| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frilandsgrønsager

10 Erfaringer fra økologisk dyrkning

10.1 Indledning

I økologisk grønsagsdyrkning må problemer med sygdomme, skadedyr og ukrudt løses på anden måde end med pesticider, som det foregår i den konventionelle dyrkning. Anvendelsen af resistente sorter og mekanisk ukrudtsbekæmpelse anvendes dog både i konventionel og økologisk dyrkning i bestræbelserne på at bekæmpe de nævnte problemer.

Sædskiftet er et vigtigt værktøj i økologisk dyrkning selv om sædskiftet sjældent er i stand til helt at eliminere problemer med sygdomme, skadedyr og ukrudt. Men et godt sædskifte kan ofte begrænse problemerne til et acceptabelt niveau, og hvor andre metoder supplerende kan minimere problemet.

Et vigtigt element i strategier og valg af metoder i både den konventionelle og den økologiske dyrkning er at optimere dyrkningsvilkårene generelt. Eksempelvis at vælge den bedst egnede jordtype til produktionsformålet, at sikre optimale forhold med dræning og jordstruktur og om muligt at finde det bedst egnede dyrkningsklima til en given kultur. Dyrkningssikkerhed over tid er vigtigt for det driftsøkonomiske resultat uanset om det drejer sig om økologisk eller konventionel dyrkning. Det er sjældent, at den enkelte bedrift er ideel til alle typer af grønsagsproduktion. Jordtypen og det generelle dyrkningsklima kan ikke ændres fra de givne forhold, mens valg af grønsagsart og dyrkningsmetode bedre kan tilpasses de naturgivne forhold. Der er dog, til trods for relativ små forskelle i dyrkningsklimaet inden for landets grænser, i mange grønsager større dyrkningssikkerhed og vækstpotentiale på øerne og i det midtsønderjyske, end der er i det nordjyske område med generelt lavere gennemsnitstemperatur og øget risiko for nattefrost. Således lykkes produktion af spiseløg ud fra såløg mindre godt i Nordjylland.

10.2 Anvendte metoder og strategier i den økologiske dyrkning

Forekommende ukrudt bekæmpes direkte med ikke kemiske metoder i den økologiske dyrkning, mens angreb af sygdomme og skadedyr må bekæmpes på anden alternativ måde. Der kan være tale om undvigelsesstrategier, hvor man f.eks. via timing af så- eller høsttidspunkt søger at undgå hovedangrebsperioden for skadevolderen. Eller der kan vælges strategier, der styrker grønsagsafgrødens konkurrenceevne over for ukrudt, som f.eks. valg af plantetæthed eller af

Der er imidlertid også nogle problemer med sygdomme eller skadedyr, hvor der må accepteres et vist angrebsniveau og dermed mindre totaludbytte. Eventuelt kan skadede produkter gøres salgbare ved at fjerne de yderste angrebne blade. Alt i alt er der en lang række metoder og strategier, der anvendes til at løse de konkrete dyrknings- og kvalitetsmæssige problemer som følge af sygdomme, skadedyr og ukrudt. I det følgende gennemgås aktuelle metoder til løsning af problemerne i de enkelte kulturer med reference i Holger Daugaard et al. 2001: Beskrivelse af økologisk produktion i gartneri og frugtavl. Rapport til MST April 2001.

10.2.1 Løg

Ukrudt:

I stikløg og planteløg anvendes forskellige mekaniske metoder til renholdelse for ukrudt, da både stik- og planteløg er rimeligt tolerante over mekaniske påvirkninger i den første kritiske vækstfase efter etableringen i mark. Supplerende håndlugning er derfor ikke i alle tilfælde nødvendig.

Såløg har et noget større behov for ukrudtsbekæmpelse på grund af mindre konkurrenceevne over for ukrudt i de første måneder efter såning. Ofte må der håndluges 2-3 gange i vækstsæsonen samt foretages rækkerensning flere gange. Omkostninger til ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse ligger på 5-10.000 og 15-20.000 kr./ha for henholdsvis stik-/planteløg og såløg.

Sygdomme:

Erfaringerne fra praktisk dyrkning og igangværende forskning under FØJO viser, at stik- og planteløg kun er moderat følsomme over for angreb af den alvorligste bladsygdom Peronospora destructor (løgskimmel), da begge dyrkningsformer som regel er langt fremme i udviklingen, når skimmelangrebet sætter ind. Erfaringerne viser også, at løgskimmelen udvikler sig langsommere i økologiske løg end i konventionelt dyrkede løg. En af årsagerne til dette kan være den lavere kvælstofforsyning af de økologisk dyrkede løg.

Løggråskimmel (Botrytis spp.) er den alvorligste lagersygdom hos løg og kan give anledning til alvorlige tab ved langtidslagring. Almindeligvis kan stikløg ikke forventes at holde længere end til nytår, mens såløg kan holde sig helt hen til foråret. De nyeste erfaringer fra praksis og forsøg antyder, at planteløg holder sig bedre på lager end såløg.

Skadedyr:

Løgfluens larve (Delia radicum) kan i enkelte tilfælde give problemer, men har endnu ikke bevirket generelt ødelæggende angreb. Angreb af knoporme (Agrotis segetum) forebygges eller bekæmpes med de generelle vandinger, der er nødvendige også i en økologisk erhvervsmæssig løgproduktion.

10.2.2 Kål

Ukrudt:

Udbredt anvendelse af mekanisk renholdelse kombineret med relativt stor konkurrenceevne af kål over for ukrudt bevirker, at ukrudtsbekæmpelsen sjældenter problematisk. Ud over rækkerensning kan der være behov for håndlugning (hakning).

Sygdomme:

Alternaria- og Phoma- svampene angriber kål i marken og har i det meste af vækstsæsonen kun lille betydning for vækst og udvikling. Angreb ses især i efteråret, hvor både blade, hovedkål og blomkålshoveder kan angribes. Sygdomsangrebet hovedkål bevaret på lager kan dog give anledning til store tab i lagringsperioden; afbladning af kålen i forbindelse med høst er derfor nødvendig. Angreb af kålbroksvampen (Plasmodiophora brassicae) kan forekomme ved for hyppig dyrkning på samme areal og forebygges ved et godt sædskifte og kalkning af jorden.

Skadedyr:

En række insekter kan forvolde store skader i alle kålarter; største problemer og skader ses af kålfluens larver i blomkål, broccoli og kinakål. Skaderne modvirkes og forebygges ved f.eks. at plante kålen i stedet for at så direkte på friland og ved i blomkål/broccoli at dække kålen med insektnet i kålfluens flyveperioder. Det tilstræbes så vidt muligt at undgå udplantning i perioder, hvor flyvningen af kålfluen er på sit højeste ( der er normalt 2 - men undertiden 3 generationer pr. år).

I blomkål/broccoli kan angreb af kålbladlus lejlighedsvis være et problem. Dækning med insektnet vil formentlig begrænse angrebsgraden. Dækning med insektnet er imidlertid en kostbar løsning; alene i materialeudgifter skal regnes med minimum 10-12.000 kr./ha/år. dertil kommer omkostninger ved udlægningen og fjernelsen af insektnettet samt de gener som dækningen i øvrigt måtte have.

Larver af kålsommerfuglen kan angribe de fleste kål og gør skade både ved sine gnav og tilsvining af produkterne med ekskrementer. Hovedkål kan reddes som produkt ved at afpudse blade indtil ’helt hoved’. Den største skade i blomkål og især broccoli kan opstå ved at larven sidder gemt i det spiselige produkt og bliver pakket med til salg. Larverne kan bekæmpes ved biologisk bekæmpelse med Bacillus Thuringensis, der dræber de små larver inden de gør større skade i kålen. Der arbejdes endvidere med udvikling af en teknik med udplantning af fangplanter i randen af markerne for at tiltrække skadedyrene til f.eks. blomstrende planter af sennep fremfor grønsagsafgrøden , og tillige forbedre det generelle miljø for prædatorer og parasitoider.

10.2.3 Gulerod

Ukrudt:

Forekomsten af ukrudt anses for at være en af de væsentligste årsager til tab i den økologiske gulerodsproduktion. Gulerodsplanten har lille konkurrenceevne over for ukrudt i den første del af vækstperioden og gulerod kan ikke plantes ud. Anvendelse af falsk såbed og ikke kemisk bekæmpelse i form af brænding af ukrudt inden gulerøddernes fremspiring og rækkerensning under væksten er nogle af metoderne der anvendes. Derudover er der et stort behov for manuel lugning af gulerodsrækkerne; som minimum må påregnes 1 gang håndlugning. Udgifterne til ukrudtsbekæmpelse ligger typisk mellem 5. – 15.000 kr./ha/år.

Sygdomme:

Cavity spot, der forårsages af Pythium-arter, er en af de mest frygtede sygdomme i gulerodsproduktionen. Der vurderes at være mindre forekomst af cavity spot i den økologiske produktion end i den konventionelle - formentlig på grund af et bedre sædskifte og en mere afbalanceret gødskning. Sædskifte er også vigtigt med henblik på at mindske risikoen for angreb af lagersygdommene lakridsråd (Mycocentrospora acerina) og storknoldet knoldbægersvamp (Sclerotinia sclerotium).

Skadedyr:

De 2 potentielt set vigtigste skadedyr i gulerødder er gulerodsfluen (Psila rosae) og knoporme (Agrotis segetum) . I de fleste tilfælde er gulerodsfluen ikke et stort problem ved økologisk dyrkning. Angreb søges forebygget ved at holde en passende lang afstand mellem gulerodsmarkerne fra år til år og ved at praktisere forsinket såning, dvs. såning efter 1. generation af gulerodsfluerne. Endvidere forsøger man at tage gulerødderne op inden udviklingen af larver i gulerødderne fra de største angreb. Forebyggelse af knoporme angreb sker ved hyppige vandinger på tidspunkter, hvor der er varslet for angreb. Udsprøjtning af nematoder til bekæmpelse af knopormene vil måske blive en mulighed i fremtiden.

10.2.4 Salat

Ukrudt:

Der anvendes udelukkende mekanisk renholdelse kombineret med en vis håndlugning/-hakning. Salat udplantes altid og har god konkurrenceevne med relativt hurtigt dækning af jorden.

Sygdomme:

Skimmel (Bremia lactuca) er den alvorligste sygdom i salat og optræder især i sidste halvdel af vækstperioden. Fjernelse/nedfræsning af inficerede bladrester samt sædskifte er de vigtigste forebyggende foranstaltninger til at undgå yderligere spredning af evt. angreb. Øget planteafstand vil mindske spredningen af skimmel fra plante til plante. Ved lettere angreb af skimmel kan de yderste angrebne blade fjernes og derved gøre salathovedet tjenligt til salg.

Nye sorter med bred resistens mod salatskimmel forventes på markedet inden for de nærmeste år.

Skadedyr:

Forskellige typer bladlus er især et problem i salatdyrkningen i den første delaf vækstsæsonen. Enkelte nye sorter har resistens over for bladlus, men ikke samtidig over for salatskimmel.

Der arbejdes med udvikling af strategier, der forbedrer forholdene for prædatorer til bladlusene; f.eks. med såning af planter, der kan tiltrække svirrefluer, hvis larver lever af bladlus.

10.2.5 Porre

Ukrudt:

Porre har ligesom løg en relativ dårlig konkurrenceevne over for ukrudt i den første del af vækstperioden. En del af strategierne for ukrudtsbekæmpelse i såede og udplantede løg kan også benyttes i henholdsvis direkte såede og udplantede porrer. Supplerende kan strigling anvendes i både såede og udplantede porrer.

Sygdomme:

I porre er der relativt få problemer med sygdomme; de vigtigste er porrerust (Puccinia porri) og papirplet (Phytophtora porri), hvor især porrerust kan reducere vækst og udbytte. Der findes ikke resistente sorter endnu, men sorter med mindre modtagelighed er registreret.

Skadedyr:

Trips (Thrips tabaci) og knoporme (Agrotis segetum) er de alvorligste skadedyr i porre. Knoporme i porre kan ligesom i løg og gulerod bekæmpes/forebygges ved hyppige vandinger, når der varsles for angreb.

10.2.6 Ærter til dybfrost/konserves

Ukrudt:

Bekæmpelse af ukrudt i ærter, der bredsåes ligesom korn, kan ske ved mekaniske metoder, f.eks. strigling. Problematiske ukrudtstarter kræver øget lugearbejde. Ærteplanternes konkurrenceevne over for ukrudt kan stimuleres ved optimering af sortsvalg (=kraftigt voksende sorter) og plantetæthed.

Sygdomme:

Forskellige svampesygdomme kan volde problemer i specielt fugtige år. Der bør vælges resistente eller tolerante sorter. Sædskiftebetingede sygdomme som f.eks. ærterodråd (Aphanomyces euteiches) kan forebygges ved sædskifte og/eller kombination med efterafgrøder.

Skadedyr:

De hidtidige erfaringer med økologisk dyrkning af ærter har vist, at der især er problemer med angreb af ærteviklere (Cydia nigricana), ærtebladlus (Acyrthosiphon pisum) og bladrandbiller (Sitona lineatus). Der findes pt. ikke alternative løsninger til bekæmpelse af nævnte skadedyr.

10.3 Samlet status

Ved økologisk dyrkning af grønsager anvendes i praksis en lang række alternative strategier og metoder til løsning af dyrkningsrelaterede problemer vedrørende forekomst af ukrudt og angreb af sygdomme og skadedyr. Metoderne er udviklet samtidig med den igennem de seneste år markante stigning i det dyrkede areal med økologiske grønsager, hvor nu ca. 10 % af det samlede dyrkningsareal med grønsager er økologisk (Daugaard et al. 2001). Metoder og strategier er udviklet via en kombination af praktiske løsninger på bedriftsniveau og den løbende indsats i forskning og forsøg. Der er dog langt fra ’fundet løsninger’ på alle de dyrkningsrelaterede problemer; indsatsen har hidtil været koncentreret i grønsagsarter med de færreste problemer i sygdomme og skadedyr.

De i praksis anvendte metoder er alle yderligere beskrevet i rapportens litteraturgennemgang af alternative metoder til forebyggelse eller bekæmpelse af skadevoldere i afsnittene 3.- 9.

Referencer afsnit 10.

Daugaard, H. et al. 2001. Beskrivelse af økologisk produktion i gartneri og frugtavl. Rapport til Miljøstyrelsen April 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |