|
En effektiv affaldssektor 6 Succeskriterier for løsningerneArbejdsgruppen har opstillet tre overordnede succeskriterier for sit arbejde: Forbedret eller uændret miljøkvalitet, større økonomisk effektivitet samt effektiv service og kontrol. Dette er illustreret med trekanten i Figur 6.1. Vilkårene skal forbedres for både affaldsproducenter, affaldsbehandlere, myndigheder og samfundet som helhed. Figur 6.1. Succeskriterier for arbejdsgruppen
6.1 SucceskriterierDer er mange forskellige måder at fremme de tre succeskriterier på. I det følgende vil der blive givet eksempler på, hvad de tre succeskriterier betyder. 6.1.1 Økonomisk effektivitetØget økonomisk effektivitet betyder både på kort og langt sigt, at samfundet får mere miljø for pengene eller samme miljø til lavere priser. Der skal således anlægges en samfundsøkonomisk betragtning. På aktørniveau kan økonomisk effektivitet fremmes f.eks. ved at sikre større omkostningsbevidsthed, f.eks. gennem øget konkurrence og benchmarking. Øget gennemsigtighed kan også være et instrument til at sikre, at aktørerne nemmere kan sammenligne, hvad de får for pengene. Øget konkurrence kan f.eks. skabes ved hjælp af udlicitering af opgaver, incitamentsregulering og ved liberalisering. På områder, hvor der ikke kan skabes tilstrækkelig konkurrence – f.eks. som følge af meget store anlægsinvesteringer, som giver naturlige mono-/duo-/oligopoler – er det en mulighed at bruge benchmarking til at øge effektiviteten. For at kunne benchmarke, kræves både en øget gennemsigtighed og øget sammenlignelighed mellem forskellige enheder, f.eks. i de kommunale renovationsgebyrer. En benchmarking vil kunne øge omkostningsbevidstheden, også hos aktører, der ikke er underlagt konkurrence, og vil således kunne bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Hvis det ikke er muligt at skabe konkurrence på disse markeder, kan et andet alternativ være at skabe konkurrence om markederne ved at udbyde forsyningsopgaven for en given periode. Det er muligt, at ulige vilkår i konkurrencen mellem offentlige og private aktører og mellem private aktører fra forskellige kommuner er en barriere for økonomisk effektivitet i affaldssektoren. 6.1.2 Effektiv service og kontrolEffektiv service og kontrol handler om, at der er sikkerhed for, at virksomheder og husholdninger kan komme af med deres affald, og det skal være så enkelt som muligt. Samtidig handler effektiv service og kontrol om, at lighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler overholdes, så ens tilfælde behandles ens, og at der sikres en fordelingsmæssig neutralitet. F.eks. bør krydssubsidiering undgås, så husholdninger ikke kommer til at finansiere behandlingen af erhvervsaffald. Endelig skal tilsyn/kontrol og håndhævelse fungere effektivt, så det bliver attraktivt at overholde reglerne og enkelt for myndighederne at kontrollere, om reglerne overholdes. Effektiv kontrol drejer sig om, at tilsyn/kontrol og håndhævelse skal fungere effektivt. Det skal være enkelt for myndighederne at kontrollere, at reglerne overholdes, og at der kan foretages en konsekvent håndhævelse med anvendelse af relevante og proportionale sanktionsmuligheder. Dette skal sikre, at incitamenterne til at overtræde affaldsreguleringen begrænses mest muligt. Tilsyn/kontrol og håndhævelse skal tilrettelægges, så myndighedskontrol og sanktionering matcher de øvrige styringsmidler på området, så miljøkvaliteten ikke forringes, og der ikke opstilles unødige barrierer for konkurrencen og den økonomiske effektivitet. 6.1.3 Miljømæssig kvalitetDe miljømæssige sigtelinier på affaldsområdet fremgår af Regeringens affaldsstrategi 2005-2008. Det fremgår heraf, at sigtelinierne er opstillet på baggrund af den nuværende organisering af affaldssektoren, og at det endnu er for tidligt at sige, om en ændret organisering af affaldssektoren vil bidrage til en bedre miljømæssig kvalitet i affaldsbehandlingen2. Det er klart, at de tiltag, der anbefales af arbejdsgruppen, skal understøtte sigtelinierne i affaldsstrategien. En forbedring af den miljømæssige kvalitet kan måles på mange forskellige parametre. Det drejer sig f.eks. om at udnytte ressourcerne bedre ved at forebygge dannelsen af affald og genanvende mere, at forebygge forurening, og sikre, at affaldet føres til den rigtige behandling, og at der anvendes bedre behandlingsteknologier. Den miljømæssige kvalitet kan f.eks. øges, når der udvikles behandlingsteknologier, der kan sikre, at affald genanvendes frem for at forbrændes eller deponeres, eller som kan sikre, at der genanvendes en større andel af affaldet. Der kan også være tale om genanvendelsesmetoder, som medfører genanvendte materialer af en højere kvalitet, eller som forurener mindre. Et andet eksempel kan være regeludformning, som medfører, at det er nemmere at sikre, at affaldet føres til den rigtige behandling. Man kunne også tænke sig, at organiseringen af affaldssektoren bidrager til at styre affaldet til den rigtige behandling og dermed øger den miljømæssige kvalitet. Hvis der i den nuværende organisering eksisterer barrierer herfor, kan man naturligvis øge den miljømæssige kvalitet ved at fjerne disse barrierer.
|
