| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøhensyn ved udvikling af fødevareprodukter

2 Miljø i Arla Foods

• 2.1 Livscyklusvurderinger - "jord til bord"
• 2.2 Miljøpolitik
• 2.3 Miljømålsætninger
• 2.4 Opsamling

I kapitlet gennemgås de vigtigste miljøpåvirkninger ved mejeriaktiviteter baseret på gennemførte livscyklusvurderinger. Endvidere præsenteres og kommenteres Arla Foods' politik og målsætninger på miljøområdet i sammenhæng med produktorienteringen.

2.1 Livscyklusvurderinger - "jord til bord"

Arla Foods har arbejdet med livscyklusvurderinger (LCA) og - screeninger siden 1993. Der er gennemført 2 komplette LCA'er for hhv. mælk og mellemhård ost, hvor miljøpåvirkningerne i livscyklusfaserne for de to produkter blev kortlagt og vurderet.

Erfaringerne herfra og fra andre gennemførte livscyklusanalyser/-screeninger for mælke- og osteprodukter er, at miljøpåvirkningerne overordnet set vil knytte sig til følgende aktiviteter:

Tabel 2.1: Miljøbelastninger for mælk og ost /Inger larsson, 2001/, /Inger larsson, 2003/

Arbejdsmiljøpåvirkninger i alle livscyklusfaser for mælke- og osteprodukter samt anvendelse af rengøringskemikalier er væsentlige miljøpåvirkninger, men er ofte enten udeladt eller ufuldstændigt behandlet i livscyklusanalyser grundet manglende data. Ud over arbejdsmiljø og kemikalier er følgende miljøpåvirkninger væsentlige i mælke- og osteprodukters livscyklus /Inger Larssons, 2003/ ^[1]:

• Fremstillingen af mælken inkl. produktionen af foder, gødning og pesticider er uden tvivl den væsentligste miljøbelastning for mælkebaserede produkter ^[2].
• Den væsentligste miljøbelastning på konsum- og ostemejerierne er spild af mælk. Herefter kommer forbruget af energi og vand. Forbruget af energi er en af de væsentligste miljøbelastninger ved produktion af mælkepulver. Den mest energikrævende proces er tørringen.
• Valg af emballage har en væsentlig indflydelse på produktets miljøbelastning. Pap giver en lavere miljøpåvirkning end plastik, som igen giver en lavere miljøpåvirkning end aluminium.
• Transport af mælk og ost til hjemmet udgør en stor miljøbelastning.

Klik her for at se Figur 2.1

2.2 Miljøpolitik

Arla Foods' mission er:
At tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed og velvære.

Arla Foods' miljøpolitik er som følger:
Arla Foods ønsker at imødekomme ønsker fra samfundet, kunder og forbrugere på en miljømæssig bæredygtig måde ved at opstille miljømålsætninger fra jord til bord.

Det er Arla Foods' politik at producere og levere produkter i et sundt og sikkert arbejdsmiljø og løbende forbedre ressourceudnyttelsen samt minimere den påvirkning vore aktiviteter giver anledning til i det omgivende miljø.

Konkret betyder det, at Arla Foods vil:

-stadig forbedre miljø og arbejdsmiljø i forbindelse med produkter og aktiviteter
-effektivt udnytte energi og råvarer, reducere affald samt undersøge mulighederne for genbrug og genanvendelse
- minimere potentielle miljø- og arbejdsmiljøeffekter ved udvikling af nye produkter og ved planlægning af nye projekter
- aktivt samarbejde med myndighederne og andre relevante interessenter
- via samarbejde og ved at stille krav til underleverandører sikre, at de leverer produkter og serviceydelser, som er i overensstemmelse med vores miljø og arbejdsmiljøpolitik
- sikre, at vore medarbejdere har kendskab til Arla Foods miljø- og arbejdsmiljøpolitik og gennem uddannelse og information motivere vore medarbejdere til at leve op til politikken
- planlægge, forbedre og løbende tilpasse koncernens målsætning i forhold til mål og aktiviteter på miljø og arbejdsmiljøområdet.
- løbende evaluere og kommunikere vore miljø- og arbejdsmiljøaktiviteter i forhold til de opstillede mål både internt og eksternt.

Arla Foods miljøpolitik kan karakteriseres som produktorienteret i og med at den omfatter faserne fra jord til bord.

2.3 Miljømålsætninger

Ifølge Arla Foods' folder "Miljø, politik og målsætninger" /Arla Målsætninger, 2001/ har Arla Foods opstillet følgende koncernmiljømål:

Tabel 2.2: Referenceåret for målene er 2000/01

En række af Arla Foods driftssteder er i dag certificeret efter ISO 14001 (ca. 50 %), og inden udgangen af 2005/06 er det målsætningen, at alle driftssteder og divisioner er certificeret efter ISO 14001. For divisionernes vedkommende vil det betyde, at der kan opstilles procedurer for integration af miljø i produktudviklingen for: salg, marketing, innovation, indkøb etc. Pt. er AFS certificeret efter ISO 14001.

Arla Foods har i en årrække haft fokus på at optimere energi- og vandforbrug i produktionen. Implementering af maskiner og udstyr med højere virkningsgrad har givet resultater.

Arla Foods udvikler og producerer i dag flere produkter, der i større udstrækning er forædlet. En stigende grad af produktforædling medfører alt andet lige et større energi- og vandforbrug. Et større energiforbrug betyder en større mængde af luftemissioner. Emissionerne afhænger dog af, hvilke filtre der anvendes på luftafkast og udstødning i forbindelse med transport.

På divionsniveau afspejler indsatsen sig i følgende mål for AFS: "Det relative energiforbrug for division Sverige skal mindskes med 3,5% i perioden 2000/01-2005/06. Hvert mejeri skal reducere med 5%." Specifik for transport er målet for AFS følgende: "Den relative NOx emission fra transport skal mindskes med 15% fra 2000/01- 2005/06.

Et højere vandforbrug har ligeledes stor indflydelse på spildevandsmængden. Sammensætningen af spildevandet er dog primært afhængig af de kemikalier, der anvendes ved rengøringen samt spild af råvare og produkter samt afledning af flydende restprodukter uden markedsværdi - f.eks. valle der ikke opsamles til genanvendelse.

Der er ikke opstillet egentlige koncernmiljømålsætninger vedrørende f.eks. affald/spild af råvare og produkter. Der er dog overvejelser vedrørende fastsættelse af et konkret koncernmål. I AFS har man opstillet følgende mål for spild "Summen af produktspildet til afløb, fodermælk og affald skal være 20 mio. sek. lavere i 2004/05 end i 2002/03". Endvidere gennemføres projektaktiviteter, hvor der fokuseres på opgørelse af spild. Derudover er der gennemført en kortlægning af affaldsområdet (faste restprodukter), som går til genanvendelse, forbrænding og deponi. En del af affaldet stammer fra emballage, der kasseres i forbindelse med produktionen eller ved modtagelse af returprodukter.

På kemikalieområdet er målsætningen, at der skal ske en kortlægning samt risikoanalyse/-vurdering af samtlige kemikalier med henblik på at fastsætte kriterier for bl.a. substitution af kemikalier. Koncernen anvender dog allerede kriterier for valg af nye rengøringskemikalier, hvor der sker en samlet afvejning af hensynet til kvalitet, miljø/energi og arbejdsmiljø. For AFS er målet specifikt at "Værktøjet for risikovurdering af kemikalier skal være implementeret på alle mejerier 2004/05".

Der er ikke opstillet et koncernbaseret mål vedrørende forbrug af emballager. AFS har dog udarbejdet et udkast til mål: "Miljøbelastningen fra emballager i form af CO₂-udslip og energiforbrug i forhold til solgt volumen er uforandret i forhold til 2002". Dette er gjort, da livscyklusvurderinger viser, at valget af emballagemateriale har betydning for produktets miljøprofil.

På arbejdsmiljøområdet er der en konkret målsætning for reduktion af antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Alle produktions- og terminalarbejdspladser i Danmark er blevet kortlagt med hensyn til tunge løft og ensidigt gentagende arbejde for at kunne lave en målrettet indsats. Der foretages regelmæssig støjkortlægning på mejerierne og terminalerne som grundlag for støjreducerende tiltag.

I forhold til mælkeleverandørerne har Arla Foods udviklet kvalitetsprogrammet Arla Gården. Det opstiller politikker, krav og anbefalinger til mælkeproduktionen, som er baseret på fire hjørnesten: Mælkens sammensætning, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn.

Den konkrete politik for miljøhensynet er som følger:

• Gården skal værne om det omgivende miljø og kulturlandskab.
• Gården skal optimere udnyttelsen af næringsstofferne og arbejde for en reduceret anvendelse af kemikalier, baseret på risikovurderinger.

De opstillede krav og anbefalinger vedr. miljø tager udgangspunkt i den opstillede politik på området samt lovgivningen der vedrører dette. 3 af disse miljøkrav går ud over lovgivningens specifikationer og vedrører alle anvendelsen af slam.

2.4 Opsamling

Ovenstående gennemgang viser, at Arla Foods' miljøpolitik er produktorienteret. Det vil sige at miljøpolitikken omfatter samtlige miljøbelastninger for et produkt fra jord til bord, og fokuserer på de væsentligste miljøbelastninger i den sammenhæng. Det er i Figur 2.2 illustreret, at koncernmiljømålsætninger dog primært er rettet mod Arla Foods produktion på mejeriet(produktionsorienteret). Målsætninger rettet mod leverandører herunder mælkeleverandørerne samt forbrug og bortskaffelse er således begrænset.

Klik her for at se Figur 2.2

En bedre balance mellem miljøpolitikken og målsætningerne kan opnås ved at udarbejde målsætninger for de væsentligste miljøbelastninger i produktkæden, det vil sige eksempelvis mælkeleverandørerne og deres leverandører (f.eks. producenter af kunstgødning og bekæmpelsesmidler).

Fodnoter

[1] I den forbindelse henvises til 4 komplette LCA’er gennemført for mælk og osteprodukter i Norden, Arla Foods har deltaget i gennemførelsen af 2 af dem. /Inger Larsson, 2003/. Yderligere 5 LCA'er er blevet gennemført for mælk, smør og osteprodukter i forbindelse med projektet "Lifecycle Assessment of Basic Food" /LCAFood, 2004/. Konklusionerne herfra er anderledes, da man gør brug af en vurderingsmetode, hvor miljøbelastninger allokeres efter markedstræk - se på www.lcafood.dk.

[2] Erfaringer fra LCA'en "Mjölkens miljöpåverkan", udarbejdet i af den svenske mejeriforening /Mjölkens miljöpåverkan, 1999/ viser flg. nøgletal for mælkeleverandørens bidrag til mælkens miljøbelastning: Forsuring - over 90 % af det samlede bidrag, Næringssaltbelastning - over 90 % af det samlede bidrag, Drivhuseffekt - ca. 87% af det samlede bidrag, Energiforbrug - ca. 50% af det samlede bidrag, emission af pesticider/insektisider - 100% af det samlede bidrag.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.