| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Miljøhensyn ved udvikling af fødevareprodukter
1 Indledning
1.1 Generelle tendenser
For at sikre en bæredygtig udvikling er det både EU's og dansk miljøpolitik’s målsætning at minimere miljøpåvirkninger pr. produkt i et livscyklusforløb. I EU er dette formuleret som en ”Integrated product
policy”. Produktorienteringen indgår i dag i flere virksomheders miljøpolitik. Dette gælder ligeledes for Arla Foods.
Produktorienteringen inden for landbrugssektoren omfatter produktkæden fra primærproduktion, fremstilling af fødevareproduktet, forbrug af produktet, transport og den endelige bortskaffelse af produktet
som affald. Et livscyklusforløb "fra jord til jord".
I regi af produktpanelet for landbrugsområdet foreligger der to rapporter henholdsvis Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger / Lis Thodberg et. al., 2004a/ og
Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - fremsyn / Lis Thodberg et. al., 2004b/. Rapporterne giver et overblik over eksisterende viden, der er relevant for en produktorienteret indsats og
giver pejlinger for nye initiativer.
For forarbejdningsindustrien har der igennem de seneste 15-20 år været fokus på at få nedbragt ressourceforbruget (primært energi og vand), og midlerne har primært været renere teknologi i form af
procesudstyr og miljøledelse. Der har således været fokuseret mere på processerne end produkterne. Den stigende produktorientering sigter mod at reducere miljøpåvirkningen pr. produkt i et
livscyklusforløb.
Forarbejdningsindustriens produktudvikling fokuserer på at imødekomme forbrugernes behov for både ”convenience” og lavpris. Tendensen er, at der sker en øget forædling, således at produkterne
indeholder en større grad af "service". I forædlingsindustrien kan en øget forædling skabe større miljøpåvirkninger i en livscyklusfase, men i et livscyklusforløb kan den samlede miljøpåvirkning i nogle tilfælde
reduceres. Det er ønskeligt, at værditilvæksten ved forædlingen sker uden en øget miljøpåvirkning (afkoblet vækst). Samtidig skal miljøhensynet prioriteres med andre forhold som kvalitet,
fødevaresikkerhed og hygiejne.
For landmændene og forarbejdningsindustrien er det afgørende, at der er motiverende faktorer for, at en videre udbredelse af den produktorienterede miljøindsats kan finde sted. Det kan være merpriser på
produkter, markedsadgang eller reducerede produktionsomkostninger:
- Fastholde eller øge markedsandele f.eks. via markedsføring af produkt eller imageafsmitning på virksomhed (branding).
- Direkte besparelser ved f.eks. reduceret emballageafgift ved valg af materialer for emballager eller forebyggelse af arbejdsmiljørelaterede omkostninger.
- Øget effektivitet ved f.eks. at reducere spild i produktion.
Der har fra forbrugernes side gennem en del år været fokuseret på nogle få parametre, når det gælder produkters påvirkning af miljøet. Pesticid- og gødningsforbrug har således indgået via Ø-mærket.
Herudover er der endnu kun få eksempler på, at miljøhensyn efterspørges af forarbejdningsindustriens kunder og dermed forbrugerne. Arla Foods deltager i et projekt sammen med andre
fødevareproducerende virksomheder, som skal pejle fremtidens forventninger til miljø-/etikprofilen ved fødeproducenterne fra nogle af verdens største supermarkedskæder/CASA-projektet, 2004/.
Fødevareprodukters miljøpåvirkning i et livscyklusforløb har været undersøgt i forskellige sammenhænge. Forarbejdningsindustrien har således i enkelte tilfælde oplevet specifikke krav til udarbejdelse af
livscyklusvurderinger for produkter (markedstræk), og i andre sammenhænge alene for at opnå intern dokumentation for livscykluseffekter. Projektet Livscyklusvurdering af basislevnedsmidler
/LCA-food, 2004/ i regi af bl.a. Fødevaredirektoratet er det seneste initiativ med henblik på at integrere livscyklusvurderinger i forbindelse med produktudviklingen i industrien.
Produktudviklingen gennemføres ofte i forskellige faser: Idé, Analyse, Mål, Koncept, Detaljer, Etablering, Drift. Integration af miljøhensyn bør således tilrettelægges i forhold til udviklingsforløbets konkrete
faser og involvere de relevante interne og eksterne aktører. F.eks. vil der ved et tidligt valg af emballagetype allerede blive valgt en del af produktets "miljøprofil". Dette kan endvidere afføde en række
konsekvenser i forbindelse med produktionen i relation til spild, kassering, energiforbrug, risiko for uheld m.m. samt brug og bortskaffelsen af emballagen ved forbrugeren.
1.2 Projektbeskrivelse, afgrænsning og metoder
I Arla Foods gennemføres produktudviklingen efter et defineret projektforløb fra ide til ”hand over” i produktionen. Håndbogen - R&D Project Checklist – from Idea to Product , /R&D Project
Checklist, 2002/– indeholder checklister fordelt på udviklingsforløbets stadier og milepæle, og henviser desuden til en række vejledninger. I princippet er håndbogen og vejledningerne gældende for alle
produkter og markedsområder.
Håndbogen indeholder direkte og indirekte elementer i forbindelse med afdækning af miljøforhold. Det er dog kun for produkter, der udvikles inden for Arla Foods Division Sverige, hvor der er krav om
udarbejdelse af en skriftlig miljøkonsekvensvurdering baseret på 12 udvalgte emner. Denne vurdering blev implementeret i Sverige i forbindelse med at Arla Foods Sverige blev ISO 14001 certificeret.
Produktudviklernes kendskab til sammenhængen mellem produkternes sammensætning og miljøprofil har været undersøgt ved en intern barometerundersøgelse i efteråret 2003. Barometerundersøgelsen
viser, at miljøhensyn ikke systematisk inddrages i produktudviklingsforløbet.
Arla Foods ønsker derfor, at miljøhensyn i koncernens produktudvikling inddrages systematisk med det overordnede mål at skabe:
- bæredygtige og etisk forsvarlige produkter og derved også mindre miljøbelastende produkter.
- understøtte et eventuelt markedstræk baseret på produktets miljøprofil, hvis dette er muligt og relevant.
- risikominimering ved dokumentation af produktets miljøprofil i forhold til kundernes og forbrugernes forventninger.
- minimering og forebyggelse af driftsomkostninger ved at gennemtænke produktets sammensætning og produktionens indretning.
Minimering og forebyggelse af driftsomkostninger kan f.eks. være relateret til spild af råvare og produkt, vand- og energiforbrug, intern og ekstern støj, arbejdspladsers indretning i forhold til tunge løft
og ensidigt gentaget arbejde.
På denne baggrund er dette projekt defineret. Det har til formål at vurdere, hvorledes et mere helhedsorienteret miljøhensyn kan integreres i den eksisterende produktudviklingsproces - uden at blive
en hæmsko og en unødig tids- og ressourcerøver i denne sammenhæng.
Resultatet af projektet er, at:
- Muligheder og barrierer i forbindelse med integration af miljøhensyn i innovationsforløbet er identificeret.
- Der er givet konkrete forslag til metoder til implementering af miljøhensyn i det eksisterende innovationsforløb.
- Det videre implementeringsforløb er skitseret.
Projektet er i første omgang afgrænset til en analyse af erfaringerne primært inden for Arla Foods Sverige (AFS) og Arla Foods Danmark (AFD), jf. organisationsdiagram i Figur 1.1 Dette betyder, at der
primært fokuseres på konsumprodukter og ikke oste- og pulverprodukter. Det skal derfor efter en gennemførelse af dette projekt, afklares om konklusioner og anbefalinger er generelt anvendelige for de
øvrige forretningsområder. Endvidere skal det afklares, om der er behov for, at alle anbefalinger og tiltag skal implementeres i såvel AFS som AFD.
Klik her for at se Figur 1.1
Konsumprodukterne omfatter mælk, yoghurt, fløde, saucer og desserter. I Figur 1.2 er organiseringen af produktudviklingen præsenteret. For konsumprodukter sker udviklingen i Innovationcenter
Stockholm, som Robert Svanberg har ansvaret for. Innovation Support har ansvaret for vedligeholdelse af Håndbogen - R&D Project Checklist – from Idea to Product, som ledes af Anette Holm.
Klik her for at se Figur 1.2
I projektet er der gennemført en analyse af de nuværende erfaringer med integration af miljø i produktudviklingen. Analysen er gennemført ved indsamling af skriftlig dokumentation, interviews af interne
aktører der er involveret i produktudviklingen samt afklaringsmøder.
Der er gennemført interviews med følgende personer fra henholdsvis Innovation og Koncernmiljø samt repræsentanter for produktionen og marketing:
Robert Svanberg, Innovation
Stefan Albertson, Innovation
Åke Lundquist, Marketing i AFS
Karsten Jeppesen Marketing i AFD
Klaus Nybro, (Produktion-Emballage) i AFP
Kirsten Buchbjerg, Global Indkøb (GP)
Sjur Fitje, Produktion (Brabrand Mejeri)
Interviewene har haft til formål at få afdækket holdninger og praksis i forhold til eksisterende målsætninger, politikker, procedurer og værktøjer til integration af miljø i produktudviklingen i Arla Foods.
Interviewene er gennemført efter interviewguides og efterfølgende refereret og godkendt af den interviewede.
Herudover er der gennemført afklaringsmøder med:
Anette Holm, Innovation
Lars Moberger, Innovation
Stephan Andersen, Produktion (Brabrand Mejeri)
Peter Sinding, Innovation
Jens Szabo, Økonomi i AFD.
Inger Larsson, Koncernmiljø
Jan Johannesen, Koncernmiljø
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.
|