| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

7 Ikke kemiske metoder til bekæmpelse af ukrudt

7.1 Problemstilling

Ukrudt er en betegnelse for uønsket plantevækst. Ukrudt fjernes for af sikre en optimal tilførsel af vand og næringsstoffer til afgrøden. Ukrudt forbruger vand og gødning og for at få den bedste tilvækst i afgrøden fjernes ukrudtet. Derfor er fjernelse af ukrudt også vigtigst i de første år efter plantning, hvor planterne skal vokse til.

Alle frugt- og bærafgrøder er flerårige, oftest vedagtige rækkeafgrøder. Sådan-ne afgrøder giver større mulighed for mekaniske metoder til ukrudtsbekæm-pelse.

7.2 Jorddækning

Dækning af jorden med organisk materiale reducerer ukrudtsvæksten samt reducerer fordampningen fra jordoverfladen, således at planterne har en bedre vandforsyning. Ulemperne ved dækning af jorden er en øget risiko for skader efter mus, som godt kan lide at bo i organiske materialer, samt en øget risiko for skader på blomsterne ved udstrålingsfrost om foråret (Lindhard Pedersen H. 1999).

7.2.1 Flisdækning

Ved jordbehandling af 1 m‘s bredde i trærækkerne, var udlægning af barkflis i 10 cm‘s tykkelse ikke tilstrækkeligt til at hæmme rodukrudt, dette er også fundet af (Knoblauch F. 1888; Mantinger H. & Gasser H. 1986; Svensson. 1980). Til praksis anbefales en lagtykkelse på 10-15 cm og at jorden er fri for flerårigt ukrudt som fx kvik (Agropyron repens) (Knoblauch F. 1988). En længerevarende effekt af jorddækning med organisk dækkemateriale, opnås ved en kemisk behandling mod rodukrudt inden udlægning (Niggli, U. & Potter, C. A. 1985).

Det er vigtigt at bruge en grov flis (3-6 cm), således at materialet er løst og luftigt. Derved tørrer flisen hurtigere, og frøukrudtet har svært ved at etablere sig (Vester J. og Rasmussen J. 1988.).

Arealer dækket af flis er mere udsatte for frost i forårsperioden end udækket jord (Knoblauch F. 1988). Dette kan give øget risiko for frostskader på blomsterne, og dermed være en af årsagerne til et lavere udbytte i flisdækkede parceller. Jordtemperaturen øges .6 og 1.1 grader henholdsvis om efteråret og vinteren i forhold til kemisk renholdelse. Dette har muligvis forsinket afmodningen af årsskudene, og givet større risiko for frostskader på vedet (Lindhard Pedersen 1999). Ved kompostering af bark under anaerobe forhold, kan barkens oprindelige indhold af mangan øges og forgifte planterne (Solbra, K & Selmer-Olsen, A. R. 1981). Grænseværdien til toxiditet foreslås til 100 ppm (Solbra, K & Selmer-Olsen, A. R. 1981).

Dækning af jorden med organisk materiale som flis kan give gode udbytter i frugtbuske på let sandjord (Anon. 1973). Virkningen skyldes hovedsagelig materialernes gode vandholdende evne. Dækning af jorden med bark eller raps-halm kan mindske vekselbæring i Boskoop og øge indholdet af humus i jorden (Kolbe W. 1987).

Forsøg i æbler har vist, at dækning med halm eller plastik bør foretrækkes frem for flis (Lindhard Pedersen H. 1999).

7.2.2 Halmdækning

Dækning af jorden med halm giver et godt udbytte (Lindhard Pedersen H. 1999) . Muligvis kan det skyldes en bedre vandholdende evne, når jorden dækkes (Groven I. 1968, Rasmussen P. 1958). Halmens positive effekt skyldes, at fordampningen nedsættes, og at rodudviklingen i de øverste jordlag er uforstyrrede (Grunnet H. Ø. og Dullum N. 1950; Lindhard Pedersen H. 1996). Dækning med organisk materiale øgede tilførslen af kalium (Lindhard Pedersen H. 1996). Dette er også fundet for flis (Knoblauch F. 19889). Kalium stimulerer frugtvæksten og øger derved udbyttet. Isolering af jorden med organiske materialer giver øget risiko for frost 10 cm over dækkematerialet idet minimums temperaturen i april og maj var indtil 6-8 grader lavere 10-15 cm over fuldt halmdække og 1-2 grader lavere over kortklippet græs i forhold til renholdt jord. I 50 cm‘s højde var forskellene næsten udlignet. I løbet af året aftog forskellene (Rasmussen P. 1958).

Halmdække kan give problemer med gnav fra mus, brandfare og ifølge Kolbe W. 1987 også med angreb af meldug. Dette skyldes formentlig at træerne voksede kraftigst i halmparcellerne.

Jorddækning i solbær er lidt problematisk, idet solbær plantes dybt for at få et godt rodfæste, så buskene kan klare den mekaniske høstning. Derved gror solbær med mange grene i jordoverfladen. Det er derfor vanskeligt at holde rent inde i solbærbuskene og heller ikke muligt at dække jorden i midten af busken. Typisk bevirker dette, at vanskeligt ukrudt som kvik, tidsler og burresnerre bliver almindeligt i en solbærplantning.

Jorddækning er ikke så godt at bruge i solbær. Hvis der udlægges et tykt lag organisk materiale vanskeliggøres høstningen, således at der enten kommer urenheder i produktet eller høstmaskinen skal stilles så højt, at en del af udbyttet på de nederste grene ikke bliver høstet af (Lindhard Pedersen H. 1996).

7.2.3 Jorddækning med tang (Ålesgræs)

Der er igangværende forsøg med jorddækning i æbler med tang. Tangen lægges ud rå, gennemvandes eller komposteres inden udlægning. Den foreløbige konklusion er, at tangen bør komposteres inden udlægning for at forhindre spiring af specielt strandmelde frø.

7.2.4 Dækning med papir og nedbrydelig plast

Papir og nedbrydelig plast er materialer, som ud fra en arbejds-, dyrknings- og miljømæssig betragtning er mere interessante, som dækmaterialer til ukrudts-bekæmpelse end sort plast og fiberdug. Arbejdsmæssigt, fordi dækmateria-lerne ikke skal samles ind igen, men vil blive omsat i marken. Dyrkningsmæssigt, fordi 1) papirmaterialer (men ikke plast) vil tillade vand, luft og gasser at bevæge sig mellem atmosfære og jord, 2) det er muligt at høste mere ensartede og rene

Dækning af jorden i jordbærproduktionen med farvet plastmateriale har været prøvet i praksis bl.a. for at reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse. Men det har i flere tilfælde øget problemerne med meldug og med øresnudebiller samt givet flere vinterskader i jordbærplanterne.

7.3 Dækafgrøder/Grøngødning

Dækafgrøder er en kontrolleret og ønsket plantevækst i plantagen. Det anbe-fales, at dækafgrøden kun vokser i køregangen mellem rækkerne, idet forsøg har vist at plantevækst helt ind til træerne/buskene giver en kraftig konkurren-ce med produktionsafgrøden. Trærækken kan holdes rent mekanisk eller ved dækning af jorden.

Græsarter, som anvendes i frugtplantager skal have et lille vand- og nærings-stofforbrug, etableres hurtigt og danne en tæt blivende bestand, tåle kørsel og slåning, hårdfør overfor frost og tåle skygge. (Bertelsen M. & Vittrup Christensen J. 1993).

Frugt og bær har mest brug for vand og kvælstof om foråret, derfor er det vigtigst at sørge for en god tilførsel i denne periode. Hvis arealet under æbletræer holdes helt rent for ukrudt også i køregangen, kan tilførslen af kvælstof begrænses. Den naturlige mineralisering i jorden på ca. 50 kg. kvælstof om året kommer så kuntræerne til gode. Ydermere kan kvaliteten af æblerne forringes om efteråret ved en for stor kvælstofoptagelse. Derfor er en såning af en dækafgrøde til optagelse af den i jorden frigivne kvælstof vigtig fra midt på sommeren. Dette klares lettest ved at holde rent over hele arealet indtil 1. juli, hvorefter der sås en dækafgrøde.

For at have et underlag til at klare færdslen i plantagen, således at jorden ikke køres op i vådt vejr, ønskes der oftest en afgrøde sået i kørebanen. Oftest væl-ges græs, idet det er mest kørefast. Hvis der sås græs skal man være opmærk-som på, at græsset forbruger kvælstof, og derfor skal der tilføres ekstra kvæl-stof til græsset om foråret. Hvis dette ikke sker, kan træerne komme til at konkurrere med græsset om kvælstof kvælstof. Man kan reducere mængden af den nødvendige tilførte kvælstof ved kun at tilføre kvælstof i trærækken.

Man kan også vælge en dækafgrøde, som selv kan opsamle kvælstof. Dette drejer sig om forskellige arter fra ærteblomstfamilien. De såkaldte kvælstof-samlende planter. Da disse planter ikke er kørefaste, vælges det oftest at så dem i blanding med græs.

Specielt på sandet/let jord skal man være opmærksom på, at en dækafgrøde kan tage for meget af vandet og kvælstoffet i perioden, hvor træerne behøver den mest. På svær jord med en stor pulje af næringsstoffer, kan det være hen-sigtsmæssigt at have en bred permanent græsbane til at bruge den mængde kvælstof, der mineraliseres i jorden. Dette anvendtes ved æbleproduktionen på de inddæmmede arealer i Holland og i egne med kraftigere vækst som f.eks. Italien. Anvendelsen af efterafgrøder er ikke så anvendelig i frugt og bær, idet det er meget langvarige kulturer, hvor systemet gerne skulle finde en ligevægt, og hvor så lidt jordbearbejdning som muligt er bedst for at skåne rødderne og dermed væksten.

Enårig dækkultur/grøngødning har følgende fordele frem for total renholdelse:

-Binder næringsstoffer og forbruger vand om efteråret of hindrer derved udvaskning af kvælstof.

-Bidrager til træernes næringsstofforsyning i den efterfølgende sæson (gødningseffekt).

-Vedligeholder jordens indhold af humus. -Forbedre jordstrukturen.

-Forbedrer livsbetingelserne for regnorme og den øvrige jordfauna. -Forøger forekomsten af nyttedyr i plantagen -Formindsker behovet for ukrudtsbekæmpelse i efterårshalvåret -Øger ikke faren for skader ved nattefrost.

(Bertelsen M. & Vittrup Christensen J. 1993).

Positive og negative konsekvenser ved anvendelsen af dækafgrøder.

Positive:

Øger eller vedligeholder jordens indhold af organisk materiale. Beskytter jorden mod slemning og erosion.

Forbedre livsbetingelserne for regnorme og den øvrige jordfauna. Hindre udvaskning af næringsstoffer.

Forsminsker behovet for ukrudtsbekæmpelse. Forøger forekomsten af nyttedyr i plantagen. Forbedre kørslesmulighederne især i våd jord.

Negative:

- Forøget konkurrencse med træerne om vand og næring.

-Forøget risiko for skader på træerne som følge af udstrålingsfrost, specielt i blomstringen.

-Forøget forekomst af mus og mosegrise, som kan forårsage store skader på træerne, især i snevintre.

-En række ukrudtsarter kan, såfremt de ikke undertrykkes af dækplanterne, være værter for skadedyr, som også går på træerne, det gælder bl.a.: Pileurter-syrehveps, Brændenælder-tæger, svinemælk-kirsebærbladlus, vejbred-rød æblebladlus.

(Bertelsen M. & Vittrup Christensen J. 1993).

7.4 Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse

7.4.1 Flammebehandling

Flammebehandlingen kan ikke bekæmpe etårig rapgræs (Poa annua) tilfredsstillende, dette betød at væksten i æbletræer blev reduceret så stamme-diameteren og udbyttet lå lavt (Lindhard Pedersen H. 1999). Flammebehandling kan ifølge ikke anbefales til bekæmpelse af flerårigt ukrudt i beplantninger, fordi bekæmpelsen skal udføres meget hyppigt for at være effektiv og derfor er meget dyrere end kemisk renholdelse (Ascard J. 1988; Vester J. og Rasmussen J. 1988). Behandlingen giver også problemer med forbrændinger på stammerne, hvis disse ikke beskyttes (Ascard J. 1988; Lindhard Pedersen H. 1999; Mantinger H.& Gasser H. 1986).

7.4.2 Mekanisk renholdelse

Til brug i større vedplantekulturer som læhegnsbeplantninger og frugtplan-tager, er der i dag udviklet en redskabstype som vha. en mekanisk føler er i stand til at renholde ganske tæt omkring træer.

Der findes forskellige specialredskaber til renholdelse. Maskiner til renholdelse blev udviklet til en god standard i 50‘erne, men så kom de moderne herbicider, og disse maskiner blev gemt væk inde bagerst i maskinhuset. Nogle steder kan man stadig være heldig at finde nogle af disse maskiner. Specielt i Tyskland er der firmaer, som har videreudviklet de gamle modeller. Typisk er udstyret sidemonteret på traktoren, og har mekanismer så redskabet svinger ud når en føler støder på et kommende træ. Derved kan der holdes rent inde i træræk-ken. Disse redskaber virker godt. Dog skal siges, at i år med meget nedbør vanskeliggøres renholdelsen, og arbejdsgangen skal gentages mange gange. Mekanisk renholdelse vil bevirke, at træernes rodsystem skades. Det vil reducere tilvæksten og dermed udbyttet. Hvis den mekaniske renholdelse startes lige fra planting tvinges træernes rødder ned i et dybere jordlag. Derved bliver skaden langt fra så stor som hvis man begynder en mekanisk renholdelse på et areal, hvor der tidligere har været renholdt med herbicider. Mekansik renholdelse i intensive systemer kræver ophængning af drypslang-erne, så de ikke skades af maskinerne. Mekanisk renholdelse af surkirsebær er problematisk, idet en skade på rødderne betyder en øget produktion af rodskud. Disse rodskud vil skade høstmaskinens høstsejl eller skal fjernes før høst er muligt (Publicerede data).

Ved den nuværende dyrknings- og specielt plantemetode i solbær, er en effektiv mekanisk renholdelse ikke mulig. For at løse dette problem forsøges det i øjeblikket at udvikle et plantesystem til solbær, hvor buskene opstammes. Derved kan maskinerne lettere komme helt ind under buskene. Systemet kræver en del undersøgelser og ekstra udvikling af kulturteknikken, idet buskenes vækst ændres og derved muligvis ødelægges af mekanisk høstning. Formentlig kræver nogle af solbærsorterne også et opbindingssystem, således at høstning med den nuværende maskine ikke er mulig (Igangværende forsøg, Årslev). Mekanisk ukrudtsbekæmpelse skader solbær rødderne i de øverste 10 cm. Der var 3 gange så mange rødder i jordlaget ved brug af herbicider end ved brug af mekanisk ukrudtsbekæmpelse (Cianciara T. 1986).

Mekanisk renholdelse i jordbær er blevet mere og mere udbredt i de sidste år. Metoden kræver, at planterne plantes 2-3 cm dybere end normalt, så de ikke rives op ved behandlingen. Den mekaniske renholdelse starter ca. 10 dage efter plantning, hvorefter der jævnligt harves med langfingerharve over hele arealet. Denne metoder holder planterne små, fordi både gamle og nogle nye blade fjernes. Dette reducerer udbyttet, men også angreb af gråskimmel. Gråskimmel overvintrer i de gamle blade og udvikles godt i store planter, som har et fugtigt miljø inde i planten. Metoden skal dog kombineres med række-fræsning i august, når halm og udløbere skal fjernes efter høstsæsonen.

I praksis har mekanisk ukrudtsbekæmpelse i jordbær vundet stor udbredelse i praksis især i etableringsfasen, men der er stadig behov for at supplere med kemisk bekæmpelse mod vanskelige ukrudtsarter herunder eenårig rapgræs. Erfaringen er også at det ikke er muligt at gennemføre en tilstrækkelig mekanisk bekæmpelse uden at beskadige kulturen.

7.4.3 Dyr til afgræsning

Der er for øjeblikket ingen permanente systemer. Der er forsøgt med både får og gæs. For en kortere periode kan dyrene godt gå i plantagen og spise græs og ukrudt, men hvis der bliver for lidt at spise, begynder de at tage for sig af træer og frugter. Der er i øjeblikket en del interesse for at prøve med høns eller slagtekyllinger under frugttræer. Der er påbegyndte et forsøg med dette på Fejø-forsøgsplantage i foråret 1998.

7.5 Nye metoder - tilgængelige i løbet af en 10-årig periode

7.5.1 Varmebehandling af jord i bånd eller punkter

Varmebehandling af jord er en metode, som vurderes helt at kunne fjerne behovet for manuel fjernelse af ukrudtet i rækkerne i rækkekulturer. Som tidligere nævnt kan der opnås gode og langvarige effekter på ukrudt ved dampning af jord forud for såning eller plantning. Behandlingen skal i fremtiden målrettes til kun at behandle en begrænset del af selve afgrøde-rækken, således at ukrudtet i selve rækken ikke spirer frem pga. varmebe-handlingen før såning eller plantning. Ukrudt mellem rækkerne fjernes ved almindelig radrensning. Det vil være tilstrækkeligt kun at varmebehandle i en bredde på 6-7 cm og ned til en dybde på ca. 5 cm. Herved kan der spares store energimængder i forhold til behandling i hele bredden. Jørgensen et al. (2000) har estimeret et energiforbrug på 1500 kWh/ha, svarende til 156 l olie/ha eller 115 kg gas/ha, ved varmebehandling i bånd. Vanddamp fremstår som den mest relevante varmekilde, fordi dampens penetreringsevne i jorden er særlig god (Bloemhard et al., 1992).

Varmebehandling i bånd vil kræve en præcis styring af processen, således at det sikres, at kulturen kan etableres præcist i båndene og at den efterfølgende radrensning kan styres og foregå på tilfredsstillende vis. Denne del af opgaven ventes også løst, idet der i øjeblikket sker en rivende udvikling indenfor auto-matisk styringsteknik til landbrugsredskaber (Søgård & Melander, 2000). Styringsteknikken vil sandsynligvis også kunne gøre det muligt kun at varme-behandle i punkter, hvorved energiforbruget kan blive endnu lavere.

Punktbehandling kræver, at det bliver muligt at fjerne ukrudtet mekanisk uden for punktzonen vha. sensorteknologi, der kan adskille kulturen fra ukrudtet. Varmebehandling af jord vurderes først og fremmest at have et potentiale til ukrudtsbekæmpelse i såede højværdiafgrøder som gulerødder, såløg, -porre, persille, blomsterfrø m.fl.

7.5.2 Mekaniske lugeelementer

IMAG i Holland arbejder på at udvikle et mekanisk lugeelement til automatisk bekæmpelse af ukrudt i rækken i sukkerroer (Bontsema et al., 2000). Der er foreløbigt udviklet en prototype, som er i stand til at fjerne ukrudt i roerækken med en fremkørselshastighed på 3-4 km/t, forudsat at afstanden mellem de enkelte roeplanter er rimelig ensartet. Systemet er baseret på en sensor, som registrerer den enkelte roeplante, hvorefter der gives signal til selve lugeele-mentet om at indstille lugningen, indtil roeplanten er passeret. Lugeelementet består af en roterende skive på hvilke, der sidder knive, som slår ud og luger ved høj rotationshastighed. Når lugningen skal indstilles, sættes rotationshas-tigheden ned, og knivene slår ind mod skivens midte – samme princip som kendes fra rotorklippere til græsplæner. Hollænderne vurderer, at systemet kan optimeres til at køre ved højere fremkørselshastighed end de 3-4 km/t, og at systemet vil kunne finde kommerciel anvendelse i frilandsgrønsager og vedplantekulturer, hvor de enkelte planter står med en veldefineret og ensartet afstand.

Fra dansk side er der også igangsat et forskningsprojekt, som sigter imod at udvikle sensorteknologi til detektering af henholdsvis afgrøde- og ukrudts-planter med henblik på efterfølgende selektiv bekæmpelse. Projektet kaldes i daglig tale for API-projektet (http://www.cs.auc.dk/~api/), og ledes af Svend Christensen, Forskningscenter Bygholm.

Mekaniske lugeelementer koblet til højteknologisk sensor-/visionteknologi til selektiv detektering af henholdsvis kultur- og ukrudtsplante vurderes at have et betydeligt potentiale i tidlige plantageetableringer og plantede grønsager med veldefinerede planteafstande.

7.5.3 Laserskæring af ukrudt

Afhugning eller afskæring af ukrudt med en CO2-laser er en helt ny metode, som har vist sig at kunne afskære stængler på ukrudtsplanter (Heisel et al., 2001). Det angives, at der skal en energimængde på 0,9-2,3 J mm^-1 stængel til at opnå en fuldstændig afskæring. Afskæringen skal helst foregå under planternes vækstpunkt, hvilket ofte vil sige tæt ved jordoverfladen.

Sammenkobles teknikken med den før omtalte sensorteknologi til detektering af kulturplanter vurderes det, at en automatisk guided laserkanon kan udføre en total ukrudtsbekæmpelse i vedplantekulturer – både mellem og i rækkerne.

7.5.4 UV-lys

Ultraviolet lys har vist sig at have en effekt på ukrudt (Andreasen, 1998). UV-lys vil formentligt kunne give en energibesparelse i forhold til flammebehand-ling. Desuden er risikoen for ildspåsættelser betydeligt mindre, men UV-lys kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for brugeren ved forkert afskærmning. Metoden kan tænkes anvendt på befæstede arealer, langs vejrabatter og andre steder, hvor herbicider ikke ønskes anvendt. Desuden bør det undersøges, om metoden kan bruges til selektiv bekæmpelse af ukrudt i højværdiafgrøder som f.eks. grønsagskulturer. Energiforbruget vil være meget afgørende for metodens potentiale.

7.5.5 Elektrisk bekæmpelse

Bekæmpelse af ukrudtsfrø ved hjælp af elektriske impulser har været forsøgt i svenske forsøg med stor effekt i laboratoriet (80-100%), men med mindre effekt i marken (ca. 40% bekæmpelse). Metoden/potentialet kan på mange måder sidestilles med det omtalte for varmebehandling i striber og punkter. Der kræves energimængde/spænding svarende til mindst 5 kV cm^-1 (Fogelberg, 2000). Der forestår stadig et betydeligt udviklingsarbejde, før end metodens potentiale for alvor kan vurderes.

Referencer

Andreasen C (1998). Orienterende undersøgelser vedrørende UV-lys til ukrudtsbekæmpelse. 15. Danske Planteværnskonference / Ukrudt, DJF rapport nr. 2, 171-177.

Anon. 1973. Kulturforsøg med frugtbuske. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Medd. 1076, 4p.

Ascard J (1990). Weed control in ecological vegetable farming. In: Proceedings of the Ecological Agriculture (ed. A Granstedt) Nordiske Jordbrugsforskeres Forening, Scandinavia, Seminar 166, 178-184.

Ascard, J. 1988. Termisk ogräsbekämpning i frukt- och bärodling. Frugt- och Bärodling 2, 36-39.

Atkinson, D. and Herbert, R F. 1979. Effects on the soil with particular reference to orchard crops. Ann. appl. Biol. 91, 125-129.

Baumann D.T., Potter C.A. & Müller-Schärer H. 1993. Zeitbezogene Schadensschwellen bei der Integrierten Unkrautbekämpfung im Freilandgemüsebau. 8^th EWRS Symposium “Quantitative approaches in weed and herbicide research and their practical application”, Braunschweig, 807-813.

Bertelsen M. & Vittrup Christesen J. 1993. Dækkulturer og dækplanter til frugtplantager. SP-rapport, nr. 9 1993. pp 71.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 33‘

Bleeker P. & Weide Rv (2000). Management of weeds in lettuce: false seedbed, soil preparation and mechanical weed control options. Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 15.

(http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Bloemhard CMJ & Arts MWMF (1992). Thermal inactivation of weed seeds and tubers during drying of pig manure. Netherlands Journal of Agricultural Science, 40 (1), 11-19 Bontsema J, Asselt CJv & Vermeulen GD (2000). Intra-row weed control.

Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 55. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Bødker L. & Noyé G. (1994). Effekten af varmebehandling af overfladejord i nåletræssåbede over for ukrudt og rodpatogene svampe. 11. Danske Plante-værnskonference / Ukrudt, 239-248.

Cianciara T. 1986. Effect of herbicides on the root distribution and leaf mineral content of black and red currants. Prace Instytoto Sadownictwa i Kwiaciarstwa w Skierniewicach, 26, 47-58).

Davies DHK, Stockdale EA, Rees RM, McCreath M, Drysdale A, McKinlay RG & Dent B. (1993). The use of black polyethylene as a pre-planting mulch in vegetables: Its effect on weeds, crop and soil. Proceedings of the Brighton Crop Protection Conference – Weeds, 467-472

Fogelberg F (2000). Electroporation – can we control weed seeds by the use of electric pulses applied in soil? Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 50. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Funke, W. 1983. Verkürzung der anlaufphase bei Obstneupflanzungen durch Abdecken der Pflanzstreifen mit Schwarzfolie. Erwerbsobstbau 25, 108-112. Gasser, H. und Mantinger, H. 1989. Verschiedene Streifenbehandlungen im Obstbau. Obstbau Weinbau 26, 9-11.

Groven I. 1968. Jorddækning mellem frugt buske. Tidsskr. Planteavl 71, 226-230. Grundy AC, Green JM, & Lennartsson M. (1998). The effect of temperature on the viability of weed seeds in compost. Compost Science and Utilization, 6:3, 26-33

Grunnet H. Ø. og Dullum N. 1950. Nogle kulturforsøg med frugttræer og frug-tbuske. Tidsskr. Planteavl 53, 321-335.

Hagelskjær L. & Korsgaard, M.1992. Økologisk gulerodsdyrkning. NJF-Utredning/Rapport nr. 84, pp 4.

Heisel T, Schou J, Christensen S & Andreasen C (2001). Cutting weeds with a CO2 laser. Weed Research, 41, 19-29.

Horowitz M. (1993). Soil cover for weed management. In: Non Chemical Weed Control. Communications of the Fourth International Conference I.F.O.A.M., Dijon, France. (J.M. Thomas, ed.), pp. 149-154. ENITA; Quétigny, France.

Information from St. Regis Paper Company Ltd. (1997). Danish agency of St. Regis products: Mike Palmer, Oscar E. Svensson & Co a/s OESCO, Vimmelskaftet 39A, 3. DK-1161 Copenhagen K, Denmark.

Kurstjens DAG, Kouwenhoven JK, Bleeker P, Weide RY, Ascard J & Baumann DT (1999). Recent developments in physical weed control. 11^th EWRS Symposium, Basel Switzerland, pp. 12.

Jørgensen MH, Kristensen EF, Melander B. & Griepentrog HW (2000). Band heating for intra-row weed control. Annual Status report 2000 and Application for Continuation in 2001. Research in organic farming 2000-2005 (DARCOFII).

Knoblauch F. 1988. Jorddækning med træ- og barkflis. Haven 88, 228-230.

Kolbe, W. 1987. Einfluss verschiedener Bodenpflegemassnahmen auf Apfelertrag, Fruchtqualität und Krankheitsbefall im Dauerversuch Höfchen (1961-1986). Erwerbsobstbau 29, 39-51.

Lindhard Pedersen H. 1996. Integrated production of black currants (Ribes nigrum) and sour cherries (Prunus cerasus). Ph.D. thesis. The Royal Veterinary and Agricultural University and Danish Institute of Plant and Soil Science. pp. 148.

Lindhard Pedersen H. 1999. Alternative all’uso degli erbicidi per il controllo delle erbe infestanti nel meleto. (Alternatives to herbicides in controlling weed in apples). Rivista di Frutticoltura e di ortofloricoltura. Vol, LXI, 10, 81-83.

Linke KH (1994). Effects of soil solarization on arable weeds under Mediterranean conditions: control, lack of response or stimulation. Crop Protection 13, 115-120.

Looman B.H.M., Lutterveld G.J. & Kouwenhoven J.K. 1999. Intra-row mechanical weed control in nursery stock. 11th EWRS Symposium Basel 1999, 123.

Mantinger, H. und Gasser, H. 1986. Einfluss von Alternativmetoden zur chemi-schen Streifenbehandlung in Obst- Jungan- lagen. Erwerbsobstbau 28, 34-38.

Melander B. (1998a). Interactions between soil cultivation in darkness, flaming, and brush weeding when used for in-row weed control in vegetables. Biological Horticulture and Agriculture, 16(1), 1-14.

Melander B. (1998b). Economic Aspects of Physical Intra-Row Weed Control in Seeded Onions. Proceedings of the 12^th International IFOAM Scientific Conference, Mar del Plata, 180-185.

Melander B. (2000). Mechanical weed control in transplanted sugar beet. Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 25. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).

Melander B. & Hartvig P. (1997). Yield responses of weed-free seeded onions [Allium cepa (L.)] to hoeing close to the row. Crop Protection, 16 (7), 687-691.

Melander B. & Rasmussen K. (2000). Reducing intrarow weed numbers in row crops by means of a biennial cultivation system. Weed Research, 40(2), 205-218

Melander B. & Willumsen J. (2000). Striglen kan holde løg og porre rene. Økologisk

Jordbrug 7 april, 13.

Melander B., Korsgaard M. & Willumsen J. (1999). Resultater og erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i økologiske frilandsgrønsager. 16. Danske

Planteværnskonference / Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug / Sygdomme og skadedyr, 85-95.

Niggli, U. & Potter, C. A. 1985. Einfluss von organischen Abdeckmaterialien im Baumstreifen auf Unkräuter und Ertrag. Schweiz. Z. Obst- und Weinbau 121, 735-739.

Niggli, U. Weibel, F.P. Potter, C. A. und Barben, E. 1989. Ergebnisse aus achtjäh rigen Versuchen mit dem Abdecken der Baumstreifen in Apfelanlagen.

Schweiz. Z. Obst- und Weinbau 125, 147-157.

Nielsen V & Larsen EK (1991). Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug. I. Litteraturstudier. Kortlægning. Foreløbige resultater. Statens Jordbrugstekniske forsøg, Danmark. Orientering, 73.

Rasmussen P. 1958. Vandbalance, meteorologiske og jordbundsfysiske målinger i frugtplantage ved forskellige kulturmetoder. Tidsskr. Planteavl 61, 49-102.

Rasmussen, J. & Ascard, J. 1995. Weed Control in Organic Farming Systems. In: Ecology and Integrated Farming Systems. Edited by D.M. Glen, Greaves M.P. &

Anderson H.M: 49-67. Wiley Publishers, UK.

Solbra, K & Selmer-Olsen, A. R. 1981. Manganese toxicity - in particular when growing plants in bark compost. Acta Agric. Scand. 31, 29-39.

Svensson, R. 1980. Erfarenheter från försög med marktäckning. Utemiljø 4, 26-27.

Vester J. og Rasmussen J. 1988. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i grønne områder. 5. Danske Planteværnskonference - ukrudt, 168-184. Søgård H. T. &

Melander B. 2000. Automatisk styring af redskaber til ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder – tekniske og biologiske aspekter. 17.

Danske Planteværnskonference 2000, DJF-rapport nr. 24, 45-57.

Thompson AJ, Jones NE, & Blair AM. The effect of temperature on viability of imbibed weed seeds. Annals of Applied Biology, 130, 123-134 Unwin R.J. &

Richardson S.J. (1996). Food safety aspects of the use of paper mulch in horticulture. ADAS-report, July 1996, pp. 14.

Vester J. (1989). The ability of different mulch materials to prevent the establishment of weeds. 6th Danish Plant Protection Conference / Weeds, 158-177.

Weide Rv & Bleeker P (2000). Status of the weed control in arable production and vegetables in the Netherlands. Proceedings of the 4^th EWRS Workshop on Physical Weed Control. Elspeet, NL, 20-22 March, 2000, p. 1. (http://www.ewrs.org/physical–control/meeting.htm).  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |