| Til bund | | Forside |

Miljøprojekt, 850

Potentiale og muligheder for indsamling af plastdunke,-spande mv. fra erhverv til genanvendelse, især med fokus på relevante brancher.

Indholdsfortegnelse

Forord

Projektet "Potentiale og muligheder for indsamling af plastdunke, -spande mv. fra erhverv til genanvendelse, især med fokus på relevante brancher" er gennemført i perioden juni 2002 til april 2003.

Projektets formål har været at vurdere potentialet for indsamling af emballager som dunke, spande mv. af plast. Herunder at identificere relevante brancher samt vurdere logistiske, tekniske, miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling og genanvendelse af disse emballager.

EU‘s direktiv om emballage og emballageaffald er under revision. Der foreligger p.t. en fælles holdning hvor målet for genanvendelse af plastemballage vil være 22,5 % i 2008. Endelig vedtagelse af direktivet forventes at foreligge ultimo 2003 eller primo 2004. For at leve op til dette krav kan det blive nødvendigt at intensivere indsamlingen af plastdunke og plastspande mv. fra erhverv.

I forbindelse med projektets gennemførelse har der været gennemført et forsøg med indsamling af plastdunke og plastspande mv. af Reno Fyn I/S i perioden oktober 2002 til marts 2003.

Projektet er finansieret af "Rådet for renere produkter".

Projektorganisationen har bestået af en følgegruppe med repræsentanter fra Plastindustrien i Danmark, Dansk Transport og Logistik, RenoSam, Affaldsteknisk Samarbejde, Jysk Emballage Rens ApS, Reno Fyn I/S, LOGISYS A/S, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen med Miljøstyrelsen som formand.

Projekt er gennemført af Teknologisk Institut med Kathe Tønning som projektleder og Lars M. Ottosen som projektmedarbejder.

Sammenfatning og konklusioner

Det har været projektets formål at:

Konklusionerne af projektet er at:

• indsamlingspotentialet udgør ca. 13.000 tons for dunke, tromler og palletanke af HDPE og ca. 10.000 tons for spande af PP
• ”levnedsmiddelindustri” og ”grafisk kemisk industri” er de brancher der har det største potentiale af plastdunke og plastspande
• indsamlingsforsøget fra ”mindre kilder” viser at der fra 48 virksomheder i en periode på 5 måneder med indsamling hver 14. dag i alt blev indsamlet 6 tons primært plastdunke. Dette er ikke tilstrækkeligt til at et sådant indsamlingssystem på denne baggrund kan anbefales hos ”mindre kilder”
• de 2 gennemførte spørgeskemaundersøgelser hos forventede ”større kilder” viser at store mængder plastdunke og –spande bortskaffes sammen med virksomhedernes andet affald til forbrænding. Dette gælder også for virksomheder der har flere end 100 stk. plastdunke eller -spande pr. måned
• der på trods af de begrænsede indsamlede mængder i indsamlingsforsøget fra ”mindre virksomheder” alligevel er tale om væsentlige miljømæssige gevinster på de anvendte miljøfaktorer i forhold til indsamling til forbrænding. Virksomhedsøkonomisk er der derimod i forhold til forbrænding tale om en meget dyr ordning.
• der ved indsamling fra større kilder til reconditionering og regerering er tale om væsentlige gevinster på de anvendte miljøfaktorer og ligeledes væsentlige gevinster på den samlede virksomhedsøkonomi.
  

Indsamlingspotentiale

Det samlede potentiale for flasker, dunke, tromler og palletanke af HDPE fra erhverv i 2000 er opgjort til 17.820 tons /1/.

• Forudsættes det at flasker under 5 liter (3.927 tons) kun i meget begrænset omfang vil blive indsamlet i en indsamlingsordning for plastemballager fra erhverv,
• fratrækkes 500 tons som indsamles og destrueres af Kommunekemi,
• fratrækkes 150 tons forbrugt til mineralolieprodukter som er uegnet til genanvendelse,

fås et indsamlingspotentiale på 13.242 tons.

For spande af PP fra erhverv udgør det samlede potentiale 10.228 tons /1/.

Indsamlingsforsøg - mindre kilder

I samarbejde med Reno Fyn I/S er der gennemført et indsamlingsforsøg hos mindre kilder.

I alt 48 virksomheder deltog i indsamlingsforsøget der strakte sig over 5 måneder (10 indsamlinger), og der blev totalt indsamlet 6 tons.

6 virksomheder ud af de 48 virksomheder der var tilmeldt indsamlingsforsøget, leverede overhovedet ingen plastdunke mv. til indsamlingen i de 5 måneder forsøget foregik.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 0.1‘‘
 
Figur 0.1
Indsamlet mængde dunke hos de 9 virksomheder som har leveret flere end 10 dunke i løbet af indsamlingsforsøget

 
Figur 0.2
Indsamlet mængde sække hos de 3 virksomheder som har leveret flere end 10 sække i løbet af indsamlingsperioden

Af Figur 0.1 fremgår det samlede antal dunke indsamlet ved de 9 virksomheder hvorfra der i hele forsøgsperioden (10 indsamlinger) blev indsamlet 10 eller flere dunke.

Som det fremgår af Figur 0.1, adskiller en af virksomhederne sig ved at have afleveret væsentligt flere dunke til indsamlingen end de øvrige virksomheder.

Fraregnes denne virksomhed samt de 4 virksomheder der alene har afleveret plastdunke til indsamlingen ved de første indsamlinger¹  (se afsnit 4.3), er der hos de resterende 37 virksomheder indsamlet i alt i løbet af de 10 indsamlinger (ca. 5 måneder) 194 dunke og 195 sække med dunke.

Datamaterialet fra disse 37 virksomheder giver et ret diffust billede af hvilke typer af virksomheder der har bidraget med dunke til indsamlingen, og det er ikke muligt ud fra forsøgsresultaterne at udpege typer af virksomheder fra hvilke det må antages at der er et rimeligt potentiale for indsamling af plastdunke, -spande mv.

Det må konkluderes at mængderne indsamlet i forsøgsperioden er begrænsede, og som det fremgår af afsnit 4.5.1, er indsamlingsomkostningerne høje. Indsamlingsomkostninger udgør ca. 4.800 kr. pr. ton såfremt samtlige virksomheder medregnes. Fratrækkes mængden indsamlet hos den virksomhed som reelt ikke kan betragtes som en ”mindre” kilde, er indsamlingsomkostninger opgjort til 7.200 kr. pr. ton. Indsamlingsomkostninger for indsamlinger fra ”store” kilder er til sammenligning (som det fremgår af afsnit 6.2.6.1.2) opgjort til ca. 1.240 kr. pr. ton.

Spørgeskemaundersøgelse - større kilder

Plastdunke og -spande som affald
For de 2 spørgeskemaundersøgelser har i alt 384 virksomheder besvaret spørgeskemaet vedr. plastdunke etc. som affald (Bilag A) (197 virksomheder ved den første spørgeskemaundersøgelse og 187 virksomheder ved den anden).

241 virksomheder svarer at de har affald i form af plastdunke, og 144 svarer at de har affald i form af plastspande.

Af Tabel 0.1 fremgår hvor mange dunke og spande virksomhederne oplyser at de har pr. måned.

I alt 46 virksomheder oplyser at de har mellem 10 og 50 spande pr. måned, 14 virksomheder at de har mellem 50 og 100 spande og 18 virksomheder at de har flere end 100 plastspande pr. måned.

I alt 73 virksomheder oplyser at de har mellem 10 og 50 dunke pr. måned, 27 virksomheder at de har mellem 50 og 100 dunke og 20 virksomheder at de har flere end 100 plastdunke pr. måned.

Af Tabel 0.2 fremgår oplysninger om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande og plastdunke.

Som det fremgår af Tabel 0.2, er der væsentligt flere virksomheder der oplyser at plastdunke tages retur af leverandøren eller indgår i et pantsystem, end det er tilfældet ved plastspande.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,2‘

Bortskaffelsesformen for plastspande og plastdunke for de virksomheder der oplyser at de har henholdsvis 50-100 spande eller dunke og flere end 100 spande eller dunke pr. måned, fremgår af Tabel 0.3.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,3‘

Plastdunke og -spande som emballage
For de 2 spørgeskemaundersøgelser har i alt 349 virksomheder besvaret spørgeskemaet vedr. plastdunke etc. som emballage (Bilag B) (177 virksomheder ved den første spørgeskemaundersøgelse og 172 virksomheder ved den anden).

Af disse 349 virksomheder er der 136 virksomheder der svarer at de anvender plastemballage i form af dunke mv. til deres produkter (87 i den første spørgeskemaundersøgelse og 49 i den anden).

Tabel 0.4 viser antallet af virksomheder der anvender henholdsvis 0-100, 100-1.000 og > 1.000 stk. plastemballage pr. år (for palletanke dog 0-10, 10-50 og > 50 stk. pr. år.

21 % af virksomhederne oplyser at de tager plastemballager retur fra deres kunder (der er her primært tale om palletanke). Hovedparten af de returtagne plastemballager renses, skylles og genpåfyldes.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,4‘

Miljømæssige og økonomiske forhold

I Kapitel 6 er der opstillet og sammenholdt følgende 3 scenarioer:

Scenario 1 der beskriver udgangssituationen (nu-situationen) (2001).

Scenario 2 hvor genanvendelsen øges fra 2.700 tons til 5.200 tons. Scenario 3 hvor genanvendelsen øges til 7.900 tons. 

I Tabel 0.6 er vist forskydningerne i de miljømæssige og økonomiske konsekvenser i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 0,6‘

Som det fremgår af Tabel 0.6, er der i både scenario 2 og 3 tale om væsentlige gevinster på de anvendte miljøfaktorer og væsentlige gevinster på den samlede virksomhedsøkonomi.

At der er tale om gevinster på alle miljøfaktorer, skyldes primært at der ved forbrænding kun genvindes 31,9 MJ/kg HDPE (og PP) der forbrændes, mens der til fremstilling af virgin HDPE (og PP) -råvare forbruges 84 MJ/kg.

Den virksomhedsøkonomiske besparelse er væsentlig. Besparelsen udgøres af både reducerede omkostninger til bortskaffelse af HDPE (PP) til forbrænding hos affaldsproducenterne og af besparelser hos producenterne af HDPE-produkter til indkøb af virgine produkter og råvarer.

I den økonomiske analyse er der ikke indregnet mistet indtjening for producenterne af virgine dunke når mængden af dunke til reconditionering stiger, og salget af virgine dunke dermed reduceres. Det har ikke været muligt at fremskaffe data der belyser den mistede indtjening.

____________________________________________________________

¹ Virksomhederne hos hvem der er indsamlet henholdsvis 366, 162, 59 og 29 plastdunke.

Summary and conclusions

The objective of the project is:

The conclusions of the project are:

• the collection potential amounts to app. 13,000 tons for canisters, drums and pallet tanks made of HDPE and app. 10,000 tons for buckets made of PP.
• "the food industry" and "the graphic chemical industry" are the sectors with the greatest potential for plastic canisters and buckets.
• the test concerning the collection of waste from "small sources" shows that during a period of five months, during which waste was collected every 2^nd week from 48 companies, a total of six tons was collected - primarily plastic canisters. That is not enough to recommend such a collection scheme to "small sources".
• the two questionnaires that were completed by expected "large sources" show that large amounts of plastic canisters and buckets are removed together with the other waste from the companies for incineration. That is also the case for companies with more than 100 plastic canisters or buckets per month.
• although the collected amounts from "small companies" during the test are limited, heavy environmental benefits are gained on the environmental factors applied, compared with the amount collected for incineration. However, economically it is a very expensive scheme compared to incineration.
• when collecting waste from large sources for reconditioning and regeneration heavy gains are achieved on the environmental factors applied, as well as heavy gains on the total financial situation of the company.

Collection potential

The total potential for bottles, canisters, drums and pallet tanks made of HDPE from industry in 2000 has been assessed at 17,820 tons /1/.

• If it is assumed that bottles under five litres (3,927 tons) will only to a very limited degree be collected in a collection scheme for plastic containers from companies
• and if 500 tons that are collected and destroyed by "Kommunekemi" are deducted
• and if 150 tons used for mineral oil products unfit for recycling are deducted

then a collection potential of 13,242 tons is obtained.

In connection with buckets made of PP and used by industry, the total potential amounts to 10,228 tons /1/.

Collection tests – small sources

In co-operation with the Danish company called Reno Fyn I/S collection of waste on an experimental basis has been carried out for small sources.

A total of 48 companies participated in the collection test that took five months (10 collections) and a total of six tons was collected.

Six companies out of 48 companies that were registered in the collection test did not deliver any plastic canisters etc. at all for collection during the five months test period.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figure 0.1‘‘

Figure 0.1
Collected amount of canisters from the 9 companies that had delivered more than 10 canisters in during the collection test period.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figure 0.2‘‘

Figure 0.2
Collected amount of sacks from the 3 companies that had delivered more than 10 sacks during the collection test period.

Figur 0.1 shows the total amount of canisters collected at the nine companies from where 10 or more canisters were collected during the entire test period (10 collections). As it appears from Figur 0.1 one company differs by having delivered a lot more canisters to the collection scheme than the other companies.

If this company and the four companies that only delivered plastic canisters for the collection during the first collections² are left out (see chapter 4.3), then the remaining 37 companies collected 194 canisters and 195 sacks with canisters in the course of the 10 collections (app. five months).

The data material from these 37 companies gives a rather diffuse impression of which types of companies have contributed with canisters for the collection, and it is not possible on the basis of the test results to single out specific types of companies from which it can be assumed that there is reasonable potential for collecting plastic canisters, buckets etc.

It must be concluded that the amounts collected during the test period are limited and, as it appears from chapter 4.5.1, the collection costs are considerable. Collection costs amount to app. DKK 4,800 per ton if all companies are included. If the amount collected at the company that in reality cannot be considered a "small" source is deducted, then the collection costs have been estimated at app. DKK 7,200 per ton. In comparison, collection costs for collection from "large" sources (as it appears from chapter 6.2.6.1.2) have been estimated at app. DKK 1,240 per ton.

Questionnaire – large sources

Plastic canisters and buckets as waste
In connection with the two questionnaires a total of 384 companies completed the questionnaire concerning plastic canisters etc. as waste (Enclosure A) (197 companies in connection with the first questionnaire and 187 companies in connection with the second questionnaire).

241 companies state that they have waste in the form of plastic canisters, and 144 state that they have waste in the form of plastic buckets.

Table 0.1 shows how many canisters and buckets the companies state they have per month.

A total of 46 companies state that they have between 10 and 50 buckets per month, 14 companies state that they have between 50 and 100 buckets, and 18 companies that they have more than 100 plastic buckets per month.

A total of 73 companies state that they have between 10 and 50 canisters per month, 27 companies that they have between 50 and 100 canisters, and 20 companies that they have more than 100 plastic canisters per month.

Tabel 0.2 shows how the companies dispose of their plastic buckets and canisters.

As it appears from Tabel 0.2 many more companies state that plastic canisters are returned to the supplier or form part of a deposit and return system than in the case of plastic buckets.

Tabel 0.3 shows how plastic buckets and canisters are removed at the companies with 50-100 buckets or canisters and > 100 buckets or canisters, respectively, per month.

Plastic canisters and buckets as containers
In connection with the two questionnaires a total of 349 companies completed the questionnaire concerning plastic canisters etc. used as containers (Enclosure B) (177 companies in connection with the first questionnaire and 172 companies in connection with the second).

Out of the 349 companies, 136 companies state that they use plastic containers such as canisters etc. for their products (87 in the first questionnaire and 49 in the second).

Tabel 0.4 shows the number of companies that use 0-100, 100-1.000 and > 1.000 plastic containers, respectively, per year (however, for pallet tanks 0-10, 10-50 and > 50 per year).

21% of the companies state that they take back plastic containers from their customers (primarily pallet tanks are in question). The main part of the plastic containers that are taken back are cleaned, rinsed and refilled.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Table 0,4‘

Environmental and economic conditions

In chapter 6, the following three scenarios presented and compared:

Scenario 1 describes the starting position (current situation) (2001).

In scenario 2 recycling is increased from 2,700 tons to 5,200 tons. In scenario 3 recycling is increased to 7,900 tons.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Table 0,5‘

Tabel 0.6 shows the shifts in the environmental and economic consequences in scenario 2 and 3 compared to scenario 1.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Table 0,6‘

As it appears from Tabel 0.6 heavy gains are achieved in scenario 2 and 3 on the environmental factors applied, and heavy gains for the total economy of the company.

There are gains on all environmental factors - primarily because during incineration only 31.9 MJ/kg of incinerated HDPE (and PP) is recovered, while 84 MJ/kg is used to produce virgin HDPE (and PP) raw material.

The economic savings of the company are substantial. Savings include reduced costs for removal of HDPE (PP) for incineration at the waste manufacturers, and savings for the manufacturers of HDPE products for purchase of virgin products and raw materials.

The economic analysis does not comprise lost earnings by the manufacturers of virgin canisters when the amount of canisters for reconditioning increases and the sale of virgin canisters is, thus, reduced. It has not been possible to procure data that illustrates lost earnings.

____________________________________________________________

² Companies where 366, 162, 59 and 29 plastic canisters were collected.

1 Vurdering af potentialet

Potentialet er vurderet med baggrund i en række delundersøgelser, ligesom der er foretaget søgning efter relevante projekter.

Der er taget kontakt til en række kommuner/affaldsselskaber med genbrugspladser der alene anvendes af erhvervsvirksomheder, og Kommunekemi er kontaktet.

Der er ligeledes rettet henvendelse til erhvervsaffaldskonsulenter, forbrændingsanlæg og indsamlere af erhvervsaffald.

Desuden har firmaet LOGISYS A/S foretaget en potentialeopgørelse ud fra emballagestatistikken.

På baggrund af ovenstående delundersøgelser er totalpotentialet vurderet samt de allerede indsamlede mængder til genanvendelse og genbrug. På denne baggrund er indsamlingspotentialet vurderet.

1.1 Gennemgang af projekter

Der er ikke fundet projekter eller undersøgelser der omhandler forbruget af plastemballager i danske erhvervsvirksomheder.

Derimod er der flere undersøgelser der omhandler forbruget af plastemballager i danske husholdninger. Disse undersøgelser og deres resultater er nærmere beskrevet i Miljøprojekt nr. 637 ”Indsamling af plastflasker og –dunke fra husholdninger”. Miljøstyrelsen 2001 /2/.

I Miljøprojekt nr. 637 /2/ sammenfattes det at forbruget af detailemballager af plast i danske husholdninger ligger mellem 47.000 og 66.000 tons pr. år. Heraf udgør flasker og dunke (HDPE) ca. 10.000 tons pr. år og spande, bægre, bakker, indlæg m.m. (PP og PS) ca. 17.000 tons pr. år. Den resterende mængde udgøres primært af folieprodukter (LDPE).

Nedenfor er i henhold til oplysninger fra Jysk Emballage Rens ApS opstillet rumfang for forskellige benævnelser for plastemballager i form af spande, dunke mv.

Plastemballager til ”flydende” produkter kan opdeles i:

• Palletanke/containere 1.000 UN, 700 UN og 640 UN
• Tromler 200 UN, 150 UN og 120 UN
• Lågfade 200 UN, 200, 150 UN, 120 UN, 60 UN og 30 UN
• Dunke 30 UN, 28 UN, 27 UN, 25 UN, 20 UN, 20, 15 UN, 15, 10, 5, 3, 2,5 og 1
• Spande 20 UN, 15, 10, 5, 2,5, 2 og 1,2.

Alle tal i liter. UN betyder at emballagen er sikkerhedsgodkendt til transport af farlige væsker på landevej.

1.1.1 Potentialeopgørelse ifølge Statistik for Plastemballage 2000

Ifølge Statistik for Plastemballage 2000 /3/ udgør potentialet for emballager fremstillet af HDPE (High Density Polyethylen) i alt 23.958 tons, emballager fremstillet af PP (Polypropylen) 19.233 tons og PS (Polystyren) 4.205 tons; i alt 47.396 tons.

1.2 Erhvervsgenbrugsstationer

Der har været rettet henvendelse til følgende kommuner og affaldsselskaber med genbrugsstationer/containerpladser alene til brug for erhvervsvirksomheder /4/:

• Affaldsregion Nord I/S
• I/S Alssund Affald
• I/S Fællesforbrænding
• I/S Vestforbrænding
• nomi i/s
• I/S REFA
• Odense Kommune
• Reno Djurs I/S
• AVV I/S.

Det er alene i Affaldsregion Nord I/S’ og AVV I/S’ områder at der på genbrugspladsen til erhverv er opstillet containere til plastdunke.

På enkelte af de øvrige erhvervsgenbrugspladser kan plastdunke afleveres i containere til blandet hård plast (der for Odense Kommunes vedkommende går til genanvendelse) og på de resterende erhvervsgenbrugspladser i en container til brændbart affald.

På erhvervsgenbrugspladsen i Affaldsregion Nord I/S’ område er der opstillet en separat container til plastdunke, men opgørelse af indsamlede mængder forefindes kun for plastdunke og plastfolier samlet. På erhvervsgenbrugspladsen blev der i 2002 indsamlet i alt 545 tons plastfolier og plastdunke /5/.

Hos AVV I/S skønner man at der indsamles 5-10 tons plastdunke pr. år fra erhvervsgenbrugspladsen /6/.

I Odense Kommune er der opstillet en container til hård plast hvor plasten går til genanvendelse. Der er dog tale om meget små mængder plastdunke. Containeren indeholder primært tagrender og tagplader. Materialet bliver sorteret af entreprenøren inden afsætning til eksport. Den samlede mængde hård plast udgjorde i 2002 39 tons /7/.

1.3 Kommunekemi

Kommunekemi har opgjort hvor store mængder af plastemballager de modtager om året (2002).

Kommunekemi modtager i alt ca. 1.020 tons plastemballager hvoraf ca. 520 tons er returemballager, mens ca. 500 tons destrueres sammen med indholdet af kemikalier.

Fordelingen af de 520 tons returemballager på emballagertyper ser således ud:

Containere	460 tons
Palletanke	60 tons

Fordelingen på emballagetyper af de 500 tons emballage der destrueres, ser således ud:

Dunke	24 tons
Lågfade	273 tons
Palletanke	90 tons
Spande	12 tons
Tromler	85 tons
Andet	16 tons

1.4 Mineraloliebrancheforeningen

Mineraloliebrancheforeningen har opgjort forbruget af plastemballager til mineralolieprodukter for 2001 /8/.

Der er i alt et samlet forbrug på ca. 1.500 tons hvoraf knap 150 tons er emballager på 5 liter eller derover.

Disse emballager anses ikke for egnede til genanvendelse.

1.5 Erhvervsaffaldskonsulenter, indsamlere og forbrændingsanlæg

1.5.1 Erhvervsaffaldskonsulenter

1.5.1.1 Århus Kommunale Værker /9/
I Århus Kommune bortskaffes plastdunke mv. ved forbrænding.
Erhvervsaffaldskonsulenter i Århus Kommune oplyste at det er deres vurdering at kemikalie- og levnedsbrancher generelt er brancher der har plastdunke mv. i større omfang; herunder fx mejerier og gødningsfirmaer.

Hygiejne
Såfremt der i Århus Kommune skal indsamles dunke der har indeholdt fødevarer, og som ikke rengøres, vil man maksimalt acceptere en indsamlingsfrekvens på 14 dage. Dunke mv. der har indeholdt fødevarer, vil blive regnet som dagrenovationslignende affald og skal derfor indsamles minimum hver 14. dag.

Indsamling på genbrugspladser i Århus Kommune
Der har tidligere i Århus Kommune været forsøg på genbrugspladser med indsamling af plastdunke mv. Indsamlingen stoppede pga. manglende afsætning.

Af det indsamlede materiale var ca. 40 % PE der gik til genanvendelse, mens resten gik til forbrænding.

1.5.1.2 FAKS³
Hos FAKS /10/ vurderer man at plastdunke mv. primært kommer fra 2 hovedområder, rengøringsmidler og fødevarer. Fx har sygehusene store mængder tomme rengøringsemballager.

Ligeledes har storkøkkener (efterskoler, plejehjem etc.) store mængder plastemballager, men disse vil typisk være forurenet med fødevarer. Det samme gælder madvarefabrikker, fx salatfabrikker.

Nogle kommuner i FAKS’ område har et stativ på genbrugspladsen til indsamling af plastdunke fra fx mindre virksomheder.

1.5.2 Affaldsforbrændingsanlæg

Der er taget kontakt til I/S Reno Syd og Affaldsforbrændingsanlægget Aarhus Nord for at få disse to anlægs vurdering af hvor meget plastemballage i form af dunke og spande der i dag tilføres forbrændingsanlæggene.

Begge steder har man iværksat en undersøgelse i form af observationer hos kranførerne. Kranførerne er blevet bedt om at vurdere om de synlige mængder af plastdunke og -spande i affaldsgraven er ”ubetydelige”, ”små”, ”en del” eller ”mange”.

Resultatet fra I/S Reno Syd viser at der kun observeres ubetydelige til små mængder i affaldsgraven.

I/S Reno Syd har en ”modtagelse for genbrugeligt erhvervsaffald” ved siden af forbrændingsanlægget. Virksomheder med affald i form af plastdunke/ -spande bliver henvist hertil. I første halvår af 2001 blev der tilført ca. 3,5 tons plastdunke. Materialet afsættes til genanvendelse.

Affaldsforbrændingsanlægget Aarhus Nord har i en periode på 6 dage observeret og registreret antallet af større dunke tilført forbrændingsanlægget.

Registreringen er sket visuelt og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Der er i alt i de 6 dage registreret 1.280 dunke, heraf flere end 500 en enkelt dag.

1.6 Potentialeopgørelse fra LOGISYS A/S

Med udgangspunkt i det datagrundlag der er udarbejdet i forbindelse med opgørelsen af den årlige emballageforsyning, har LOGISYS A/S med henblik på at udarbejde en potentialeopgørelse for erhverv foretaget et udtræk af alle de varepositioner som indeholder følgende plastemballager:

• Palletanke/containere
• Tromler
• Lågfade
• Dunke ≥ 5 liter
• Spande ≥ 5 liter.

Totalt omfatter forsyningsopgørelsen 10.300 varepositioner. Identificeringen er foretaget ved en sortering på basis af en enhedsvægt, således at der er medtaget plastemballager med en vægt på mere end 50 gram.

Der er i opgørelsen ikke sondret mellem salgs- og transportemballager.

Af Tabel 1.1 fremgår plastemballagepotentialet fordelt på brancher (branchen hvor plastemballagen forfalder som affald).


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 1,1‘

Af Tabel 1.2 fremgår plastemballagepotentialet fordelt på brancher og emballagetype opgjort i procent.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 1,2‘

Af Tabel 1.3 fremgår plastemballagepotentialet fordelt på brancher og emballagetyper opgjort i tons.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1.3‘‘

1.7 Samlet vurdering af potentialet

1.7.1 Potentiale og indsamlede mængder ifølge Statistik for Plastemballage 2000

Ifølge Statistik for Plastemballage 2000 /3/ blev der i 2000 indsamlet i alt 4.526 tons emballage fremstillet af HDPE og i alt 2.284 tons emballage fremstillet af PP.

Af nedenstående Tabel 1.4 fremgår opgørelse af potentiale for HDPE og PP samt opgørelse af indsamlede mængder emballage fremstillet af disse to plasttyper.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 1,4‘

1.7.2 Potentiale opgjort af LOGISYS A/S

Ifølge opgørelse foretaget af LOGISYS udgør potentialet af flasker, dunke, tromler og palletanke fra erhverv (fremstillet af HDPE) 17.820 tons. Heraf udgør potentialet for flasker under 5 liter 3.927 tons.

Potentialet af spande fra erhverv (fremstillet af PP) er af LOGISYS A/S opgjort til 10.228 tons.

1.7.3 Opgørelse af indsamlingspotentiale

1.7.3.1 Indsamlingspotentiale opgjort for HDPE
Det samlede potentiale for flasker, dunke, tromler og palletanke af HDPE fra erhverv i 2000 er af LOGISYS A/S opgjort til 17.820 tons⁴ .

• Forudsættes det at flasker under 5 liter (3.927 tons) kun i meget begrænset omfang vil blive indsamlet i en indsamlingsordning for plastemballager fra erhverv,
• fratrækkes 500 tons som indsamles og destrueres af Kommunekemi,
• fratrækkes 150 tons forbrugt til mineralolieprodukter som er uegnet til genanvendelse,

fås et indsamlingspotentiale på 13.242 tons

1.7.3.2 Indsamlingspotentiale opgjort for PP
Det samlede potentiale af spande af PP fra erhverv er af LOGISYS A/S opgjort til 10.228 tons (1.720 + 8.508 - se Tabel 1.3).

I 2000 blev der ifølge Statstik for Plastemballager /3/ indsamlet 2.284 tons PP til genanvendelse. Denne mængde bestod imidlertid primært af kapsler hvorfor indsamlingspotentialet for spande mv. fremstillet af PP kan opgøres til 10.228 tons.

Jysk Emballage Rens A/S har med baggrund i listen over potentialet fordelt på brancher og anvendelsesområder (se afsnit 2.5) vurderet at sammenlagt ca. 6.600 tons af HDPE-dunke mv. er egnet til reconditionering. Dette medfører at ca. halvdelen af indsamlingspotentialet på 13.242 tons ifølge Jysk Emballage Rens A/S er egnet til reconditionering.

____________________________________________________________

³ Fyns Affalds Koordinerings Selskab
⁴ Summen af kolonne 1, 2, 5 og 6 i Tabel 1.3.

2 Identificering af relevante brancher

2.1 Danske producenter

Plastindustrien i Danmark har oplyst følgende væsentlige producenter af plastemballage i form plastdunke, -spande og -kasser:

Rosti Pack A/S, Hornbæk Plastindustri A/S, Gravenhorst A/S, Superfoss Packaging A/S og Schoeller Plast A/S.

2.1.1 Rosti Pack A/S

Rosti Pack A/S fremstiller dunke fra 1 liter til 60 liter samt fade fra 30 liter til 220 liter. Aftagere af dunke og fade er primært kemikaliebranchen og levnedsmiddelbranchen.

2.1.2 Hornbæk Plastindustri A/S

Hornbæk Plastindustri A/S fremstiller kun flasker op til 1 liter.

2.1.3 Gravenhorst A/S

Gravenhorst A/S fremstiller 10 og 25 liters dunke primært til anvendelse i levnedsmiddelindustrien.

2.1.4 Superfos Packaging

Superfoss Packaging /11/ fremstiller spande og anden emballage til fødevarer og kemisk-tekniske produkter.

Aftagere af virksomhedens plastemballager er primært forbrugere af fødevarer (cateringvirksomheder, pølsevogne, restauranter, delikatesser etc.) samt forbrugere af kemisk-tekniske produkter.

2.1.5 Schoeller Plast A/S

Schoeller Plast A/S /12/ fremstiller primært kasser til drikkevarer, brødkasser og lign.

Schoeller Plast oplyser at de stort set får alle kasser retur uanset om kasserne er itu, slidt op eller skal udgå fordi produktet skal have nyt design.

Virksomheden har siden 1985 kørt rundt til bryggerier og neddelt kasser med en mobilkværn.

2.2 Jysk Emballage Rens ApS

Jysk Emballage Rens ApS der i denne sammenhæng kan sammenlignes med en producent, oplyser at de skyller og renser ca. 1.500 tons plastdunke pr. år primært fra kemikalie- og levnedsmiddelbranchen. Jysk Emballage Rens ApS vurderer at der ikke findes mange emballager over 10 liter som ikke på den ene eller anden måde indsamles i dag.

2.3 Øvrige virksomheder

Et trykfarveagentur /13/ der sælger trykfarver, lakker, lim og fugtevandstilsætning til den grafiske industri, oplyser at alle deres væsker (lakker, lim, fugtevandstilsætning) er emballeret i hård plast.

Palletanke (1.000 kg)
Nogle (men ikke alle) tomme palletanke kommer retur til virksomheden. Virksomheden sælger de fleste af de tomme palletanke til en produkthandler der igen sælger dem videre til fx landmænd eller andre til opbevaring af væsker. Virksomheden sælger også palletanke til private der anvender dem til opsamling af regnvand.

Plasttromler (125 kg-200 kg)
Virksomheden oplyser at virksomheder inden for den grafiske industri i stort omfang anvender plasttromler som emballage for affald til modtagestationer og kommunekemi.

Dunke og spande (20-25 kg)
Det er virksomhedens opfattelse at især mindre trykkerier placerer tomme 20-25 kg spande og dunke i opsamlingsmateriellet til dagrenovation eller erhvervsaffald.

2.4 Fyldere

Fylderne skal ifølge producenterne findes inden for kemikalie- og levnedsmiddelbranchen, og det er også ifølge potentialeopgørelsen (se Tabel 1.3) i disse 2 brancher de største mængder af plastflasker, -dunke og -spande større end 5 liter samt tromler og palletanke findes.

Ifølge Jysk Emballage Rens ApS er omkring 50-70 % af dunke på 20 liter og derover pantbelagt, og det bliver mere og mere udbredt at fylderne pantbelægger eller blot afhenter tomme emballager til genbrug.

Jysk Emballage Rens ApS oplyser at generelt er de brancher der har pantsystemer (dvs. at emballagen egner sig til genbrug), den kemiske industri (bilplejemidler og rengøringsmidler) samt fødevareindustrien.

2.5 Forbrugere og affaldsproducenter

Opgørelse foretaget af LOGISYS A/S viser et samlet potentiale for plastdunke og –spande fra erhverv på 28.047 tons (se Tabel 1.1).

Nedenstående er foretaget en opdeling af potentialet på ”brancher” og anvendelsesområder.

2.5.1 Levnedsmiddelindustrien

Kødvarer	776 tons
Mælk og ost	1.303 tons
Honning	223 tons
Bær	125 tons
Pectin	236 tons
Animalsk fedtstof	388 tons
Fiskeolie	540 tons
Vegetabilske olier	783 tons
Druesukker mv	700 tons
Syltede grøntsager	155 tons
Syltetøj/marmelade	420 tons
Frugtsaft	710 tons
Tomat/sennep/saucer	275 tons
Sirup mv.	400 tons
Andet	1.900 tons
I alt	8.934 tons

2.5.2 Catering

Kødprodukter	90 tons
Mælk og ost	275 tons
Vegetabilsk fedtstof	83 tons
Honning	25 tons
Syltede grøntsager	84 tons
Syltetøj/marmelade	255 tons
Frugtsaft	350 tons
Tomat/sennep/saucer	815 tons
Rengøringsartikler	75 tons
Andet	270 tons
I alt	2.322 tons

2.5.3 Grafisk kemisk industri

Animalsk fedt	506 tons
Vegetabilsk olie	520 tons
Paraffin og voks	76 tons
Methanol, sorbitrol,
propylalkohol mm.	1.297 tons
Estere	258 tons
Formaldehyd mv.	468 tons
Acetone	78 tons
Syrer/baser	739 tons
Lægemidler	200 tons
Ammoniumnitrat mv.	704 tons
Farver/lakker	252 tons
Trykfarver	385 tons
Smøremidler	137 tons
Enzymer	175 tons
Fremkalder/fixer	248 tons
Additiver	160 tons
Opløsningsmidler	136 tons
Andet	1.501 tons
I alt	7.840 tons

2.5.4 Malermestre

Farver/lakker	771 tons
Spartelmasse mv.	1.067 tons
Andet	43 tons
I alt	1.881 tons

2.5.5 Bygge og anlæg

Spartelmasse mv.	1.067 tons
Smøremidler	65 tons
Additiver til cement	84 tons
Andet	33 tons
I alt	1.249 tons

2.5.6 Maskinindustri

Vegetabilske olier	540 tons
Animalsk fedtstof	69 tons
Paraffin/voks	170 tons
Maling/lakker	1.022 tons
Smøremidler	344 tons
Syrer/baser	170 tons
Andet	350 tons
I alt	2.665 tons

2.5.7 Sygehuse

Diverse

20 tons

2.5.8 Rengøringsvirksomheder

Sæbe/rengøringsmidler

794 tons

2.5.9 Autoværksteder

Farver/lakker	783 tons
Smøremidler	137 tons
Antifrostvæske	155 tons
Andet	47 tons
I alt	1.122 tons

2.5.10 Landbrug og gartneri

Bekæmpelsesmidler	135 tons
Rengøringsmidler	16 tons
Andet	32 tons
I alt	183 tons

2.5.11 Engros- og detailhandel

Kødprodukter	40 tons
Mejeriprodukter	60 tons
I alt	100 tons

2.5.12 Øvrige brancher

Vegetabilske olier	510 tons
Animalsk fedtstof	83 tons
Præparater til behandling
af læder/skind	100 tons
Efterbehandlings-
midler i papir- og
tekstilindustrien	90 tons
Andet	154 tons
I alt	937 tons

Ovenstående ”liste” er ikke komplet, men den vurderes at indeholde de væsentligste forbrugere. Som det fremgår, er anvendelsen spredt ud over et meget stort antal produkter og virksomheder.

Forbrugerne er blevet opdelt i virksomheder med muligt større mængder ”affald” i form af plastdunke og -spande og virksomheder med mindre eller små mængder.

Ved virksomheder med muligt større mængder er gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

Ved virksomheder med mindre eller små mængder er gennemført et indsamlingsforsøg.

2.6 Opsamling

Ud fra LOGISYS A/S’ opgørelse kan det ses at brancherne med det største forbrug af plastdunke og –spande er ”Levnedsmiddelindustri” med et forbrug på knap 9.000 tons pr. år og ”Grafisk kemisk industri” med knap 8.000 tons pr. år.

Tilsammen har disse 2 brancher et forbrug på ca. 17.000 tons svarende til 60 % af det samlede forbrug.

Herefter følger ”Maskinindustri” med ca. 2.700 tons pr. år ~ 9,6 % og ”Catering” med ca. 2.300 tons pr. år ~ 8,2 %.

3 Spørgeskemaundersøgelse

Som det fremgår af Kapitel 2, må det forventes at forbrugere og affaldsproducenter af plastdunke og plastspande mv. findes inden for kemikaliebranchen og levnedsmiddelbranchen.

Der er taget kontakt til Kemikaliebranchen, og i brancheforeningen har man ikke kendskab til medlemmernes forbrug mv. af emballager. Brancheforeningen henviser til de enkelte medlemmer og henviser til brancheforeningens medlemsliste (i alt 52 virksomheder).

Der findes ingen brancheforening for levnedsmiddelindustrien, men i DI⁵ -regi findes et branchesamarbejde for fødevareindustrien. Der er taget kontakt til dette branchesamarbejde, men her har man ikke kendskab til medlemmernes emballageforbrug og henviser til det enkelte medlem og til medlemslisten (i alt 205 virksomheder).

De i alt 257 virksomheder har fået tilsendt to spørgeskemaer⁶ . Det ene spørgeskema omhandler hvilke typer af plastemballage i form af dunke, fade, tanke og spande, og hvor mange af hver kategori virksomhederne anvender, om virksomheden tager plastemballagerne retur, og om dette foregår i et pantsystem (se Bilag B).

Det andet spørgeskema omhandler i hvor stort omfang virksomhederne har plastemballager i form af spande og dunke og hvordan disse bortskaffes (se Bilag A).

I alt har 203 virksomheder (svarende til knap 80 %) besvaret og returneret det ene eller begge spørgeskemaer.

Der blev efterfølgende udsendt spørgeskemaer til en bredere kreds af virksomheder.

Med baggrund i Dansk Branchekode 2003 blev der udvalgt en række brancher hvor der var en forventning om at der i væsentligt omfang anvendes transportemballage af plast i form af dunke, lågfade, spande mv.

Eksempler på de udvalgte brancher er⁷ :
151xxx Slagterier, kødforarbejdning, fremstilling af færdigretter mv.
152xxx Fiskehermetik mv.
153xxx Fremstilling og konservering af frugt og grønt mv.
154xxx Margarinefabrikker mv.
155xxx Mejerier mv.
159xxx Bryggerier mv.
243xxx Fremstilling af maling mv.
245xxx Fremstilling af sæbe og vaskemidler mv.
292xxx Fremstilling af maskiner mv.
747xxx Rengøring mv.

Inden for hver branche er udvalgt virksomheder med en årlig omsætning på minimum 100 mio. kr. I alt er der udvalgt 498 virksomheder der alle har fået tilsendt de samme 2 spørgeskemaer som blev udsendt ved den første spørgeskemaundersøgelse.

I den anden spørgeskemaundersøgelse har alt 204 virksomheder (svarende til godt 40 %) besvaret og returneret det ene eller begge spørgeskemaer.

Af afsnit 3.1 fremgår resultaterne af den første spørgeskemaundersøgelse, mens resultaterne af den anden spørgeskemaundersøgelse fremgår af afsnit 3.2.

Af afsnit 3.3 fremgår en samlet opgørelse af de to spørgeskemaundersøgelser.

3.1 Første spørgeskemaudsendelse

3.1.1 Emballagetyper

Nedenfor er foretaget opgørelser af svarene på spørgsmålene fra spørgeskemaet der omhandler hvilke emballagetyper virksomhederne anvender (Bilag B). I alt 177 virksomheder har besvaret dette skema.

Af Figur 3.1 fremgår hvor mange virksomheder der har svaret at de anvender henholdsvis plastdunke, plastfade, plastspande og palletanke som emballage for deres produkter.

I alt 87 virksomheder har oplyst at de anvender plastemballager (i form af dunke, fade, tanke, spande).

Figur 3.1
Antallet af virksomheder der har svaret at de anvender henholdsvis plastdunke, plastfade, plastspande og/eller palletanke som emballage for deres produkter.

Af Figur 3.2 fremgår hvor store årlige mængder af de enkelte emballagetyper virksomhederne skønner at de anvender. Tallene i figuren angiver antallet af virksomheder der har afkrydset de enkelte muligheder (fx skønner 16 virksomheder at de anvender mellem 0 og 100 plastdunke som emballage for deres produkter pr. år).


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.2‘‘

Figur 3.2
Mængder af de enkelte emballagetyper virksomhederne skønner at de anvender.

Af Figur 3.3 fremgår antallet af virksomheder der svarer henholdsvis ja og nej på spørgsmålet om virksomheden tager plastemballage retur fra kunderne.

Af de 87 virksomheder der oplyser at de anvender plastdunke, -spande og -fade samt palletanke, er der 19 virksomheder der tager disse retur. Der er primært tale om palletanke (se Figur 3.4). Stort set alle virksomheder der oplyser at de tager plastemballagen retur, oplyser at plastemballagen renses, skylles og genpåfyldes (se Figur 3.6).

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.3‘‘

Figur 3.3
Antallet af virksomheder der svarer henholdsvis ja og nej på spørgsmålet om virksomheden tager plastemballage retur fra kunderne

Af Figur 3.4 fremgår hvilke typer af emballager virksomhederne tager retur. 

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.4‘‘

Figur 3.4
Antallet af hvilke typer af emballager virksomhederne tager retur

Af Figur 3.5 fremgår svarene på om tilbagetagningen af plastemballager sker på basis af et pantsystem.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.5‘‘

Figur 3.5
Antal virksomheder der svarer om tilbagetagningen af plastemballager sker på basis af et pantsystem

Af Figur 3.6 fremgår svarene på spørgsmålet om hvad der sker med den emballage der tages retur.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.6‘‘

Figur 3.6
Antal svar på spørgsmålet om hvad der sker med den emballage der tages retur

Som det fremgår af ovenstående, er det et begrænset antal virksomheder der svarer ja til at de tager plastemballager retur. Det er primært palletanke der tages retur.

For de virksomheder der svarer ”andet” fremgår eventuel specificering af besvarelserne af Bilag D.

3.1.2 Bortskaffelse af emballage

Nedenfor er foretaget opgørelser af svarene på spørgsmålene fra spørgeskemaet der omhandler i hvor stort omfang virksomhederne har plastemballager i form af spande og dunke, og hvordan disse bortskaffes (Bilag A). I alt 197 virksomheder har besvaret dette skema.

Af Figur 3.7 fremgår hvor mange virksomheder der har svaret at de har affald i form af plastdunke og plastspande.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.7‘‘

Figur 3.7
Antal virksomheder der har svaret at de har affald i form af plastdunke og spande

Af Figur 3.8 fremgår hvor store månedlige mængder plastspande virksomhederne skønner at de har som affald.

Ca. halvdelen af virksomhederne (51 %) oplyser at de har mellem 0 og 10 plastspande pr. måned, 20 % oplyser at de har mellem 10 og 50 spande, 14 % mellem 50 og 100 spande, mens 14 % oplyser at de har flere end 100 plastspande pr. måned.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.8‘‘

Figur 3.8
Antallet af plastspande virksomhederne skønner at de har som affald pr. måned

Af de 12 virksomheder der oplyser at de har 50-100 plastspande pr. måned, svarer de 10 at plastspandene bortskaffes ”sammen med andet affald”, 1 virksomhed svarer at spandene ”indsamles særskilt til genanvendelse”, og 1 virksomhed svarer ”andet”, men specificerer ikke hvad dette er.

Af de 12 virksomheder der oplyser at de har flere end 100 plastspande pr. måned, svarer de 9 at plastspande bortskaffes ”sammen med andet affald”, 2 virksomhed svarer at spandene ”indsamles særskilt til genanvendelse”, og 1 virksomhed svarer ”andet”, men specificerer ikke hvad dette er.

Af Figur 3.9 fremgår hvor store månedlige mængder plastdunke virksomhederne skønner at de har som affald.

45 % af virksomhederne oplyser at de har mellem 0 og 10 plastdunke pr. måned, 33 % oplyser at de har mellem 10 og 50 dunke, 18 % mellem 50 og 100 dunke, mens 10 % oplyser at de har flere end 100 plastdunke pr. måned.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.9‘‘

Figur 3.9
Antallet af plastdunke virksomhederne skønner at de har som affald pr. måned

Af de 18 virksomheder der oplyser at de har 50-100 plastsdunke pr. måned, har 11 afkrydset at plastdunkene bortskaffes ”sammen med andet affald”, 3 at dunkene ”indsamles særskilt til genanvendelse”, 3 har afkrydset at dunkene ”tages retur af leverandøren”, 1 at dunkene ”indgår i et pantsystem og tages derfor retur af leverandøren”, og 2 virksomheder har afkrydset ”andet” uden at specificere hvad dette er.

Af de 10 virksomheder der oplyser at de har flere end 100 plastdunke pr. måned, har 5 afkrydset at plastdunkene bortskaffes ”sammen med andet affald”, 5 at dunkene ”indsamles særskilt til genanvendelse” og 1 at dunkene ”tages retur af leverandøren”.

Når der er afkrydset flere end 18 henholdsvis 10 bortskaffelsesmetoder, skyldes det at nogle virksomheder har afkrydset flere end 1 bortskaffelsesmetode.

Af Figur 3.10 fremgår svarene på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastdunke. Som det fremgår, er bortskaffelse sammen med andet affald langt den mest udbredte bortskaffelsesmetode.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.10‘‘

Figur 3.10
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastdunke

For de virksomheder der svarer ”andet”, fremgår eventuel specificering af besvarelserne i Bilag D.

Af Figur 3.11 fremgår svarene på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 3,11‘

Figur 3.11
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande

For de virksomheder der svarer ”andet”, fremgår eventuel specificering af besvarelserne i Bilag D.

Som det fremgår af Figur 3.10 og Figur 3.11, bortskaffes hovedparten af virksomhedernes plastdunke og plastspande sammen med andet affald. Ifølge besvarelserne på spørgeskemaerne er det kun en lille del af plastdunke og plastspande der i dag indsamles til genanvendelse.

3.2 Anden spørgeskemaundersøgelse

3.2.1 Emballagetyper

Nedenfor er foretaget opgørelser af svarene på spørgsmålene fra spørgeskemaet der omhandler hvilke emballagetyper virksomhederne anvender (Bilag B). I alt 204 virksomheder har besvaret dette skema (opgjort pr. 31. marts).

Af Figur 3.12 fremgår hvor mange virksomheder der har svaret at de anvender henholdsvis plastdunke, plastfade, plastspande og palletanke som emballage for deres produkter.

I alt 49 virksomheder har oplyst at de anvender plastemballager (i form af dunke, fade, tanke, spande).

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 3,12‘

Figur 3.12
Antallet af virksomheder der har svaret at de anvender henholdsvis plastdunke, plastfade, plastspande og palletanke som emballage for deres produkter.

Af Figur 3.13 fremgår hvor store årlige mængder af de enkelte emballagetyper virksomhederne skønner at de anvender.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 3,13‘

Figur 3.13
Mængder af de enkelte emballagetyper virksomhederne skønner at de anvender.

Af Figur 3.14 fremgår antallet af virksomheder der svarer henholdsvis ja og nej på spørgsmålet om virksomheden tager plastemballage retur fra kunderne.

Af de 49 virksomheder der oplyser at de anvender plastdunke, -spande og -fade samt palletanke, er der 8 virksomheder der tager disse retur. Der er primært tale om palletanke (se Figur 3.15). Stort set alle virksomheder der oplyser at de tager plastemballagen retur, oplyser at plastemballagen renses, skylles og genpåfyldes (se Figur 3.17).

Figur 3.14
Antallet af virksomheder der svarer henholdsvis ja og nej på spørgsmålet om virksomheden tager plastemballage retur fra kunderne

Af Figur 3.15 fremgår hvilke typer af emballager virksomhederne tager retur.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 3,15‘

Figur 3.15
Antallet af hvilke typer af emballager virksomhederne tager retur

Af Figur 3.16 fremgår svarene på om returtagningen af plastemballager sker på basis af et pantsystem.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.16‘‘

Figur 3.16
Antal virksomheder der svarer om tilbagetagningen af plastemballager sker på basis af et pantsystem

Af Figur 3.17 fremgår svarene på spørgsmålet om hvad der sker med den emballage der tages retur.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.17‘‘

Figur 3.17
Antal svar på spørgsmålet om hvad der sker med den emballage der tages retur

For de virksomheder der svarer ”andet”, fremgår eventuel specificering af besvarelserne i Bilag D.

Som det fremgår af ovenstående, er det et begrænset antal virksomheder der svarer ja til at de tager plastemballager retur. Det er primært palletanke der tages retur.

3.2.2 Bortskaffelse af emballage

Nedenfor er foretaget opgørelser af svarene på spørgsmålene fra spørgeskemaet der omhandler i hvor stort omfang virksomhederne har plastemballager i form af spande og dunke, og hvordan disse bortskaffes (Bilag A). I alt 187 virksomheder har besvaret dette skema (opgjort pr. 31. marts 2003).

Af Figur 3.18 fremgår hvor mange virksomheder der har svaret at de har affald i form af plastdunke og plastspande.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.18‘‘

Figur 3.18
Antal virksomheder der har svaret at de har affald i form af plastdunke og spande

Af Figur 3.19 fremgår hvor store månedlige mængder plastspande virksomhederne skønner at de har som affald.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 3.19‘

Figur 3.19
Antallet af plastspande virksomhederne skønner at de har som affald pr. måned

Af de 2 virksomheder der oplyser at de har 50-100 plastspande pr. måned, afkrydser de begge at plastspandene bortskaffes ”sammen med andet affald”, og 1 at spandene ”indsamles særskilt til genanvendelse”.

Når der er afkrydset 3 bortskaffelsesmetoder skydes det at 1 virksomhed har afkrydset både ”sammen med andet affald” og ”indsamles særskilt til genanvendelse”.

Af de 6 virksomheder der oplyser at de har flere end 100 plastspande pr. måned, svarer alle 6 at plastspande bortskaffes ”sammen med andet affald”.

Af Figur 3.20 fremgår hvor store månedlige mængder plastdunke virksomhederne skønner at de har som affald.

57 % af virksomhederne oplyser at de har mellem 0 og 10 plastdunke pr. måned, 27 % oplyser at de har mellem 10 og 50 dunke, 7 % mellem 50 og 100 dunke, mens 8 % oplyser at de har flere end 100 plastdunke pr. måned.

Figur 3.20
Antallet af plastdunke virksomhederne skønner at de har som affald pr. måned

Af de 9 virksomheder der oplyser at de har 50-100 plastdunke pr. måned, har 6 afkrydset at plastdunkene bortskaffes ”sammen med andet affald”, 3 at dunkene ”indsamles særskilt til genanvendelse”, 2 at dunkene ”tages retur af leverandøren” og 1 virksomhed har afkrydset ”andet” uden at specificere hvad dette er.

Af de 10 virksomheder der oplyser at de har flere end 100 plastdunke pr. måned, har 6 afkrydset at plastdunkene bortskaffes ”sammen med andet affald”, 3 at dunkene ”indsamles særskilt til genanvendelse”, 1 at dunkene ”tages retur af leverandøren” og 2 at dunkene ”indgår i et pantsystem og tages derfor retur af leverandøren”.

Når der er afkrydset flere end 9 henholdsvis 10 bortskaffelsesmetoder, skyldes det at nogle virksomheder har afkrydset flere end en bortskaffelsesmetoder.

Af Figur 3.21 fremgår svarene på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastdunke. Som det fremgår er bortskaffelse sammen med andet affald langt den mest udbredte bortskaffelsesmetode.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3.21‘‘

Figur 3.21
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastdunke

For de virksomheder der svarer ”andet”, fremgår eventuel specificering af besvarelserne i Bilag D.

Af Figur 3.22 fremgår svarene på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Figur 3.22‘

Figur 3.22
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande

For de virksomheder der svarer ”andet”, fremgår eventuel specificering af besvarelserne i Bilag D.

Som det fremgår af Figur 3.21 og Figur 3.22, bortskaffes hovedparten af virksomhedernes plastdunke og plastspande sammen med andet affald. Ifølge besvarelserne på spørgeskemaerne er det kun en lille del af plastdunke og plastspande der i dag indsamles til genanvendelse.

3.3 Samlet opgørelse

Ved opgørelse af spørgeskemabesvarelser pr. 31. marts 2003 var der modtaget besvarelser fra stort set lige mange virksomheder for de 2 undersøgelser (203 stk. fra den første spørgeskemaundersøgelse og 204 ved den anden spørgeskemaundersøgelse).

3.3.1 Plastdunke og plastspande som affald

For de 2 spørgeskemaundersøgelser har i alt 384 virksomheder besvaret spørgeskemaet vedr. plastdunke etc. som affald (Bilag A) (197 virksomheder ved den første spørgeskemaundersøgelse og 187 virksomheder ved den anden).

241 virksomheder svarer at de har affald i form af plastdunke, og 144 svarer at de har affald i form af plastspande.

Af Tabel 3.1 fremgår hvor mange dunke og spande virksomhederne oplyser at de har pr. måned.

I alt 46 virksomheder oplyser at de har mellem 10 og 50 spande pr. måned, 14 virksomheder at de har mellem 50 og 100 spande og 18 virksomheder at de har flere end 100 plastspande pr. måned.

I alt 73 virksomheder oplyser at de har mellem 10 og 50 dunke pr. måned, 27 virksomheder at de har mellem 50 og 100 dunke og 20 virksomheder at de har flere end 100 plastdunke pr. måned.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.1‘

Af Tabel 3.2 fremgår oplysninger om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande og plastdunke.

Som det fremgår af Tabel 3.2, er der væsentligt flere virksomheder der oplyser at plastdunke tages retur af leverandøren eller indgår i et pantsystem, end det er tilfældet ved plastspande.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3.2‘

Bortskaffelsesformen af plastspande og plastdunke for de virksomheder der oplyser at de har henholdsvis 50-100 spande eller dunke og flere end 100 spande eller dunke pr. måned, fremgår af Tabel 3.3.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.3‘‘

3.3.2 Plastdunke og plastspande som emballage

For de 2 spørgeskemaundersøgelser har i alt 349 virksomheder besvaret spørgeskemaet vedr. plastdunke etc. som emballage (Bilag B) (177 virksomheder ved den første spørgeskemaundersøgelse og 172 virksomheder ved den anden).

Af disse 349 virksomheder er der 136 virksomheder der svarer at de anvender plastemballage i form af dunke mv. til deres produkter (87 i den første spørgeskemaundersøgelse og 49 i den anden).

Tabel 3.4 viser antallet af virksomheder der anvender henholdsvis 0-100, 100-1.000 og > 1.000 stk. plastemballage pr. år (for palletanke dog 0-10, 10-50 og > 50 stk. pr. år).21 % af virksomhederne oplyser at de tager plastemballager retur fra deres kunder (der er her primært tale om palletanke). Hovedparten af de returtagne plastemballager renses, skylles og genpåfyldes.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘Tabel 3.4‘‘

3.4 Opsamling

I de to gennemførte spørgeskemaundersøgelser er der 171 virksomheder der oplyser at plastdunke bortskaffes sammen med andet affald, og tilsvarende oplyser 125 virksomheder at plastspande bortskaffes sammen med andet affald.

Betragtes alene de virksomheder der har flere end 50 dunke eller spande pr. måned viser det sig for plastdunkenes vedkommende at 24 virksomheder oplyser at materialet indsamles til genanvendelse eller tages retur af leverandøren med eller uden et pantsystem, mens 28 virksomheder oplyser at plastdunkene bortskaffes sammen med andet affald.

For plastspandenes vedkommende er der 4 virksomheder der oplyser at spandene indsamles til genanvendelse, mens 27 virksomheder oplyser at plastdunkene bortskaffes sammen med andet affald.

Det er således flere end halvdelen af virksomhederne med flere end 50 stk. plastdunke pr. måned der bortskaffer disse sammen med andet affald, og tæt på 90 % af virksomhederne der har med end 50 stk. plastspande pr. måned, der oplyser at plastspandene bortskaffes sammen med andet affald til forbrænding.

____________________________________________________________

⁵  Dansk Industri
⁶ Se Bilag A og Bilag B
⁷ Af Bilag C fremgår samtlige branchekoder der er anvendt

4 Indsamlingsforsøg

Indsamlingsforsøget er gennemført i samarbejde med Reno Fyn I/S i de kommuner der indgår i Reno Fyn I/S eller som Reno Fyn I/S har aktiviteter i (Nyborg, Ørbæk, Gudme, Ryslinge, Ullerslev, Langeskov, Kerteminde og Munkebo kommuner).

Indsamlingsforsøget er gennemført hos mindre kilder.

4.1 Udvælgelse af virksomheder

For at få en oversigt over virksomhederne i de respektive kommuner blev der taget kontakt til Odense Amt. Amtet var ikke i besiddelse af et virksomhedsregister, men henviste til Fyns Erhvervscenter, TIC Odense.

Fyns Erhvervscenter havde heller ikke noget erhvervsregister, men henviste til Købmandsstandens oplysningsbureau, www.kob.dk.

På www.kob.dk findes en oversigt over virksomheder i de enkelte kommuner, men den er ikke fuldkommen da virksomhederne er registreret på indehaverens bopælsadresse (indehaveren bor ikke nødvendigvis i kommunen), ligesom filialer af større virksomheder er registreret på hovedkontorets adresse.

Der har været taget kontakt til Kerteminde Kommune der henviste til Erhvervs-og turistchefen. Her havde man heller ikke et komplet erhvervsregister.

Da det som ovenfor beskrevet ikke var muligt at fremskaffe et erhvervsregister for det aktuelle område, blev Mostrups Vejvisere for Nyborg, Ørbæk, Ullerslev, Langeskov, Munkebo og Kerteminde kommuner anvendt. De gule sider er gennemgået, og de potentielle virksomheder er fundet inden for følgende områder:

• Bagere
• Cafeteriaer
• Dybfrostvarer
• Fabrikker
• Fiskeindustri
• Grillbarer
• Hoteller og kroer
• Industri
• Konservesfabrikker
• Maskinfabrikker
• Pizzeriaer
• Plastic
• Renserier
• Servicestationer
• Svømmehaller og -bade
• Sygehuse
• Tekstiltrykkerier
• Trykkerier
• Vaskerier
• Ældreinstitutioner.

I alt er der fundet 110 virksomheder. De enkelte virksomheder er blevet kontaktet pr. brev om deltagelse i et indsamlingsforsøg. Udsendelse af brev blev fulgt op telefonisk hos de virksomheder der ikke svarede på den skriftlige henvendelse.

Efter henholdsvis skriftlig og telefonisk henvendelse var der i alt 48 virksomheder der gav tilsagn om at indgå i indsamlingsforsøget. 42 virksomheder oplyste at de ikke havde affald i form af plastdunke eller -spande, og 20 virksomheder ønskede ikke at deltage.

4.2 Igangsættelse af indsamlingsforsøg

Med baggrund i de virksomheder der gav tilsagn om at deltage i indsamlingsforsøget, udarbejdede Reno Fyn I/S en indsamlingsrute.

Ved det første besøg blev der udleveret plastsække til de virksomheder der ønskede sådanne til emballering af plastdunkene mv. Samtidig blev det aftalt hvor virksomheden fremover ville placere sækkene med plastemballagerne på indsamlingsdatoerne.

4.3 Indsamling

Første indsamling blev foretaget den 02.-03. oktober 2002 (hvor plastsække blev udleveret), og der er indtil den 10. marts 2003 hvor den sidste indsamling i forsøget foregik, foretaget i alt 10 indsamlinger af plastdunke mv.

Af Tabel 4.1 fremgår typer og antal virksomheder der indgår i indsamlingsforsøget.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.1‘‘

Til trods for at virksomhederne på forhånd havde vist interesse for at deltage i indsamlingsforsøget, var der 6 virksomheder ud af de 48 virksomheder der indgik i indsamlingsforsøget der overhovedet ikke leverede plastdunke eller lignende til indsamlingen i de 5 måneder forsøget foregik.

13 virksomheder ud af de 48 der indgik i indsamlingsforsøget, afleverede udelukkende plastsække med mindre emballager, mens der var 5 virksomheder der udelukkende leverede dunke. Endelig leverede 24 ud af de i alt 48 virksomheder både sække og plastdunke.

Af Tabel 4.2 fremgår den samlede mængde plastdunke og -spande mv. indsamlet pr. gang.

Mængden indsamlet pr. virksomhed fremgår af Bilag E.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.2‘‘

Da der i indsamlingsforsøget stort set udelukkende blev afleveret dunke til indsamlingen og kun i meget begrænset omfang spande og lignende, er det indsamlede produkt benævnt ”dunke”.

Af Figur 4.1 fremgår indsamlet mængde dunke hos de 9 virksomheder der har leveret minimum 10 dunke til indsamlingen i løbet af hele indsamlingsforsøget.

Figur 4.1
Indsamlet mængde dunke hos 9 virksomheder

Af Figur 4.2 fremgår indsamlet antal sække med dunke hos de 3 virksomheder der har leveret minimum 10 sække til indsamlingen i løbet af hele indsamlingsforsøget.


Figur 4.2
Indsamlet mængde sække hos de 3 virksomheder som har leveret flere end 10 sække i løbet af indsamlingsperioden.

Af Figur 4.1 fremgår det samlede antal dunke indsamlet ved de 9 virksomheder hvorfra der i hele forsøgsperioden (10 indsamlinger) blev indsamlet 10 eller flere dunke.

Som det fremgår af Figur 4.1, adskiller en af virksomhederne sig ved at have afleveret væsentligt flere dunke til indsamlingen end de øvrige virksomheder (1.877 stk.). Forsøget har haft til formål at belyse mulighederne for indsamling af plastdunke, -spande mv. fra mindre kilder, og denne ene virksomhed repræsenterer flere end halvdelen af den samlede mængde dunke indsamlet i forsøgsperioden og kan ikke betegnes som en ”mindre” kilde.

Virksomheden der har afleveret i alt 366 dunke, har afleveret samtlige dunke ved 2 af de første 3 indsamlinger og har siden alene afleveret 6 sække til indsamlingen. Virksomheden der har afleveret i alt 162 dunke, har afleveret samtlige dunke ved 2 af de 3 første indsamlinger og har ikke siden afleveret dunke til indsamlingen.

Virksomheden hos hvilken der er registreret 59 dunke, har ikke siden den første indsamling indgået i forsøget, idet det viste sig at materialet indeholdt så meget maling/malingsrester at det ikke var egnet til genanvendelse.

Virksomheden der har afleveret i alt 29 dunke, har afleveret samtlige dunke ved de 2 første indsamlinger og har siden alene afleveret 2 sække til indsamlingen.

For de 4 virksomheder der kun har afleveret dunke til indsamlingen i begyndelsen af forsøgsperioden, har årsagen hertil i det ene tilfælde været (som ovenfor nævnt) at materialet indeholdt så meget malingsrest at det ikke var egnet til genanvendelse. I et andet tilfælde har virksomheden omlagt produktionen, mens der ved de 2 sidste virksomheder har været tale om en ”pulterkammereffekt”.

Fraregnes ovenstående 5 virksomheder, er der hos de resterende 37 virksomheder i alt i løbet af de 10 indsamlinger (ca. 5 måneder) indsamlet 194 dunke og 195 sække med dunke.

Datamaterialet fra de resterende 37 virksomheder giver et ret diffust billede af hvilke typer af virksomheder der har bidraget med dunke til indsamlingen, og det er ikke muligt ud fra forsøgsresultaterne at udpege typer af virksomheder fra hvilke det må antages at der er et rimeligt potentiale for indsamling af plastdunke, -spande mv.

Det må konkluderes at mængderne indsamlet i forsøgsperioden er begrænsede, og som det fremgår af afsnit 4.5.2, er indsamlingsomkostningerne høje. Som det fremgår af afsnit 4.5.2.2, udgør indsamlingsomkostninger ca. 4.700 kr. pr. ton såfremt samtlige virksomheder medregnes. Fratrækkes mængden indsamlet hos den virksomhed som reelt ikke kan betragtes som en ”mindre” kilde, er indsamlingsomkostninger opgjort til 7.200 kr. pr. ton. Indsamlingsomkostninger for indsamlinger fra ”store” kilder er til sammenligning (som det fremgår af afsnit 6.2.6.1.2) opgjort til ca. 1.240 kr. pr. ton.

4.4 Afsætningsmuligheder

Det indsamlede materiale er vurderet af Jysk Emballage Rens ApS, Replast A/S og Danbørs A/S med henblik på afsætningsmuligheder.

Jysk Emballage Rens ApS har vurderet dunke mere end 10 liter med henblik på reconditionering. Materialet er fundet velegnet og kan indgå på linie med andet af Jysk Emballage Rens ApS indsamlet materiale til reconditionering.

Når der ses bort fra de store dunke som Jysk Emballage Rens ApS kan modtage og behandle, vurderer Replast A/S resten som værende af samme kvalitet som det materiale der i tidligere forsøg blev indsamlet fra husholdninger i Nyborg Kommune /2/. Materialet kan afsættes til sortering, vask og regenerering i udlandet.

Danbørs A/S /14/ vil ikke uden en sortering kunne afsætte det indsamlede materiale. Der er en række krav til dunkene som ikke er opfyldt. Danbørs A/S’ krav til dunkene er at:

• dunkene skal sorteres i dunke over 20 liter og dunke under 20 liter
• der ikke må have været kemikalier i dunkene (faresymbol på etiketten)
• dunkene skal være fri for metalhanke og lignende
• dunkene skal være egnede til at blive presset i baller (dvs. dunkene skal være tomme).
  

4.5 Miljøøkonomi

4.5.1 Ressource- og emissionsdata samt økonomi for indsamling fra små og mindre kilder

Erfaringer fra indsamlingsforsøget i Reno Fyn I/S‘ kommuner hos små og mindre kilder viser at energiforbruget ved indsamlingen har været ca. 24 liter diesel pr. indsamlet ton eller 1,00 GJ/ton.

Af det i alt indsamlede materiale var ca. 38 % egnet til reconditionering og resten til regenerering.

Ca. en tredjedel af det indsamlede materiale stammede fra én virksomhed, som reelt er en stor kilde. Materialet der udelukkende bestod af store dunke, var egnet til reconditionering.
Tages der hensyn til at ca. en tredjedel af den indsamlede mængde reelt stammer fra en virksomhed som i virkeligheden er en stor kilde, betyder det at indsamlingen fra små og mindre kilder reelt har betydet et energiforbrug der er en halv gang større end de 1,00 GJ/ton eller i alt 1,50 GJ/ton

Ved indsamling fra små og mindre kilder er der kalkuleret med en lastvogn med nyttelast 3,2 tons og bykørsel. Ressourceforbrug og emissioner ved indsamling af 1 ton dunke m.m. fremgår af Tabel 4.3.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.3‘‘

Erfaringer fra indsamlingsforsøget i Reno Fyns I/S‘ kommuner hos små og mindre kilder viser at indsamlingsomkostningerne kan opgøres til ca. 4.800 kr. pr. ton. Modregnes mængden indsamlet hos den virksomhed som reelt er en stor kilde, kan indsamlingsomkostningerne opgøres til ca. 7.200 kr. pr. ton.

4.5.2 Indsamling til regenerering fra små og mindre kilder

4.5.2.1 Miljødata
Data for fremstilling af HDPE-råvare udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE regenereres og anvendes i ny produktion og derved substituerer virgint HDPE.

Fremstilling af HDPE-råvare: Data fremgår af afsnit 6.2.1 Fremstilling af HDPE-produkter: Data fremgår af afsnit 6.2.3 Indsamling fra mindre kilder: Data fremgår af afsnit 4.5.1 Regenerering: Data fremgår af afsnit 6.2.7.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.4‘‘

Miljødata ved indsamling til forbrænding fremgår af afsnit 6.3.1 og viser følgende total:

4.5.2.2 Økonomi
Indsamlingsomkostninger fremgår af afsnit 4.5.1 og udgør 6.050 kr. pr. ton. Regenereringsomkostninger er af en større dansk regenereringsvirksomhed oplyst til 3.000 kr. pr. ton. I alt 9.050 kr. pr. ton.

Prisen på virgin HDPE-råvare er 5.500 kr. pr. ton (se afsnit 6.2.1). Der er altså en ”besparelse” på 5.500 ÷ 9.050 = ÷3.550 kr. pr. ton

De samlede omkostninger ved indsamling til forbrænding er i afsnit 6.3.1 opgjort til 930 kr. pr. ton.

Som det fremgår af ovenstående beregninger, viser forsøget gennemført hos Reno Fyn I/S med indsamling af plastdunke mm. fra små og mindre erhvervsvirksomheder at det på trods af de begrænsede indsamlede mængder alligevel giver en stor miljømæssig gevinst i forhold til indsamling til forbrænding. Økonomisk er der derimod i forhold til forbrænding tale om meget dyr ordning.

4.6 Vejning af det indsamlede materiale

2 gange i løbet af forsøgsperioden (henholdsvis november 2002 og marts 2003) er et udsnit af det indsamlede materiale vejet.

Fotos af det indsamlede materialer fremgår af Bilag F.

Vægten af dunkene fra den første sortering (27. november 2002) fremgår af Tabel 4.6


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.6‘‘

Ved den anden sortering blev der vejet plastemballage fra bure (primært mindre enheder) og sække.

Vægten af dunke og sække fra den anden sortering (10. marts 2003) fremgår af Tabel 4.7.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.7‘‘

Vægten af dunke fra den anden sortering (10. marts 2003) fremgår af Tabel 4.8.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.8‘‘

4.7 Opsamling

41 virksomheder har i løbet af 5 måneder (10 indsamlinger) bidraget til indsamlingen med i alt 7.000 kg.

Af disse 41 virksomheder var der en virksomhed som i indsamlingsperioden leverede 1.877 dunke, 1 virksomhed leverede 366 dunke, en virksomhed 162 dunke, og 6 virksomheder der leverede mellem 11 og 67 dunke. De resterende 32 virksomheder leverede under 10 dunke i hele forsøgsperioden.

Det er ikke muligt ud fra forsøgsresultaterne at pege på virksomhedstyper der har vist et indsamlingspotentiale der gør det fornuftigt at foretage denne form for indsamling af plastdunke og –spande fra mindre kilder.

De miljømæssige beregninger viser at det på trods af de begrænsede indsamlede mængder alligevel giver en stor miljømæssig gevinst i forhold til indsamling til forbrænding. Økonomisk er der derimod i forhold til forbrænding tale om meget dyr ordning.

5 Indsamlingssystemer for plastdunke, -spande mv.

5.1 Indsamlingssystemer i Danmark

5.1.1 Eksempler på indsamlingssystemer

5.1.1.1 Indsamling af plastdunke fra servicestationer
MiljøTeam A/S indsamler plastdunke fra servicestationer. Der er stort set udelukkende tale om beholdere der har indeholdt sprinklervæske, og der er dermed flest dunke i vinterhalvåret.

Der anvendes 660 liter container med foringssække. Indsamlingen foregår med servicevogn. Tømning af containeren foregår ved at MiljøTeam A/S tager sækken op af containeren (sækkens vægt er begrænset).

Manglende renhed af den indsamlede fraktion fra servicestationer kan være problematisk, idet aftagerne af dunkene afviser et læs såfremt der er en enkelt oliedunk i materialet.

5.1.1.2 Indsamling af dunke til reconditionering
Jysk Emballage Rens ApS anvender i nogle af de tilfælde hvor de renser dunke i lønarbejde for en virksomhed, et indsamlingssystem hvor transportcentre/fragtmandscentraler indgår. Dette system indebærer at fyldere modtager skyllede dunke fra Jysk Emballage Rens ApS. Efter påfyldning af indhold bringes de fyldte dunke til et transportcenter/fragtmandscentral. Herfra fordeles de fyldte dunke til de forskellige kunder, og tomme dunke tages med retur til transportcentret/fragtmandscentralen hvor dunkene afhentes af Jysk Emballage Rens ApS til ny skylning.

I nogle tilfælde hvor der for Jysk Emballage Rens ApS ikke er tale om lønarbejde, afhentes dunkene i en lukket lastvogn hos virksomheder og genbrugsstationer.

Jysk Emballage Rens ApS anvender ofte stålbure til indsamling. Ved meget store kunder er dunkene dog pakket på paller og omviklet med plastfilm. I enkelte tilfælde afhentes dunkene løse.

5.1.1.3 Indsamling af dunke i indsamlingsforsøg på Fyn
Såfremt de indsamlede plastdunke, -spande mv. skal neddeles og oparbejdes til granulat, kan indsamlingen foregå med komprimatorvogn, mens dette ikke er muligt såfremt materialet skal reconditioneres. Indsamlingen af plastdunke mv. samt sække med dunke er i indsamlingsforsøget foretaget med lukket lastvogn.

5.1.1.4 Indsamling på genbrugspladser
I nogle af de kommuner der har separat genbrugsplads for erhvervsvirksomheder, eller hvor (mindre) erhvervsvirksomheder må anvende de kommunale genbrugspladser, er det muligt for virksomheder at aflevere plastdunke, -spande mv. Her anvendes ofte bure som opsamlingsmateriel. De indsamlede dunke afsættes enten til reconditionering, genvinding eller forbrænding.

5.1.1.5 Private sorteringsanlæg
I de senere år er der etableret en række private sorteringsanlæg for erhvervsaffald primært hos de større entreprenører inden for affaldsområdet. Affaldsafgiften, forbrændingsafgiften, transportafstande til forbrændingsanlæg mv. har gjort det rentabelt at etablere private sorteringsanlæg. Omfanget på landsplan er ikke kendt, og det har ikke været muligt inden for dette projekts rammer at foretage en nærmere undersøgelse heraf.

Oplysninger fra Affaldsregion Nord A/S /15/ viser at der alene i Syd- og Sønderjylland er etableret 3 anlæg.

5.1.2 Opsamlingsmateriel

I forbindelse med indsamling af plastdunke, -spande mv. til genanvendelse kan opsamling/opbevaring af dunkene i den enkelte virksomhed udgøre et problem⁸ .

Såfremt især mindre virksomheder skal opbevare plastdunke, -spande mv. til en separat indsamling er det vigtigt at finde frem til et velegnet opsamlingsmateriel der både er enkelt og ikke for pladskrævende⁹ .

Flere renovatører tilbyder forskellige muligheder for opsamlingsmateriel.

Ud over større containere til brug for virksomheder med meget store mængder plastdunke kan der fx være tale om 400 liter, 600 liter og 800 liter containere samt 2-hjulede plastbeholdere der fx er foret med plastsække eller stativer til plastposer.

Fx anvendes 660 liter (som ovenfor beskrevet) containere med foringssække til opsamling af plastdunke mv. fra er benzinstationer /16/.

5.2 Indsamling og genanvendelse af emballageplast fra erhverv i Sverige, Norge og Tyskland

I Sverige indsamles plast fra erhverv af Plastkretsen AB /17/.

I Norge indsamles plast fra erhverv af Plastretur AS /18/.

I Tyskland indsamles plast fra erhverv af Interseroh og REPACK Vfw /19/.

Indsamlingssystemerne i Sverige, Norge og Tyskland er nærmere beskrevet i Bilag G.

En række af europæiske virksomheder som har etableret systemer for indsamling og reconditionering af transportemballager som dunke, fade og palletanke, har sluttet sig sammen i brancheforeningen ”European Packaging Coorporation” (EPC). Foreningen omfatter 21 virksomheder placeret i 13 lande.

Jysk Emballage Rens ApS er medlem af brancheforeningen og er den eneste virksomhed blandt medlemmerne der reconditionerer emballager under 30 liter.

Brancheforeningen er ganske ny, og der findes derfor endnu ingen former for statistikker.

____________________________________________________________

⁸ Udtalelse fra bl.a. FAKS
⁹ Udtalelse fra bl.a. firmaet Trenal Danmark A/S

6 Miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling og genanvendelse af HDPE-dunke

Ved beregningen af de miljømæssige og økonomiske forhold ved genanvendelse kontra forbrænding af plastemballager fra erhverv er der taget udgangspunkt i HDPE-dunke fra 20 til 30 liter.

Der er et stort potentiale af denne type dunke der egner sig til reconditionering eller materialegenanvendelse, og i dag indsamles der allerede 2.700 tons til genanvendelse. Det er derfor miljømæssige og økonomiske erfaringer der kan danne baggrund for gennemregning af de nedenfor opstillede scenarioer.

Ud over dunke er der også et stort potentiale af spande af PP. Der indsamles i dag stort set ingen spande til genanvendelse. De miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling af PP spande til genanvendelse vil stort set ligne de miljømæssige og økonomiske forhold ved indsamling af HDPE-dunke til genanvendelse. Der vil nok være tale om lidt andre indsamlingsformer og afsætningsforhold, ligesom mulighederne for reconditionereing kan være tvivlsomme.

6.1 Scenarioer

Der er opstillet og sammenholdt følgende 3 scenarioer:



Der er i alle scenarioer anvendt afrundede tal.

6.1.1 Scenario 1

Scenario 1 beskriver udgangssituationen (nu-situationen) (2000).

Det totale potentiale for HDPE-dunke er opgjort til 18.000 tons.

Indsamlingspotentialet er beregnet til 13.200 tons hvoraf 6.600 tons er skønnet egnet til reconditionering.

Der indsamledes i 2000 iflg. Statistik for Plastemballage 2000 /3/ i alt 2.700 tons til genanvendelse.

Af de 2.700 tons indsamles 2.000 tons til reconditionering i Danmark. I forbindelse med reconditioneringen bliver 300 tons (15 %) frasorteret til kværning og de resterende 700 tons indsamles til eksport til regenerering.

Når 1.700 tons reconditioneres, sker der en tilsvarende forbrugsændring af virgine dunke m.m. på 1.700 tons.

Når 300 tons kværnes til ny råvarer og 700 tons regenereres til ny råvare, sker der en tilsvarende forbrugsændring (reduktion) af virgin råvare på i alt 1.000 tons.

Den resterende mængde, i alt 15.300 tons, indsamles sammen med andet erhvervsaffald til forbrænding

6.1.2 Scenario 2

I scenario 2 øges genanvendelsen fra 2.700 tons til 5.200 tons. Dette sker ved en øget indsamling til eksport til regenerering fra de nuværende 700 tons til 2.700 tons. Denne stigning er primært tænkt at ske ved at øge indsamlingen fra større kilder på baggrund af en øget indsats fra primært kommunerne/affaldsselskaberne.

Indsamlingen til reconditionering øges gennem øget markedsføring fra 2.000 tons til 2.500 tons. Heraf reconditioneres 2.100 tons, og 400 tons (ca. 15 %) frasorteres til kværning. Forbrugsændringen af HDPE virgine råvarer bliver nu på 3.100 tons, og forbrugsændringen af HDPE virgine dunke m.m. bliver 2.100 tons.

På baggrund af den øgede indsamling til genanvendelse er mængden tilført forbrænding reduceret til 12.800 tons.

6.1.3 Scenario 3

I scenario 3 øges genanvendelsen til 7.900 tons. Dette sker ved at øge mængden indsamlet fra større kilder med yderligere 1.000 tons (i forhold til scenario 2) til 3.700 tons.

Mængden indsamlet til reconditionering øges yderligere i forhold til scenario 2 med 1.700 tons til 4.200 tons. Heraf reconditioneres 3.600 tons og 600 tons (15 %) frasorteres til kværning.

Forbrugsændringen af HDPE virgine råvarer bliver nu på 4.300 tons og forbrugsændringen af HDPE virgine dunke m.m. bliver 3.600 tons.

Mængden tilført forbrænding reduceres til 10.100 tons.

6.2 Miljøøkonomiske data

Den økonomiske analyse gennemføres alene som en virksomhedsøkonomisk analyse der forudsætter at forbrænding, reconditionering, kværning og regenerering af indsamlede HDPE-dunke finder sted i Danmark.

Regenerering af HDPE-dunke kan rent teknisk godt finde sted i Danmark, men finder rent praktisk sted i udlandet.

6.2.1 Fremstilling af virgin HDPE

6.2.1.1 Ressource- og emissionsdata
De miljømæssige forhold ved fremstilling af HDPE-råvare er beskrevet i ”LCA report ’Polyethylene resin (High Density) (HDPE)’” /20/.

Energiforbrug ved produktion af 1 ton HDPE-råvare fremgår af Tabel 6.1.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.1‘‘

Emissioner til luften ved produktion af 1 kg HDPE-råvare fremgår af Tabel 6.2.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.2‘‘

6.2.1.2 Økonomi
Prisen på nyvare i 2002 er af Plastindustrien /21/ oplyst til at variere mellem 580 og 880 EURO pr. ton, med en top på 880 EURO i midten af året.

Gennemsnitsprisen kan på den baggrund udregnes til 5.500 kr. pr. ton.

(Prisen for PP har på lignende måde svinget mellem 650 og 920 Euro svarende til en gennemsnitspris på 5.900 kr. pr. ton.

6.2.2 Elproduktion i Danmark

6.2.2.1 Ressource- og emissionsdata
Emissioner fra elproduktionen i Danmark fremgår af Tabel 6.3 ”LCA Livscyklusvurdering af dansk el og kraftvarme” /22/.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.3‘‘

6.2.2.2 Økonomi
Elforbrug afregnes til 0,50 kr./kWh, Eurostat 2002 /23/.

6.2.3 Fremstilling af HDPE-produkter

6.2.3.1 Ressource- og emissionsdata
Energiforbruget ved fremstilling af 1 ton HDPE-produkt, som fx 10-30 liters dunke, er af en af Danmarks store producenter opgivet til 1 MWh eller 3,6 GJ.

Emissionerne fra produktionen sker kun, i henhold til virksomhedens miljøregnskab, fra forbruget af fyringsolie og autogas. Disse forbrug er stort set uafhængige af mindre ændringer i produktionen og indgår derfor ikke i den miljøøkonomiske analyse. Herudover foregår kun almindelig rumventilation fra virksomhedens produktionshaller. Denne anses i miljøregnskabet som ikke væsentlig.

Luftemissionerne ved produktion af 1 ton HDPE-færdigvarer fremkommer derfor udelukkende fra produktionen af el på danske kraftværker.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.4‘‘

6.2.3.2 Økonomi
Salgsprisen på HDPE-dunke opgives af en af Danmarks store producenter til et gennemsnit på 16.000 kr. ton.

6.2.4 Forbrænding af HDPE

Hvis HDPE forbrændes ved høj temperatur og med luftoverskud, sker der en fuldstændig forbrænding.

6.2.4.1 Ressource- og emissionsdata
Ved forbrænding af HDPE anvendes iflg. UMIP /24/ den nedre brændværdi af HDPE der udgør 42,5 GJ pr. ton.

UMIP /24/ kalkulerer med en energiudnyttelse på et gennemsnitligt dansk forbrændingsanlæg på 75 % hvilket betyder en energiproduktion (80 % varme og 20 % el) på 0,75 x 42,5 = 31,9 GJ pr. ton HDPE.

Emissioner til luften pr. ton forbrændt HDPE fremgår af Tabel 5. Tallene er oplyst af UMIP /24/.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.5‘‘

6.2.4.2 Økonomi
Udgifterne til affaldsforbrænding er af RenoSam /25/ oplyst til gennemsnitlig 200 kr. pr. ton plus affaldsafgift 330 kr. pr. ton eller i alt 530 kr. pr. ton.

6.2.5 Indsamling og transport

6.2.5.1 Ressource- og emissionsdata
Ressource- og emissionsdata for indsamling og transport beregnes med baggrund i ”En model for transporters emissioner” /26/.

Transporters emissioner fremgår af Tabel 6.6.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.6‘‘

1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ.

Ukomprimeret HDPE-emballage i form af dunke regnes at have en vægtfylde på ca. 45 kg/m³ ud fra følgende /27/:


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.7‘‘

6.2.5.2 Økonomi
Der er i forbindelse med indsamling og transport til reconditionering, fra større kilder, kalkuleret med en pris på 1.240 kr. (se afsnit 6.2.6.1.2).

Der er i forbindelse med indsamling til eksport(regenerering), fra mindre kilder, kalkuleret med pris på 7.200 kr. pr. ton (se afsnit 4.5.1).

6.2.6 Anlæg til reconditionering

I Danmark findes der et anlæg til reconditionering af plastdunke, Jysk Emballage Rens ApS, beliggende i Nørre Snede. Alle data i dette afsnit er baseret på oplysninger fra Jysk Emballage Rens ApS 2003.

Virksomheden indsamler og reconditionerer dunke mellem 10 og 30 liter. Hovedparten af dunkene ligger mellem 20 og 30 liter. Der kalkuleres med en gennemsnitsvægt pr. dunk på 1,1 kg. (Dunke på 10 liter vejer ca. 0,8 kg, dunke på 30 liter vejer ca. 1,3 kg).

Dunke der ikke er egnet til reconditionering, kværnes (granuleres) og afsættes til plastforarbejdende virksomheder.

Fordeling mellem dunke til behandling og dunke til kværning er:

• 85 % til reconditionering
• 15 % til kværning

6.2.6.1 Indsamling

6.2.6.1.1 Ressourcedata
Indsamling sker fra den enkelte kunde med lastvogn. 1 lastvogn kan rumme ca. 1.500 dunke = 1,650 tons. Den gennemsnitlige kørsel for indsamling af 1.500 dunke er 175 km eller 106 km pr. ton.

Der er resourcemæssigt kalkuleret med landevejskørsel og lastvogn med 3,2 tons nyttelast (se afsnit 6.2.5).

Brændstofforbrug 6,0 km/liter betyder et forbrug på ca. 29,2 liter for indsamling af 1.500 dunke eller1,650 tons eller 17,7 liter pr. ton.

Emissioner ved indsamling af 1 ton dunke kan opgøres til:


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.8‘‘

6.2.6.1.2 Økonomi
Hvis kunden (affaldsproducenten) har under 40 dunke, betaler kunden en afhentningspris på 100-150 kr. Hvis kunden har flere end 40 dunke, er afhentning gratis for kunden.

Kørselsomkostning pr. km er oplyst til 6,00 kr. inklusive arbejdsløn, brændstof, øvrig drift samt afskrivning, eller 1.050 kr. for 175 km. Hertil skal lægges 3 timer til stop og pålæsning af dunke, i alt 1.000 kr.

Indsamlingsomkostning bliver 2.050/1,650 kr. pr. ton svarende til ca. 1.240 kr. pr. ton.

6.2.6.2 Reconditionering

6.2.6.2.1 Ressourcedata
Energiforbrug (el) er opgjort til 2.182 kWh/ton.

Vandforbrug 1,75 m³/ton.

6.2.6.2.2 Økonomi
Energipris 0,45 kr./kWh.

Vandkøb samt spildevandsafgift er opgivet til 90 kr./m³.

Skylning koster 4.061 kr. pr. ton inklusive arbejdsløn, øvrig drift samt afskrivning. Hertil kommer elforbrug samt vandforbrug, i alt 1.139 kr. pr. ton. Totalt i alt 5.200 kr. pr. ton

6.2.6.3 Kværning og vask

6.2.6.3.1 Ressourcedata
Energiforbrug er opgjort til 20 kWh/ton. Vandforbruget er begrænset og indgår i vandforbruget for reconditionering.

6.2.6.3.2 Økonomi
Kværning og vask er opgjort 1.600 kr. pr. ton inklusive arbejdsløn, øvrig drift samt afskrivning. Hertil kommer et elforbrug på 9 kr. pr. ton. Totalt i alt 1.609 kr. pr. ton.

6.2.6.4 Samlet oversigt
De samlede ressource- og emissionsdata fremgår af Tabel 6.9.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.9‘‘

De samlede økonomidata fremgår af Tabel 6.10.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.10‘‘

6.2.7 Anlæg til vask og ”regenerering”

I Danmark findes to anlæg der pricipielt vil kunne oparbejde HDPE-dunke til ”regenerat”. Anlæggene er udstyret med vaske- og tørreanlæg. De to anlæg oparbejder i dag udelukkende LDPE-foliemateriale. Indsamlede dunke til regenerering kan derfor ikke umiddelbart oparbejdes i Danmark, men må eksporteres til oparbejdning.

Såfremt de indsamlede HDPE-dunke kunne oparbejdes i Danmark, ville de miljøøkonomiske forhold tage sig således ud:

6.2.7.1 Ressource- og emissionsdata
Energiforbruget ved regenerering vil andrage ca. 1,0 MWh eller 3,6 GJ pr. kg.

Hertil kommer forholdene omkring spildevand fra vaskeprocessen. Da spildevandet afledes til et kommunalt renseanlæg, skal visse grænseværdier være overholdt, og det kan, afhængigt af arten og mængden af rester i dunkene, betyde at regenereringsvirksomheden skal investere i eget biologisk/ kemisk renseanlæg. Det er ikke muligt at definere omfanget af en sådan evt. investering.

Vandforbruget kan heller ikke vurderes.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.11‘‘

6.2.7.2 Økonomidata
Omkostningerne til vask og ”regenerering” vil hos en dansk regenereringsvirksomhed andrage ca. 3 kr. pr. kg. Hertil skal lægges indsamlingsomkostninger.

Ressource- og miljødata for indsamling til regenerering er sat til samme værdi som for indsamling til reconditionering (se afsnit 6.2.6).

Da oparbejdning som tidligere nævnt ikke finder sted i Danmark, eksporteres indsamlede dunke bl.a. til Tyskland hvor de regenereres bl.a. sammen med indsamlede flasker fra husholdninger (DSD-materiale).

6.2.8 Indsamling til forbrænding

Indsamling til forbrænding vil ske sammen med andet affald, men i det følgende gennemføres beregningerne som indsamling af udelukkende dunke.

Indsamlingen regnes at ske i industricontainere. Ukomprimeret HDPE-emballage i form af dunke har en vægtfylde på ca. 45 kg/m³.

Der kalkuleres med indsamling i 25 m³ containere, og den gennemsnitlige transportafstand fra virksomhed til forbrænding og retur kalkuleres til 25 km.

Indholdet i en 25 m³ container kan beregnes til 1,125 tons.

6.2.8.1 Ressource- og emissionsdata
Der er regnet med lastvogn med nyttelast 6,3 tons og landevejskørsel svarende til et ressourceforbrug på 4,7 km pr. liter dieselolie eller 5,3 liter dieselolie for 25 km (se afsnit 6.2.5).

Den transporterede mængde HDPE udgør 1,125 tons hvilket betyder et ressourceforbrug på 4,7 liter dieselolie pr. ton. (5,3/ 1,125).

1 liter dieselolie modsvarer 41,8 MJ.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.12‘‘

6.2.8.2 Økonomidata
Udgifter til indsamling og forbrænding beregnes på følgende måde: Leje samt tømning (hver 14. dag) af en industricontainer 20-25 m³ (samlet transportafstand ca. 25 km) koster ca. 450 kr. pr. tømning /28/. Indhold 1,125 tons. Svarende til 400 kr. pr. ton.

6.2.9 Indsamling fra større kilder

Som ressource- og emissionsdata samt økonomidata for indsamling fra større kilder er anvendt data fra indsamling til reconditionering, afsnit 6.2.6.1.

6.3 Miljøøkonomiske beregninger

6.3.1 Forbrænding

6.3.1.1 Miljødata
Fremstilling af HDPE: Data fremgår af afsnit 6.2.1.

Fremstilling af HDPE-produkter: Data fremgår af afsnit 6.2.3. Indsamling til forbrænding: Data fremgår af afsnit 6.2.8. Forbrænding: Data fremgår af afsnit 6.2.4.

I Tabel 6.13 er sammenstillet de miljømæssige data for HDPE-dunke m.m. indsamlet til forbrænding.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.13‘‘

6.3.1.2 Økonomidata
Udgifter til indsamling er 400 kr. pr. ton. Udgifter til forbrænding er 530 kr. pr. ton. Samlede omkostninger 400 + 530 = 930 kr. pr. ton.

6.3.2 Reconditionering fra større kilder

6.3.2.1 Miljødata
Reconditionering
Data for fremstilling af HDPE-råvarer og HDPE-produkter udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE-produkt genanvendes til sit oprindelige formål og derved substituerer virgine HDPE-produkter.

Kværning Data for fremstilling af HDPE-råvarer udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE-produkt regenereres og derved substituerer virgine HDPE-produkter.

Indsamling fra større kilder (til reconditionering): Data fremgår af afsnit 6.2.6.1.

Reconditionering: Data fremgår af afsnit 6.2.6.

Umiddelbart kan miljødata for reconditionering og kværning ikke ses hver for sig da produktionen specielt vedr. vask hænger nøje sammen. I Tabel 6.14 er det af hensyn til den miljøøkonomiske analyse alligevel søgt at skelne mellem de to ”oparbejdningsformer”.

 
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.14‘‘

6.3.2.2 Økonomi
Af afsnit 6.2.6 fremgår det at indsamling til reconditionering koster 1.240 kr. pr. ton samt at reconditionering koster 5.200 kr. pr. ton og kværning 1.609 kr. pr. ton

I alt en samlet pris på 6.440 kr. pr. ton for reconditionering og 2.850 kr. pr. ton for kværning. Umiddelbart kan de to omkostninger ikke ses hver for sig da produktionen specielt omkring vask til reconditionering og kværning hænger nøje sammen. Af hensyn til gennemførelsen af den miljøøkonomiske analyse er de to oparbejdningsformer imidlertid holdt adskilt.

Prisen for virgine HDPE-dunke er 16.000 kr. pr. ton. Ved reconditionering ”spares” altså 16.000 ÷ 6.440 = 9.560 kr. pr. ton. (Til deling mellem den reconditionerende virksomhed og den dunkeforbrugende virksomhed).

Prisen for virgin HDPE-råvare er 5.500 kr. pr. ton. Ved kværning ”spares” altså 5.500 ÷ 1.850 = 2.650 kr. pr. ton. (Til deling mellem den reconditionerende/kværnende virksomhed og den forbrugende virksomhed af kværnet materiale).

6.3.3 Regenerering fra større kilder

6.3.3.1 Miljødata
Data for fremstilling af HDPE-råvarer udgår i den miljømæssige analyse når der er tale om at det indsamlede HDPE anvendes i ny produktion og derved substituerer virgint HDPE.

Fremstilling af HDPE-produkter: Data fremgår af afsnit 6.2.3. Data for indsamling til regenerering: Data er de samme som for indsamling til reconditionering. Data fremgår af afsnit 6.2.6.1.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.15‘‘

Af afsnit 6.2.9 fremgår det at indsamling til regenerering fra større kilder koster 1.240 kr. pr. ton, samt at regenerering i Danmark koster 3.000 kr. pr. ton.

Af Afsnit 6.2.6.1 fremgår det at indsamling til reconditionering fra større kilder koster 1.240 kr. pr. ton, og af Afsnit 6.2.7 fremgår det at regenerering i Danmark koster 3.000 kr. pr. ton. Da det er valgt (Afsnit 6.2.9) at lade indsamlingsomkostninger til reconditionering være lig indsamlingsomkostninger til regenerering, bliver de samlede omkostninger i alt 4.240 kr. pr. ton.

Virgin HDPE koster 5.500 kr. pr. ton. Der er altså en besparelse på 5.500 ÷ 4.240 = 1.260 kr. pr. ton. (Til deling mellem den regenererende virksomhed og den regeneratforbrugende virksomhed).

Denne besparelse finder ved eksport ikke sted i Danmark.

6.4 Scenarioer

Scenario 1


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.16‘‘

Som det fremgår af scenario 1, er der allerede i nu-situationen en virksomhedsøkonomisk positiv indtjening på i alt 3,7 mio. kr. Denne indtjening skyldes næsten udelukkende de økonomiske fordele ved indsamling af HDPE-dunke til reconditionering.

Forbrænding tons Indsamlet tons eksport til regenerering fra større kilder Indsamlet tons reconditione-ring og kværning I alt Forbrænding tons Indsamlet tons eksport til regenerering fra større kilder Indsamlet tons reconditione-ring og kværning I alt

Scenario 2


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.17‘‘

I scenario 2 er den virksomhedsøkonomiske indtjening steget til 12,7 mio. kr. primært på grund af øget indsamling til reconditionering, men også på grund af øget indsamling til regenerering.

Energiforbruget er væsentligt reduceret hvilket også betyder reduktioner i emissionerne.

Scenario 3


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 6.18‘‘

I scenario 3 er den virksomhedsøkonomiske indtjening steget til 32,8 mio. kr. på grund af øget indsamling til reconditionering og regenerering.

Energiforbruget er faldet væsentligt og dermed også emissionerne.

Forbrænding tons Indsamlet tons eksport til regenerering fra større kilder Indsamlet tons reconditione-ring og kværning I alt

6.5 Sammenfatning af de miljømæssige og økonomiske forhold

I Tabel 6.19 er resultaterne af de tre scenarier sammenstillet.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.19‘‘

I Tabel 6.20 er vist forskydningerne i scenario 2 og 3 i forhold til scenario 1.


Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3.20‘‘

Som det fremgår af Tabel 6.20, er der i både scenario 2 og 3 tale om væsentlige gevinster på de anvendte miljøfaktorer og væsentlige gevinster på den samlede virksomhedsøkonomi.

At der er tale om gevinster på alle miljøfaktorer skyldes primært at der ved forbrænding kun genvindes 31,9 MJ/kg HDPE (og PP) der forbrændes, mens der til fremstilling af virgin HDPE (og PP) -råvare forbruges 84 MJ/kg.

Det er også værd at bemærke at energiforbrug og emissioner fra indsamling og transport kun udgør en meget beskeden andel af det samlede energiforbrug og de samlede emissioner.

Den virksomhedsøkonomiske besparelse er også væsentlig. Besparelsen udgøres af både reducerede omkostninger til bortskaffelse af HDPE (PP) til forbrænding hos affaldsproducenterne og af besparelser hos producenterne af HDPE-produkter til indkøb af virgine produkter og råvarer.

I den økonomiske analyse er der ved genanvendelse ved reconditionering og ved kværning og regenerering kalkuleret med at reconditionerede dunke brugsmæssigt erstatter virgine dunke, og kværnet og regenereret materiale brugsmæssigt erstatter virgine råvarer. De markedsmæssige priser for reconditionerede dunke og kværnet og regenereret materiale er lavere end priserne på virgine produkter og råvarer. Priserne kan variere meget og afhænger helt af markedssituationen.

Det er de markedsmæssige priser for reconditionerede dunke og kværnet og regenereret materiale der bestemmer i hvor høj grad det er privatøkonomisk rentabelt at indsamle plastemballage fra erhvervsvirksomheder.

I den økonomiske analyse er der ikke indregnet mistet indtjening for producenterne af virgine dunke når mængden af dunke til reconditionering stiger, og salget af virgine dunke dermed reduceres. Data der belyser den mistede indtjening, har det ikke været muligt at fremskaffe.

7 Sammenfattende vurdering for mulighederne for øget genanvendelse af dunke og spande af plast fra erhvervsvirksomheder i Danmark

Opgørelsen af indsamlingspotentialet viser et samlet potentiale af transportemballager af HDPE som plastdunke, lågfade, palletanke m.m. på 13.242 tons. Hertil kommer et indsamlingspotentiale af transportemballager af PP som primært spande på 10.228 tons.

I dag indsamles 2.726 tons transportemballage af HDPE i form af dunke, lågfade og palletanke til genanvendelse i form af reconditionering og regenerering.

Der indsamles stort set ingen transportemballager af PP i form af spande til genanvendelse.

Der er altså et stort uudnyttet potentiale. En opdeling af potentialet på brancher viser at 60 % af potentialet findes i levnedsmiddelindustrien og den grafisk/kemiske industri.

De to omfattede spørgeskemaundersøgelser har vist at store mængder af transportemballager af plast i form af dunke og spande af virksomhederne bortskaffes sammen med virksomhedens andet affald til forbrænding. Det gælder også virksomheder som har over 1.000 stk. emballager som affald om året. Spørgeskemaundersøgelserne har endvidere vist at pantsystemer kun anvendes i meget begrænset omfang.

Den miljømæssige og økonomiske analyse vedrørende indsamling og genanvendelse af HDPE-dunke i størrelsen 10 til 30 liter viser at det både miljømæssigt og virksomhedsøkonomisk er en god idé at indsamle dunke fra større virksomheder til først og fremmest reconditionering, men også til regenerering. Indsamling fra små og mindre virksomheder er miljømæssigt også en god idé hvorimod det med baggrund i det gennemførte indsamlingsforsøg hos Reno Fyn I/S virksomhedsøkonomisk er meget omkostningskrævende. En øget indsamling og genanvendelse af dunke og spande m.m. fra virksomheder kan eksempelvis ske ved en øget information om muligheder for at afsætte dunke til reconditionering samt mulighederne for at anvende reconditionerede dunke. Indførelsen af flere pantsystemer kan fremme anvendelsen af reconditionerede dunke. Flere fyldere bør indføre pantsystemer. Reconditionering er miljømæssigt og virksomhedsøkonomisk den allerbedste form for genanvendelse, men forudsætter selvfølgelig at der kan findes afsætning for de reconditionerede produkter.

Indsamling af dunke og ikke mindst spande til regenerering kan øges ved primært ved en øget indsats fra kommuner og affaldsselskaber. Indsatsen kan iværksættes på baggrund af ændringer i affaldsbekendtgørelsen eller på baggrund af nye kommunale regulativer der pålægger virksomhederne at frasortere dunke og spande til genanvendelse eller blot ved en øget indsats fra kommunernes og affaldsselskabernes affaldskonsulenter. Det er vigtigt at der udarbejdes samlede koncepter for indsamlingssystemer hvor plastdunke indgår.

I de opstillede scenarioer (scenario 2 og 3) for øget genanvendelse af dunke er indsamlingen til genanvendelse i scenario 2 øget fra den nuværende (år 2000) på 2.700 tons med 1.500 tons til 5.200 tons, hvilket ifølge Statistik for Plastemballage 2000 /3/ vil betyde en forøgelse af indsamlingen af plastemballage til genanvendelse med ca. 1,0 %.

I scenario 3 er indsamlingen til genanvendelse øget med 5.200 tons til 7.900 tons hvilket ifølge Statistik for Plastemballage 2000 /3/ vil betyde en forøgelse af indsamlingen af plastemballage til genanvendelse med ca. 3,3 %.

Hvis det forudsættes at en øget indsats fra bl.a. kommuner og affaldsselskaber kan øge indsamlingen af spande til genanvendelse fra i dag næsten 0 % til eksempelvis 20 % eller ca. 2.000 tons, vil det yderligere kunne forøge den samlede indsamling af plastemballage til genanvendelse med ca. 1,3 %.

Sammenlagt vurderes det at en øget indsats for indsamling af transportemballager af plast som dunke og spande fra virksomheder vil kunne forøge den samlede indsamling af plastemballage til genanvendelse i Danmark med 3-5 %.

8 Referencer

/1/ LOGISYS A/S

/2/ Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen, Nr. 637, 2001 Indsamlinger af plastflasker og -dunke fra husholdninger.

/3/ Miljøprojekt nr. 693 fra Miljøstyrelsen, 2002: Statistik for plastemballage 2000

/4/ Personlige samtaler februar 2003 med personale hos Affaldsregion Nord I/S, I/S Alssund Affald, I/S Fællesforbrænding, I/S Vestforbrænding, nomi i/s, Odense Kommune, Reno Djurs I/S, og AVV

/5/ Personlig samtale med Hanne Sommerset, Affaldsregion Nord I/S, februar 2003

/6/ Personlig samtale med Torben Nørregaard, AVV I/S, februar 2003

/7/ Personlig samtale med Niels Stærmose, Odense Renovationsselskab A/S, februar 2003

/8/ Mineraloliebranchen. Oplysninger fra Jens Ole Tjalvad

/9/ Personlig samtale med Henning Ettrup, Århus Kommunale Værker den 6. juni 2002

/10/ Personlig samtale med Bo Hvidbæk, FAKS den 19. juni 2002

/11/ Personlig samtale med Poul Boisen og Knud Sunesen, Superfos Packaging, 20. juni 2002

/12/ Personlig samtale med Kaj Christensen, Schoeller Plast A/S, 4. juni 2002

/13/ Personlig samtale med Karen Tønning, Trenal Danmark A/S, 29. maj 2002

/14/ Personlig samtale med Monica Pedersen, 28. april 2003

/15/ Oplyst at Betina Skjøth Lorenzen, Affaldsregion Nord I/S

/16/ Personlig samtale med Per Sahlert, MiljøTeam A/S, 14. juli 2002

/17/ www.plastkretsen.se 

/18/ www.plastretur.no 

/19/ www.ahk-daenemark.dk 

/20/ ”LCA report ”Polyethylene resin (High Density) (HDPE)”APME 1996.

/21/ Plastindustrien: Personlig samtale med Lars Blom

/22/ ”LCA Livscyklusvurdering 22af dansk el og kraftvarme” www.elsam.dk 

/23/ Eurostat 2002 www.ecocouncil.dk/energidebat.

/24/ Personlig samtale med Niels Frees, IPU

/25/ Personlig samtale med Eva Lauritsen, RenoSam

/26/ Trafikministeriets Tema: ”En model for transporters emissioner, april 1996”.

/27/ Oplysninger fra Jysk Emballage Rens ApS 2003

/28/ Personlig samtale med Poul Lieberknecht, Århus Miljøcenter

Bilag A

Til den ansvarlige for virksomhedens affaldsbortskaffelse

2002.09.11
krt/vpe

Vedr. genanvendelse af plastdunke og -spande

Miljøstyrelsen gennemfører i øjeblikket et projekt vedr. mulighederne for øget genanvendelse af plastdunke og –spande fra erhvervsvirksomheder.

Projektet gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut.

Det er projektets opgave at undersøge mulighederne for at øge genanvendelsen af plastemballage i Danmark. Iflg. EU‘s emballagedirektiv skal genanvendelsen af plastemballage udgøre minimum 15% i 2001, og dette krav forventes skærpet til 20-25% ved den igangværende revision af emballagedirektivet. Genanvendelsen af plastemballage i Danmark var i 2000 ca. 12%.

I forbindelse med projektets gennemførelse vil vi gerne have lov til at stille Dem følgende spørgsmål:

Har Deres virksomhed affald i form af plastdunke og/eller plastspande?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt A.1‘‘

Hvor store mængder spande skønner De der er tale om?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt A.2‘‘

Hvor store mængder dunke skønner De der er tale om?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt A.3‘‘

Hvordan bortskaffes virksomhedens plastdunke?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt A.4‘‘

Hvordan bortskaffes virksomhedens plastspande?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt A.5‘‘

Vi håber at De vil have ulejlighed med at besvare spørgsmålene. Såfremt De ønsker nærmere oplysninger om projektet, er De velkommen til at ringe til projektleder Kathe Tønning Teknologisk Institut 7220 1830 eller projektmedarbejder Lars M. Ottosen 8654 3998.

Besvarelsen bedes returneret hurtigst muligt og senest den 25 september 2002.
Svarkuvert vedlagt.

Venlig hilsen Miljødivisionen

Kathe Tønning

Arkitekt

Direkte telefon 7220 1830 Direkte telefax 7220 1888

E-mail kathe.tonning@teknologisk.dk

Bilag B

Til den ansvarlige for virksomhedens emballage

2002.09.11 krt/vpe

Vedr. kildeindsamling af plastdunke og -spande mv.

Miljøstyrelsen gennemfører i øjeblikket et projekt vedr. mulighederne for øget genanvendelse af plastdunke og -spande mv. fra erhvervsvirksomheder.

Projektet gennemføres i samarbejde med Teknologisk Institut.

Det er projektets opgave at undersøge mulighederne for at øge genanvendelsen af plastemballage i Danmark. Iflg. EU‘s emballagedirektiv skal genanvendelsen af plastemballage udgøre minimum 15% i 2001, og dette krav forventes skærpet til 20-25% ved den igangværende revision af emballagedirektivet. Genanvendelsen af plastemballage i Danmark var i 2000 ca. 12%.

I forbindelse med projektets gennemførelse vil vi gerne have lov til at stille Dem følgende spørgsmål:

Hvilke typer af nedenstående plastemballage anvender Deres virksomhed som emballage for virksomhedens produkter?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt B.1‘‘

Hvor store årlige mængder skønner De der er tale om?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt B.2‘‘

Tager Deres virksomhed plastemballage retur fra virksomhedens kunder?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Afkrydsningsfelt B.3‘‘

Hvis Ja, hvilke typer af emballage tages retur?

Sker denne returtagning på basis af et pantsystem?

Hvad sker der med den emballage der tages retur?

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘‘Afkrydsningsfelt B.6

Vi håber at De vil have ulejlighed med at besvare spørgsmålene. Såfremt De ønsker nærmere oplysninger om projektet, er De velkommen til at ringe til projektleder Kathe Tønning Teknologisk Institut 7220 1830 eller projektmedarbejder Lars M. Ottosen 8654 3998.

Besvarelsen bedes returneret hurtigst muligt og senest den 25 september 2002. 
Svarkuvert vedlagt.

Venlig hilsen Miljødivisionen

Kathe Tønning

Arkitekt

Direkte telefon 7220 1830 Direkte telefax 7220 1888

E-mail kathe.tonning@teknologisk.dk

Bilag C

Branchekoder

050100 Fiskeri
151110 Svineslagterier
151200 Fjerkræslagterier
151310 Fremstilling af færdigretter
151390 Kødforarbejdning i øvrigt
152010 Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker
152020 Røgning og saltning af fisk
153100 Forarbejdning og konservering af kartofler
153200 Fremstilling af frugt- og grønsagssaft
153300 Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager i øvrigt
154300 Margarinefabrikker mv.
155110 Mejerier samt ostefremstilling
157200 Fremstilling af færdigt foder til kæledyr
158110 Brødfabrikker
158200 Fremstilling af kager og kiks
158300 Sukkerfabrikker og -raffinaderier
158400 Chokolade- og sukkervarefabrikker
158700 Krydderimøller, fremstilling af smagspræparater mv.
158800 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad
158900 Fremstilling af andre næringsmidler i øvrigt
159100 Fremstilling af spiritus
159600 Bryggerier
159700 Maltfabrikker
159800 Mineralvandsfabrikker mv.
173000 Færdigbehandling af tekstiler
175210 Rebslagerier
203020 Fremstilling af dele af træ til bygninger
211000
211200 Fremstilling af papir og pap
212100 Fremstilling af bølgepap og emballage af papir og pap
212500 Fremstilling af andre papir- og papvarer i.a.n.
221000
221110 Udgivelse af bøger, brochurer mv. med eget trykkeri
221200
221210 Udgivelse af dagblade med eget trykkeri
221220 Udgivelse af dagblade uden eget trykkeri
221300
221320 Udgivelse af ugeblade og magasiner uden eget trykkeri
221340 Udgivelse af distrikts- og annonceblade uden eget trykkeri
222000
222100 Avistrykkerier
222210 Bogtrykkerier og offsettrykkerier
244200 Medicinalvarefabrikker
245110 Sæbe- og vaskemiddelfabrikker
246200 Limfabrikker
246600 Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt
252000
252110 Fremstilling af plader, ark, film og andre flade former af plast
252200 Fremstilling af plastemballage
252310 Fremstilling af sanitetsartikler af plast
252490 Fremstilling af andre plastprodukter i øvrigt
271000 Jern- og stålværker
272200 Fremstilling af jern- og stålrør (undtagen støbte rør)
274000
274200 Fremstilling og første bearbejdning af aluminium
275000
275100 Støbning af jernprodukter
281100 Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf
281200 Fremstilling af døre og vinduer samt rammer hertil af jern og metal
282100 Fremstilling af tanke og beholdere af jern/stål og metal
283000 Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler
285100 Overfladebehandling af metal p† kontraktbasis (lønarbejde)
285200 Almindelige maskinforarbejdningsprocesser p† kontraktbasis (lønarbejde)
286200 Fremstilling af håndværktøj
286310 Låsefabrikker
287200 Fremstilling af konservesdåser mv.
287300 Fremstilling af trådvarer
287590 Fremstilling af andre færdige metalprodukter i øvrigt
290000
291110 Skibsmotorfabrikker
291120 Reparation af skibsmotorer
291200
291220 Fremstilling af væskepumper
291230 Fremstilling af hydrauliske og pneumatiske maskiner
291300 Fremstilling af haner og ventiler
291400 Fremstilling af aksler, lejer og udvekslinger
292100 Fremstilling af ovne og fyringsaggregater
292200
292210 Fremstilling af båndtransportører og elevatorer
292220 Fremstilling af kraner samt talje- og hejseværker
292230 Fremstilling af trucks
292290 Fremstilling af andet håndteringsudstyr
292310 Fremstilling af køle- og fryseanlæg til erhvervsmæssigt brug
292320 Fremstilling af ventilations- og klimaanlæg til erhvervsmæssigt brug
292410 Vægtfabrikker
292420 Fremstilling af emballeringsmaskiner
292430 Fremstilling af højtryksrensere, ildslukkere, sandblæsere mv.
292490 Fremstilling af salgsautomater, varmevekslere, centrifuger mv.
293210 Fremstilling af høstmaskiner mv.
293230 Fremstilling af maskiner til land- og skovbrug i øvrigt
294000 Fremstilling af værktøjsmaskiner
295000
295100 Fremstilling af maskiner til metalindustri
295210 Fremstilling af maskiner til fremstilling af mørtel, cement, beton og betonvarer
295300
295310 Fremstilling af mejerimaskiner
295320 Fremstilling af maskiner og apparater til behandling af korn
295340 Fremstilling af maskiner til forarbejdning af kød, fjerkræ, fisk og skaldyr
295390 Fremstilling af andre maskiner til nærings- og nydelsesmiddelindustri
295400 Fremstilling af maskiner til beklædnings- og læderindustri
295620 Fremstilling af tørringsanlæg
295690 Fremstilling af industrimaskiner i øvrigt
297100
297110 Fremstilling af køleskabe og dybfrysere til husholdningsbrug
297120 Fremstilling af elektriske komfurer, kogeapparater og ovne til husholdningsbrug
297200 Fremstilling af ikke-elektriske husholdningsapparater samt brændeovne
300200 Fremstilling af edb-maskiner og andet edb-udstyr
311000
311010 Fremstilling af elmotorer og -generatorer
311030 Fremstilling af transformatorer og omformere
311040 Fremstilling af vindmøller
312010 Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler
312090 Fremstilling af elektriske afbrydere, relæer, sikringer mv.
313000 Fremstilling af isolerede ledninger og kabler
314000 Akkumulator- og tørelementfabrikker
315000 Fremstilling af belysningsarmaturer mv.
316220 Elektromekaniske værksteder
316290 Fremstilling af andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt
321010 Fremstilling af trykte og integrerede kredsløb
321090 Fremstilling af halvlederkomponenter, kondensatorer, modstande mv.
322000
322010 Fremstilling af apparater til radiotelegrafi og radiotelefoni
323010 Fremstilling af radioer, fjernsyn mv.
323020 Fremstilling af højtalere mv.
323030 Fremstilling af antenner og antenneanlæg
331000
331020 Fremstilling af høreapparater og dele hertil
331030 Fremstilling af elektrodiagnostiske apparater
331040 Fremstilling af inventar til medicinsk og dental brug
331090 Fremstilling af røntgenapparatur, tandlægeapparatur, respirationsapparater, ortopædiske art., proteser mv.
332010 Fremstilling af navigationsudstyr
332020 Fremstilling af apparater til måling af forbrug, tryk mv. i væsker og gasser
332030 Fremstilling af apparater til måling eller kontrol af elektriske størrelser
332040 Fremstilling af instrumenter og apparater til brug ved fysiske og kemiske analyser
332090 Fremstilling af andet måle- og kontroludstyr
333000 Fremstilling af udstyr til industrielle processtyringsanlæg
334010 Fremstilling af brilleglas og optiske instrumenter mv.
334090 Fremstilling af fotografisk og kinematografisk udstyr i øvrigt
342000 Karosserifabrikker
343000 Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer
351000
351100 Skibsværfter
452100 Bygge- og anlægsentreprenører (bortset fra nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører)
504000 Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør samt reparation og vedligeholdelse heraf
513000
513200 Engroshandel med kød og kødprodukter
513300 Engroshandel med mejeriprodukter, æg, spiseolier og fedtstoffer
513600 Engroshandel med sukker, chokolade og sukkervarer
513810 Engroshandel med fisk og fiskeprodukter
513890 Anden specialiseret engroshandel med nærings- og nydelsesmidler
514500 Engroshandel med toiletartikler og parfumerivarer
514610 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler
514620 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler
514745 Engroshandel med bøger, papir og papirvarer
515200 Engroshandel med uforarbejdede metaller og metalmalme
515320 Engroshandel med lak, maling og tapet
515610 Engroshandel med emballageartikler
516410 Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og -udstyr
521130 Supermarkeder
642000 Telekommunikation
730000
731000 Forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik
740000
742020 Rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor produktions- og maskinteknik
742030 Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg
748200 Pakkerier mv.
752500 Brandvæsen og redningskorps
851100 Hospitaler

Bilag D

Figur 3.6
Antal svar på spørgsmålet om hvad der sker med den emballage der tages retur

De 2 virksomheder der svarer ”andet”, uddyber dette med henholdsvis ”Palletankene udstyres med ny inderliner” og ”vides ikke”.

Figur 3.10
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastdunke

Af de 10 virksomheder der har afkrydset ”andet”, specificerer de 7 af virksomhederne ikke hvad dette er, mens 1 virksomhed skriver ”Kommunekemi i Nyborg”, 1 skriver ”kemikalieaffald, olie og lignende” og 1 ”bortskaffes med brændbart affald”.

Figur 3.11
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande

Af de 9 virksomheder der har afkrydset ”andet”, specificerer de 7 af virksomhederne ikke hvad dette er, mens 1 virksomhed skriver ”genanvendes af virksomhedens ansatte privat” og 1 skriver ”anvendes i virksomheden til opbevaring eller rengøring”.

Figur 3.17
Antal svar på spørgsmålet om hvad der sker med den emballage der tages retur

De 4 virksomheder der svarer ”andet”, uddyber dette med henholdsvis ”genbruges til spildolie”, ”genanvendes”, ”miljøaffald” og ”genpåfyldes”.

 
Figur 3.21
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastdunke

Af de 12 virksomheder der har afkrydset ”andet”, specificerer de 6 af virksomhederne ikke hvad dette er, mens 1 virksomhed skriver ”malerspande afhentes af kok”, 1 skriver at ”spande og dunke anvendes til farver og bortskaffes som kemikalieaffald (Kommunekemi)”, 1 skriver ”forbrænding”, 1 skriver ”til medarbejdere”, 1 skriver ”leveres på deponi”, og 1 skriver ”modtagestation og derefter til forbrænding”

Figur 3.23
Antal svar på spørgsmålet om hvordan virksomhederne bortskaffer deres plastspande

Af de 14 virksomheder der har afkrydset ”andet”, specificerer de 10 af virksomhederne ikke hvad dette er, mens 1 virksomhed skriver ”limspande retur til Kommunekemi”, 1 skriver ”bliver brugt til bl.a. regnvand (privat, mange får dem med hjem”, 1 skriver ”leveres på deponi” og 1 skriver ”modtagestation og derefter til forbrænding”.

Bilag E

 
Se billede i fuld størrelse

Bilag F

Bilag G

Indsamlingssystemer for emballageplast fra erhverv i Sverige, Norge og Tyskland

Sverige
I Sverige indsamles plast fra erhverv af Plastkretsen AB /17/.

Potentiale
Det årlige forbrug af plastemballager i Sverige var i 2001 ca. 140.000 tons hvoraf ca. halvdelen vurderes at forfalde som affald fra husholdninger.

Indsamling og sortering
Plastemballager fra erhverv indsamles i to forskellige systemer afhængigt af hvor store mængder der er tale om.

Erhverv der har mindre mængder af emballageaffald kan efter en kildesortering aflevere disse på en ”återvinningscentral”. ”Återvinningscentraler” findes i næsten alle kommuner og drives af en af Plastkretsens entreprenører.

Erhverv der har større mængder af emballageaffald, kan efter kildesortering aflevere disse på en af Plastkretsens 31 modtagestationer og få betaling for emballagen såfremt der mindst afleveres 200 kg.

Sorteringskravene til dunke, flasker mv. er at materialet skal være rent og tørt, låg og propper skal være fjernet, håndtag af ikke-plast skal være fjernet, og materialet må ikke være opballet.

Erhverv med større mængder plastemballageaffald skal sortere det i tre fraktioner:

1. Folier i fx krympe- og strækfilm
2. Større dunke, lågfade etc
3. Sække, tømte farve og limspande, plastbånd etc

Fraktion 1 og 2 går til materialegenanvendelse, medens fraktion 3 går til forbrænding. Emballage der har indeholdt mærkningspligtige kemikaler, må ikke indgå i fraktionen til genanvendelse. Dog kan visse typer efter korrekt rengøring genanvendes. Plastkretsen har udarbejdet en vejledning vedr. håndtering af disse emballager.

Indsamlede mængder
De indsamlede mængder var i 2001 således:

• Folier (erhverv og husholdninger) 15.000 tons
• Dunke, lågfade etc.(erhverv) 2.300 tons

Norge
I Norge indsamles plast fra erhverv af Plastretur AS /18/.

Potentiale
Det årlige forbrug af plastemballager i Norge var i 2001 ca. 100.000 tons hvoraf ca. halvdelen vurderes at forfalde som affald fra husholdninger.

Indsamling og sortering
Indsamlingen sker gennem 120 modtageanlæg hvortil erhvervsvirksomheder kan aflevere deres plastemballage. Afleveringen kan ske direkte eller gennem en af Plastreturs renovatører. 

Følgende fraktioner kan afleveres:

• Folie af LDPE evt. opdelt i

• Klar folie maks. 10 % strækfilm
• Farvet folie maks. 20 % strækfilm
• Blandet folie
• Folien skal være ren og fri for tape, snor og andre fremmedlegemer
• Folien skal være presset i baller på mindst 250 kg.

• Dunke og flasker (hård plast)

• Dunke og flasker skal være tomme, rengjort og uden låg og propper, og må ikke være komprimeret.

• PP sække

• PP sække skal rene vævede ydersække, og de skal være presset i baller på mindst 250 kg.

• Energifraktion

• Energifraktionen består af folier, dunke og flasker samt sække der af kvalitetsmæssige grunde ikke egner sig til genvinding, eller som det er uhensigtsmæssigt at udsortere. Indholdet af pvc må ikke overstige 1 %.

Opsamlingsudstyr
Følgende opsamlingsudstyr anbefales af Plastretur:

Sækkestativer med 240 liter klare perforerede plastsække, så det er let at presse i fx en pappresse. Sækken vil stoppet fuld af folie veje ca. 10 kg. Sækkestativerne fås også til større sække. Pris 300 til 1.500 NOK.

Manuel presse med ballevægt op til 40 kg. Pris 8.000 til 15.000 NOK

Hydraulisk presse med ballevægt fra 40 til 100 kg. Pris fra 25.000 NOK

Indsamlede mængder
I første halvår 2002 blev der indsamlet i alt 8.350 tons plastemballage fra erhverv der var fordelt således

• Folier til genanvendelse	4.100 tons
• PP sække til genanvendelse	150 tons
• Dunke og flasker til genanvendelse	0 tons
• Plastemballage til genbrug    (ikke nærmere specificeret) • Plastemballager til energi   (kildesorteret)	1.900 tons 2.200 tons
I alt 6 måneder	8.350 tons

Tyskland
Den tyske emballageforordning /19/ skelner mellem salgsemballage og transportemballage.
Enhver vareproducent har ifølge emballageforordningen tilbagetagelsespligt af sin transportemballage efter brug. Dette kan ske på flere måder:

1. Speditøren kan tage emballagen med retur
2. Der kan indgås aftale med grossist eller forhandler om bortskaffelse af emballagen.
3. Vareproducenten kan indgå kontrakt med enten Interseroh eller REPACK Vfw der derpå sørger for indsamling af den brugte transportemballage

Interseroh har indgået brancheaftaler med møbelindustrien, hårde hvidevarer, elektro, byggeri og VVS. Interseroh har sit eget logo der altid er trykt på emballagen. Der betales afgift til Interseroh for brugen af selskabets logo.

REPACK Vfw indsamler transportemballage i brancherne tekstil, kontorartikler, medicinsk udstyr og fødevarer. Emballagen er ikke mærket. Der betales afgift til REPACK Vfw, fordelt efter materiale.

| Til Top | | Forside |