| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse i frugt og bær

8 Biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse af svampesygdomme

8.1 Baggrund

Med udgangspunkt i Bichel udvalgsarbejdet for vurdering af konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelsen i frugt og bær produktionen (Lindhard et al., 1998) er focus i dette afsnit lagt på de vigtigste svampesygdomme i frugt- og bærkulturene æble, pære, surkirsebær, solbær og jordbær, hvor fungicid-behandlinger mindst kan undværes (tabel 34).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 34‘

Anvendelse af biologiske og mikrobiologiske metoder rettet mod de sygdomsforvoldende svampe (patogener) kræver kendskab til hver enkelt svamps biologi og økologi i relation til frugt- eller bærkulturens udviklingsstadie, hvorfor der i det følgende præsenteres nogle meget kortfattede beskrivelser af ovennævnte svampesygdomme, baseret på Smith et al.(1988).

8.2 Biologien for de alvorligste sygdomme i frugt og bær

8.2.1 Sygdomme i æble

Æbleskurv

Æbleskurv er den alvorligste svampesygdom i æble. Sygdommen, der forårsages af Venturia inaequalis, er først og fremmet kendetegnet ved de olivenbrune til sorte pletter på frugten, evt. med revnedannelser og misvækst. Desuden angriber svampen også blade og årsskud.

Den patogene svamp V. inaequalis inficere nyudsprungent løv i foråret med asco-sporer, der er produceret i overvintrende visne blade på jorden. På inficerede blade dannes lessioner, hvori de ukønnede konide-sporer dannes, som derefter inficere flere blade og frugter, og evt. årsskud, i forbindelse med regn lige indtil løvfald. Efter løvfald initiere svampen sit kønnede overvintringstadie i blade. Svampen kan også overvintre i pustler på sentvoksende årsskud, hvilket kan medføre infektion det følgende forår med konidie-sporer fra disse pustler.

Gloesporium-råd

Gloesporium- råd forårsages af de patogene svampe Pezicula alba og Pezicula malicortis. Sygdommen ses ofte på frugten i plantagen kort før plukning samt under lagring som brune pletter med brun midte omgivet af et lyst bælte med mørkebrun rand. Senere udvikles gullige svampepustler og pletterne flyder sammen. Konidiesporer dannes i sår på grene og spredes med regn i efteråret. Sporerne inficere frugten gennem lenticeller, og hvis frugten er umoden, er infektionen latent indtil modning, hvilket evt. først sker under lagring.

8.2.2 Sygdomme i pære

Pæreskurv

Pæreskurv er den alvorligste sygdom i pære og forårsages af den patogene svamp Venturia pirina. Sygdommen ligner æbleskurv meget, både m.h.t. symptomer og svampens biologi. Dog er infektioner på årsskud meget mere udtalte for pæreskurv, således at de første infektioner i foråret med stor risiko kan stamme fra konidie-sporer produceret i disse skud.

8.2.3 Sygdomme i surkirsebær

Grå monilia

Grå monilia forvoldes af svampen Monilinia laxa. Sygdommen ses som visnede blomster og blade i foråret og senere også som visne grene. Konidie-sporer dannes i overvintrende myceliepustler på forrige års angrebne grene eller mummificerede frugter. Konidie-sporerne inficerer gennem griflen, og infektionen kan herfra bredes videre ind i grene, hvilket forårsager at angrebent plantevævet dør.

Kirsebærbladplet

Kirsebærbladplet forårsages af Blumeriella jaapii. Hen på sommeren ses sygdommen som rødbrune pletter på bladets overside og hvide belægninger på bladets underside, og angrebne blade bliver hurtigt gule og falder for tidligt af. Omkring blomstring inficerer B. jaapii nyudsprungent løv med ascosporer og vinter konidier, der er produceret i overvintrende visne blade på jorden. På inficerede blade dannes lessioner, hvori sommer konidie-sporer dannes, som derefter spredes og inficere nye blade i forbindelse med regn lige indtil løvfald. I nedfaldent løv danner svampen overvintringsstrukturer, hvori der i det følgende forår dannes både kønnede eller ukønnede sporer.

8.2.4 Sygdomme i solbær

Meldug

Meldug på solbær ses i foråret som hvide belægninger på unge skud og blade, der senere ændrer farve til brun. Ved stærke angreb kan skudtilvæksten standse helt, og bladene falder for tidligt af. Sygdommen forårsages af Sphaerotheca mors-uvae. De første infektioner i foråret stammer fra ascosporer, der er produceret i infektioner på stængler fra forrige sæson eller i overvintrende angrebne blade. Konidie-sporer spredes med luften under tørre klimaforhold.

Skivesvamp

Skivesvampen ses som talrige små brune pletter på blade, der senere gulnes og falder af. Sygdommen forårsgaes af Drepanopeziza ribis. De første infektioner i foråret stammer fra ascosporer, der produceres i overvintrende blade. I infektioner på blade dannes konidie-sporer, som i forbindelse med regn spredes og inficere nye blade.

8.2.5 Sygdomme i jordbær

Gråskimmel

Gråskimmel er den alvorligste sygdom i jordbær. Angrebne grønne bær udvikler et brunt hårdt parti og følger ikke med i væksten. Når modningen begynder, forårsager angrebet blødforrådnelse og en grå-hvid svampebelægning dækker bæret. Sygdommen forårsages af Botrytis cinerea. De første infektioner forgår under blomstring, hvor kronblade og støvdragere inficeres med konidie-sporer produceret i overvintrende sklerotier og planterester i jorden. Med regn og vind spredes konidie-sporer til frugter og blade og inficerer under fugtige forhold senescerende og nekrotisk plantevæv.

Meldug

Meldug på jordbær ses som hvide belægninger især på bladundersider og bladstilke. Senere rødfarves bladene og bladene krøller med undersiden opad. På frugter ses angreb som matte eller deformerede bær med hvid belægning. Sygdommen forårsages af Sphaerotheca alchemillae. Smitstof stammer fra overvintrende mycelium i angrebne blade fra forrige sæson. Konidiesporer spredes og inficere blade og frugter under tørre og lune forhold.

8.3 Problemstilling

Ovennævnte svampesygdomme i de fem frugt- og bærkulturer bekæmpes i traditionel og integreret produktion med større mængder fungicider, der oftest udbringes adskillige gange i vækstsæsonen for at forebygge eller bekæmpe angreb af de nævnte svampe. Som alternativ bekæmpelsesform til fungicider kan anvendelse af biologiske og mikrobiologiske bekæmpelsesstrategier overvejes og inddrages i dyrkningssystemet.

Biologiske og mikrobiologiske bekæmpelsesstrategier omfatter i nærværende rapport følgende metoder:

• Udbringning af levende organimser / mikroorganismer (antagonister, BCO=biocontrol organisms) til værtplantens fast- eller fritgjorte dele (blade/frugter/stængler/kviste m.m.), der direkte hæmmer infektion, udvikling, spredning eller overlevelse af den sygdomsforvoldende svamp. Antagonistiske mikroorganismer kan virke ved konkurrence om næringsstoffer og plads, udskillelse af antibiotika, hyperparasitisme samt inducering af naturlige forsvarsmekanismer i værtplanten (induceret resistens).
• Udbringning af stoffer af biologisk art (f.eks. urea og kompostekstrakter) og som virker ved at stimulere naturligt forkommende organismer (f.eks. antagonister) på værtplantens fast- eller fritgjorte dele blade/frugter/stængler/ kviste m.m.), der derved hæmmer infektion, udvikling, spredning eller overlevelse af den sygdomsforvoldende svamp, eller der virker ved at inducere værtplantes naturlige forsvarsmekanismer.
• Kulturtekniske metoder, der stimulere naturligt forkommende organismer (f.eks. regnorme) og jordbundsmikroorganismer (f.eks. findeling af blade om efteråret).
  

8.4 Biologisk bekæmpelse æbleskurv

Urea behandling af inficerede blade både før og efter løvfald er af mange rapporteret til at medføre kraftig reduktion af ascosporer produktionen i overvintrende blade (f.eks. Bengtsson, 2001; Carisse et al., 2000; Sutton et al., 2000): 5% urea har i disse forsøg reduceret ascosporermængden med 59-94 %. Få har dog rapporteret undersøgelser af ureas effekt på udviklingen af skurv den følgende vækstsæson. Sutton et al. (2000) fandt en 80 % reduktion af bladinfektioner og 41 % reduktion af frugtinfektioner. Desuden har findeling af inficerede blade om efteråret vist effekt på næste sæsons skurvangreb, hvis sygdomsangrebet af skurv har været modererat det foregående efterår (Sutton et al., 2000).

Flere forskningsgruper har arbejdet med udvikling af mikrobiolgiske bekæmpelsesmetoder mod æbleskurv. Her skal specielt nævnes en canadisk gruppe, som arbejder med udviklingen af et isolat af den antagonistiske svamp Microspaeropsis sp. I plantage forsøg har denne antagonist ved udbringning både før og efter løvfald til inficerede æbleblade været istand til at reducere ascosporer mængden med 60-80 % det efterfølgende forår (Carisse et al., 2000). Isolatet er under udvikling med henblik på fremstilling af et kommercielt produkt (Odile Carisse & Vincent Philion, pers. komm.). Også en amerikansk forskergruppe har i en lang årerække arbejdet med en meget effektiv antagonistisk svamp mod det overvintrende stadie af æbleskurv i blade: Athelia bombacina (Young & Andrews, 1990). Dette forskningsarbejde har tilsyneladende ikke ført til noget anvendt produkt. I Danmark er der i et fornyligt afsluttet forskningsprojekt afprøvet antagonistiske svampe over for det overvintrende stadie af æbleskurv, hvor to isolater af svampene Cladosporium sp. og Phoma macrostoma har reduceret ascosporemængden med 50% (Bengtsson, 2001). Effekten af løvbehandling med antagonistiske svampe på næste sæsons skurvangreb kendes ikke for nogen af de tre nævnte projekter. Forskningsarbejde med henblik på mikrobiologisk bekæmpelse af de sekundære infektioner af æbleskurv forgår p.t. i Tyskland, hvor både antagonistiske bakterier og svampe testes for deres evne til at hæmme infektionen af patogenets konidie-sporer (Kucheryava et al., 1999; Fiss et al., 2000). Kompostekstrakter har ligeledes været afprøvet mod de sekundære infektioner af æbleskurv (Yohalem et al. 1996). Induceret resistens i æble mod æbleskurv er fornyligt fundet mulig (Ortega et al., 1998)

8.4.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Sanitering ved findeling af blade i efteråret kombineret med urea og / eller antagonist behandling vil givetvis reducere de første infektioner af skurv. Dog skal man være opmærksom på smitstof fra gren-infektioner, som ikke bekæmpes ved de nævnte metoder. Der er p.t. ingen tilgængelige mikrobiolgiske bekæmpelsesmidler, men der foregår nogen forskning inden for området. Mikrobiologisk bekæmpelse af konidie-infektioner kræver formentlig mange behandlinger i sæsonen (svarende til frekvensen af fungicid-sprøjtninger) p.g.a. de mange infektionsperioder.

8.5 Biologisk bekæmpelse Gloesporium-råd

Der er ikke fundet nogen midler eller forskning omkring biologisk/mikrobiologisk bekæmpelse af Gloesporium-råd.

"Trichodex" (BCO: Trichoderma harzianum) angives at virke mod Colletotrichum spp., der er patogener som ligeledes inficerer forskellige frugter før høst, og hvor sygdommen først ses efter modning af frugten .

8.5.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Beskæring af grene med pustler i sensommeren kan nedsætte kilden til smitstof. Gloesporium-råd ses hyppigst under lagring, men bekæmpelse kan formentlig sættes ind i plantagen ved evt. at udbringe antagonistiske organismer som kan modvirke infektion, dog er der ingen kendte. Efter høst er der muligvis nogle produkter, der anbefales til lagersygdomme (se nedenfor) som måske kan have en effekt.

8.6 Biologisk bekæmpelse andre sygdomme i æble

8.6.1 Lagersygdomme

Efterhøst behandling med præparaterne "Aspire" (BCO: Candida oleophila,; USA), "Bio-save 100" (BCO: Pseudomonas syringae; USA) og "Bio-save 1000" (BCO: Pseudomonas syringae; USA) til bekæmpelse af Botrytis spp., Penicillium spp., Mucor spp. , Geotrichum candidum i æble (Anonym, 2001a). Et EU-projekt arbejder med udviklingen af produkter til bekæmpelse af Penicillium expansum, Botrytis cinerea og Rhizopus nigricans med organismen Candida sake (Anonym, 2001b). Desuden findes også produktet "Yield-Plus" (BCO: Candida albidus) (Wilson et al., 2000) til efterhøstbehandling af æbler.

8.6.2 Meldug

"Serenade" (BCO: Bacillus subtillis; USA) til bekæmpelse af meldug i bl.a. æble (Anonym, 2001a).

8.7 Biologisk bekæmpelse pæreskurv

2% urea behandling af inficerede blade i efteråret har vist sig at reducere ascospore mængden med 80% det efterfølgende forår (Latorre & Marín, 1982).

8.7.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Lige som for æbleskurv vil metoder rettet mod det overvintrende stadie i blade reducere ascospore mængden (findeling, urea, antagonistiske svampe). Dog er der stor risiko for produktion af primært inokulum på grene, hvilket ikke vil blive bekæmpet med de nævnte metoder.

8.8 Biologisk bekæmpelse Grå monilia i kirsebær

Ifølge Anonym (2001a) kan det biologiske bekæmpelsesprodukt "Binab T" (baseret på BCO‘en Trichoderma harzianum og T. polysporum), anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme der forårsager nedvisning og infektion af grene i frugttræer, hvilket muliggør at det kan have en effekt over for Grå monilia. Dette præparat markedsføres i forvejen i Danmark til bekæmpelse sølvglans og diverse vedsvampe. Præparatet "Serenade" (BCO: Bacillus subtilis; USA) kan ifølge Anonym (2001a) også bruges mod Grå monilia. Ligeledes angives "Trichodex" (BCO: Trichoderma harzianum) at virke mod Grå monilia.

Ifølge Anonym (2001b) er et nystartet EU projekt, BIOPOSTHARVEST, i færd med at udvikle et mikrobiologisk bekæmpelsesprodukt til bekæmpelse af bl.a. Grå og Gul monilia i stenfrugt v.h.a. BCO‘en Epicoccum nigrum (synonym E.purpurascens). Madrigal et al. (1994) har raporteret effekt af behandling af fersken skud med et isolat af E. nigrum for bekæmelse af grå monilia. Larena & Melgarejo (1996) har rapporteret effekt af behandling af ferskenskud under plantageforhold med antagonisten Penicillium purpurogenum. Antagonisten reducerede skudinfektioner og kolonisering af Grå monilia med 80-90 %. En amerikansk forskergruppe har testet potentialet af flere antagonistiske svampe (Aureobasidium pullulans, Epicoccum purpurascens og Gliocladium roseum (synonym Clonostachys rosea)) til at reducere infektioner af Monilinia fructicola i forbindelse med blomstring af sødkirsebær. A. pullulans og E. purpurascens omtrentlig halverede infektionerne af dette patogen under plantageforhold (Wittig et al., 1997).

8.8.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Der er flere produkter på verdensmarkedet, som muligvis kan bekæmpe grå monilia under plantageforhold. Der foregår en del forskning, specielt i Spanien og USA, m.h.p. udvikling af mikrobiologiske produkter til bekæmpelse af både grå monilia og gul monilia (efterhøst sygdom).

I Danmark er flere isolater af svampen E.purpurascens fornyligt isoleret fra dansk surkirsebærplantage m.h.p. mikrobiologisk bekæmpelse af kirsebærbladplet (Bengtsson, 2001). Muligvis vil nogle af disse isolater være istand til at hæmme infektionen af Grå monilia. Ifølge Buck et al.( 1997) er Epicoccum spp. naturligt forekommende på bark af Prunus persica (fersken) hele året, hvorfor der er sandsynlighed for at arter af denne også findes på bark af Prunus cerasus (surkirsebær). Strategier for bekæmpelse bør koncentreres om sanitering ved fjernelse af angrebne grene og mummificerede frugter samt evt. behandling med antagonistiske svampe under blomstring for at forebygge infektioner.

8.9 Biologisk bekæmpelse kirsebærbladplet

Behandling af inficerede blade om efteråret med urea (2.5-5%) har i et fornyligt afsluttet forskningsprojekt vist sig at have en effekt på produktionen af primært smitstof i overvintrende blade (redukion: 50-91%) under danske forhold (Bengtsson, 2001). Herved er det potentielt muligt at forsinke og mindske udviklingen af de sekundære angreb af kirsebærbladplet. Også antagonistiske svampe, isoleret fra dansk surkirsebærplantage, har vist effekt til at reducere mængden af primært smitstof: et isolat af svampen Cladosporium sp. reducerede smitstofmængden med 75 % (Bengtsson, 2001). Kombinationsbehandling med en blanding af urea og antagonistiske svampe er ligeledes afprøvet. Regnormes betydning for inokulum produktionen af B.jaapii i overvintrende blade er ved at blive belyst et dansk specialeprojekt på Den Kgl Veterinær- og Landbohøjskole (Vibeke Ærø Hansen).

8.9.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Lige som for æbleskurv vil strategier der er rettet mod de overvintrende stadier af patogenerne i blade (urea, antagonister, mekanisk findeling) potentielt reducere de første infektioner på nyt løv det efterfølgende forår og dermed muligvis også de sekundære infektioner. De forskellige metoder kan evt. kombineres for derved at opnå en øget effekt. P.t. er der ingen tilgængelige produkter med antagonister mod kirsebærbladplet. Behandling af blade med 2% urea efter løvfald anbefales i forvejen isurkirsebæravl.

Der er nogen tvivl om urea har en negativ effekt på blomsterknopdannelse ved udbringning før løvfald. Udbringning af urea i koncentrationer der har vist sig mere effektive (2.5 , 4 og 5%) end den p.t. anbefalede koncentration kan medføre overskridelse af kvælstofgrænsen i avlernes gødningsregnskab.

8.10 Biologisk bekæmpelse til meldug i solbær

Præparatet "Serenade" (BCO: Bacillus subtilis; USA) kan ifølge Anonym (2001a) bruges mod meldug i forskellige havebrugskulturer. 5% Urea behandling af inficerede blade har vist at reducere mængen af ascosporer i foråret (Jackson, 1974).

8.10.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Metoder rettet mod overvintrende blade kan sandsynligvis have en nedsættende effekt på produktionen af ascosporer (urea, fjernelse af blade, mekanisk findeling). Dog kan smitstof også stamme fra stængler, der ikke bekæmpes herved.

Mikrobiolgosike bekæmpelsesprodukter anbefalet til bekæmpelse af meldug i forskellige havebrugsafgrøder kan muligvis have en effekt over for denne meldug (se Anonym 2001a).

8.11 Biologisk bekæmpelse Skivesvamp i solbær

Der er ikke fundet nogen informationer omkring biologisk/mikrobiologisk bekæmpelse af denne sygdom.

8.11.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Der er ingen tilgængelige alternative bekæmpelsesmidler mod skivesvampe. Men metoder rettet mod det overvintrende stadie af patogenet i blade kan sandsynligvis reducere mængden af primært smitstof og derved også de sekundære bladinfektioner: sanitering ved fjernelse af blade eller mekanisk findeling, urea og antagonistiske svampe, der virker mod det overvintrende stadie af patogenet.

8.12 Biologisk bekæmpelse Gråskimmel i jordbær

"Trichodex" (BCO: Trichoderma harzianum) angives at virke mod Gråskimmel i jordbær (Anonym, 2001a). "Trichodex" og "Binab-T" (BCO: Trichoderma harzianum) har været testet af Hjeljord et al.(2000) mod gråskimmel i jordbær under væksthusforhold, hvor effekten af ikke har været så god som ønsket, p.g.a. langsom spring af antagonisternes sporer. Udbringning af den antagonistiske svamp Gliocladium roseum (synonym Clonostachys rosea) med honingbier har vist sig mulig og effektiv til at bekæmpe gråskimmel i jordbær (Peng et al., 1992).

Et specialeprojekt på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole omhandler udbringning af Trichoderma spp. med humlebier i jordbær (Sisse Lindholm). Der arbejdes med antagonisten Ulocladium atrum mod gråskimmel i flere havebrugskulturer (blomster, grøntsager, frugt og bær) (Köhl & Kessel, 2000) og Pichia guilermodii og Bacillus cereus mod gråskimmel i jordbær (Guetsky et al., 2000).

Sanitering i vækstsæsonen ved fjernelse af inficerede bær og senescerede og nekrotiserede samt fjernelse af blade efterhøst har ikke vist nedsættende effekt på angreb af gråskimmel (Mertely et al., 2000; Daugaard, 2000).

Fornyligt er induceret resistens i jordbær opnået ved med påsprøjtning af et naturligt stof til plantens blade, som aktiverer plantens naturlige forsvarsmekanismer mod gråskimmel (Terry & Joyce, 2000).

8.12.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder

Gråskimmel angriber mange plantearter, smitstof kan således stamme herfra og kan derfor være svær at bekæmpe uden fungicider. Mikrobiologisk bekæmpelse af gråskimmel er sandsynligvis mulig med Trichoderma spp. og Gliocladium spp.. Gentagne behandlinger i vækstsæsonen må påregnes.

8.13 Biologisk bekæmpelse meldug i jordbær

Strategier for biologisk / mikrobiologisk bekæmpelse ; Ifølge Anonym (2001a) findes der et amerikansk/israelisk biologisk bekæmpelses produkt "AQ10 Biofungicide" til bekæmpelse af meldug i jordbær (baseret på BCO‘en Ampelomyces quisqualis) som er et middel til udsprøjtning mod meldug i flere frugt- og grøntsagskulturer. Der er ingen oplysninger om effekt af præparatet. Præparatet "Serenade" (BCO: Bacillus subtilis; USA) kan ifølge Anonym (2001a) bruges mod meldug i forskellige havebrugskulturer.

8.13.1 Vurdering af bekæmpelsesmetoder.

Sanitering ved fjernelse af overvintrende blade samt behandling med et af de nævnte præparater mod meldug er potentielle metoder. Gentagne behandlinger i vækstsæsonen må påregnes.

8.14 Vurdering

8.14.1 Miljøeffekt

Udbringning af urea kan have en mulig miljømæssig effekt p.g.a. den store tilførte kvælstofmængde. Det er uafklaret om udbringning af urea til æble-og surkirsebærtræer før løvfald har en negativ effekt på træerne i form af vinterskader af sent voksende skud samt blomsterknopsætning. Der er ikke fundet beskrivelser af eventuelle effekter af antagonistiske mikroorganismer på træer, nyttedyr etc., men det kan ikke udelukkes at enkelte antagonister kan have sideeffekter på miljøet.

8.14.2 Energipåvirkning

Ukendt

8.14.3 Arbejdspåvirkning

Udbringning af levende organismer som svampe må generelt siges at være forbundet med en vis risiko for arbejdsmiljøpåvirkning, f.eks. i form af risiko for allergier over for svampesporer. Der må derfor tages nødvendige forholdsregler i forbindelse med udbringning af mikrobiologiske produkter (beklædning, maske).

8.14.4 Økonomisk effekt

Ukendt

8.14.5 Anvendelighed

Biologisk og mikrobiologisk bekæmpelse af de nævnte svampesygdomme kræver en del videre forskningsarbejde og afprøvning. For de allerede tilgængelige mikrobiologiske produkter er der ingen kendskab til deres effekt på svampesygdommene under danske forhold samt deres evt. påvirkninger på miljø etc. For nogle af svampesygdommene ligger der et stort forskningsarbejde forude for at udvælge, teste og udvikle produkter med egnede antagonister.

8.14.6 Praktiske erfaringer

Findeling af æbleblade om efteråret har været udført på Danmarks

JordbrugsForskning, Årslev, og er praktisk mulig. Urea behandling om efteråret af æble og surkirsebær blade, både før og efter løvfald udføres allerede i nogle plantager og er således også mulig. Udbringning af mikrobiologiske produkter mod svampesygdomme i større skala har ikke været forsøgt i Danmark. Udbringning af mikrobiologiske produkter kræver en stor mængde inokulum af den antagonistiske svamp. Formulering af antagonisten er vigtig i forhold til dens virkning, holdbarhed og udbringning. Til udbringning af den antagonistiske svamp Microspaeropsis sp. i æbleplantage i Canada anvendtes 1.125 ltr/ha.

8.14.7 Vurdering af metodernes praktiske anvendelse

Generelt må de alternative bekæmpelsesmetoder, som der er fundet referencer på, beskrives som meget nye metoder, hvorfor der i disse referencer for det meste kun er beskrevet effekter over for den sygdomsforvoldende svamp. For de mikrobiologisk produkter har det ikke været muligt at finde oplysninger om biologisk effekt på de sygdomsforvoldende svampe. Det har tillige ikke været muligt at finde informationer om effekter på miljø, arbejdsmiljø, energipåvirkning og økonomisk effekt. Metodernes praktiske anvendelse er i de fleste tilfælde begrænsede og kræver afprøvning under danske forhold.

Referencer

Anonym 2000. Håndbog for Frugt- og Bæravlere. Rådgivningsudvalget for Frugt og Bær. 120s.

Anonym 2001 (a). Commercial biocontrol products for use against soilborne crop diseases. http://www.barc.usda.gov/psi/bpdl/bpdlprod/bioprod.html Anonym 2001 (b). BIOPOSTHARVEST. http://biopostharvest.org.

Bengtsson, M. 2001. Biological control of the overwintering stages of cherry leaf spot (Blumeriella jaapii) and apple scab (Venturia inaequalis). Ph.D afhandling, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 121 s.

Buck, J., Lachane, M.-A. & traquair, J.A. 1997. Mycoflora of peach bark: population dynamics and composition. Canadian Journal of Botany 76:345-354.

Carisse, O., Phillion, V., Rolland, V. & Bernier, J. 2000. Effect of fall application of fungal antagonists on spring ascospore production of the apple scab pathogen, Venturia inaequalis. Phytopathology 90: 31-37.

Daugaard, H. 2000. Effect of cultural methods on the occurrence of grey mould (Botrytis cinerea Pers.) in strawberries. Biological Agriculture and Horticulture 18: 77-83.

Fiss, M., Kucheryava, N., Scönherr, J., Kollar, A., Arnold, G. & Auling, G. 2000.

Isolation and characterisation of epiphytic fungi from the phyllosphere of apple as potential biocontrol agents against apple scab (Venturia inaequalis). Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten und Pflanzenschutz 107: 1-11.

Guetsky, R., Elad, Y., Shtienberg, D. & Dinoor, A. 2000. Combination of Pichia guilermondii and Bacillus cereus for the control of gray mold (Botrytis cinerea) in strawberries. Abstract fra "Sixth Workshop oh the IOBC/WPRS

Phytopathogens Working Group: Biocontrol agents modes of action and their interaction with other means of control. 30.nov.- 3.dec. 2000, Sevilla, Spanien.

Hjeljord, L.G., Stensvand, A. & Tronsmo, A. 2000. Effect of temperature and nutrient stress on the capacity of commercial Trichoderma products to control Botrytis cinerea and Mucor piriformis in greenhouse strawberries. Biological Control 19: 149-160.

Jackson, G.V.H. 1974. Effects of urea on microflora and on cleistocarps of Sphaerotheca mors-uvae on detached black-currant leaves. Transactions of the British mycological Society 62: 253-263.

Kucheryava, N., Fiss, M., Auling, G. & Kroppenstedt, M. 1999. Isolation and characterisation of epiphytic bacteria from the phyllosphere of apple, antagonistic in vitro to Venturia inaequalis, the causal agent of apple scab.

Systematic and Applied Microbiology 22:472-478.

Köhl, J. & Kessel, G.J.T. 2000. Epidemiology of Botrytis spp. in different crops determines succes of biocontrol by competitive substrate exclusion by Ulocladium atrum. Abstract fra "Sixth Workshop oh the IOBC/WPRS

Phytopathogens Working Group: Biocontrol agents modes of action and their interaction with other means of control. 30.nov.- 3.dec. 2000, Sevilla, Spanien.

Larena, I. & Melgarejo, P. 1996. Biological control of Monilinia laxa and Fusarium oxysporum f.sp. lycopersici by lytic enzyme-producing Penicillium purpurogenum. Biological Control 6: 361-367.

Latorre, B.A. & Marín, G. 1982. Effect of Biternol, Fenarimol, and urea as fall treatments on Venturia pirina ascospore production. Plant Disease 66: 585-586.

Lindhard, H., Bach-Lauritsen, H. Nøhr Rasmussen, A., Korsgaard, M., Thorup, J.

(1998). Bistand til udviklingsarbejdet til vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidanvendelse: Beskrivelser af relevante produktionsmæssige faktorer i et 100% (=nuværende produktion) og et 0% scenarie inden for havebrugets frugt og bær produktion. Danmarks JordbrugsForskning. 23 pp.

Madrigal, C., Pascual, S. & Melgarejo, P. 1994. Biological control of peach twig blight (Monilinia laxa) with Epicoccum purpurascens. Plant Pathology 43: 554-561.

Mertely, J.C., Chandler, C.K., Xiao, C.L. Legard, D.E. 2000. Comparison of santation and fungicides for management of Botrytis fruit rot of strawberry.

Plant Disease 84: 1197-1202.

Ortega, F., Steiner,, U. & Dehne, H.-W. 1998. Induced resistance to apple scab: Microscopic studies on the infection cycle of Venturia inaequalis (Cke.) Wint.

Journal of Phytopathology 146: 399-405.

Peng, G., Sutton, J.C. & Kevan, P.G. 1992. Effectiveness of honey bees for applying the biocontrol agent Gliocladium roseum to strawberry flowers to suppress Botrytis cinerea. Canadian Journal of Plant Pathology 14: 117-188.

Smith, I.M., Dunez, J., Phillips, D.H., Lelliott, R.A. & Archer, S.A. 1988. European Handbook of Plant Diseases. Blackwell Scientific Publications, London.

Sutton, J.C., MadHardy, W.E. & Lord, W.G. 2000. Effects of shredding or treating apple leaf litter with urea on ascospore dose of Venturia inaequalis and disease buildup. Plant Disease 84: 1319-1326.

Terry, L. A. & Joyce, D.C. 2000. Suppression of grey mould on strawberry fruit with the chemical plant activator acibenzolar. Pest Management Science 56: 989-992.

Wilson, C.L., Ghaoth, A.E. & Wisniewski, M.E. 2000. The next generation of biocontrol agents for the control of fruit and vegetable postharvest diseases.

Abstract fra "International conference on Microbial Antagonism against Fungi", 13-15 June 2000, the Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala, Sverige.

Wittig, H.P., Johnson, K.B. & Pscheidt, J.W. 1997. Effect of epiphytic fungi on brown rot blossom blight and latent infections in sweet cherry. Plant Disease 81: 383-387.

Yohalem, D.S., Nordheim, E.V. & Andrews, J.H. 1996. The effect of water extract of spent mushroom compost on apple scab in the field. Phytopathology 86: 914-922.

Young, C.S & Andrews, J.H. 1990. Inhibition of pseudothecial development of Venturia inaequalis by the basidiomycete Athelia bombacina in apple leaf litter.

Phytopathology 80: 536-542.  

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |