En effektiv affaldssektor

8 Ansvar for det genanvendelige erhvervsaffald

Medlemmerne i arbejdsgruppen er enige om at foreslå en ny model for ansvarsfordelingen, når det drejer sig om genanvendeligt erhvervsaffald.

8.1 Redegørelse for processen i arbejdsgruppen, herunder om faglige rapporter

Som baggrund for arbejdet er der udarbejdet et projekt om Affaldstransportørers og -mægleres rolle. Projektet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk. Indholdet af rapporten er ikke nødvendigvis udtryk for arbejdsgruppens holdninger, men er alene konsulentens ansvar. For at sikre kvaliteten af forslagene, blev der afholdt en workshop i maj 2004, hvor både arbejdsgruppen og andre interessenter var inviteret til at deltage.

Desuden har Dansk Byggeri finansieret en undersøgelse med titlen "Fremtidens regulering af indsamling og behandling af erhvervsaffald". Rapporten kan findes på Dansk Byggeris hjemmeside, www.danskbyggeri.dk.

Der blev nedsat en skrivegruppe, som har udarbejdet et konsensuspapir vedrørende ny ansvarsfordeling for det genanvendelige erhvervsaffald. Dette er vedlagt i kapitel 12 som bilag II.i.

8.2 Arbejdsgruppens anbefaling om ansvaret for genanvendeligt erhvervsaffald i fremtiden

Formålet med at ændre ansvarsfordelingen er at sikre

  • større valgfrihed for affaldsproducenten
  • øget konkurrence mellem anlæg, der genanvender samme affaldsfraktion
  • en klarere myndighedsrolle og
  • en klarere ansvarsfordeling
  • ensartede vilkår for affaldsproducerende virksomheder i hele landet

Styringen af det genanvendelige erhvervsaffald fra affaldsproducenten til behandlingsanlæg skal i udstrakt grad ske på grundlag af markedsøkonomiske principper. Den ændrede ansvarsfordeling må ikke medføre miljømæssige forringelser.

Nedenfor opridses hovedtrækkene af en ny ansvarsfordeling for det genanvendelige erhvervsaffald. Beskrivelsen er ikke udtømmende.

Da anbefalingerne udelukkende kommer til at omfatte det genanvendelige erhvervsaffald, betyder det, at definitionen af genanvendelse og genanvendeligt affald bliver central. Det anbefales, at definitionerne af genanvendelse og genanvendeligt affald præciseres, så grænsen mellem genanvendeligt, forbrændingsegnet og deponeringsegnet affald bliver mere entydige.

Det anbefales, at miljøeffekterne af det nye ansvarssystem evalueres 3 år efter, det er implementeret. Det skal ske for at forhindre, at andelen af erhvervsaffald, der genanvendes, falder, og for at sikre, at kvaliteten af genanvendelsen som minimum fastholdes.

Det anbefales, at der udvikles landsdækkende standardiserede piktogrammer til mærkning af indsamlingsmateriel mv. for ensartede fraktioner.

8.2.1 Affaldsproducenten

Ved affaldsproducent forstås enhver fysisk eller juridisk person, hvis aktivitet frembringer affald. Genbrugspladser betragtes i denne sammenhæng som affaldsproducenter.

Det forudsættes, at det er et generelt krav til affaldsproducenten selv at kildesortere sit affald for at sikre den størst mulige genanvendelseseffektivitet. Affaldsproducenten har pligt til at sikre, at affaldet sorteres i de fraktioner, hvor der er krav om kildesortering og genanvendelse af affaldet. Affaldsproducenten har som udgangspunkt ansvaret for håndteringen af eget affald. Affaldsproducenten kan som noget nyt overdrage ansvaret for, at affaldet kommer frem til korrekt behandling til en godkendt indsamler, se nedenfor. Hvis affaldsproducenten vælger selv at transportere sit affald eller overlade affaldet til en transportør, har affaldsproducenten pligt til at sikre, at affaldet afleveres på et registreret og godkendt genanvendelsesanlæg11 eller et udenlandsk anlæg, som sikrer tilsvarende behandling, se nedenfor. Det bemærkes, at Østre Landsret i en verserende sag, Marius Petersen A/S mod Miljøstyrelsen, har forelagt en række præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen, herunder bl.a. om, hvorvidt artikel 7 stk. 2 i RFO 259/93 giver adgang til, at et afsenderlands kompetente myndigheder kan gøre indsigelse mod en konkret ansøgning om tilladelse til eksport af affald til nyttiggørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger fra anmelder om, at modtageanlæggets behandling af det pågældende affald miljømæssigt er på samme niveau som kræves i henhold til nationale regler i afsendelsesstaten.

Affaldsproducenten har ansvaret for at sortere og opbevare affaldet og give fyldestgørende og korrekte oplysninger om det.

Når affaldsproducenten, transportøren eller en indsamler overgiver affaldet til et genanvendelsesanlæg eller en genbrugsplads overdrages ansvaret for affaldet til anlægget/genbrugspladsen.

8.2.2 Affaldsindsamlere og -transportører

Det anbefales, at der opbygges en lovgivningsmæssig ramme, som sikrer, at der kan skelnes mellem affaldsindsamlere og affaldstransportører.

En affaldstransportør transporterer affald på vegne af affaldsproducenten mellem to lokaliteter bestemt af affaldsproducenten. Der stilles ingen affaldsspecifikke krav til transportøren. Affaldet og behandlingen af det forbliver affaldsproducentens ansvar.

En affaldsindsamler overtager råderetten over og dermed ansvaret for affaldet, når indsamleren efter skriftlig aftale med affaldsproducenten afhenter affaldet. I modsætning til en transportør vælger indsamleren, hvor affaldet skal afleveres til genanvendelse, men indsamleren har pligt til at sikre, at affaldet afleveres på et registreret genanvendelsesanlæg. Kontrollen med, at affaldet er afleveret til en godkendt indsamler eller et registreret genanvendelsesanlæg, består i, at affaldsproducenten eller indsamleren på anmodning kan fremlægge kvittering på, at affaldet er afleveret lovligt.

Det anbefales, at der gives mulighed for, at en indsamler – i modsætning til transportøren – kan afhente den samme fraktion kildesorteret genanvendeligt affald fra flere forskellige affaldsproducenter og sammenblande dette f.eks. i en komprimatorbil. Indsamleren har ansvaret for korrekt mærkning af indsamlingsmateriel.

Det anbefales, at der opbygges en godkendelsesordning for affaldsindsamlere. De godkendte affaldsindsamlere registreres i et statsligt register over indsamlere. Der skal opstilles objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier for at blive godkendt og for, hvad der kan begrunde en administrativ tilbagekaldelse af godkendelsen. En indsamler skal have den fornødne faglige, tekniske og finansielle kapacitet for at blive godkendt, hvilket f.eks. kan sikres gennem at stille krav om gennemførelse af relevant uddannelse i form af kurser m.v. Indsamleren skal have godskørselstilladelse, og kursusbevis for, at vognmand og chauffører har kendskab til den nationale lovgivning om genanvendeligt affald. Endvidere skal der kunne fremvises dokumentation for, at affaldet er afleveret til den krævede behandling på et registreret og godkendt genanvendelsesanlæg eller et tilsvarende udenlandsk anlæg, og krav om dataindberetning skal overholdes. Evt. yderligere krav kan specificeres i reguleringen. Det anbefales, at godkendelsen gøres tidsbegrænset. Spørgsmålet om, hvilken statslig myndighed, der skal godkende indsamlere, afventer udmøntningen af kommunalreformen.

Det anbefales, at kravene til forsikring og/eller sikkerhedsstillelse for indsamlere specificeres nærmere i reguleringen. Det anbefales, at indsamleren omfattes af det strengere ansvar efter miljøerstatningsloven.

Det anbefales, at tilsynet med at indsamlerne overholder godkendelseskravene varetages af de kommunale myndigheder, der indberetter overtrædelser af godkendelserne til en national myndighed, der træffer afgørelse om udelukkelse. Hvis godkendelsen fratages en godkendt indsamler, og dette sker i forbindelse med strafbare handlinger, bør fratagelsen dog ske af en domstol i forbindelse med straffesagen. Det objektive grundlag for bortfald af retten til at indsamle affald skal defineres nærmere i lovgivningen.

Det anbefales12, at der oprettes et centralt register over alle transportører med godskørselstilladelse, der transporterer affald. Registeret erstatter den lokale registrering af transportører, der sker i kommunerne i dag.

8.2.3 Genanvendelsesanlæg

Det anbefales, at der opbygges et centralt register for genanvendelsesanlæg (herunder sorteringsanlæg), der lever op til centralt fastsatte krav for at kunne genanvende erhvervsaffald. Der skal opstilles objektive, proportionale og ikke-diskriminerende kriterier for at blive optaget i registret og for, hvad der kan begrunde en administrativ tilbagekaldelse af registreringen.

Et registreret genanvendelsesanlæg skal som udgangspunkt have en kapitel 5 godkendelse, eller en regulering, der kan sidestilles hermed. Derudover anbefales det, at der f.eks. kan stilles krav om, at anlægget skal have et anerkendt miljøstyringssystem eller leve op til tilsvarende krav, og at anlægget lever op til de krav, der måtte være stillet til behandlingen af en konkret affaldsfraktion i den nationale lovgivning, eller evt. helt særlige lokale krav til genanvendelse af produktionsspecifikt affald o.lign. Endvidere skal anlægget kunne honorere nationalt fastsatte krav om udnyttelsen af affaldet, der behandles ("genanvendelsesgrad") samt have tilladelse til at modtage specifikke fraktioner (input og output). Spørgsmålet om, hvilken statslig myndighed, der skal foretage registreringen af genanvendelsesanlæg (herunder vurdere, om de opfylder kravene til registrering), afventer udmøntningen af kommunalreformen.

Arbejdsgruppen har ikke taget stilling, hvor tilsynet med, at genanvendelsesanlæggene overholder kravene til registrering, skal placeres. Det kan varetages af miljøgodkendelsesmyndigheden (som overvejende er kommunal) eller af den myndighed, som i forvejen fører tilsynet med, at kravene i miljøgodkendelsen overholdes. Den myndighed, der får pålagt tilsynsopgaven, indberetter overtrædelser af kravene til en national myndighed, der træffer afgørelse om udelukkelse på baggrund af indstillingen. Hvis genanvendelsesanlægget udelukkes fra registeret og dette sker i forbindelse med strafbare handlinger, bør udelukkelsen dog ske af en domstol i forbindelse med strafudmålingen. Det objektive grundlag for udelukkelsen skal defineres nærmere i lovgivningen.

Når affald overgives til et genanvendelsesanlæg eller en genbrugsplads af enten en affaldsproducent, en transportør eller en indsamler overgår ansvaret for affaldet til anlægget/genbrugspladsen.

Der skal stilles samme krav til anlæg, der ikke slutbehandler affald, som f.eks. sorteringsanlæg, som der stilles til andre affaldsproducenter. Hermed sikres det, at affaldet efter sortering, forbehandling eller andet ender med at få den rigtige behandling

Det anbefales, at der opstilles en national liste over, hvilke fraktioner der skal genanvendes.

Det anbefales, at der endvidere opstilles nationale krav til genanvendelsen af de fraktioner, hvor der i dag kræves genanvendelse i medfør af affaldsbekendtgørelsen eller anden lovgivning. Med tiden vil der blive stillet krav til genanvendelsen for flere fraktioner, således at listen over krav udbygges med de tiltag, der fremgår af Regeringens Affaldsstrategi 2005-08.

Det anbefales, at de nationale krav til genanvendelsen i helt særlige tilfælde kan suppleres med lokale krav til sjældne fraktioner, f.eks. produktionsspecifikt affald som tekstilaffald eller affald fra produktion af vindmøller, som forekommer meget få steder. Det anbefales, at der gives mulighed for at klage over lokale afgørelser. Lokale krav skal indberettes til den nationale myndighed, der vurderer kravene og med jævne mellemrum opdaterer den nationale liste, så de relevante lokale krav optages herpå. Det skal undersøges hvordan krav til sorteringsanlæg skal udformes.

Det anbefales, at der ?ndes en løsning på, at erhvervsvirksomheder får adgang til kommunale modtageanlæg på markedsmæssige vilkår. Det vil blandt andet sige, at det forudsættes, at der ikke sker krydssubsidiering.

Det anbefales, at det undersøges nærmere, hvordan akutte situationer med markedssvigt kan håndteres, herunder, om der er behov for at udvikle mekanismer, der kan iværksættes, hvis miljømålene ikke nås.

8.2.4 Genbrugspladser

Genbrugspladser betragtes i denne sammenhæng som affaldsproducenter.

Genbrugspladser skal godkendes efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 5, men skal ikke derudover registreres som behandlingsanlæg, jf. afsnittet herom.

8.2.5 Eksportører

Det skal undersøges, om og hvordan eksportører med fordel kan indgå i et af de to registre.

8.3 Særstandpunkter

Dansk Byggeri kan ikke tilslutte sig, at anbefalingen alene omfatter erhvervsaffald til genanvendelse, men mener, at den også bør omfatte erhvervsaffald til nyttiggørelse, herunder erhvervsaffald til forbrænding på anlæg, der primært er energiproducerende.

Dansk Byggeri forudsætter, at anbefalingerne om kommunale genbrugspladsers modtagelse af erhvervsaffald i øvrigt sker under overholdelse af gældende affaldsregler i EU's affaldsrammedirektiv, navnlig princippet om forureneren betaler og artiklerne 10 og 14, hvilket for sidstnævnte artikler indebærer, at genbrugspladserne godkendes til at modtage genanvendeligt affald, og at kommunerne fører registre med angivelse af mængde, art og oprindelse, samt hvor dette er relevant, bestemmelse, indsamlingshyppighed, transportform og behandlingsmetoden for det genanvendelige affalds bortskaffelsesform.

8.4 Vurdering af økonomiske konsekvenser af forslag til ny ansvarsfordeling

Af afsnittet ovenfor fremgår det, at de nye opgaver i forbindelse med en ændret ansvarsplacering for behandlingen af det genanvendelige erhvervsaffald er, at der centralt skal oprettes registre over indsamlere, transportører og genanvendelsesanlæg samt en opgørelse over hvilke affaldsfraktioner der skal genanvendes. Der skal desuden laves nationalt gældende piktogrammer. Modsvarende vil der være opgaver som udføres i dag som bortfalder i fremtiden. Dette kan f.eks. være udformning af kommunale ordninger for genanvendeligt erhvervsaffald.

Det er meget vanskeligt at vurdere de konkrete økonomiske konsekvenser af de nye opgaver, som er beskrevet ovenfor. Dette er begrundet i en massiv datamangel. Nedenfor er beskrevet, hvorledes de forskellige opgaver skal løses, og der er givet en beskrivelse af de administrative konsekvenser.

Den nye ansvarsfordeling vil samlet set være en administrativ lettelse for virksomhederne, idet de får frit valg af anlæg til genanvendelse af deres affald. Et frit valg vil have en værdi for virksomhederne og betyder mulighed for indflydelse på egne omkostninger. Det betyder, at der potentielt set bliver en større konkurrence på genanvendelsesområdet. Det må derfor forudses, at genanvendelsessektoren samlet set bliver mere effektiv gennem et øget priskonkurrence. Det er hverken muligt at vurdere den økonomiske størrelsesorden af denne forbedring eller "værdien" af frit valg for virksomhederne.

Det antages samtidig, at der kan ske en vis professionalisering af affaldshåndteringen på virksomhederne, fordi der i højere grad vil være eksterne parter f.eks. indsamlere, der mod betaling vil sætte fokus på håndteringen af affaldet. Dette kan betyde såvel miljømæssige som effektiviseringsmæssige gevinster.

Transportører/indsamlere må samlet set forudses at få gevinster ved den ændrede ansvarsfordeling. Den administrative belastning af transportører og indsamlere bliver relativt mindre i forhold til i dag, idet der kun skal ske en national godkendelse og registrering i stedet for den nuværende praksis, hvor der i nogen tilfælde kræves godkendelse. Det nye system vil betyde, at der er ensartede vilkår i hele landet. Endelig må det forventes, at markedet for private indsamlingsordninger bliver større, idet kommunerne ikke længere vil tilbyde indsamling af erhvervsaffald til genanvendelse.

De kommunale opgaver med anvisning- og indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald forsvinder, og dermed skal kommunerne ikke udforme regulativer for genanvendeligt erhvervsaffald i samme omfang som nu. Der henvises til kapitlet om regulativer. Kommunerne skal ikke fremover anvende ressourcer til at registrere og godkende transportører og indsamlere af genanvendeligt erhvervsaffald i samme omfang som nu. Der kommer en ny opgave i form af tilsyn med indsamlere, hvor det forudsættes at kommunerne indberetter til det centrale register.

Kommunerne skal ikke tilrettelægge ordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. I den forbindelse falder opgaver med udformning og afholdelse af udbud, kontraktskrivning mv. bort. Endelig skal kommunerne ikke fremover opkræve gebyrer, der dækker indsamling og behandling af genanvendeligt erhvervsaffald.

Det er ikke endelig afklaret, hvem der skal føre tilsyn med genanvendelsesanlæggene. Dette afventer kommunalreformen.

Staten får flere opgaver. Disse består i at udforme nationale behandlingkrav til genanvendeligt affald samt at etablere og drive godkendelsesordning for anlæg til behandling af genanvendeligt (erhvervsaffald) og for indsamlere. Endelig skal der oprettes og drives et centralt register over transportører. Der vil både være omkostninger forbundet med etablering og drift af det nye system.

Forslaget forventes ikke at få administrative og økonomiske konsekvenser for borgerne.

 



Version 1.0 Januar 2005, © Miljøstyrelsen.