| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

9 Beslutningsstøttesystemer

9.1 Problemstilling

Mål og strategi for Integreret Produktion (IP) af grønsager er bl.a. at få reduceret forbruget af pesticider og gødning. Denne strategi skal selvfølgelig sammenkædes med kravene til produktkvaliteten, som for grønsager i højere grad end udbytteniveauet er afgørende for det økonomiske udbytte. Der foreligger en anselig mængde viden indenfor plantebeskyttelse, kulturteknik og sortsvalg, som kan anvendes til udvikling af bl.a. integreret produktion . På området sortsvalg og generel kultur- og dyrkningsteknik er sådan viden også aktuel for økologiske dyrkere. Men denne viden findes spredt i artikler og/eller opslagsbøger, og det er derfor svært for avlere og konsulenter at skaffe sig et samlet overblik. Samtidig er der et stort behov for at få adgang til klimabaserede prognose- og varslingsmodeller for sygdomme og skadedyr.

April 2001 blev der afsluttet et projekt, som har samlet alle ovenfor nævnte oplysninger og modeller vedr. jordbær, gulerødder og blomkål i et Internetbaseret informationssystem (Röhrig et al., 2000). Formålet med informationssystemet er at gøre det nemt for avlerne og rådgiverne at finde de relevante oplysninger på et sted. Disse oplysninger omfatter dyrkningsvejledninger, oplysninger om skadevoldere og deres bekæmpelse, herunder information om alle de pesticider, der kan anvendes i kulturerne samt sortsoplysninger (Henriksen et al., 2001). Oplysningerne er samlet enten i databaser eller som tekstdokumenter og derefter gjort tilgængelige på Internettet under Pl@nteInfo, som allerede var etableret af Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Landbrugets Rådgivningscenter (LR) (Jensen et al., 2000). I det følgende beskrives de enkelte dele af informationssystemet vedrørende frugt og grønsager.

9.2 Dyrkningsvejledninger

Dyrkningsvejledninger for de enkelte afgrøder udgør hovedindgangen til yderligere informationssøgning. Dyrkningsvejledningerne indeholder emner vedrørende hele produktionsforløbet, og på den måde sikres det, at der er mulighed for at bygge et informationssystem op omkring alle de emner, der er relevante for produktionen og rådgivningen .

Dyrkningsvejledningerne, der revideres én gang årligt, er opbygget som ren tekst, mens billeder og tekst vedrørende sygdomme og skadedyr bliver genereret i en database. Det giver mulighed for at indarbejde links for skadevoldere, der kan optræde i flere forskellige afgrøder. Dyrkningsvejledninger og billeder/tekst over sygdomme og skadedyr udarbejdes og redigeres af LR i samarbejde med Frugt og Grønt Rådgivningens konsulenter.

I dyrkningsvejledningerne er der i teksten indarbejdet links til steder, hvor der er mulighed for at finde yderligere uddybning af emnet. Det gælder f.eks. links tilDansk I.P., hvor avlere og konsulenter kan finde gældende regler for den integrerede produktion, en liste over plantebeskyttelsesmidler, som må anvendes i Dansk I.P. med mere. I dyrkningsvejledningernes afsnit om gødskning er der link til Plantedirektoratets vejledning i gødningsplanlægning, og i afsnittet om vanding er der mulighed for at gå direkte videre til de Pl@nteInfo sider, som omhandler vanding. Her er der mulighed for at føre vandingsregnskab for afgrøderne.

9.3 Planteværn

I dyrkningsvejledningerne og under oplysningerne om skadedyr og sygdomme findes der link til en omfattende database, der indeholder oplysninger om de pesticider, der er godkendt til anvendelse i de tre kulturer. Her findes relevante oplysninger om de enkelte pesticider - herunder behandlingsfrister og godkendte doseringer (Kristensen et al., 2000). Pesticiddatabasen omfatter både fungicider, insekticider og herbicider.

9.4 Sortsoplysninger

Erhvervet har siden 1982 samarbejdet med DJF i Årslev om at få afprøvet sorter af frilandsgrønsager. Blomkål og gulerod er vigtige afgrøder, og de afprøves derfor meget tit. Resultaterne herfra har hidtil været bragt i form af artikler og rapporter, hvilket gør det svært at skaffe overblik, når der skal vælges en sort. Derfor er data fra sortsafprøvningerne indarbejdet i informationssystemet, så det er nemt at skaffe sig et overblik over sorternes egenskaber. Sortsoplysningerne vil fremover blive opdateret på Internettet, således at det fortsat bliver nemt og overskueligt at se, hvilke sorter der klarer sig bedst under danske forhold.

9.5 Afgrødemodeller

Som eksempel på afgrødemodeller til beskrivelse af sammenhængen mellem et skadedyrs populationsudvikling og klimatiske faktorer er valgt modellen ’Kritisk høstdato’ for gulerod. Modellen er designet til at hjælpe avlerne med at beslutte, hvornår de bør høste deres gulerødder, hvis skader af gulerodsfluenslarver skal undgås (Jönsson B., 1992). For at Kritisk Høstdato modellen kan foretage beregninger, kræves det, at avleren opretter sine gulerodsmarker på en Internetside, hvor det også skal oplyses indenfor hvilket postnummer, markerne er beliggende. Med disse oplysninger er det muligt at hente relevante temperaturdata fra Danmarks Meteorologiske Institut’s 10x10 km grid vejrdata.

9.6 Fremtid

Det er målet at skaffe midler til at udbygge det ovenfor nævnte informationssystem til at omfatte alle betydende frugt og grønt kulturer, og herunder informationer om alternative metoder til bekæmpelse og forebyggelse af skadevoldere. Det kan f.eks. være flere vejrbaserede varslingsmodeller eller små videoklip, som viser metoder til mekanisk bekæmpelse af ukrudt.Hvis informationssystemet fortsat skal være relevant, vil det være ønskeligt at alle fremtidige forskningsprojekter vedr. plantebeskyttelse i frugt og grønt indeholde en komponent, som omhandler indarbejdelse/ præsentation af resultaterne i informationssystemet. Fordelen ved et Internetbaseret system er netop, at nyheder kan formidles med det samme, hvilket gør det muligt for avlerne at tage nye metoder i brug, så snart de er udviklet.

Referencer afsnit 9.

Henriksen KE, Felkl G, Bøjer OQ, Daugaard H, Bjørn GK, Friis K, Röhrig M. 2001. Det vertikale netværk – Frugt og Grønt på Internettet. 18. Danske Planteværnskonference III – Havebrug. DJF rapport nr. 17 Havebrug, 107-117.

Jensen AL, Boll PS, Thysen I & Pathak BK. 2000. Pl@nteInfo - A webbased system for personalised decision support in crop management. Comput. and Electron. in Agric. 25, 271-294.

Jönsson B. 1992. Forecasting the timing of damage by the carrot fly. IOBC/WPRS Bull. 15 (4), 43-48.

Kristensen H, Jensen PK, Nielsen GC, Jørgensen LN, Friis K. 2000. Vejledning i Planteværn. Landskontoret for Uddannelse.

Röhrig M, Jensen AL, Felkl G, Bjørn GK. 2000. HortInfo – a web-based information system for horticultural production. Referate der 21. GIL-Jahrestagung in Freising-Weihenstephan. Band 13, 174-179.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |