| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Børn og affald

3 Fokusgrupper og spørgeskema i 5. klasser

Dette kapitel samler hovedpointerne fra fokusgruppeinterviewene med 5. klasses eleverne og uddrager konklusioner af spørgeskemaerne.

Kapitlet giver et indblik i elevernes viden om og holdning til affald og det at smide affald på gaden og i naturen samt hvordan deres affaldsvaner kan påvirkes.

3.1 Viden om affald

3.1.1 Affald er ulækkert og grimt

Uanset hvor i landet børnene bor, er det de samme typer affald, de lægger mærke til. Det de umiddelbart forbinder med affald er flasker, øldåser, is- og slikpapir, madpapir, rester efter fastfood måltider mm. Børn, der bor i landområder, nævner også affald fra halmproduktion og affald smidt ud fra biler i grøfter og på indfaldsveje til de mindre byer.

Samtlige børn i undersøgelsen synes, at affald er klamt og ulækkert. Hitlisten over ulækre affaldstyper toppes af hundelorte. Madrester, papir og emballage brugt til mad beskrives også med afsky. Affald er ulækkert, fordi det klistrer og lugter. Det er også grunden til at eleverne ikke har lyst til at samle det op eller gå rundt med det i lommen.

Nogle mener også, at affald er grimt at se på. Det er dog bemærkelsesværdigt, hvor lidt børnene i virkeligheden vægter det æstetiske aspekt. Det fylder meget lidt i forhold til, hvor ulækkert og farligt for dyrene de mener at affaldet er. Det æstetiske betyder mere for pigerne end for drengene:

"Det ser da bare ikke pænt ud med sådan nogle klamme gamle slikposer og fedtet ispapir ud over det hele!"

"Det er bare for meget hvis man skal på udflugt eller til fødselsdag i skoven og så er der bare ulækkert skrald over det hele."

Flasker beskrives som affald, der ikke er ulækkert. Den positive holdning til flasker kobles til muligheden for at få pant.

3.1.2 Æbleskrog er ok

Interviewene viser klart, at elever i 5. klasse er meget sikre i deres skelnen mellem nedbrydeligt og ikke-nedbrydeligt affald. Forskellen mellem at smide æbler og plastik refereres alle steder. Der opstår indimellem tvivl i definitionen af bananskræller og papir. Bananskræller opfattes som et farligt stykke skrald, fordi man kan falde i det. De fleste børn ved, at papir kan genanvendes, hvilket er positivt. Til gengæld er det uklart for mange, om papir derfor med god samvittighed kan efterlades i naturen.

3.1.3 Affaldssortering

Langt de fleste skoler har sortering af papir i mindst to fraktioner. Eleverne har dog meget sparsomme forklaringer på, hvorfor de sorterer, men giver dog udtryk for, at det er det rigtige at gøre. I de amter, hvor der er affaldssortering i alle husstande, er børnene i stor udstrækning klar over det og omtaler det. Blandt dem er der en god forståelse for, hvad der ikke går i det "grønne affald". Spørges der ind til årsagen til sorteringen er børnene imidlertid i tvivl –de ved det typisk ikke. Enkelte børn fra amterne med affaldssortering og børn i landdistrikter har kompostbunke derhjemme, og de kan, i et vist omfang, forklare hvad der er biologisk nedbrydeligt og at kompost handler om, at køkkenaffald bliver til jord.

3.1.4 Undervisning om affald

Af spørgeskemaerne fremgår det, at ca. halvdelen af både pigerne og drengene ikke ved om de har lært om affald i skolen. Tendensen er den samme for alle skolerne. Spørges der ind til undervisning, emneuger eller lignende i forhold til affald eller miljø generelt, har de fleste elever svært ved direkte at beskrive om det er foregået – og hvis det er – hvorfor og hvordan det så foregik. Under interviewene begynder en del elever imidlertid at huske dele af projekter eller forløb, hvor de har haft om emner, der er direkte eller indirekte relateret til affald. Særlig klart i hukommelsen står eksemplerne på indsamling af affald. Flere skoler har afholdt affaldsdage, hvor eleverne har samlet affald på skolens område eller ved skov og vand i lokalområdet. I disse sammenhænge refererer eleverne til de "ulækre ting" de fandt, men har ingen dybere forklaringer på, hvorfor de blev bedt om at indsamle affald. En del børn giver udtryk for, at tanken om undervisning eller nærmere bekendtskab med affald er kedelig.

"Det er ikke noget vi har haft så meget om. Det er alligevel også kedeligt."

3.1.5 De få oplyste

Ca. ti elever i undersøgelsen havde et indgående og meget detaljeret kendskab til affald og emner som sortering, bortskaffelse og genanvendelse. Alle var drenge, og kendskabet til emnerne var enten opnået gennem forældrene eller fjernsynet. Flere nævnte tv-kanalen Discovery som kilde.

Fælles for eleverne med indgående kendskab til affaldsproblematikken var, at de var meget berørte og optagede af emnet og mente, at andre ville føle det samme, hvis de besad samme viden som dem.

3.1.6 Drikkevandet og dyrene

Langt de fleste elever i undersøgelsen ved ikke hvilke konsekvenser henkastet affald har for miljøet. Under interviewene kom der mange forsigtige bud på årsager og sammenhænge. Samlet kan det siges, at elever i 5. klasse forbinder affald med noget, der er farligt for miljøet. Faren er abstrakt og lader sig generelt ikke konkretisere. Giver de alligevel et bud på sammenhængen mellem affald og forurening, er der fokus på forureningen af jorden og dermed grundvandet, som er noget de kan forholde sig til.

"Altså affald forsvinder jo ikke, og så ryger giften ned i jorden."

"Der er sådan noget flydende farligt noget inden i batterier, der løber ned i jorden og så bliver jorden forgiftet."

Udover forurening af drikkevand er der enkelte ytringer, der går på forurening af luften og nedbrydning af ozonlaget. "Slikpapir giver dårlig luft"

Skal eleverne derudover beskrive, hvad de forbinder med negative konsekvenser af affald, er der en markant interesse og opmærksomhed på, at affald har negative konsekvenser for både husdyr og skovens dyr. I mange af klasserne sætter børnenes lighedstegn mellem dyrene og naturen.

"De kan jo ikke gøre noget. De er ofrene"

"Det er synd for hestene hjemme på vores mark - for de bliver syge af det" (om affald på marker)

"Det er synd, at de skal vade rundt i alt det affald" (om affald på marker)

"Det er synd for dyrene, hvis de får papir galt i halsen."

Nogle steder forklares omtanken for dyrene med skolens placering i et naturskønt område, hvor man går mere op i den slags ting end fx i København. Andre steder forklares bekymringen for dyrene ud fra en sammenhæng med sygdom blandt mennesker.

"Hvis nu der er en fisker, der smider en flaske i vandet og der stadig er noget øl tilbage i den - så kan det være, at der kommer en fisk og sluger øllet og så bliver den forgiftet og så fanger fiskeren fisken og tager den med hjem til sin gravide kone. Og så kan det være at hun og barnet bliver syge."

Sammenfattende kan det siges, at eleverne betragter dyr som forsvarsløse og uskyldige. I modsætning hertil kan mennesker klare sig selv.

"Tænk hvis der kom et pindsvin og slugte et batteri, så ville den bare dø - og så var der ikke noget at gøre. Mennesker kan i det mindste blive opereret."

Eleverne fastholder at affald har værre konsekvenser for dyr end for mennesker. "Altså dyr er jo uskyldige ikke? De kan jo ikke gøre noget ved det.

Og grunden til at det er værre for dyr end for mennesker det er …dyrene er ligesom ude i naturen hele tiden."

De negative konsekvenser af affald for mennesker beskrives ud fra episoder, hvor børnene har oplevet, at andre er kommet til skade.

"Jeg var engang ude at svømme, og så så jeg en pige, der havde trådt på et glasskår. Hun havde blod over hele foden, det var virkelig klamt. Jeg synes det er for meget, at folk smider flasker på stranden."

3.2 Adfærd omkring affald

3.2.1 Det er bare en refleks

Langt de fleste elever mener, at de håndterer affald på en forsvarlig måde. Under interviewene kom det gradvist frem, at mange alligevel indimellem kommer til at smide deres affald de forkerte steder.

Af grunde til at folk smider affald nævnes dovenskab, ligegyldighed og fuldskab. Eleverne forklarer ligeledes, at affald bortkastes, fordi det er ulækkert og lugter.

"Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg gør det....det er vel bare en refleks."

"Altså hvis man går sammen med sin veninde og lige har spist en is, og hun smider sit fedtede papir på gaden, så gider man jo ikke selv gå rundt med det i lommen, vel?"

"Jeg smider aldrig affald når min far er der, så bliver han vildt sur. Så jeg venter til han ikke er der."

"Det er vildt klamt at gå rundt med sådan noget ulækkert papir i lommen. Så bliver ens nøgler og penge fedtede, det gider jeg altså ikke..."

"Min far smider affald ud af vinduet fordi min mor ikke gider tømme askebægeret. Og fordi det lugter."

Derudover nævner mange drenge, at det ikke er sejt at putte affald i lommen. Der er flere, der mener, at det sejt at kaste affald, når man ses sammen med andre.

3.2.2 Det er de unge der sviner

Eleverne understreger, at de børn og unge, der er ældre end dem selv, smider mere affald end børn i 5.klasse. De udpegede syndere går under beskrivelsen ”teenagerne”, ”de unge”, ”dem der går i 8. og 9. klasse” eller ”dem der er mellem 16 og 18 år”.

"Det er lige før de har affaldsstier efter sig."

Fælles for beskrivelserne af de unge er, at det primært drejer sig om henkastning af ølflasker, øldåser og cigaretskod. De unges motiv for at smide affald fra sig er i følge 5. klasserne, at de ofte er fulde og altid skal være seje. En betragtning er ligeledes, at man med alderen bliver mere travl og doven og derfor automatisk bliver dårligere til at håndtere affald korrekt.

"De smider bare ting. De er ligeglade."

"De er ikke ligefrem sådan nogen der gemmer ting i lommen."

"De drikker sig jo bare fulde og så tænker de jo ikke på sådan noget med skraldespande. Og så når de går med damen er det måske lidt sejt at smide papiret på gaden i stedet for at putte det i lommen."

"Når man bliver ældre, bliver man mere doven og sejere. Ikke kun sådan noget med bander, men bare sejere, og så smider man affald."

" Man får meget travlt når man bliver større, så det er måske derfor man bliver nødt til at smide sit affald."

"Det er dem på 18 år der smider affald, men bare ikke min storesøster."

Det fylder meget i børnenes bevidsthed, at de ældre elever eller andre unge smider ting fra sig. Flere børn fortæller om episoder, hvor de har lagt mærke til fulde unge og deres adfærd. Der er således langt større opmærksomhed på den adfærd de unge har end jævnaldrene børn og forældre.

3.2.3 Det er ikke så slemt i Danmark

Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at mange elever oplever en forskel mellem danske forhold og lande de kender fra feriesteder eller tv. København beskrives som renere end andre storbyer og danskernes affaldsvaner som bedre end mange andre nationaliteters. Nogle har lagt mærke til at andre lande har andre regler og andre normer, når det drejer sig om affald. Nogle af de berejste børn fortæller også om, at der smides mere affald sydpå, og at der uddeles bøder for at kaste affald i både USA og Kina. Ligeledes har eleverne lagt mærke til udseendet og antallet af skraldespande i lande de har besøgt.

3.2.4 Drenge og piger

Eleverne har en meget klar fornemmelse af, at drenge smider mere affald end piger. Forklaringen fra drengenes side er, at de betragter det som sejt at bryde regler og gøre noget de godt ved er forkert. Samme tendens kan imidlertid ikke udledes af det kvantitative materiale. Drenge og piger fordeler sig nogenlunde ens på spørgsmålene om det legitime i at smide affald i naturen.

En forskel kan dog spores i forhold til viden om pant. Spørgeskemaerne viser, at færre piger end drenge er klar over, at der gives pant for sodavandsdåser. Ca. 30% af pigerne angiver således at de vil smide tomme sodavandsdåser i skraldespanden. Andelen af drenge der vil gøre det samme er seks procentpoint lavere. Materialet viser ligeledes en mindre forskel mellem drenge og piger, når det gælder reaktioner på andres adfærd. Mere end halvdelen af eleverne angiver, at de vil irettesætte de personer der håndterer affald forkert. En femtedel af drengene ville imidlertid vælge ikke at reagere, mens en femtedel af pigerne ville vælge selv at samle affaldet op.

3.2.5 Dominoeffekt

Mange elever indrømmer at de indimellem kommer til at smide deres affald, hvor de ikke burde. Handlingerne forklares med travlhed og til dels efterligning. Er der affald i forvejen betragtes det mindre forkert at kaste sit eget samme sted.

"Ja, men det kan bare gå lidt stærkt lige pludselig, ikke? Hvis der først ligger noget skrald på gaden, så er det på en eller anden måde mere ok, at der kommer lidt mere..."

"Der ligger altid noget i forvejen - og så tænker man måske også, at det gør ikke så meget hvis det bare lige ligger ved siden af ...der kommer vel nogen og samler det op."

Eleverne er klar over at det er forkert og indrømmer selv, at det er for dumt, men forklarer, at det bare ikke er noget man altid tænker så meget over.

3.3 Holdninger til affald

3.3.1 Affald er hærværk

De ved alle, at det er forkert at smide affald på gaden eller i naturen. Langt de fleste giver ligeledes udtryk for, at det bør undgås. Grundlæggende er de modstandere af henkastet affald. I den kvantitative del af undersøgelsen gengives denne holdning blandt eleverne også – mere end 80% af de 503 elever der har besvaret spørgsmålet. "Synes du det er vigtigt, at man smider sit affald i skraldespande i stedet for på gaden?", har svaret, "Ja, det er meget vigtigt." Ca. 70% af eleverne har i forlængelse af dette tilsluttet sig spørgeskemaets formulering – "Det er noget værre svineri." Mange elever vil gerne have, at der er rent, der hvor de opholder sig, både på deres skole og omkring deres hjem. Mange elever kommenterer derfor, hvis der er meget affald på deres skole eller vej.

"På en måde er affald jo hærværk - for det ødelægger jo gaden!"

"Der hvor A. bor er der dejligt. Ingen kommer forbi hans hus - så ingen kan smide affald."

3.3.2 Prisen for at være sej

Tidligere blev det beskrevet hvorledes de ældre elever karakteriseres som det dårlige eksempel. Selvom der umiddelbart tages afstand fra de ældre elevers adfærd, sværmer mange elever i 5. klasse alligevel om at være sej.

"Det er måske bare ikke så sejt at gå helt vildt meget op i at finde skraldespanden."

Der er en klar opfattelse af, at seje unge ikke bærer rundt på affald. Derfor resignerer flere af børnene og antyder, at de meget vel vil indtage samme holdning, når de bliver større.

"For nogle kunne det måske godt være lidt dengset at bruge skraldespanden"

3.3.3 Bakterier og bussemænd

Børn vil ikke samle affald op efter andre – skal de være helt ærlige! Når talen falder på oprydning og deltagelse i et kollektivt ansvar for at ændre situationen som de selv beskriver og oplever den, er der ingen tvivl – eleverne ønsker ikke at rydde op efter andre. Affald er ens eget problem.

"Jeg tænker ikke så meget over affald og sådan. Det er ikke mit problem. Det er naturens – så må der bare komme en vind og tage det væk"

"Jeg er ligeglad, bare der ikke sker noget med min computer."

"Dem der smider affald skal selv samle det op."

Et dominerende argument mod at samle affald op er risikoen for at få overført bakterier og sygdomme.

"Ad nej, Det kunne jeg ikke finde på. Tænk at samle papir op med bussemænder! Eller klamt madpapir med leverpostej og remulade."

"Altså fx snotpapir ikke? Det er sku da for klamt at rende rundt med i lommen..."

"Det er for klamt...og det kan også være farligt med alle bakterierne. man kan få alle mulige sygdomme."

"...man kan få AIDS..."

3.3.4 Irettesætte hinanden

Eleverne er betænkelige ved at sige fra over for andre – dvs. at skulle irettesætte andres adfærd. Det typiske argument imod at blande sig i andres affaldsvaner er risikoen for at få tæsk.

"Det er lidt for meget synes jeg. Man skal også passe på med bare at skælde andre ud."

"Man ved ikke om de bliver sure på een."

"Man kan jo ikke bare gå over til en man slet ikke kender og sige han skal smide sin bananskrald i skraldespanden....det går bare ikke. Tænk hvis man fik tæv?"

I den kvantitative del af undersøgelsen angiver mere end halvdelen af eleverne, at de ville reagere, hvis de så en af deres gode venner smide ispapir i naturen. Dette bekræftes til dels i de gennemførte interview. En del elever mener de muligvis kunne finde på at irettesætte en af deres gode venner.

"For det meste siger jeg ikke noget, men kender man den anden rigtig godt kan det godt være, at man siger de skal samle det op."

"Børn taler ikke så meget om affald, men hvis de gjorde ville de helt sikkert sige til hinanden, at de skulle smide det i skraldespanden..."

3.3.5 Niveauer af accept

Trods de fleste elevers ytringer om affald som en meget negativ ting, er der eksempler på, at problemerne godt kan gradbøjes. Mange børn mener, at det ikke gør så meget, at der er affald i byerne, mens tanken om affald i skove, ved stranden og på marker udløser protester hos børnene. Eleverne blev bedt om at forholde sig til deres egen praksis i forhold til de erklærede idealer. Øvelsen resulterede i, at en del elever indrømmede, at de indimellem smider affald selvom de godt ved, at det er forkert. Der imidlertid grænser! At smide slikpapir betragtes som en mindre forseelse end at efterlade en chippose. Forklaringerne der gives fokuserer altså på volumen og mængde. Ingen børn angiver at de altid smider deres affald.

"Det gør ikke noget hvis der ligger lidt slikpapir, bare det ikke er for meget."

I forhold til spørgeskemaerne ses dette imidlertid ikke. Ud af de 503 besvarelser af spørgsmålet; " Hvad gør du selv med ispapir, hvis der ikke er en skraldespand i nærheden?" – svarer ca. 90% af både drenge og piger, at de vil gemme det indtil de ser den næste skraldespand.

Næsten alle besvarer således spørgsmålet meget "korrekt". Eleverne er fuldstændig klar over hvad det ”rigtige” svar er, dvs. det svar de voksne gerne vil høre.

3.3.6 By versus land

Næsten alle interviews refererer til børnenes iagttagelser af, at der er mere beskidt i de større byer. På landet og specielt uden for byer og landsbyer er der mindst affald. Forskel på adfærd og holdning til affald mellem by og land er at finde både blandt by-børn og land-børn.

"Ja, København er bare een stor skraldespand."

"Det er fordi de ikke kender naturen, så er man på en eller anden måde ligeglade." (om folk i byen)

"Hvis ham der kastede affald var sådan een der tit gik en tur i skoven og i parken og sådan noget, så tror jeg ikke han ville smide sit papir i naturen"

Elevernes iagttagelse følges op med en klar holdning om, at det er mindre forkert at smide affald på gaderne i byen end i skove og andre naturskønne områder. Holdningen begrundes til dels med, at der i byerne allerede er beskidt samt at der kommer folk og rydder op.

"Folk der bor i København kender ikke rigtig naturen fordi der ikke er natur i København og så er det ligesom noget andet at smide affald."

I spørgeskemaerne har eleverne ikke haft mulighed for at differentiere mellem land og by i spørgsmålene om det er acceptabelt at smide affald. Mange har derfor selv tilføjet denne ekstra svarmulighed. Eleverne viser således klart, at de mener der er forskel på, hvor det er legitimt at smide affald. Blandt de interviewede elever i hovedstadsområdet er der en markant bevidsthed om niveauer af renhed i de forskellige bydele. Nørrebro og Vesterbro nævnes som de beskidte steder, hvor affald ligger over det hele, mens Østerbro og Frederiksberg karakteriseres som mere affaldsfrie dele af hovedstaden.

"Der er alle mulige hashjunkies og sådan nogle. De smider helt vildt meget skrald." (Om Vesterbro)

"Det er helt vildt på Nørrebro - der er bare skrald overalt."

3.3.7 Fremtiden

Mange af eleverne mener, at affald som del af generel forurening kan skade dyr såvel som mennesker på et tidspunkt i fremtiden. Hverken "fremtiden" eller de processer, der fører til forurening og ødelæggelse kan forklares nærmere. Blot tegner de et billede af noget farligt og ukontrolleret.

"Hvis vi bliver ved med at smide affald som vi gør nu er der en dag ikke plads til det. Og så ender det med at udslette menneskeracen."

"Om 3000 år kan det være, at vi ender som røgbyer som i Kina. Der kommer en masse nye sygdomme som menneskerne får på grund af forurening."

"Vi kan ikke klare os uden kød - og hvis dyrene uddør fordi der er så meget skrald og giftige ting alle vegne, ja, så dør vi mennesker også til sidst."

De gennemførte interviews viser en distance til fremtidsscenarier. Fremtiden er fjern og langt væk. For nogle elever er dette skræmmende og der opsættes scenarier for frygtelige konsekvenser af affaldsproblemerne. Omvendt er der elever der er trætte af at forholde sig til en abstrakt fremtid.

"Jeg er træt af at høre om alle de forfærdelige ting der sker om 100 år og 1000 år - man hører jo om det hele tiden."

3.4 Hvordan ændrer man affaldsvaner

3.4.1 Hvor der er penge er der vej

Eleverne har mange forslag til hvad man kan gøre for at påvirke og ændre deres affaldsvaner. Mange forslag går på at indføre pant på slikpapir og andet affald. Eleverne mener, at det kunne hjælpe dem til at ændre adfærd, idet de fleste har gode erfaringer med at samle flasker. Et forslag er, at man modtager 20 kr. i pant pr. pose med affald der indsamles.

"Hvis nu man betalte tre kroner i stedet for to kroner for en slikkepind, og så fik een krone tilbage når man afleverede papiret og pinden, så tror jeg aldrig der var nogen, der gad smide deres slikpapir."

"Hvis vi fik penge for det andet affald var det måske ok."

"Man kunne bare sætte kameraer op langs fortovene, og så når der er en der smider noget så tager kameraet et billede og så skal man betale en bøde"

"Det skulle være ligesom at køre for stærkt. Hvis man smider noget skrald på gaden får man en bøde."

Med henvisning til praksis i andre lande, foreslås det at vaske gaderne hver nat som i de sydeuropæiske lande, sætte flere skraldespande op som i Holland og uddele bøder for henkastning af affald som det sker i USA og Kina. Der er en klar opfattelse blandt eleverne, at bøder virker adfærdskorrigerende.

3.4.2 Flere skraldespande

Der er et markant ønske om flere skraldespande fra eleverne i undersøgelsen. De fokuserer meget på, at skraldespandene skal være mere synlige og sjovere. Det foreslås derfor, at der opstilles skraldespande i forskellige figurer. Sjovt ville det ligeledes være, hvis der blev monteret en basketballkurv på skraldespanden. Andre elever fremhæver, at det er vigtigt at få ros og mener derfor det ville være en god ide at skrive "tak" på siden af affaldsspandene. Af mere konkrete tekniske løsninger foreslås automater til hundelorteposer og transportable askebærere.

" Det ville være smart at have sådanne nogle askebære man kunne tage med sig overalt. Så kunne det være der ikke ville være 100.000 skod i hver rist."

3.4.3 Information

En tredje kategori af løsningsmodeller går på information gennem medier og vejskiltning. Eleverne mener det ville have effekt at opstille skilte til bilister med påskrifter.

"Der kan stå et eller andet med, at hvis du er et skovsvin er du også dyremorder"

"Behold dit affald i bilen"

Det kendskab eleverne har til problemstillinger der vedrører miljø har de typisk erhvervet gennem tv. Der er derfor også flere børn der foreslår at andre børn skulle se de programmer, der omhandler affald. Ligeledes er der flere forslag der går på at informere om regler og konsekvenser af affald gennem tv.

"Man forstår bare tingene meget bedre når man ser dem" (Om information i tv)

"Jeg synes man skulle få dem i TV-Avisen til at sige, at fra nu af er det forbudt at smide skrald!"

En elev med et indgående kendskab til affaldsproblematikken foreslår, at man afholder en række foredrag "...men det skal nok kun være en halv time til tre kvarter, det må ikke være for langt."

3.5 Hvad viser spørgeskemaerne

3.5.1 Sådan kan det kvantitative materiale bruges

503 elever i 5. klasse har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til ca. 1% af landets 5.klasser, og der er således sikkerhed for besvarelserne i forhold til gængse krav om præcision i estimaterne. Eleverne er dog udvalgt med henblik på deltagelse i den kvalitative undersøgelse i fokusgrupper og ikke til at repræsentere et tilfældigt udsnit af 5. klasser i Danmark. De 503 elever fordeler sig med 258 drenge og 245 piger. Hvis en given forskel mellem svarene fra drengene og pigerne skal være på 5% signifikansniveau i statistisk forstand, skal der være en forskel på ca. 7 procentpoint.

Endelig skal det fremhæves, at hovedindtrykket af det kvantitative materiale er, at eleverne kender de rigtige svar i forhold til affaldsproblematikken og derfor ofte angiver at handle i overensstemmelse med, hvad de ved voksne gerne vil høre.

3.5.2 Sorterer I jeres affald derhjemme?

13,5% af de elever, der har besvaret spørgsmålet, ved ikke om hjemmet sorterer affald eller ej. Medregnes de elever, der har undladt at svare på spørgsmålet, er det 14,9%. Langt de fleste elever svarer imidlertid, at de er klar over hvad der sker med affaldet derhjemme. 66% af eleverne sorterer affald derhjemme, mens 19% svarer, at de ikke gør.

3.5.3 Hvad skal man gøre ved tomme sodavandsdåser?

En klar forskel er, at flere piger end drenge ikke kender pantsystemet for sodavandsdåser. Langt flere piger (29%) end drenge (22,9%) svarer, at de vil smide dåserne i skraldespanden frem for at indlevere dem og modtage pant.

Med undtagelse af en enkelt dreng, er der ingen elever, der kunne finde på at efterlade en tom sodavandsdåse i naturen.

3.5.4 Hvad skal man gøre med mobiltelefonen når den ikke virker længere?

Ca. 60 % af eleverne vil indlevere en ødelagt mobiltelefon i den butik, hvor de købte den. 7,2% af pigerne mener, at en mulighed er at smide mobilen i skraldespanden, imod kun 4% af drengene. 38,8% af pigerne og 34,1% af drengene ville aflevere mobiltelefonen på genbrugsstationen. Flere elever har desuden skrevet en fjerde mulighed på skemaet eller besvaret spørgsmålet ved at krydse mere end et felt af. Der var på mange skoler forvirring omkring det at skulle skille sig af med en mobiltelefon blot, fordi den er ude af drift. Flere elever tilføjer derfor, at de gemmer mobiltelefoner, der ikke længere fungerer.

3.5.5 Hvad gør du, hvis du ser din bedste ven smider ispapir på gaden eller i naturen?

Her svarer drenge og piger lidt forskelligt – forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Henholdsvis 65,5% af drengene og 68,2 % af pigerne siger, at de vil bede deres ven om at smide papiret i en skraldespand. Fordelingen uden for denne svarmulighed er interessant, idet flere piger end drenge ville løse problemet ved selv at samle papiret op efter deres "forurenende" venner. Hvor kun 18% af drengene ville gøre det, synes 23,3% af pigerne at det kunne være en løsning. Tendensen til at pigerne tager sig mere af ispapirssituationen understreges ved, at færre piger end drenge vælger slet ikke at reagere på situationen.

3.5.6 Hvad gør du selv med ispapir, hvis der ikke er en skraldespand i nærheden?

Ca. 92% af eleverne svarer, at de gemmer deres ispapir i lommen, hvis der ikke er en skraldespand, når de skal bruge en. Der er ingen signifikante forskelle mellem drenge og piger.

3.5.7 Går du ud med skraldeposen derhjemme?

Ca. 8% af eleverne går aldrig ud med skraldespanden derhjemme. 78,3% tager affaldstjansen ind imellem og det er overvejende piger, mens 12,9% af eleverne og specielt drengene går ud med skraldeposen hver dag. Der er imidlertid ingen signifikante forskelle mellem kønnene.

3.5.8 Synes du det er vigtigt, at man smider sit affald i skraldeposen?

Der er en anelse tvivl at spore hos de ellers så korrekte elever, når der bliver spurgt til vigtigheden af at smide affald i skraldespanden. 14% af eleverne ved nemlig ikke, hvor vigtigt det egentligt er at opføre sig korrekt. Dog er der kun 2,2% af eleverne som erklærer sig helt ligeglade og besvarer spørgsmålet med "Nej, det er ikke særlig vigtigt." Det skal understeges, at langt de fleste elever (84%) holder den korrekte linie og giver udtryk for, at det er meget vigtigt at smide sit affald i skraldespanden.

3.5.9 Hvad synes du om at andre smider papir og andet skrald på gaden?

75% af eleverne mener, at det er noget være svineri at smide affald på gaden. 23,1% mener imidlertid ikke, at det er deres problem. Kun 2% af eleverne svarer, at det er helt i orden at smide affald på gaden.

3.5.10 Har I snakket om i skolen, hvad der sker med affald, når det er blevet kørt væk i skraldebilerne?

De eneste markante forskelle mellem drengenes og pigernes besvarelser, er på spørgsmålet om, hvorvidt eleverne kan huske aspekter i undervisningen der drejer sig om "..hvad der sker med affald, når det er blevet kørt væk i skraldebilen". Spørgsmålet er stillet for at afdække elevernes erindring om miljø og/eller affald i undervisningen. Her kan det konkluderes, at markant flere piger end drenge ikke mener, at de har lært noget om affald. 43,8% af drengene kan ikke huske, om de har haft emnet, hvor 51,8% af pigerne ikke kan huske det.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |