|
En effektiv affaldssektor 5 Beskrivelse af nuværende forholdDen nuværende organisering er baseret på, at kommunerne har det overordnede ansvar for affaldshåndteringen. Kommunerne har på den ene side en forpligtigelse til at etablere de nødvendige ordninger (forsyningspligt). På den anden side har ikke blot husstande, men også virksomheder, en forpligtigelse til at benytte de kommunale ordninger (benyttelsespligt). Kommunerne vedtager affaldsregulativer, der fastsætter de nærmere regler for håndteringen af affald i den enkelte kommune. Det vil sige, at reglerne kan variere kommunerne imellem, idet visse regler dog er en udmøntning af regler fastsat generelt i affaldsbekendtgørelsen. Kommunens regulativer beskriver indsamling- og anvisningsordninger. Indtægter og udgifter i de enkelte ordninger skal hvile-i-sig-selv (HISS). Ved en indsamlingsordning har kommunen både det juridiske og økonomiske ansvar for affaldets behandling. Det gælder fra afhentning til behandling. Ved en anvisningsordning foreskriver kommunen behandlingsform og hvilke anlæg, der skal benyttes ved forbrænding og deponering. Ved genanvendeligt erhvervsaffald er der mulighed for selv at vælge anlæg, forudsat at en række betingelser er opfyldt1. Det er kommunens opgave at føre tilsyn med, at affaldet er behandlet i overensstemmelse med regulativerne. Kommunen har ansvar for at sikre tilstrækkelig kapacitet til behandling af det affald, som er opstået i kommunen. På forbrænding og deponering varetager de fleste kommuner dette ansvar gennem at eje anlæg, enten alene eller i fællesskab med andre kommuner. Hovedparten af de eksisterende deponeringsanlæg er offentligt ejede og nye deponeringsanlæg skal være offentligt ejede. De fleste forbrændingsanlæg er ejet af kommunale I/S'er. Der findes i dag 6 privatretligt organiserede og 26 kommunale traditionelle forbrændingsanlæg. Forbrændings- og deponeringsanlæg skal hvile i sig selv (HISS). På grund af sammenhængen til varmeproduktionen er forbrændingsanlæggene tæt knyttet til varmeplanlægningen. Det har bl.a. betydet, at Danmark har nogle af de laveste forbrændingspriser i Europa. På genanvendelsesområdet sikres kapaciteten i mange tilfælde ved, at kommunen har indgået aftaler med private anlæg. Affald – uanset om det stammer fra husholdninger eller erhverv – indsamles og transporteres hovedsageligt af private vognmænd. Den samlede affaldsmængde i Danmark i 2003 var ca. 12,8 mio. tons. Fordelingen på kilder og behandlingsformer fremgår af Figur 5.1. Figur 5.1. Affaldsmængden i Danmark fordelt på kilder og behandlingsformer.
Det er i dag kommunens ansvar at etablere indsamlingsordninger for alt farligt affald. Erhvervsvirksomheder kan dog fritages for de kommunale indsamlingsordninger, hvis de kan dokumentere, at affaldet behandles miljømæssigt forsvarligt. En del af det farlige affald fra erhverv er i dag fritaget fra den kommunale indsamlingsordning. Farligt affald håndteres derfor allerede i dag i et vist omfang på et konkurrenceudsat marked. Indsamling og transport af affald fra husholdninger og virksomheder varetages hovedsageligt af private vognmænd, der har vundet opgaverne igennem kommunale udbud. Det vurderes at mere end tre fjerdedele af alle indsamlingsopgaver er udliciteret. Det farlige affald fra indsamlingsordningerne håndteres på 18 modtagestationer og på genbrugspladser i varierende omfang. Det farlige affald behandles dels på Kommunekemi, der er privatretligt organiseret, dels på andre anlæg, som er private. Kommunernes indsamling af farligt affald er gebyrfinansieret ligesom resten af kommunernes affaldsopgaver.
|
