B. 1999. Protecting future European Community Crops: a programme to conserve, characterise, evaluate and collect Allium crops and wild species. CES Contract no: GENRES-CT95-20/98. Coordinator: Dave Astley. Participant P6: 56 – 66.

Bjørn, G.K. & Jensen, J. 2001. Sorter af økologisk grønsagsfrø. Grønne Fag nr. 1: 8 – 10.

Bjørn, G.K. & Kühn, B.F. 1994. Sorter af efterårshvidkål. SP rapport nr. 45.

Bjørn, G.K. & Thinggaard, K. 1998. Hvordan undgås løgskimmel i fremtiden? JordbrugsForskning nr. 5 (2. årgang): 12.

Bjørn, G.K. & Thinggaard, K. 1999. Hvordan mindskes løgskimmel i økologisk dyrkede spiseløg? FORSKNINGSNYTT om økologisk landbruk i Norden nr. 1: 16 – 18.

Ellis, P.R. et al. 1980. Screening of carrots for their susceptibility to carrot fly attack. J. natn. Inst. agric. Bot., 15: 294 –302.

Ellis, P.R. 1999. The identification and exploitation of resistance on carrots and wild Umbelliferae to the carrot fly, Psila rosae(F.). Integrated Pest Mangement Reviews, 4, 259-268.

Ellis, P.R. , Pink, D.A.C., Barber, N.E.,Mead, A. 1999. Identification of high levels of resistance to cabbage root fly, Delia radicum in wild Brassica species. Euphytica, 110, 207-214.

Felkl, G., Jensen, B.E., Kristensen, K., Andersen, S.B. 2001. Resistance to cabbage root fly in wild Brassicas. DJF Rapport 17 (Havebrug), 77-84.

Jensen, B.D. et al. 1999. Characterization and inheritance of partial resistance to downy mildew Peronospora parasitica in breeding material of broccoli Brassica oleracea convar botrytis var. italica. Plant breeding 118: 549-554.

Kjeldsen, G. og Hagelskjær, L. 1993. Sorter af porre. Statens Planteavlsforsøg. SP rapport nr. 5, 1993. 32 pp.

Kronborg, A. 1998. Resistensen, der fløj. Haven, marts 1998: 21.

McCall, D. 1999. Issalatsorters skimmel-resistens. Grønne Fag nr. 2 : 6 – 7.

McCall, D., Bjørn, G. K. & Henriksen, K. 1999. Sorter af vinterhvidkål. DJF rapport nr.5 Havebrug: 12 pp.

McCall, D., Sørensen, L. & Jensen, B. D. 1996. Sorter af broccoli. Statens Planteavlsforsøg. SP rapport nr. 8, 1996. 32 pp.

Møller, S. 1996. Hovedopgave. Relationer mellem hvidkåls habitus og kålens hovedskade via den lille kålflue og trips. KVL. 55 pp.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |