|
Miljøhensyn ved udvikling af fødevareprodukter 3 Miljø i produktudviklingenDette kapitel giver en status for, hvorledes integrationen af miljø [4] i produktudviklingen foregår hos Arla Foods i hhv. Sverige og Danmark. Udgangspunktet for denne status var en gennemgang af de eksisterende procedurer hos koncernen vedrørende produktudviklingen. Dette blev suppleret med interviews med udvalgte aktører, der repræsenterer produktionen, marketing, innovation og miljø og som arbejder med produktudvikling i Arla Foods i hhv. Sverige og Danmark. 3.1 ProduktudviklingsforløbetProduktudviklingen hos Arla Foods kan opdeles i 6 kategorier alt efter, hvad der initierer udviklingen af dem / R&D Project Checklist, 2002/. Det drejer sig om følgende:
Uanset hvilken produktudviklingskategori der er tale om, så skal produktudviklingsforløbet i princippet følge Stage-Gate® modellen tilpasset Arla’s produktudviklingsforløb. 3.1.1 Stage-Gate® modellenModellen består i hovedstræk af 7 såkaldte Gates(=milepæle) (angivet med blokbogstaver i nedenstående skema) og 6 stages (=aktiviteter). Ved de såkaldte Gates sikres det, at projektet opfylder de opstillede delmålsætninger. De 6 "Stages" skal sikre opnåelse af delmålsætningen. Modellen har i overordnede træk følgende struktur og inddrager følgende aktører:
Tabel 3.1: Stage-Gate® modellen. Skabelonen anvendt i Exploration til beskrivelse af ideen omhandler alt lige fra produktbeskrivelse til potentielle investeringer i projektet. I forbindelse med INITIATION-gaten har markedschefen ansvaret for evalueringen. Hvis ideen realiseres, tager sponsor ejerskab for projektet og en projektleder udpeges. Projektlederen udarbejder projektplanen (PMP) i forbindelse med Planning-fasen, og sponsoren godkender den. Projektplanen beskriver projekt, aktiviteter, organisering og økonomi - dvs. driftsomkostninger og investeringspotentialer. I forbindelse med risikovurdering en lang række forhold bl.a lovgivning. I forbindelse med KICK-OFF samles projektgruppen med projektlederen. Projektgruppen indeholder primært personer fra innovation, marketing og produktion. Andre faggrupper inddrages efter behov. Ved detailanalysen af risici og muligheder i Analyse-fasen vurderes mange former for risici - alt fra hygiejne til lovgivningsmæssige tiltag. I forbindelse med identificering af den bedste løsning i Design-fasen laves test og analyser af logistik, emballage, holdbarhed. Endvidere laves udkast til specifikationer for produktionen - dvs produkt, recept, råmateriale/ingrediens, emballage og processpecifikationer. Ved ACCEPT har projektlederen ansvaret for valget på baggrund af indstilling fra projektgruppen. Sponsor og styregruppe skal acceptere implementeringen af det endelige valg af produkt. Ved realisering af det videre forløb i Implementation-fasen gennemføres fuld skala tests. På baggrund af disse tests defineres produkt- og emballage-spildet. Risikoanalyser færdiggøres og produktet indarbejdes i mejeriets ledelsessystemer (ISO og HACCP). I AFS afholdes et sortimentsråd [5], hvor miljøkonsekvensbedømningen godkendes. De 17 "Golden handover questions" ved HANDOVER vedrører alt fra processer og emballagen til kvalitet og miljø. For yderligere detaljer og beskrivelser af opgaver i forløbet se bilag A. 3.1.2 Organisering af produktudviklingsprojekterDe fleste produktudviklingsprojekter i AFS og AFD (ca. 80 %) vedrører tilpasning af et eksisterende produkt eller udvidelse af et produktsortiment. Her vil udviklingsforløbet kunne gennemføres på langt kortere tid i forhold til et nyt produkt uden en platform. Alle faser der indgår i Stage-Gate® modellen skal gennemføres, men i praksis kan en række procedurer ”hakkes af”, uden at aktiviteterne udføres. Uanset om der er tale om nyudvikling eller tilpasning, kan det endvidere konstateres, ud fra interviews med medarbejdere på Arla Foods, at produktudviklingens faser: Selection, Design og Accept i flere tilfælde flyder sammen. Der arbejdes i princippet efter en matrixorganisation, hvor de forskellige funktioner inddrages efter behov. Det er ofte marketing, der genererer nye produktideer, hvorefter innovation og produktion forestår udviklingen af ideen. Det er ofte repræsentanter fra hhv. innovation eller marketing der bestrider projektlederposten frem til den endelige overdragelse til produktionen. Som oftest inddrages salg til slut i forløbet. Global indkøb, økonomi og miljøafdelingen (sidstnævnte kun i AFS) deltager ligeledes efter behov. Globalt indkøb inddrages f.eks. i implementeringsfasen ved indkøb af udvælgelse af leverandører til ingredienser og emballage. Økonomiafdelingen bliver involveret løbende i projektforløbet. Det sker, når økonomiske overslag på f.eks. på omsætning, dækningsbidrag, tab etc. skal beregnes. 3.2 Inddragelse af miljø i processenVed gennemgang af R&D manualen /R&D Project Checklist, 2002/ og ved interviews af faggrupper, der er involveret i produktudviklingsprocessen, kan det konstateres, at miljø eventuelt inddrages direkte eller indirekte i næsten alle faser af produktudviklingsprocessen. Endvidere tages der højde for inddragelse af miljø i alle produktets livscyklusfaser alt efter typen af produkt, der udvikles [6]:
Tabel 3.2: Inddragelse af miljø i produktudviklingen ifølge interview af personer.
I det følgende uddybes de væsentligste værktøjer, der anvendes. 3.2.1 MiljøkonsekvensbeskrivelsenI AFS skal der for hvert produkt, der udvikles, udarbejdes en såkaldt miljøkonsekvensbeskrivelse. Målet er, at produktudviklerne overvejer og dokumenterer - kvalitativt som kvantitativ - de miljøbelastninger, som produktet har, fra det kommer ind på mejeriet til det bliver transporteret ud til detailhandlen. Ifølge Stage-Gate® modellen udarbejdes miljøkonsekvensbeskrivelsen i forbindelse med analysefasen, hvor en række muligheder og behov i forhold til produktet, produktion og markedet afklares, og afrundes inden implementeringsfasen (se Tabel 3.2) [7]. Miljøkonsekvensbeskrivelsen består af 12 punkter, der i overordnede træk skal beskrive og dokumentere udvalgte miljøbelastninger. Disse er:
Tabel 3.3: Oplistning af temaerne i en miljøkonsekvensbeskrivelse. Et eksempel på en udarbejdet beskrivelse kan ses i bilag B. 3.2.2 Miljøvurdering af emballagerArla Foods har i samarbejde med konsulentfirmaet CIT-Ecology udviklet et program (excel regneark) til bestemmelse af miljøbelastningen for emballager - det såkaldte LCI-værktøj. Programmet er målrettet mod produktudviklere og marketingsfolk. Essensen i programmet er, at man indtaster mængden af det materiale, emballagen er lavet af (f.eks. 25 LD-PE (plastikfolie)). Herefter beregner programmet miljøbelastningen for emballagen i hele dens livscyklus. Der fokuseres på de væsentligste miljøbelastninger ved produktion af emballage dvs. energiforbrug og CO2 emissionen. /Inger Larsson, 2003/. 3.2.3 VarekalkulationVarekalkulationerne gennemføres af økonomer i produktionsdivisionen. Princippet i varekalkulationer er, at man for hvert produkt opgør følgende omkostninger bl.a. pr. produceret enhed: Variable omkostninger:
Kapacitetsomkostninger
Figur 3.1: Eksempel på varekalkulation for jordbæryoghurt. På baggrund af dette får Arla Foods kapitaliseret deres miljøpåvirkninger. Da der er en sammenhæng mellem størrelsen på miljøbelastningen og omkostningen, der er forbundet med belastningen, får Arla Foods gennem denne form for opgørelse ligeledes fokus på, hvor de væsentligste miljøbelastninger i produktionen er. 3.3 OpsamlingSom det ses af ovenstående beskrivelse indgår miljø ifølge håndbogen for R&D direkte i produktudviklingen i AFS i form af miljøkonsekvensbeskrivelsen samt LCI-værktøjet og integreres indirekte i hhv. AFS og AFD i form af varekalkulation. Endvidere tages der højde for inddragelse af miljø i alle produktets livscyklusfaser alt efter typen af produkt, der udvikles. Temaerne i miljøkonsekvensbeskrivelsen, der anvendes i AFS, vurderes i hovedsagen som relevante. Det vurderes dog som omfattende, at miljøkonsekvensbeskrivelsen skal udfyldes i alle produktudviklingsforløb. Det vurderes endvidere, at beskrivelsen ikke er tilstrækkelig proaktiv, idet der ikke fremgår, hvem der er ansvarlig for at følge op. Med hensyn til LCI værktøjet vurderes det ligeledes som et relevant værktøj. Nogle produktudviklere giver dog udtryk for, at det er kompliceret at anvende. Ved en eventuel brug i forbindelse med integration af miljø i produktudviklingen forslåes det derfor at værktøjet videreudvikles med input fra produktudviklerne, således at det bliver mere brugervenligt. Endelig vurderes varekalkulationer, som en god dokumentation af miljøomkostninger og dermed også de væsentligste miljøbelastninger, der er forbundet med produktionen. Der er således basis for, at der i Arla Foods videre arbejde med integration af miljø i produktudviklingen tages udgangspunkt i disse eksisterende værktøjer. Fodnoter [3] Stage-Gate® er et varemærke, som ejes af Innovation Management U3. Modellen er udviklet af Robert G. Cooper. Der fokuseres på nedbrydningen at et produkt fra ide til lancering. [4] Med "Miljø" menes, at forhold som forbug af råvarer,energi, vand, kemikalier, samt emisssioner til jord, vand og luft overvejes. [5] Sortimentsrådet optræder kun i den svenske innovationsproces og har til formål at kontrollere, at produkterne overholder de specifikationer og krav, der er stillet til dem, inden de markedføres. [6] Er der tale om et økologisk produkt vil miljø blive overvejet for livscyklusfaser for produktet. Ved konventionelle produkter fokuseres der primært på produktetsmiljøbelastning fra og med produktionen til det ender som affald hos forbrugeren. [7] Reelt udarbejdes miljøkonsekvensbeskrivelsen i AFS ved begyndelsen af Implementeringsfasen i produktudviklingen. Baggrunden for dette er, at dokumentet reelt kun anvendes i forbindelse med godkendelse i Sortimentsrådet, der netop ligger i begyndelsen af Implementeringsfasen.
|
