| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Børn og affald

4 Konklusion

4.1 Store børn og små voksne

5. klasses elever er en meget differentieret mellemgruppe af børn. På den ene side er der de "store børn", som stadig leger med dukker og klatrer i træer, på den anden side "præteenagerne", der begynder at reflektere over livets større sammenhænge. Børn i 12-årsalderen har på den ene side de smås spontanitet og begejstring – på den anden side de ældres seriøsitet. Det er netop i den alder børnene begynder at opfatte sig selv som en del af noget større og det spirende samfundsengagement og indignation over verdens uretfærdighed opstår, fx i forhold til miljø. De 12-årige kan derfor være gode miljø-ambassadører, når først deres nysgerrighed eller indignation er blevet tændt. Og ofte kan dette engagement have en positiv indflydelse på familiens miljø- og energivaner.

4.2 Rigtige meninger – forkert adfærd

Undersøgelsen viser dog, at miljøspørgsmål og affaldshåndtering ikke fylder ret meget i 5. klassernes bevidsthed. Det er hverken noget de diskuterer indbyrdes eller derhjemme. Alligevel efterlader den kvantitative del af undersøgelsen et indtryk af nogle særdeles ”korrekte” børn, der ved hvilke svar de voksne gerne vil have og hvad korrekt affaldshåndtering er. Men der kan være langt fra viden til adfærd! Det fremgår tydeligt af den kvalitative undersøgelse, hvor mange af børnene blankt erkender, at de godt kan finde på at smide coladåsen eller ispapiret på gaden. Det gør de fleste engang imellem. Også selvom de synes at henkastet affald er ulækkert og grimt og foretrækker, at der er pænt og rent omkring dem.

4.3 De store sviner – og er seje

Elevernes adfærd og handlinger i de ældre klasser nyder generelt stor bevågenhed fra børnene i 5. klasse. Og selvom eleverne umiddelbart tager afstand fra de ældre elevers dårlige affaldsvaner, så sværmer mange af de 12-årige alligevel om det at "være sej" – og at vente med at skille sig af med affald til der viser sig en skraldespand vurderes ikke at være sejt. Flere af børnene i undersøgelsen mener også, at de sikkert vil komme til at opføre sig på samme måde, når de selv bliver ældre. Eleverne ved, at de burde reagere på deres egen og andres adfærd i forhold til affald, men konstaterer, at de meget sjældent gør det.

4.4 Skrald er en del af bybilledet

Undersøgelsen viser at det særligt er børn fra byerne, der ikke går så meget op i at finde den nærmeste skraldespand – ofte med den begrundelse, at der ligger så meget skrald på gaden i forvejen. Eleverne fra landet betragter også de større byer, og i særdeleshed København, som et meget beskidt sted. Henkastet affald opfattes altså som en irriterende, men selvfølgelig del af bybilledet. Til gengæld kan affald på naturskønne områder som fx skov og strand for alvor vække børnenes indignation. Det er der man går ture, holder fødselsdage og nyder naturen. Og dér er affald uacceptabelt.

4.5 Forurening er dårligt – men hvorfor?

Eleverne ved at det er forkert at smide affald, bl.a. fordi det har negative konsekvenser for miljøet. De bruger ordet forurening som samlet og meget abstrakt betegnelse for alt ondt, der har forbindelse med miljø – fra karamelpapir til ozonhuller. Imidlertid ved kun ganske få hvad forurening egentlig er og hvordan affaldsproblemerne passer ind. De kender overskrifterne på miljøproblemerne (fx nedbrydning af ozonlaget, grundvandforurening og drivhuseffekt) fra medierne, og de fremtidsscenarier, de hører om, kan godt skræmme dem. De kender altså til de alvorlige miljøproblemer, men har svært ved at koble dem til sig selv og deres egen adfærd.

4.6 Det er synd for dyrene

Hvor børnene har svært ved at koble mellem affald og konsekvenser for miljøet, har de til gengæld mange konkrete forestillinger om affalds konsekvenser for dyrene. Undersøgelsen viser, at langt de fleste elever sætter lighedstegn mellem natur og dyr. Det er ubetinget hensynet til dyrene der får dem til at tage afstand fra henkastet affald. Det æstetiske indtryk og hensynet til mennesker kommer i anden række i forhold til de stakkels pindsvin, der kan blive kvalt i plasticposer eller ræve der kan træde på glasskår.

4.7 Belønning, straf og skraldespande

Eleverne kommer gerne med engagerede bud på hvordan affaldsproblemet kan løses. Der er et udtalt ønske om flere og anderledes skraldespande. Meget centralt i elevernes forslag er muligheden for at kunne straffe og belønne adfærd. Der burde gives pant på affald på samme måde som med ølflasker – det ville ifølge eleverne være den bedste måde at få børn og andre til at lade være med at smide affald på gaden. Bøder til affaldssyndere er et andet meget populært forslag fra stort set alle klasser. I det hele taget var eleverne fulde af gode, kreative forslag: hundelortspose-automater, huller i fortovet, talende skraldespande, dyremorde-rkampagner og antiskrald-rapsange er blot nogle af dem.

4.8 Hvordan kan der undervises?

Den traditionelle undervisningsform (vidensoverføring i klassen) er ikke velegnet til at højne elevernes miljøbevidsthed og ændre deres adfærd. Det er denne type undervisning, der af en forsker karakteriseres som "som-om-skolen" – en skoleform, der blot tilstræber at illustrere og evaluere virkeligheden – ikke forandre den. Elevernes opmærksomhed på miljø-spørgsmål, deres lyst til at handle og deres tiltro til egen indflydelse er afhængig af, om undervisningsformen har et handleaspekt indlejret. Det kan fx gøres ved at etablere samarbejder mellem skole, forældre og det lokalsamfund børnene bevæger sig i. Børnene i undersøgelsen hæfter sig da også ved, at undervisning i emnet affald lyder kedeligt – måske fordi de forbinder undervisning med traditionelt skolearbejde. Ganske få af eleverne kan erindre, at de i skolen har beskæftiget sig med emnet. En del elever kan imidlertid huske dele af projekter eller forløb, hvor de har haft om emner relateret til affald. Specielt klart i hukommelsen står eksempler på indsamling af affald.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |